Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Coloplast Interim / Quarterly Report 2016

May 3, 2016

3358_ir_2016-05-03_7385cdf9-631c-479b-9910-4a86819d1686.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 5/2016 3. maj 2016

H1 2015/16

Regnskabsmeddelelse, H1 2015/16

(1. oktober 2015 - 31. marts 2016)

Hovedpunkter

  • Den organiske omsætningsvækst blev 7%. Målt i danske kroner steg omsætningen 8% til 7.256 mio. kr.
  • I forretningsområderne blev den organiske vækst henholdsvis 8% i Stomi, 4% i Kontinens, 8% i Urologi og 9% i Hud- og Sårpleje.
  • Bruttoresultatet steg 7% til 4.959 mio. kr., og dermed en bruttomargin på 68% mod 69% i samme periode sidste år. I faste valutakurser var bruttomarginen 69% mod 69% i samme periode sidste år.
  • Driftsresultatet (EBIT) steg 7% og udgjorde 2.361 mio. kr. Overskudsgraden (EBIT-marginen) blev 33% og dermed på niveau med samme periode sidste år. I faste valutakurser var overskudsgraden ligeledes 33%.
  • Periodens resultat steg 8% til 1.741 mio. kr. Indtjeningen pr. aktie (EPS), udvandet, steg tilsvarende med 8% til 8,18 kr.
  • De frie pengestrømme var 1.186 mio. kr., hvilket var 221 mio. kr. mere end samme periode sidste år, og dermed en stigning på 23%.
  • Afkastet af den investerede kapital (ROIC) efter skat før særlige poster blev 46% mod 45% i samme periode sidste år.
  • Bestyrelsen har besluttet at udlodde interim udbytte på 4,50 kr. pr. aktie, svarende til en udbyttebetaling på 955 mio. kr.

Finansielle forventninger for 2015/16

  • Der forventes fortsat en organisk omsætningsvækst på 7-8% i faste valutakurser og nu 6-7% i danske kroner mod tidligere omkring 7%.
  • Der forventes fortsat en EBIT-margin på 33-34% i faste valutakurser og fortsat omkring 33% i danske kroner.
  • Anlægsinvesteringer forventes nu at udgøre 600-700 mio. kr. mod tidligere omkring 700 mio.kr.
  • Den effektive skattesats forventes fortsat at blive omkring 23%.

Telekonference

Afholdes den 3. maj 2016 kl. 15:00 CET og forventes at vare ca. 1 time. Ring på +45 3271 4607, +44 (0)20 7162 0077 eller +1 334 323 6201. Telekonference reference nr. 957899.

Et webcast vil være tilgængeligt på www.coloplast.com kort efter telekonferencens afslutning.

CVR-nr. 69749917

Hoved- og nøgletal

  1. oktober - 31. marts

(ikke revideret)

Koncern Mio. DKK Mio. DKK
2015/16 2014/15 2015/16 2014/15
6 mdr 6 mdr Ændring 2. kvt. 2. kvt. Ændring
Resultatopgørelse
Omsætning 7.256 6.748 8% 3.600 3.447 4%
Forsknings- og udviklingsomkostninger -248 -213 16% -122 -103 18%
Resultat før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) 2.622 2.452 7% 1.297 1.258 3%
Driftsresultat (EBIT) 2.361 2.213 7% 1.167 1.137 3%
Finansielle indtægter og omkostninger, netto -100 -93 8% 23 -65 <100%
Resultat før skat 2.261 2.120 7% 1.190 1.072 11%
Periodens resultat 1.741 1.612 8% 916 815 12%
Omsætningsvækst
Periodens vækst i omsætning, % 8 11 4 14
Stigningen fordeler sig således:
Organisk vækst, % 7 7 7 8
Valuta, % 1 4 -3 6
Balance
Samlede aktiver 10.602 10.620 0% 10.602 10.620 0%
Investeret kapital 5.642 7.365 -23% 5.642 7.365 -23%
Egenkapital ultimo 4.923 6.473 -24% 4.923 6.473 -24%
Pengestrømme og investeringer
Pengestrømme fra driften 1.094 863 27% 465 217 >100%
Pengestrømme fra investeringer 92 102 -10% -110 -167 -34%
Investeringer i materielle anlægsaktiver, brutto -217 -315 -31% -99 -168 -41%
Frie pengestrømme 1.186 965 23% 355 50 >100%
Pengestrømme fra finansiering -1.571 -1.667 -6% 17 68 -75%
Nøgletal
Overskudsgrad, EBIT, % 33 33 32 33
Overskudsgrad, EBITDA, % 36 36 36 36
Afkast før skat af gennemsnitlig investeret kapital (ROIC), %1) 59 59 59 59
Afkast efter skat af gennemsnitlig investeret kapital (ROIC), %1) 46 45 45 45
Egenkapitalforrentning, % 79 51 82 55
Egenkapitalandel, % 46 61 46 61
Indre værdi pr. frie aktie, kr. 23 29 -21% 23 29 -21%
Aktiedata
Børskurs pr. aktie, kr. 496 526 -6% 496 526 -6%
Børskurs/indre værdi 21,4 17,9 20% 21,4 17,9 20%
Gennemsnitligt antal udestående aktier, mio. stk. 211,9 211,2 0% 212,1 211,4 0%
PE, price/earnings ratio 30,1 34,5 -13% 28,6 34,2 -16%
Indtjening pr. aktie (EPS), udvandet 8,18 7,56 8% 4,31 3,82 13%
Frie pengestrømme pr. aktie 5,6 4,6 22% 1,7 0,2 >100%

1) Nøgletallet er før Særlige poster. Efter Særlige poster var ROIC før skat 91%/66% og ROIC efter skat 70%/50%.

Ledelsesberetning

Salgsudvikling

Målt i danske kroner steg omsætningen med 8% til 7.256 mio. kr., mens den organiske vækst blev 7%. En stigning i værdien af især den amerikanske dollar mod den danske krone øgede væksten med 1% point.

