Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Coloplast Remuneration Information 2019

Nov 5, 2019

3358_rns_2019-11-05_92cc2835-cc78-45f2-8000-9ae272d2fa71.pdf

Remuneration Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Vederlagsrapport 2018/19

Vederlagsrapport i henhold til selskabslovens § 139b og afsnit 4.2.3 i Anbefalinger for god Selskabsledelse udstedt af Komitéen for god Selskabsledelse

Coloplast


2

Indholdsfortegnelse

  1. Vederlags- og nomineringsudvalg 3
  2. Vederlags- og nomineringsudvalgets formål 3
  3. Primære aktiviteter i 2018/19 3
  4. Revideret vederlagspolitik med virkning fra 2019/20 3
  5. Vejledende afstemning om vederlagsrapporten på den ordinære generalforsamling 3

  6. Bestyrelsens aflønning 4

  7. Overordnede retningslinjer for aflønning af bestyrelsen 4
  8. Sammensætning af bestyrelsesmedlemmernes honorar 4
  9. Bestyrelseshonorar for indeværende regnskabsår 4

  10. Direktionens aflønning 5

  11. Overordnede retningslinjer for aflønning af direktionen 5
  12. Sammensætning af direktionsmedlemmernes aflønning 5
  13. Aflønning af direktionens medlemmer i indeværende regnskabsår 6
  14. Fordeling mellem fast og variabel aflønning 7

  15. Ændringer i direktionens og bestyrelsens aflønning 8

  16. Årlige ændringer i direktionens og bestyrelsens aflønning 8

  17. Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktieoptioner 10

  18. Bestyrelsens beholdning af aktieoptioner 10
  19. Direktionens beholdning af aktieoptioner 10
  20. Vilkår og betingelser for udnyttelse af aktieoptioner 11

  21. Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier 12

  22. Overblik over aktiebeholdninger 12

  23. Den uafhængige revisors udtalelse om vederlagsrapporten 13


3

1. Vederlags- og nomineringsudvalg

Vederlags- og nomineringsudvalgets formål

Vederlags- og nomineringsudvalget i Coloplast arbejder i henhold til udvalgets kommissorium, der er tilgængeligt på koncernens hjemmeside, og kan findes her:

https://www.coloplast.com/investor-relations/dansk-information/selskabsledelse/kommissorium-for-vederlags--og-nomineringsudvalget-i-coloplast-as/

Udvalget har fokus på at sikre, at aflønningen af bestyrelsen og direktionen er konkurrencedygtig og passende. Dette omfatter en afvejning af aktionærernes interesser over for ønsket om at fremme langsigtet vækst uden samtidig at tilskynde til kortsigtet eller risikobetonet adfærd.

For at øge gennemsigtigheden i aflønningen af bestyrelsen og direktionen ønsker vederlags- og nomineringsudvalget at give de oplysninger, som er nødvendige for at belyse, hvordan vederlaget er knyttet til opnåede resultater og Coloplasts overordnede strategier. Disse oplysninger vil fremgå af den årlige vederlagsrapport, der omfatter det samlede vederlag modtaget fra ethvert selskab i Coloplast-koncernen, og som fremlægges for aktionærerne på den ordinære generalforsamling.

Primære aktiviteter i 2018/19

Foruden vederlags- og nomineringsudvalgets sædvanlige opgaver i henhold til udvalgets kommissorium har udvalget i det forløbne år beskæftiget sig med en række aktiviteter, herunder

  • Vurdering af betydningen af EU's ændrede aktionærrettighedsdirektiv, der nu er implementeret i dansk lovgivning
  • Gennemgang og opdatering af den nuværende vederlagspolitik
  • Udarbejdelse af en vederlagsrapport, der aflægges særskilt fra årsrapporten og indeholder nye og supplerende oplysninger, der bidrager til øget gennemsigtighed i forhold til aflønning af ledelsen i Coloplast

Revideret vederlagspolitik med virkning fra 2019/20

En revideret aflønningspolitik vil blive fremlagt til godkendelse på den ordinære generalforsamling i december 2019. De væsentligste principper for aflønningen af ledelsen er stort set uændrede, men den reviderede politik er mere klart formuleret og afspejler de seneste ændringer af selskabsloven vedrørende aflønningspolitikker.