Salgsudvikling pr. forretningsområde

Mio. DKK Sammensætning af vækst Mio. DKK Organisk
vækst
2015/16 2014/15 Organisk Rapporteret
Valuta
vækst
2015/16
6 mdr 6 mdr vækst 2. kvt. 2. kvt.
Stomi 2.898 2.699 8% -1% 7% 1.429 9%
Kontinens 2.557 2.430 4% 1% 5% 1.249 3%
Urologi 741 661 8% 4% 12% 365 8%
Hud- og Sårpleje 1.060 958 9% 2% 11% 557 9%
Nettoomsætning 7.256 6.748 7% 1% 8% 3.600 7%

Salgsudvikling pr. region

Mio. DKK Sammensætning af vækst Mio. DKK Organisk
2015/16 2014/15 Organisk Rapporteret 2015/16 vækst
6 mdr 6 mdr vækst Valuta vækst 2. kvt. 2. kvt.
Europæiske markeder 4.586 4.323 5% 1% 6% 2.273 5%
Andre etablerede markeder 1.531 1.398 5% 5% 10% 768 4%
Øvrige markeder 1.139 1.027 15% -4% 11% 559 14%
Nettoomsætning 7.256 6.748 7% 1% 8% 3.600 7%

Stomi

Salget af stomiprodukter udgjorde 2.898 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 7% i danske kroner. Den organiske vækst var 8% og blev fortsat primært drevet af SenSura® porteføljen samt Brava® tilbehørsprodukter.

For SenSura® porteføljen var særligt Storbritannien, Tyskland, de nordiske markeder og USA med til at drive væksten. Overordnet set var salget af SenSura® Mio produkter med til at drive væksten i samtlige lande.

SenSura® Mio Convex er nu lanceret i 15 lande, og feedbacken er særdeles tilfredsstillende. Væksten i salget af Assura/Alterna® porteføljen var ligeledes tilfredsstillende og var primært drevet af det russiske, algeriske og kinesiske marked. Væksten i salget af Brava® tilbehørsprodukter kan hovedsageligt tilskrives udviklingen i Frankrig, Storbritannien og Rusland.

Fra et landeperspektiv var væksten i første halvår særdeles tilfredsstillende i Storbritannien grundet en tilfredsstillende vækst i homecare-forretningen Charter. Derudover bidrog Rusland, de nordiske

markeder samt Argentina positivt til væksten. Kina bidrog til væksten men oplever fortsat en lavere vækst i forhold til sidste år. Den positive udvikling i Rusland skyldes øget udbudsaktivitet.

Andet kvartals organiske vækst var 9%, og som i første kvartal bidrog især SenSura® porteføljen samt Brava® tilbehørsprodukter til væksten. Væksten i salget af SenSura® porteføljen skyldes særligt en positiv udvikling i Storbritannien, Tyskland og de nordiske markeder, mens væksten i Brava® tilbehørsprodukter hovedsageligt kan tilskrives den positive udvikling i Storbritannien og Frankrig. Fra et landeperspektiv var væksten tilfredsstillende i Storbritannien, Rusland og Argentina. Rusland havde en særdeles positiv udvikling i Assura/Alterna® porteføljen, og Argentina oplevede en pæn vækst inden for salget af SenSura® porteføljen. USA påvirkede væksten negativt grundet lageropbygning hos en distributør sidste år.

Kontinens

Omsætningen i kontinensforretningen udgjorde 2.557 mio. kr. og voksede med 5% i danske kroner og 4% organisk. Salget af SpeediCath® intermitterende katetre samt Peristeen® driver fortsat væksten i første halvår. Særligt salget af kompakte katetre i Storbritannien og Frankrig har påvirket udviklingen positivt, men også salget i Grækenland udviklede sig positivt i første halvår. SpeediCath® Compact Eve er nu lanceret i 13 lande.

Væksten i salget af standardkatetre var udfordret, hvilket til dels skyldes et lavere salg af denne produkttype på det amerikanske marked samt en reduktion i størrelsen af udbuddet i Saudi-Arabien i år sammenlignet med sidste år. Salget i Argentina og Rusland påvirkede væksten i første halvår positivt.

Udviklingen i salget af urinposer og uridomer var ikke tilfredsstillende grundet salgsudviklingen i Holland, USA og Spanien. Dette blev dog opvejet af et forbedret moment i Rusland og Frankrig. Salget af Peristeen® voksede fortsat pænt, og var særligt drevet af en god udvikling i Storbritannien, USA og Frankrig.

Fra et landeperspektiv var væksten inden for kontinens i særdeleshed positivt påvirket af udviklingen i Storbritannien grundet en tilfredsstillende vækst i homecare-forretningen Charter. Derudover var der et forbedret moment i Argentina og Frankrig samt øget udbud i Rusland. Væksten var negativt påvirket af udviklingen på det amerikanske marked samt af en reduktion i størrelsen af udbuddet i Saudi-Arabien i år sammenlignet med sidste år. Udviklingen i USA skyldtes indkøbsmønstret hos en større amerikansk distributør samt lagerreduktioner hos distributører som følge af kontraktændringer sidste år. Derudover er konkurrencen på flere europæiske hovedmarkeder steget.

Andet kvartals organiske vækst var på 3% og drevet af SpeediCath® intermitterende katetre samt Peristeen®. Særligt bidrog salget af de kompakte katetre i Storbritannien og Frankrig positivt til udviklingen. Salget af standardkatetre påvirkede væksten for Kontinens negativt, og specielt udfordret var USA grundet ovennævnte forhold.

Urinposer og uridomer påvirkede kontinenssalget negativt, selvom Frankrig og Rusland voksede, og specielt udfordret var USA, Storbritannien og Holland. Udviklingen i Storbritannien og Holland skyldes øget konkurrence.

Salget af Peristeen® udviklede sig positivt på de fleste markeder, men særligt i Storbritannien, USA og Frankrig.

Fra et landeperspektiv var væksten positivt påvirket af Frankrig, Storbritannien, Argentina samt Rusland, mens udviklingen i USA var udfordret af de føromtalte forhold. Derudover var katetersalget i Norge negativt påvirket af en prisreform pr. 1. januar 2016.

Urologi

Salget af urologiprodukter steg med 12% til 741 mio. kr., mens den organiske vækst var på 8%. Væksten var primært drevet af implantater og især Titan® penisimplantater, men også Altis® slynger og Restorelle® produkter til behandling af stressurininkontinens og nedsunket underliv bidrog til væksten. Udviklingen i salget af Titan® penisimplantater på det amerikanske marked var tilfredsstillende. Væksten i salget af transvaginale net og særligt i Altis® slynger var positivt påvirket af salget i USA men også af en gunstig udvikling i Frankrig.

Udviklingen i salget af kirurgiske engangsprodukter var positivt påvirket af et godt salg i Frankrig men negativt påvirket af et lavere salg i Saudi-Arabien og Brasilien, hvor den makroøkonomiske situation er udfordrende.

Pr. 1 april er Isiris® cystoskop til engangsbrug fuldt kommercielt lanceret i Europa.

Fra et landeperspektiv var væksten for Urologi hovedsageligt drevet af det amerikanske marked, men Europa og særligt Frankrig bidrog også til væksten.

Andet kvartals organiske vækst var på 8% og hovedsageligt drevet af Titan® penisimplantater samt Altis® slynger og Restorelle® produkter på det amerikanske marked, hvor Coloplast har været i stand til at tage markedsandele. Væksten i salget af kirurgiske engangsprodukter var lav grundet en negativ salgsudvikling i Saudi-Arabien og Brasilien.

Fra et landeperspektiv var væksten inden for Urologi, som for første kvartal, drevet af det amerikanske marked, men også Frankrig bidrog til den positive udvikling.

Hud- og Sårpleje

Salget af hud- og sårplejeprodukter udgjorde 1.060 mio. kr. svarende til en vækst for perioden på 11% i danske kroner, mens den organiske vækst var på 9%. Den organiske vækst i Sårpleje blev på 6% isoleret set.

Væksten i sårpleje blev drevet af Biatain® skumbandager og særligt af Biatain® Silicone. For Biatain® Silicone var det især på det britiske og tyske marked, at udviklingen var særdeles positiv. Udviklingen i salget af Biatain® skumbandager blev positivt påvirket af Kina, selvom væksten ikke var tilfredsstillende. Derudover bidrog Saudi-Arabien og Grækenland negativt til væksten. Salget af hudplejeprodukter voksede særdeles tilfredsstillende på det amerikanske marked og skyldes især højere salg af InterDry® produkter. Kontraktproduktionen af Compeed® påvirkede ligeledes halvårets vækst positivt.

Fra et landeperspektiv var væksten for Hud- og Sårpleje således positivt påvirket af USA, Kina, Storbritannien og Tyskland, hvorimod Saudi Arabien, Frankrig og Grækenland påvirkede væksten negativt. Saudi-Arabien påvirkede væksten negativt grundet en reduktion i størrelsen af udbuddet i Saudi-Arabien i år sammenlignet med sidste år. I Frankrig var salget negativt påvirket af en refusionsændring pr. 1. april. Væksten i Grækenland var ligeledes påvirket af en ændring af refusionsregler pr. 1. januar.

Andet kvartals organiske vækst var på 9% for Hud- og Sårpleje og 3% for Sårpleje isoleret set. Sårpleje var for kvartalet drevet af Biatain® skumbandager i Storbritannien og Tyskland. Saudi-Arabien, Grækenland og Frankrig påvirkede salget negativt som følge af ovennævnte refusionsændringer. Derudover bidrog Kina negativt til væksten i kvartalet.

Udviklingen i salg af hudplejeprodukter var særdeles positiv og skyldes salg af InterDry® produkter på det amerikanske marked.

Fra et landeperspektiv var væksten for Hud- og Sårpleje således positivt påvirket af USA men negativt påvirket af udviklingen i en række lande i region Øvrige markeder.

Bruttoresultat

Bruttoresultatet udgjorde 4.959 mio. kr. mod 4.624 mio. kr. i samme periode sidste år, svarende til en stigning på 7%. Bruttomarginen var 68% mod 69% i samme periode sidste år. Marginen var negativt påvirket af produktmix, øgede omkostninger i regionen Øvrige markeder i form af blandt andet toldafgifter, afskrivninger på nye maskiner samt valutaeffekter. Marginen var positivt påvirket af de fortsatte effektiviseringer, og særligt via udflytningen af SenSura® Mio til Ungarn.

Bruttomarginen i andet kvartal var 68% mod 69% i samme periode sidste år. I faste kurser var bruttomarginen i andet kvartal 69% i år såvel som sidste år.

Omkostninger

Distributionsomkostningerne udgjorde 2.077 mio. kr. mod 1.944 mio. kr. i samme periode sidste år, svarende til en stigning på 133 mio. kr. Dermed udgjorde distributionsomkostningerne 29% af omsætningen. Halvåret indeholder investeringsinitiativer inden for salg og marketing i blandt andet USA, Kina og Storbritannien.

Andet kvartals distributionsomkostninger var 1.036 mio. kr. eller 29% af omsætningen og dermed på niveau med samme periode sidste år. Omkostningerne indeholder de øgede investeringsinitiativer.

Administrationsomkostningerne udgjorde 275 mio. kr. mod 269 mio. kr. i første halvår sidste år, svarende til en stigning på 6 mio. kr. Målt i procent af omsætningen udgjorde administrationsomkostningerne således 4%, hvilket er på niveau med første halvår sidste år.

Andet kvartals administrationsomkostninger udgjorde 140 mio. kr. mod 133 mio. kr. i samme periode sidste år. Dermed var administrationsomkostningerne 4% af omsætningen og på niveau med samme periode sidste år.

Halvårets forsknings- og udviklingsomkostninger steg 35 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år og endte på 248 mio. kr. Stigningen på 16% skyldes et generelt højere aktivitetsniveau. Forsknings- og udviklingsomkostningerne udgjorde dermed 3% af omsætningen, hvilket er på niveau med samme periode sidste år.

Andet kvartals forsknings- og udviklingsomkostninger udgjorde 122 mio. kr., svarende til en stigning på 19 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Dermed udgjorde forsknings- og udviklingsomkostningerne 3% af omsætningen og er på niveau med samme periode sidste år.

Andre driftsindtægter og driftsomkostninger resulterede i en nettoindtægt på 2 mio. kr. for første halvår mod en nettoindtægt på 15 mio. kr. i samme periode sidste år. Stigningen i driftsindtægt skyldes primært tidsforskydninger i royalties sidste år.

Andet kvartals andre driftsindtægter og driftsomkostninger udgjorde en nettoindtægt på 12 mio. kr. mod en nettoindtægt på 11 mio. kr. i samme periode året før.

Driftsresultat

Driftsresultatet blev 2.361 mio. kr. mod 2.213 mio. kr. i samme periode sidste år og dermed en stigning på 148 mio. kr. eller 7%. Dette svarer til en overskudsgrad på 33%, både i danske kroner og faste valutakurser, hvilket er på niveau med samme periode sidste år.

Andet kvartals driftsresultat var 1.167 mio. kr. mod 1.137 mio. kr. i samme periode året før, og dermed 32% mod 33% i samme periode året før. Ændringen i marginen skyldes faldet i det britiske pund, som påvirker væksten i danske kroner men ikke omkostningsniveauet i samme grad. Overskudsgraden i danske kroner blev 33% for perioden og dermed på niveau med samme periode året før.

Finansielle poster og skat

De finansielle poster udgjorde en nettoomkostning på 100 mio. kr. mod 93 mio. kr. i samme periode sidste år, hvilket hovedsageligt skyldtes nettotab på realiserede valutaterminskontrakter.