Vederlagsrapporten for 2018/19 er baseret på den nuværende politik for aflønning af bestyrelsen og direktionen, der blev vedtaget i 2016.

Vejledende afstemning om vederlagsrapporten på den ordinære generalforsamling

Denne vederlagsrapport fremlægges til vejledende afstemning på den ordinære generalforsamling i december 2019.


4

2. Bestyrelsens aflønning

Overordnede retningslinjer for aflønning af bestyrelsen

Bestyrelsens medlemmer modtager årligt et fast honorar. Størrelsen af honoraret fastsættes på grundlag af en sammenligning med niveauet for bestyrelseshonorering hos andre sammenlignelige selskaber og godkendes endeligt af generalforsamlingen. Bestyrelsen modtager ikke incitamentsaflønning.

For yderligere oplysninger henvises der til den gældende politik for bestyrelsens og direktionens aflønning, der blev vedtaget i 2016 og udstikker de overordnede retningslinjer for aflønning af bestyrelse og direktion. Politikken er tilgængelig på koncernens hjemmeside og kan findes her:

https://www.coloplast.com/ledelsesaflonning

Sammensætning af bestyrelsesmedlemmernes honorar

Bestyrelsens basishonorar udgør 450.000 kr. pr. medlem. Formanden modtager basishonoraret plus 200%, mens næstformanden modtager basishonoraret plus 75%. Der gives et honorar svarende til 225.000 kr. til hvert af de menige medlemmer af revisionsudvalget og 337.500 kr. til formanden for revisionsudvalget. Der gives et honorar svarende til 100.000 kr. til hvert af de menige medlemmer af vederlags- og nomineringsudvalget og 200.000 kr. til formanden.

Bestyrelseshonorar for indeværende regnskabsår

Af det samlede beløb til personaleomkostninger (jf. note 4 i årsrapporten for 2018/19) udgør bestyrelseshonorar 6,6 mio. kr. (2017/18: 6,5 mio. kr.) og kan specificeres således:

2018/19 2017/18 2016/17
Ordinært bestyrelses-honorar Revisions-udvalget Vederlags- og nominerings-udvalget¹⁾ (1.000 kr.) Mio. kr. Mio. kr.
Lars Rasmussen, nuværende formand 1.013 184 164 1,361 - -
Michael Pram Rasmussen, tidligere formand 337 61 - 398 1,7 1,7
Niels Peter Louis-Hansen næstformand 787 41 82 910 1,0 1,0
Carsten Hellmann 450 184 - 634 0,4 -
Birgitte Nielsen 450 184 - 634 0,5 0,5
Jette Nygaard-Andersen 450 - 82 532 0,5 0,5
Jørgen Tang-Jensen 450 317 - 767 0,7 0,7
Per Magid - - - - 0,4 0,5
Brian Petersen - - - - 0,1 0,5
Thomas Barfod¹⁾ 450 - - 450 0,5 0,5
Roland Vendelbo Pedersen¹⁾ 369 - - 369 - -
Nikolaj Gundersen¹⁾ 369 - - 369 - -
Martin Giørtz Møller¹⁾ 81 - - 81 0,5 0,5
Torben Rasmussen¹⁾ 81 - - 81 0,5 0,5
I alt 5.287 971 328 6.586 6,5 6,6

¹⁾ Valgt af medarbejderne i selskabet.
²⁾ Vederlags- og nomineringsudvalget blev etableret i regnskabsåret 2018/19.


5

3. Direktionens aflønning

Overordnede retningslinjer for aflønning af direktionen

Direktionens aflønning består af en fast og en variabel del. Den faste aflønning består af en nettoløn, pensionsbidrag samt øvrige benefits. Formandskabet vurderer årligt direktionens aflønning i forhold til ledelsen i andre sammenlignelige selskaber.

For yderligere oplysninger henvises til den nuværende politik for bestyrelsens og direktionens vederlag, der blev vedtaget i 2016 og udstikker de overordnede retningslinjer for aflønning af bestyrelse og direktion. Politikken er tilgængelig på koncernens hjemmeside og kan findes her: https://www.coloplast.com/ledelsesafonning

Sammensætning af direktionsmedlemmernes aflønning

Lønpakken, der gælder for det enkelte direktionsmedlem, er fastlagt på grundlag af og i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for selskabets aflønning af bestyrelse og direktion (den nuværende politik for aflønning af direktionen). Den faste aflønning består derfor af en fast nettoløn, pensionsbidrag samt øvrige benefits. Det variable vederlag består dels af en kontantbonus, der kan udgøre højst 25% af den årlige aflønning, dels en aktieoptionsordning, hvis dagsværdi kan udgøre højst 40% af den årlige aflønning. Hensigten med den kontante bonus er at motivere ledelsen til opnåelse af visse kortfristede, finansielle mål. Hensigten med aktieoptionsordningen er at sikre overensstemmelse mellem direktionens incitament og den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne.

Kriterierne for at opnå kontantbonussen er for hvert af direktionens medlemmer baseret på et vægtet gennemsnit af finansielle mål for organisk omsætningsvækst og lønsomhed, der er knyttet til de finansielle forventninger. Den faktiske bonus kan ikke overstige 100% af bonuspotentialet, selv hvis forventningerne overgås. Hvis forventningerne ikke indfries, udbetales ingen bonus. Den faktiske bonus for 2018/19 udgjorde 97% af det maksimale bonusbeløb for hvert af direktionsmedlemmerne, idet de finansielle forventninger for 2018/19 blev indfriet.

Aktieoptionsordningens værdi beregnes ved Black-Scholes' formel. Optionerne tildeles med en udnyttelseskurs, som er 5% højere end markedskursen på tildelingstidspunktet. De tildeles uden betingelser på tildelingstidspunktet, men optjenes over en treårig periode. Optionerne har en løbetid på fem år og kan udnyttes efter tre år. Da optionerne tildeles årligt med en udnyttelseskurs, der ligger over markedskursen på tildelingstidspunktet, og da de kun kan udnyttes i en begrænset periode, bidrager de til at sikre overensstemmelse mellem direktionens incitament og den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne.

Såfremt et direktionsmedlem opsiges af selskabet, uden at dette skyldes misligholdelse fra direktionsmedlemmets side, har direktionsmedlemmet krav på kompensation svarende til maksimalt to års løn og pensionsbidrag.


3. Direktionens aflønning

Aflønning af direktionens medlemmer i indeværende regnskabsår

Af det samlede beløb til personaleomkostninger (jf. note 4 i årsrapporten for 2018/19) udgør aflønningen af direktionens medlemmer 51,8 mio. kr. (2017/18: 47,2 mio. kr.) og kan specificeres som følger:

Mio. kr.
2018/19 Nettoløn Pension Øvrige benefits 4) Kontant-bonus I alt, ekskl. værdien af aktie-optioner 1) Aktieoptioner 2) Betinget bonus I alt
Kristian Villumsen, CEO 10,1 1,5 0,3 2,8 14,7 2,8 - 17,5
Anders Lonning-Skovgaard, CFO 5,1 0,8 0,2 1,6 7,7 2,2 - 9,9
Allan Rasmussen 4,8 0,7 0,2 1,5 7,2 2,3 - 9,5
Paul Marcun 4,1 0,6 0,4 0,7 5,8 - 3,1 8,9
Lars Rasmussen, tidligere CEO³) 2,8 0,4 0,1 1,4 4,7 1,3 - 6,0
I alt 26,9 4,0 1,2 8,0 40,1 8,6 3,1 51,8
2017/18 Nettoløn Pension Øvrige benefits Kontant-bonus I alt, ekskl. værdien af aktie-optioner 1) Aktieoptioner Betinget bonus I alt
--- --- --- --- --- --- --- --- ---
Lars Rasmussen, CEO 11,2 1,7 0,3 1,4 14,6 5,2 - 19,8
Anders Lonning-Skovgaard, CFO 5,1 0,7 0,2 0,6 6,6 2,0 - 8,6
Allan Rasmussen 4,7 0,7 0,2 0,6 6,2 2,2 - 8,4
Kristian Villumsen 5,9 0,9 0,2 0,7 7,7 2,7 - 10,4
I alt 26,9 4,0 0,9 3,3 35,1 12,1 - 47,2
2016/17 Nettoløn Pension Øvrige benefits Kontant-bonus I alt, ekskl. værdien af aktie-optioner (1) Aktieoptioner Betinget bonus I alt
--- --- --- --- --- --- --- --- ---
Lars Rasmussen, CEO 10,9 1,6 0,3 2,0 14,8 5,0 - 19,8
Anders Lonning-Skovgaard, CFO 4,5 0,7 0,2 0,9 6,3 1,4 - 7,7
Allan Rasmussen 4,5 0,7 0,2 0,9 6,3 2,0 - 8,3
Kristian Villumsen 5,7 0,8 0,2 1,1 7,8 2,6 - 10,4
I alt 25,6 3,8 0,9 4,9 35,2 11,0 - 46,2