Andet kvartals finansielle poster var en nettoindtægt på 23 mio. kr. mod en nettoomkostning på 65 mio. kr. i samme periode året før som følge af nettogevinst på realiserede valutaterminskontraker og hovedsagligt på det britiske pund.

Skatteprocenten blev 23 mod 24 samme periode sidste år drevet af nedsættelse i den danske selskabsskatteprocent. Skatteudgiften var på 520 mio. kr. mod 508 mio. kr. i samme periode sidste år.

Nettoresultat

Periodens resultat blev 1.741 mio. kr., hvilket var en øget indtjening på 129 mio. kr. og dermed en stigning på 8% i forhold til samme periode sidste år. Indtjeningen pr. aktie (EPS), udvandet, steg med 8% til 8,18 kr.

For andet kvartal var nettoresultatet 916 mio. kr. mod 815 mio. kr. i samme periode året før. Indtjeningen pr. aktie (EPS), udvandet, steg med 13% til 4,31 kr. for andet kvartal.

Pengestrømme og investeringer

Pengestrømme fra driften

Pengestrømme fra driften blev 1.094 mio. kr. mod 863 mio. kr. i samme periode sidste år. Stigningen skyldes lavere skatteindbetalinger grundet tidligere frivillige indbetalinger i regnskabsåret 2014/15, som er modsvaret af udbetalinger som følge af forlig i forbindelse med retssager i USA om produktansvar vedrørende brug af transvaginale net.

Investeringer

Coloplast investerede 227 mio. kr. mod 325 mio. kr. i første halvår sidste år. Investeringer i materielle og immaterielle anlægsaktiver brutto (CAPEX) udgør primært investeringer i maskiner til nye og eksisterende produkter samt udvidelserne af fabrikken i Ungarn. Det lavere investeringsniveau i første halvår i forhold til sidste år er påvirket af timingen af investeringer, hvor udvidelsen af Tatabanya i år i højere grad påvirker niveauet i andet halvår, samt at niveauet sidste år var højere grundet investeringerne i den nye SenSura® Mio platform. CAPEX udgjorde dermed 3,1% af omsætningen.

Salg af værdipapirer udgjorde 319 mio. kr., hvilket er 84 mio. kr. lavere end i samme periode sidste år. Dermed endte pengestrømme fra investeringer på 92 mio. kr.

Frie pengestrømme

De frie pengestrømme udgjorde dermed 1.186 mio. kr. mod 965 mio. kr. i samme periode sidste år.

Kapitalberedskab

Rentebærende nettoindeståender på balancedagen var 577 mio. kr. mod 405 mio. kr. i samme periode sidste år.

Balance og egenkapital

Balance

Den samlede balancesum udgjorde 10.602 mio. kr., hvilket er et fald på 215 mio. kr. i forhold til starten af regnskabsåret.

De immaterielle anlægsaktiver udgjorde 1.438 mio. kr., eller 73 mio. kr. mindre i forhold til starten af regnskabsåret. Faldet kan henføres til afskrivninger på patenter og varemærker.

Materielle anlægsaktiver steg med 12 mio. kr. i forhold til starten af regnskabsåret til 2.717 mio. kr.

De finansielle anlægsaktiver faldt med 398 mio. kr. fra 836 mio.kr. til 438 mio. kr., hvilket er relateret til udskudt skat som følge af hensættelserne i forbindelse med retssager i USA omhandlende produktansvar vedrørende brug af transvaginale net.

Dermed faldt de langfristede aktiver samlet med 459 mio. kr. til 4.593 mio. kr.

Arbejdskapitalen målt i procent af omsætningen var på 25%, hvilket er 1% point højere end i starten af regnskabsåret. Varebeholdningen faldt med 18 mio. kr. til 1.455 mio. kr. grundet et øget salg inden for Hudpleje i USA. Tilgodehavender fra salg steg med 8% eller 196 mio. kr. til 2.663 mio. kr., hvilket skyldes den øgede omsætning i region Øvrige markeder. Gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser faldt med 25% eller 150 mio. kr. i forhold til starten af året.

Der blev foretaget yderligere nettodeponeringer i forbindelse med retssager i USA omhandlende produktansvar vedrørende brug af transvaginale net på 562 mio. kr. i forhold til starten af året til totalt 634 mio. kr. I andet kvartal blev der foretaget nettodeponeringerne på 71 mio. kr.

I forhold til starten af året faldt værdipapirer med 319 mio. kr. til 200 mio. kr. Likvide beholdninger faldt med 479 mio. kr til 402 mio. kr. Dermed steg de kortfristede aktiver med 244 mio. kr. til 6.009 mio. kr. i forhold til starten af året.

Egenkapital

Egenkapitalen steg med 217 mio. kr. siden årets start til 4.923 mio. kr. Periodens totalindkomst på 1.774 mio. kr. samt nettoeffekten af aktiebaseret vederlæggelse og køb og salg af egne aktier på 124 mio. kr. blev modsvaret af udbetaling af udbytte på 1.696 mio. kr.

Udbytte og aktietilbagekøb

Bestyrelsen har besluttet, at der udbetales interim udbytte på 4,50 kr. pr. aktie. Dette svarer til en udbetaling på 955 mio. kr.

I andet kvartal iværksatte Coloplast et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr. frem til udgangen af regnskabsåret 2016/17. Første del på 500 mio.kr blev iværksat i andet kvartal og forventes gennemført inden udgangen af dette regnskabsår. Efter første halvår 2015/16 er der udnyttet 62 mio. kr. af den samlede ramme.

Egne aktier

Beholdningen af egne aktier udgjorde pr. 31. marts 2016 3.765.576 B-aktier, hvilket er 4.882.871 aktier mindre end i starten af regnskabsåret. Reduktionen skyldtes annullering af 4.000.000 aktier, optionsudnyttelser på 1.003.871 aktier modsvaret af aktietilbagekøb af 121.000 aktier.

Finansielle forventninger for 2015/16

  • Der forventes fortsat en organisk omsætningsvækst på 7-8% i faste valutakurser og nu 6-7% i danske kroner mod tidligere omkring 7%.
  • Der forventes fortsat en EBIT-margin på 33-34% i faste valutakurser og fortsat omkring 33% i danske kroner.
  • Anlægsinvesteringer forventes nu at udgøre 600-700 mio. kr. mod tidligere omkring 700 mio. kr.
  • Den effektive skattesats forventes fortsat at blive omkring 23%.

De finansielle forventninger indeholder de reformer, hvor effekten er kendt. Coloplasts langsigtede forventninger til prispresset er uændret og svarer til ca. 1,0% i årligt prispres.

De finansielle forventninger forudsætter derudover fortsat positiv og stabil salgsudvikling på Coloplasts hovedmarkeder samt en fortsat succesfuld udrulning af nye produkter.

Forventningen til EBIT-marginen forudsætter, ud over realisering af væksten, at Coloplast fortsat vil være i stand til at levere skala- og effektivitetsforbedringer. Investeringer i salgsfremmende initiativer forventes nu at udgøre omkring 175 mio. kr. grundet investeringer i Japan og Australien som følge af forbedrede tilskudsordninger for kontinensprodukter samt investeringer i den amerikanske urologiforretningen.

Anlægsinvesteringerne indeholder yderligere produktionskapacitet til nye og eksisterende produkter samt færdiggørelse af fabriksudvidelsen i Tatabanya i 2016.

Hensættelsen til dækning af omkostninger vedrørende transvaginale net indeholder fortsat et væsentligt element af skøn.

Coloplasts langsigtede finansielle forventninger er fortsat en salgsvækst på 7-10% pr. år og en forbedring af EBIT-marginen med 0,5-1,0% point pr. år.

Den samlede vægtede markedsvækst i Coloplasts markeder udgør omkring 5%.

Andre forhold

Forbedrede tilskudsordninger for kontinensprodukter i Japan og Australien

De japanske sundhedsmyndigheder har pr. 1. april 2016 forbedret tilskudsordningerne for intermitterende katetre. Der er mere end 100.000 japanere, der lever med inkontinens, og som bruger katetre som vil være omfattet. Med de forbedrede ordninger stiger tilskuddet per kateterbruger per måned med mere end 50%.

De australske myndigheder vedtog i 2013 en støtteordning, National Disability Insurance Scheme, for mennesker med et varigt handicap. Støtteordningen bliver rullet ud fra juli 2016, og ca. 460.000 australiere vil være omfattet, herunder mange kateterbrugere.

De nye tilskudsordninger bidrager således til Coloplasts muligheder for at opfylde de langsigtede målsætninger.

Etablering af et distributionscenter i Ungarn

For at understøtte den øgede produktionskapacitet i Ungarn opføres et nyt distributionscenter i Tatabanya på omkring 25.000 kvm. Centret sættes i drift i løbet af sommeren 2017 og vil først have en finansiel påvirkning i 2016/17.

Organisatoriske ændringer i Tyskland

Den tyske landechef Michael Zwick fratræder sin stilling pr. 31. maj 2016. Rekrutteringsprocessen for at finde en ny landechef er påbegyndt. Alain Morvan, chef for den kroniske forretning i Europa, vil midlertidigt tage over som landechef for Tyskland.

Forholdet til indkøbsorganisationen Vizient i USA

I løbet af 2016 skal kontrakterne inden for stomi med en række store indkøbsorganisationer i USA genforhandles. Den amerikanske indkøbsorganisationen Vizient valgte i marts ikke at inkludere Coloplast. Dette forhold påvirker ikke Coloplasts langsigtede finansielle forventninger.

Vizient har forlænget den såkaldte "Advanced Technology Agreement" med Coloplast indtil 31. december 2016, som betyder at vi kan sælge vores nye produkter på hospitalerne igennem Vizient.

Tidsplan for interim udbytte på DKK 4,50 pr. aktie

  1. maj 2016 – Erklæringsdato 9. maj 2016 – Ex. udbyttedato

  2. maj 2016 – Valørdato

  3. maj 2016 – Udbetalingsdato

Valutakursfølsomhed

Coloplasts finansielle forventninger til regnskabsåret 2015/16 er udarbejdet på baggrund af følgende valutariske forudsætninger for selskabets hovedvalutaer:

DKK GBP USD HUF EUR
Gennemsnitskurs 2014/151) 1.005 651 2,41 745
Spotkurs den 28. april 2016 957 656 2,39 744
Estimeret gennemsnitskurs 2015/2016 979 667 2,39 745
Ændring i estimeret gennemsnitlig valuta-
kurs sammenlignet med sidste år2)
-2% 3% -1% 0%

1) Gennemsnitskurserne fra 1. oktober 2014 til 30. september 2015

2) Estimeret gennemsnitskurs er beregnet som gennemsnitskursen for første halvår kombineret med spotkursen for 28. april 2016.

Omsætningen påvirkes især af udviklingen i USD og GBP i forhold til DKK. Driftsresultatet er påvirket af udsving i HUF over for DKK, da Coloplast har en væsentlig del af produktionen og dermed omkostningerne i Ungarn mens salget er beskedent.

Mio. kr. over 12 måneder ved 10% kursfald initialt
(Gennemsnitskurser 2014/15) Omsætning EBIT
USD -260 -90
GBP -240 -160
HUF 0 50

Fremadrettede udsagn

De fremadrettede udsagn, der er indeholdt i nærværende meddelelse, herunder omsætnings- og indtjeningsforventninger, udgør ingen garanti for fremtidige resultater. De er underlagt risici, usikkerhed og forudsætninger, hvis konsekvenser er vanskelige at forudsige. De fremadrettede udsagn er baseret på selskabets nuværende forventninger, estimater og forudsætninger, og afgives på grundlag af oplysninger, som er tilgængelige for Coloplast på nuværende tidspunkt. Coloplasts muligheder for at opnå de opstillede langsigtede mål og opfylde forventningerne kan påvirkes af større udsving i kurserne for væsentlige valutaer, væsentlige ændringer inden for sundhedssektoren eller større ændringer i verdensøkonomien. Dette kan påvirke selskabets økonomiske resultater.

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har i dag godkendt delårsrapporten for perioden 1. oktober 2015 - 31. marts 2016 for Coloplast A/S. Delårsrapporten, der hverken er revideret eller gennemgået af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter", som er godkendt af EU, og efter yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede virksomheder.

Delårsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens aktiver, egenkapital, forpligtelser og finansielle stilling pr. 31. marts

Humlebæk, den 3. maj 2016

I direktionen:

Allan Rasmussen Kristian Villumsen Koncerndirektør, Global Operations Koncerndirektør, Chronic Care

I bestyrelsen:

2016, samt af resultatet af koncernens aktiviteter og koncernens pengestrømme for perioden 1. oktober 2015 - 31. marts 2016.

Endvidere indeholder ledelsesberetningen efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling. Udover det i delårsrapporten anførte, er der ikke sket ændringer i koncernens væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer i forhold til det oplyste i årsrapporten for 2014/15.