1) I værdien af aktieoptioner, der i overensstemmelse med IFRS 2 beregnes som aktieoptionens dagsværdi på tildelingstidspunktet ved brug af Black-Scholes' formel, indgår den årlige regnskabsmæssige omkostning for aktieoptioner tildelt i indeværende samt i forudgående år i henhold til den anvendte regnskabspraksis. Således repræsenterer beløbet ikke dagsværdien af aktieoptioner tildelt eller udnyttet i indeværende regnskabsår.
2) Da Paul Marcun indtrådte i direktionen i 2018/19, blev han tilbudt en betinget kontantbonus som kompensation for at give afkald på langfristede incitamentsordninger hos sin tidligere arbejdsgiver. Denne kontantbonus er betinget af fortsat ansættelse og udbetales ad to omgange i henholdsvis december 2020 og december 2021. Kontantbonussen udgiftsføres i resultatopgørelsen i løbet af optjeningsperioden. Paul Marcuns aflønning vil senere blive tilpasset de overordnede principper for den langsigtede incitamentsaflønning, som direktionens medlemmer tilbydes.
3) Den tidligere administrerende direktør, Lars Rasmussen, fratrådte stillingen som administrerende direktør i slutningen af 2018 og blev samtidig nomineret til at overtage posten som formand for bestyrelsen. Aflønningen vist i tabellen ovenfor omfatter kun den aflønning, han modtog under sin ansættelse som administrerende direktør, der ophørte i december 2018.
4) I omkostningen til kontantbonus på 8,0 mio. kr. i 2018/19 indgår et beløb fremført fra 2017/18 på 1,7 mio. kr. vedrørende en ændring i den estimerede bonusudbetaling for 2017/18. Den justerede kontantbonus for 2018/19 udgør 6,3 mio. kr. (2017/18: 5,0 mio. kr.).


7

3. Direktionens aflønning

Fordeling mellem fast og variabel aflønning

Tabellen nedenfor viser sammensætningen af direktionens aflønning indeholdt i personaleomkostninger (jf. note 4 i årsrapporten 2018/19) efter kategori, det vil sige fast aflønning (nettoløn, pension og øvrige benefits), variabel aflønning (kontantbonus) samt værdien af aktieoptioner.

img-0.jpeg

I 2018/19 afveg fordelingen mellem Paul Marcuns faste og variable aflønning fra de øvrige direktionsmedlemmers aflønning, hvilket primært skyldes, at han ikke blev tildelt aktieoptioner i forbindelse med sin indtrædelse i direktionen i januar 2019. Derimod blev han tilbudt en betinget kontantbonus som kompensation for at give afkald på langfristede incitamentsordninger hos sin tidligere arbejdsgiver. Kontantbonussen er alene betinget af fortsat ansættelse og anses for at være en fast aflønningskomponent i illustrationen ovenfor. Paul Marcuns aflønning vil fra næste regnskabsår blive tilpasset de overordnede principper for den langsigtede incitamentsaflønning, som direktionens medlemmer tilbydes.


4. Ændringer i direktionens og bestyrelsens aflønning

Årlige ændringer i direktionens og bestyrelsens aflønning

Skemaerne nedenfor viser ændringer i den modtagne aflønning og selskabets resultater. Den procentvise udvikling er udelukkende baseret på offentliggjorte regnskabsoplysninger, der er oplyst i denne rapport, og tallene er derfor ikke justeret i forhold til forfremmelser, ændringer i ansvarsområder mv.