Lars Rasmussen Anders Lonning-Skovgaard Adm. Direktør, CEO Koncerndirektør, CFO

Michael Pram Rasmussen
Formand
Niels Peter Louis-Hansen
Næstformand
Sven Håkan Björklund
Per Magid Birgitte Nielsen Jette Nygaard-Andersen
Brian Petersen Jørgen Tang-Jensen

Thomas Barfod Martin Giørtz Müller Torben Rasmussen Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt

Tabeller

Regnskabstal er ikke reviderede
Opgørelse af totalindkomst ………………………………….….……………………. 13
Balance.……………………………………………………………………………… 14
Egenkapitalopgørelse.………………………………….………….………………… 16
Pengestrømsopgørelse……………………………………….…….……….……. 18
Noter.……………….…….……………………………………….…………………… 19
Resultatopgørelse kvartalsopdelt.……….…………………….…………………… 22

Totalindkomstopgørelse

  1. oktober - 31. marts

(ikke revideret)

Koncern Indeks Koncern Indeks
Koncern Mio. DKK Mio. DKK
2015/16 2014/15 2015/16 2014/15
Note 6 mdr 6 mdr 2. kvt. 2. kvt.
1 Omsætning 7.256 6.748 108 3.600 3.447 104
Produktionsomkostninger -2.297 -2.124 108 -1.147 -1.086 106
Bruttoresultat 4.959 4.624 107 2.453 2.361 104
Distributionsomkostninger -2.077 -1.944 107 -1.036 -999 104
Administrationsomkostninger -275 -269 102 -140 -133 105
Forsknings- og udviklingsomkostninger -248 -213 116 -122 -103 118
Andre driftsindtægter 20 31 65 13 22 59
Andre driftsomkostninger -18 -16 113 -1 -11 9
Driftsresultat (EBIT) 2.361 2.213 107 1.167 1.137 103
2 Finansielle indtægter 11 28 39 3 24 13
3 Finansielle omkostninger -111 -121 92 20 -89 -22
Resultat før skat 2.261 2.120 107 1.190 1.072 111
Skat af periodens resultat -520 -508 102 -274 -257 107
Periodens resultat 1.741 1.612 108 916 815 112
Poster der ikke kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen:
Værdireguleringer på ydelsesbaserede pensionsordninger
-27 -39 -21 -19
Skat af værdireguleringer på ydelsesbaserede
pensionsordninger 6 9 5 5
-21 -30 -16 -14
Poster der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen:
Værdiregulering af valutaafdækning 57 -241 93 -238
Heraf overført til finansielle poster 61 102 -16 81
Skatteeffekt af afdækning -28 33 -18 37
Kursregulering af aktiver i fremmed valuta -11 178 -38 134
Kursregulering af primoværdier og øvrige reguleringer vedr.
datterselskaber -25
54
189
261
-50
-29
187
201
Anden totalindkomst i alt 33 231 -45 187
Totalindkomst i alt 1.774 1.843 871 1.002
Indtjening pr. aktie (EPS) 8,23 7,63 4,33 3,85
Indtjening pr. aktie (EPS), udvandet 8,18 7,56 4,31 3,82

Balance

Pr. 31. marts

Koncern Mio. DKK
31.03.16 31.03.15 30.09.15
Aktiver
Erhvervede patenter og varemærker mv. 518 659 579
Goodwill 834 877 842
Software 56 51 61
Forudbetalinger og immaterielle anlægsaktiver under udvikling 30 30 29
Immaterielle anlægsaktiver 1.438 1.617 1.511
Grunde og bygninger 988 965 1.017
Produktionsanlæg og maskiner 914 900 987
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 316 227 319
Forudbetalinger og materielle anlægsaktiver under udførelse 499 620 382
Materielle anlægsaktiver 2.717 2.712 2.705
Kapitalandele i associerede virksomheder 11 13 11
Udskudt skatteaktiv 412 377 808
Andre tilgodehavender 15 17 17
Andre langfristede aktiver 438 407 836
Langfristede aktiver 4.593 4.736 5.052
Varebeholdninger 1.455 1.467 1.473
Tilgodehavender fra salg 2.663 2.507 2.467
Selskabsskat 196 372 43
Andre tilgodehavender 331 259 203
Periodeafgrænsningsposter 128 119 107
Tilgodehavender 3.318 3.257 2.820
Deponeringer 634 288 72
Værdipapirer 200 216 519
Likvide beholdninger 402 656 881
Kortfristede aktiver 6.009 5.884 5.765
Aktiver 10.602 10.620 10.817

Balance

Pr. 31. marts

Koncern Mio. DKK
Note 31.03.16 31.03.15 30.09.15
Egenkapital og forpligtelser
Aktiekapital 216 220 220
Reserve for valutakursreguleirnger -79 57 -54
Reserve for valutaafdækning 83 -195 -7
Forslag til ordinært udbytte for regnskabsåret 955 953 1.691
Overført overskud 3.748 5.438 2.856
Egenkapital i alt 4.923 6.473 4.706
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 178 207 169
Hensættelser til udskudt skat 8 72 1
7 Andre hensatte forpligtelser 669 11 1.322
Anden gæld 1 1 1
Periodeafgrænsningsposter 42 42 40
Langfristede forpligtelser 898 333 1.533
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 24 28 31
7 Andre hensatte forpligtelser 835 624 2.029
Kreditinstitutter i øvrigt 25 467 100
Leverandører af varer og tjenesteydelser 441 503 591
Selskabsskat 104 231 65
Anden gæld 3.344 1.948 1.746
Periodeafgrænsningsposter 8 13 16
Kortfristede forpligtelser 4.781 3.814 4.578
Forpligtelser 5.679 4.147 6.111
Egenkapital og forpligtelser 10.602 10.620 10.817

8 Eventualforpligtelser

Egenkapitalopgørelse

Koncern Aktiekapital Reserve for Reserve for Forslag Egen-
valutakurs- valuta- til Overført kapital
Mio. DKK A-aktier B-aktier reguleringer afdækning udbytte overskud i alt
2015/16
Balance pr. 1.10. 18 202 -54 -7 1.691 2.856 4.706
Totalindkomst:
Periodens resultat 955 786 1.741
Anden totalindkomst, poster der ikke kan reklassificeres til
resultatopgørelsen:
Værdireguleringer på ydelsesbaserede pensionsordninger -27 -27
Skat af værdireguleringer på ydelsesbaserede pensionsordninger 6 6
Anden totalindkomst, poster der kan blive reklassificeret til
resultatopgørelsen:
Værdiregulering af valutaafdækning 57 57
Heraf overført til finansielle poster 61 61
Skatteeffekt af afdækning -28 -28
Kursregulering af aktiver i fremmed valuta -11 -11
Kursregulering af primoværdier og øvrige reguleringer vedrørende
datterselskaber
-25 -25
Anden totalindkomst i alt 0 0 -25 90 0 -32 33
Totalindkomst i alt 0 0 -25 90 955 754 1.774
Transaktioner med ejere:
Overførsel 5 -5 0
Køb af egne aktier -62 -62
Salg af egne aktier og tab på udnyttede optioner 186 186
Aktiebaseret vederlæggelse 12 12
Skat af egenkapitalbevægelser 3 3
Kapitalnedsættelse -4 4 0
Udbetaling af udbytte vedrørende 2014/15 -1.696 -1.696
Transaktioner med ejere i alt 0 -4 0 0 -1.691 138 -1.557
Balance pr. 31.03. 18 198 -79 83 955 3.748 4.923

Egenkapitalopgørelse

Koncern Aktiekapital Reserve for Reserve for Forslag Egen-
valutakurs- valuta- til Overført kapital
Mio. DKK A-aktier B-aktier reguleringer afdækning udbytte overskud i alt
2014/15
Balance pr. 1.10. 18 202 -132 -89 1.579 4.705 6.283
Totalindkomst:
Periodens resultat 953 659 1.612
Anden totalindkomst, poster der ikke kan reklassificeres til
resultatopgørelsen:
Værdireguleringer på ydelsesbaserede pensionsordninger -39 -39
Skat af værdireguleringer på ydelsesbaserede pensionsordninger 9 9
Anden totalindkomst, poster der kan blive reklassificeret til
resultatopgørelsen:
Værdiregulering af valutaafdækning -241 -241
Heraf overført til finansielle poster 102 102
Skatteeffekt af afdækning 33 33
Kursregulering af aktiver i fremmed valuta 178 178
Kursregulering af primoværdier og øvrige reguleringer vedrørende
datterselskaber
189 189
Anden totalindkomst i alt 0 0 189 -106 0 148 231
Totalindkomst i alt 0 0 189 -106 953 807 1.843
Transaktioner med ejere:
Overførsel 2 -2 0
Køb af egne aktier -107 -107
Salg af egne aktier og tab på udnyttelse af optioner 22 22
Aktiebaseret vederlæggelse 13 13
Udbetaling af udbytte vedrørende 2013/14 -1.581 -1.581
Transaktioner med ejere i alt 0 0 0 0 -1.579 -74 -1.653
Balance pr. 31.03. 18 202 57 -195 953 5.438 6.473

Pengestrømsopgørelse

  1. oktober - 31. marts
Koncern
Driftsresultat
Afskrivninger
4 Regulering for øvrige ikke likvide driftsposter
5 Ændringer i driftskapital
Renteindbetalinger og lignende
Renteudbetalinger og lignende
Betalt selskabsskat
Pengestrømme fra driften
Investeringer i immaterielle anlægsaktiver
Investeringer i grunde og bygninger
Investeringer i tekniske anlæg m.m.
Investering i anlægsaktiver under udførelse
Salg af materielle anlægsaktiver
Salg af virksomhed
Nettosalg/(-køb) af letomsættelige værdipapirer
Pengestrømme fra investeringer
Frie pengestrømme
Udbytte til aktionærer
Køb af egne aktier
Salg af egne aktier og tab på udnyttede optioner
Finansiering fra aktionærer
Pengestrømme fra finansiering
Nettopengestrømme
Likvider og kortfristet gæld i kreditinstitutter pr. 1.10.
Kursregulering af likvide beholdninger
Nettopengestrømme
Mio. DKK
2015/16 2014/15
Note 6 mdr 6 mdr
2.361 2.213
261 239
-1.865 -361
597 -1
11 16
-18 -146
-253 -1.097
1.094 863
-10 -10
-6 -6
-21 -8
-190 -301
0 3
0 21
319 403
92 102
1.186 965
-1.696 -1.581
-62 -8
187 -78
-1.571 -1.667
-1.571 -1.667
-385 -702
781 879
-19 12
-385 -702
6 Likvider og kortfristet gæld i kreditinstitutter pr. 31.03. 377 189

Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte regnskabsmateriale.

Noter

Koncern

1. Segmentoplysninger

Driftssegmenter

Driftssegmenterne er defineret på baggrund af den månedlige rapportering til direktionen, der er vurderet at være øverste operationelle ledelse samt den ledelsesmæssige struktur. Rapporteringen til ledelsen er baseret på tre operative segmenter, som er henholdsvis Chronic Care, Urologi samt Hud- og Sårpleje.

Det operative segment Chronic Care indeholder salg af stomiprodukter og kontinensprodukter. Det operative segment Urologi indeholder salg af urologiske produkter, herunder engangsprodukter. Det operative segment Hud- og Sårpleje indeholder salg af hud- og sårplejeprodukter.

De rapporteringspligtige segmenter er ligeledes Chronic Care, Urologi og Hud- og Sårpleje. Segmenteringen afspejler rapporteringsstrukturen til direktionen.

I Fælles/ikke fordelte indgår støttefunktioner (Produktionsenheder, R&D og Stabe) samt elimineringer, da disse funktioner ikke er indtægtsskabende. Finansielle poster og selskabsskat allokeres ikke til driftssegmenterne.

Ledelsen vurderer de operative segmenter særskilt på basis af indtjeningsbidraget før interne poster og elimineringer (Market Contribution), og ressourceallokering foretages tillige på denne baggrund. Omkostningsfordelingen mellem segmenterne sker på direkte basis. Allokering af enkelte uvæsentlige indirekte omkostninger sker systematisk mellem Fælles/ikke fordelte og de rapporteringspligtige segmenter.

Der sker ingen rapportering til ledelsen af aktiver eller forpligtelser fordelt på de rapporteringspligtige segmenter. De rapporteringspligtige segmenter måles således ikke herpå, ligesom der ikke foretages ressourceallokering på basis heraf. Ingen enkeltstående kunde udgør mere end 10% af omsætningen.