Mio. kr. 2018/19 2017/18 2016/17 Ændring i nettoløn, pension og øvrige benefits (fast del)
2015/16 2014/15
Kristian Villumsen, CEO^{4)} 70% 4% 3% 10% –^{1)}
Anders Lonning-Skovgaard, CFO 2% 11% 13% 30% –^{1)}
Allan Rasmussen 2% 4% 2% 10% –^{1)}
Paul Marcun –^{3)}
Lars Rasmussen, tidligere CEO –^{2)} 3% 2% 6% 31%
Direktion, i alt 1% 5% 4% 11% 52%^{1)}
Fast basishonorar til medlemmerne af bestyrelsen^{5)} 0% 0% 13% 0% 7%
2018/19 2017/18 Ændring i samlet aflønning, inklusive kontantbonus og værdi af aktieoptioner
--- --- --- --- --- ---
2016/17 2015/16 2014/15
Kristian Villumsen, CEO^{4)} 68% 0% 6% 20% –^{1)}
Anders Lonning-Skovgaard, CFO 15% 12% 20% 49% –^{1)}
Allan Rasmussen 13% 1% 5% 22% –^{1)}
Paul Marcun –^{3)}
Lars Rasmussen, tidligere CEO –^{2)} 0% 5% 16% 12%
Direktion, i alt 8% 2% 8% 22% 12%^{1)}
Fast basishonorar til medlemmerne af bestyrelsen^{5)} 0% 0% 13% 0% 7%

Coloplast-koncernen:

Organisk omsætningsvækst 8% 8% 7% 7% 7%
Vækst i driftsresultat, EBIT (før særlige poster) 9% 1% 4% 7% 9%
Ændring i afkast af den investerede kapital (ROIC) efter skat (før særlige poster) 9% -6% -4% 2% -2%
Gennemsnitlig lønstigning pr. fuldtidsmedarbejder (FTE), globalt 6% 2% 1% 1% 5%
Moderselskab:
Omsætningsvækst 10% 2% 6% 7% 14%
Vækst i driftsresultat, EBIT 8% -5% 28% 286% -61%
Gennemsnitlig lønstigning pr. fuldtidsmedarbejder (FTE) 13% 5% 8% 1% 0%

1) Kristian Villumsen, Anders Lonning-Skovgaard og Allan Rasmussen indtrådte i direktionen i 2013/14, og regnskabsåret 2014/15 var således den første regnskabsperiode, der indeholdt aflønning for en fuld 12-måneders periode. Direktionen blev samtidig udvidet fra to til fire medlemmer.
2) Lars Rasmussen fratrådte som administrerende direktør i 2018/19. Regnskabsperioden indeholder således ikke aflønning for en fuld 12-måneders periode.
3) Paul Marcun indtrådte i direktionen i 2018/19.
4) Kristian Villumsen blev udnævnt til administrerende direktør i 2018/19, men har været medlem af direktionen siden 2013/14.
5) Ændringer i bestyrelseshonoraret for hvert af bestyrelsens medlemmer er vist i et særskilt skema.


4. Ændringer i direktionens og bestyrelsens aflønning

Årlige ændringer i direktionens og bestyrelsens aflønning, fortsat

Mio. kr. Ændring i samlet bestyrelsesbonorar, inklusive udvalgshonorarer
2018/19 2017/18 2016/17 2015/16 2014/15
Lars Rasmussen, nuværende formand^{7)}
Michael Pram Rasmussen, tidligere formand^{6)} 0% 13% 0% 14%
Niels Peter Louis-Hansen, næstformand^{4)} -10% 0% 13% 0% 7%
Carsten Hellmann^{2)} 73%
Birgitte Nielsen^{2)} 41% 0% 13%
Jette Nygaard-Andersen^{3)} 18% 0% 13%
Jørgen Tang-Jensen^{5)} 14% 0% 13% 0% 7%
Thomas Barfod^{1)} 0% 0% 13% 0% 7%
Roland Vendelbo Pedersen^{1), 7)}
Nikolaj Gundersen^{1), 7)}
Martin Giørtz Møller^{1), 6)} 0% 13% 0%
Torben Rasmussen^{1), 6)} 0% 13% 0%
Bestyrelsen, i alt 1% -1% 9% 12% 9%

1) Valgt af medarbejderne i selskabet.
2) Carsten Hellmann og Birgitte Nielsen blev udnævnt til medlemmer af revisionsudvalget i 2018/19.
3) Jette Nygaard-Andersen blev udnævnt til medlem af vederlags- og nomineringsudvalget i 2018/19.
4) Niels Peter Louis-Hansen udtrådte af revisionsudvalget i 2018/19 og blev samtidig udnævnt til medlem af vederlags- og nomineringsudvalget.
5) Jørgen Tang-Jensen blev udnævnt til formand for revisionsudvalget i 2018/19. Indtil da havde han været menigt medlem af revisionsudvalget.
6) Michael Pram Rasmussen, Martin Giørtz Møller og Torben Rasmussen udtrådte af bestyrelsen i 2018/19. Regnskabsperioden indeholdt således ikke aflønning for en fuld 12-måneders periode.
7) Lars Rasmussen, Roland Vendelbo Pedersen og Nikolaj Gundersen indtrådte i bestyrelsen i 2018/19.


10

5. Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktieoptioner

Bestyrelsens beholdning af aktieoptioner

I overensstemmelse med Anbefalinger for god Selskabsledelse udstedt af Komitéen for god Selskabsledelse er aktieoptionsordningerne ikke åbne for deltagelse af medlemmerne af bestyrelsen.

Tidligere administrerende direktør, CEO Lars Rasmussen fratrådte som administrerende direktør i slutningen af 2018 og blev samtidig nomineret til at overtage posten som formand for bestyrelsen efter at den tidligere formand havde besluttet ikke at genopstille. Den tidligere administrerende direktør, nu formand for bestyrelsen, har ikke modtaget aktieoptioner i forbindelse med sin nye rolle, men har beholdt de aktieoptioner, som han blev tildelt i sin egenskab af administrerende direktør. Lars Rasmussen er således det eneste medlem af bestyrelsen, der besidder aktieoptioner.

Af de samlede personaleomkostninger i 2018/19 (jf. note 4 i årsrapporten for 2018/19) udgjorde den regnskabsmæssige omkostning til bestyrelsesformandens ikke-optjente aktieoptioner 4,1 mio. kr. Den regnskabsmæssige omkostning er beregnet i henhold til IFRS 2 og dækker den periode, hvor Lars Rasmussen har været formand for bestyrelsen.

Skemaet nedenfor viser bestyrelsens beholdning af aktieoptioner:

2018/19 Optioner ved årets begyndelse Udnyttet i året Tildelt i året Optioner ved årets afslutning Markeds-værdi¹⁾ (mio. kr.)
Lars Rasmussen, formand 468.749 137.161 76.849 408.437 101
I alt 468.749 137.161 76.849 408.437 101

¹⁾ Markedsværdien af aktieoptionerne er i henhold til Black-Scholes' formel med anvendelse af volatiliteten, den risikofrie rente, forventet løbetid og den officielle aktiekurs ved regnskabsårets udgang. Den beregnede markedsværdi af aktieoptionerne er derfor anderledes end den indre værdi.

Direktionens beholdning af aktieoptioner

Aktieoptioner tildeles de enkelte medlemmer af direktionen med henblik på at motivere og fastholde en kvalificeret ledelsesgruppe og for at sikre fælles interesser mellem direktionen og aktionærer. Optionsordninger tildeles uden betingelser på tildelingstidspunktet, men optjenes over en treårig ansættelsesperiode. Bortset fra kravet om fortsat ansættelse i Coloplast gælder der ingen betingelser for udnyttelse af aktieoptionerne. Såkaldte "good leavers" kan i visse tilfælde have ret til at beholde deres aktieoptioner, f.eks. hvis de fratræder pga. pensionering, sundhedsmæssige årsager, generationsskifteplanlægning eller afskedigelse.

Skemaet nedenfor viser direktionens beholdning af aktieoptioner:

2018/19 Optioner ved årets begyndelse Udnyttet i året Tildelt i året Optioner ved årets afslutning Markeds-værdi¹⁾ (mio. kr.)
Kristian Villumsen, CEO 173.617 0 40.228 213.845 53
Anders Lonning-Skovgaard, CFO 169.547 40.054 34.039 163.532 40
Allan Rasmussen 138.980 55.334 32.230 115.876 31
Paul Marcun 12.282 12.282 0 0 -
I alt 494.426 107.670 106.497 493.253 124

¹⁾ Markedsværdien af aktieoptionerne er i henhold til Black-Scholes' formel med anvendelse af volatiliteten, den risikofrie rente, forventet løbetid og den officielle aktiekurs ved regnskabsårets udgang. Den beregnede markedsværdi af aktieoptionerne er derfor anderledes end den indre værdi.


5. Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktieoptioner

Vilkår og betingelser for udnyttelse af aktieoptioner

Skemaet nedenfor viser bestyrelsens og direktionens beholdning af aktieoptioner samt de mest relevante vilkår og betingelser for udnyttelsen heraf:

Mio. kr. Aktieoptioner efter ordning (udstedelsesår)
2018 2017 2016 2015 2014
Vilkår og betingelser for udnyttelse af aktieoptioner:
Tildelt i regnskabsåret 2018/19 2017/18 2016/17 2015/16 2014/15
Optjeningsperiode 3 år 3 år 3 år 3 år 3 år
Dato for endelig optjening 31.12.2021 31.12.2020 31.12.2019 31.12.2018 31.12.2017
Udløbsdato 31.12.2023 31.12.2022 31.12.2021 31.12.2020 31.12.2019
Udnyttelseskurs¹⁾ 630,08 507,64 482,67 613,74 566,74
Hurdle rate²⁾ 5% 5% 5% 15% 15%
Antal aktieoptioner ejet af bestyrelsen og direktionen
Kristian Villumsen, CEO 40.228 49.106 55.344 69.167 -
Anders Lonning-Skovgaard, CFO 34.039 38.939 40.250 50.304 -
Allan Rasmussen 32.230 39.371 44.275 - -
Paul Marcun - - - - -
Lars Rasmussen, bestyrelsesformand og tidligere CEO 76.849 93.885 105.656 132.047 -

¹⁾ Udnyttelseskurserne korrigeres for udbetaling af udbytte. I 2018/19 blev udnyttelseskursen justeret med 6,76 kr.
²⁾ Hurdle rates blev reduceret i 2016-ordningen samt i fremtidige ordninger for at gøre aktieoptionerne mere anvendelige som et værktøj til at fastholde nøglemedarbejdere, herunder medlemmer af direktionen.


  1. Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier

Overblik over aktiebeholdninger
De interne regler for direktion og bestyrelse tillader handel med Coloplast A/S' aktier i en periode på fire uger efter offentliggørelsen af delårsmeddelelsen og seks uger efter offentliggørelsen af årsregnskabsmeddelelsen.

Antal aktier i Coloplast A/S ejet af medlemmer af bestyrelsen og direktionen:

2018/19 Beholdning ved årets begyndelse Købt i året Solgt i året Beholdning ved årets afslutning Markeds-værdi¹⁾ (mio. kr.)
Kristian Villumsen, CEO 90.691 0 0 90.691 75
Anders Lonning-Skovgaard, CFO 0 40.054 40.054 0 -
Allan Rasmussen 310 55.334 55.334 310 0
Paul Marcun 0 12.282 12.282 0 -
Direktion, i alt 90.830 107.670 107.670 90.830 75
Lars Rasmussen, formand²⁾ 207.392 137.161 137.161 207.392 171
Michael Pram Rasmussen, tidligere formand³⁾ 17.500 0 0 17.500 14
Niels Peter Louis-Hansen, næstformand (A-aktier) 12.285.000 0 0 12.285.000 10.135
Niels Peter Louis-Hansen, næstformand (B-aktier) 33.620.115 32.600 0 33.652.715 27.764
Carsten Hellmann 6.000 0 0 6.000 5
Birgitte Nielsen 165 0 0 165 0
Jette Nygaard-Andersen 0 0 0 0 -
Jørgen Tang-Jensen 9.761 0 2.453 7.308 6
Thomas Barfod²⁾ 3.960 0 0 3.960 3
Roland Vendelbo Pedersen²⁾, ⁴⁾ 1.490 0 0 1.490 1
Nikolaj Gundersen²⁾, ⁴⁾ 230 0 85 145 0
Martin Giørtz Møller²⁾, ³⁾ 545 0 95 450 0
Torben Rasmussen²⁾, ³⁾ 2.672 0 350 2.322 2
Bestyrelsen, i alt 46.154.830 169.761 140.144 46.184.447 38.102
I alt 46.245.660 277.431 247.814 46.275.277 38.177

¹⁾ Markedsværdien ved årets slutning er baseret på den officielle aktiekurs pr. 30. september. Direktionsmedlemmernes beholdninger af aktier består udelukkende af B-aktier i Coloplast A/S.
²⁾ Valgt af medarbejderne i selskabet.
³⁾ Michael Pram Rasmussen, Martin Giørtz Møller og Torben Rasmussen udtrådte af bestyrelsen i 2018/19.
⁴⁾ Lars Rasmussen, Roland Vendelbo Pedersen og Nikolaj Gundersen indtrådte i bestyrelsen i 2018/19.
⁵⁾ Beholdningen ved årets begyndelse for Kristian Villumsens vedkommende er korrigeret med i alt 171 stk. aktier.


13

7. Den uafhængige revisors udtalelse om vederlagsrapporten

Den uafhængige revisors udtalelse om vederlagsrapporten

Til aktionærerne i Coloplast A/S

Ledelsen er i henhold til selskabslovens § 139 b ansvarlig for udarbejdelse af en vederlagsrapport i overensstemmelse med den på generalforsamlingen vedtagne vederlagspolitik.

Vores konklusion om revision af koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter ikke vederlagsrapporten, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om vederlagsrapporten.

I tilknytning til vores revision af koncernregnskabet og årsregnskabet for 2018/19 er det dog i henhold til selskabslovens §147 vores ansvar at påse, at oplysninger i henhold til selskabslovens § 139 b, stk. 3 fremgår af selskabets vederlagsrapport for 2018/19.

Vi har ikke fundet anledning til at påpege mangler i de angivne oplysninger i vederlagsrapporten for 2018/19.

Hellerup, 5. november 2019

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 3377 1231

Mogens Nørgaard Mogensen

Statsautoriseret revisor

mne21404

Kim Tromholt

Statsautoriseret revisor

Mne33251


Coloplast-historien begynder tilbage i 1954. Elise Sørensen er sygeplejerske. Hendes søster, Thora, er lige blevet stomiopereret, og er bange for at gå ud blandt andre, da hun frygter lækage fra sin stomi. Ved at lytte til sin søsters problemer udtænker Elise idéen til verdens første selvklæbende stomipose.

Aage Louis-Hansen, en civilingeniør og plastikfabrikant, og hans hustru, Johanne Louis-Hansen, uddannet sygeplejerske, skabte stomiposen baseret på Elises idé. En pose, der ikke lækker, og giver Thora – og tusindvis af mennesker som hende – en chance for at leve livet nøjagtigt som de ønsker det.

En simpel løsning, der gør en forskel.

I dag inkluderer vores forretning stomi, kontinens, hud- og sårpleje samt interventionel urologi. Vi er en global virksomhed med omkring 12.000 ansatte.

Vores mission

At gøre livet lettere for mennesker med behov inden for intim sundhedspleje

Vores værdier

Nærhed... for bedre at forstå
Passion... for at gøre en forskel
Respekt og ansvarlighed... for at vejlede os

Vores vision

At sætte den globale standard for at lytte og handle

Ostomy Care / Continence Care / Wound & Skin Care / Interventional Urology

Coloplast udvikler produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med yderst private og personlige lidelser. Ved at arbejde tæt sammen med brugerne af vores produkter udvikler vi løsninger, der opfylder deres specielle behov. Vi kalder det intim sundhedspleje. Vores forretningsområder er indenfor stomi, kontinens, hud- og sårbehandling samt interventionel urologi. Vi er en global virksomhed med omkring 12.000 ansatte.

Coloplast logo er et registreret varemærke ejet af Coloplast A/S. © 2019-11.

Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.

Coloplast

Coloplast A/S
Holtedam 1
3050 Humlebæk
Danmark
CVR nr. 69 74 99 17