Driftssegment Fælles/ikke
Chronic Care Urologi Hud- og Sårpleje fordelte I alt
Mio. DKK 2015/16 2014/15 2015/16 2014/15 2015/16 2014/15 2015/16 2014/15 2015/16 2014/15
Segmentomsætning
Stomi 2.898 2.699 2.898 2.699
Kontinens 2.557 2.430 2.557 2.430
Urologi 741 661 741 661
Hud- og Sårpleje 1.060 958 1.060 958
Koncernekstern
omsætning i henhold til
Totalindkomstopgørelsen 5.455 5.129 741 661 1.060 958 0 0 7.256 6.748
Segment-driftsresultat 3.270 3.031 270 228 402 384 -1.581 -1.430 2.361 2.213
Omkostninger ikke indeholdt i
segmenternes driftsresultat 0 0
Driftsresultat før skat i
henhold til
Totalindkomstopgørelsen 2.361 2.213
Finansielle omkostninger, netto -100 -93
Skat af periodens resultat -520 -508
Periodens resultat efter skat i
henhold til
Totalindkomstopgørelsen 1.741 1.612

Noter

Koncern Mio. DKK
2015/16 2014/15
2. Finansielle indtægter
Renteindtægter 11 16
Valutakursreguleringer, netto 0 12
I alt 11 28
3. Finansielle omkostninger
Renteomkostninger 1 2
Dagsværdireguleringer på terminskontrakter overført fra Anden totalindkomst 61 102
Dagsværdireguleringer af kontantbaserede aktieoptioner 1 1
Valutakursreguleringer, netto 31 0
Andre finansielle omkostninger og gebyrer 17 16
I alt 111 121
4. Regulering for øvrige ikke-likvide driftsposter
Fortjeneste/tab ved salg af anlægsaktiver, netto
Forskydning, hensættelser i øvrigt
2
-1.867
1
-362
I alt -1.865 -361
5. Ændringer i driftskapital
Varebeholdninger 18 -77
Tilgodehavender fra salg
Øvrige tilgodehavender
-229
-739
-202
227
Leverandør- og anden gæld m.v.
I alt
1.547 51
597 -1
Kontantbeholdning 1 1
Kortfristede bankindeståender 401 655
Likvider 402 656
Kortfristede kreditinstitutter -25 -467
I alt 377 189

Noter

Koncern

7. Andre hensatte forpligtelser

Produktansvarssag vedrørende transvaginale net

Coloplast har siden 2011 været part i individuelle søgsmål ved forskellige føderale domstole og delstatsdomstole i USA, hvor der er nedlagt påstand om produktansvar ved brug af transvaginale net til behandling af nedsunket underliv og stressurininkontinens.

I august 2012 blev der etableret en såkaldt 'multidistrict litigation' (MDL), præsideret af dommer Joseph Goodwin, til samlet behandling af Coloplasts føderale retssager i Southern District of West Virginia (MDL nr. 2387). Sagerne sammenlægges med henblik på forberedende sagsbehandling. Ved samme ret behandles MDL-sager mod andre større producenter af transvaginale net.

Som alternativ til at blive sagsøgt har Coloplast indgået såkaldte tolling agreements. Ved en tolling agreement bevarer parterne muligheden for at gøre alle indsigelser gældende, mens parterne deler sygejournaler og andre relevante oplysninger med henblik på at kunne vurdere, om sagerne kan løses ved forlig. Som en del af tolling agreements sættes forældelsesfristen i bero. Coloplast har på den baggrund indgået forlig med grupper af advokatfirmaer.

Den 14. september 2015 beordrede dommer Joseph Goodwin Coloplast til at gøre væsentlige fremskidt i forligsprocessen og til at påbegynde retssagsforberedelse af 200 konkrete sager. Pågældende ordre er sat i bero, foreløbigt frem til den 1. juni 2016.

Coloplast vil forsvare sig mod nuværende og eventuelle fremtidige sager og vurderer løbende, hvilken strategi og tiltag der bedst tjener selskabets interesser. Som følge af dommer Joseph Goodwins ordre er Coloplasts strategi ændret således, at der er øget sandsynlighed for, at visse sager vil fortsætte til domsforhandling.

Der er i regnskabsåret 2014/15 indeholdt en omkostning på 3 mia. kr. til dækning af mulige erstatninger og forlig samt øvrige omkostninger i forbindelse med juridisk assistance. Omkostningen blev indregnet under særlige poster i resultatopgørelsen. I regnskabsåret 2013/14 blev tilsvarende udgiftsført 1,5 mia. kr. (før forsikringserstatning på 0,5 mia. kr.), hvilket således bringer den samlede forventede omkostning til retssager i USA, inklusive juridiske omkostninger, op til 4,5 mia. kr. Den samlede omkostning er opgjort på baggrund af en række skøn og vurderinger og er derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Der kan således ikke gives sikkerhed for, at beløbet ikke ændres væsentligt over tid.

Den resterende hensatte forpligtelse til retskrav pr. 31. marts 2016 udgør 1,5 mia. kr. samt 2,3 mia. kr., der er indregnet under anden gæld. Med henvisning til bestemmelserne i IAS 37 ønsker Coloplast på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om forudsætningerne for hensættelsen, herunder detaljer om nuværende og forventede antal sager samt indgåede forlig.

Det vurderes således, at offentliggørelse af sådanne oplysninger vil være skadeligt for Coloplast i forbindelse med igangværende fortrolige forhandlinger, og kan påføre Coloplast og dets aktionærer økonomiske tab.

8. Eventualforpligtelser

Coloplast koncernen er, ud over de i note 7 Andre hensatte forpligtelser nævnte retsager, part i enkelte mindre retssager, der ikke forventes at få indflydelse på koncernens fremtidige indtjening.

Resultatopgørelse kvartalsopdelt

(ikke revideret)

Koncern
2015/16 2014/15
Mio. DKK Q2 Q1 Q4 Q3 Q2 Q1
Omsætning 3.600 3.656 3.621 3.540 3.447 3.301
Produktionsomkostninger -1.147 -1.150 -1.108 -1.144 -1.086 -1.038
Bruttoresultat 2.453 2.506 2.513 2.396 2.361 2.263
Distributionsomkostninger -1.036 -1.041 -1.025 -993 -999 -945
Administrationsomkostninger -140 -135 -123 -208 -133 -136
Forsknings- og udviklingsomkostninger -122 -126 -114 -115 -103 -110
Andre driftsindtægter 13 7 7 0 22 9
Andre driftsomkostninger -1 -17 -9 -7 -11 -5
Driftsresultat før særlige poster 1.167 1.194 1.249 1.073 1.137 1.076
Særlige poster 0 0 -3.000 0 0 0
Driftsresultat 1.167 1.194 -1.751 1.073 1.137 1.076
Resultatandele efter skat af kapitalandele i associerede
virksomheder
0 0 -1 0 0 0
Finansielle indtægter 3 8 2 -17 24 4
Finansielle omkostninger 20 -131 -58 -123 -89 -32
Resultat før skat 1.190 1.071 -1.808 933 1.072 1.048
Skat af periodens resultat -274 -246 386 -224 -257 -251
Periodens resultat 916 825 -1.422 709 815 797
Indtjening pr. aktie (EPS) før særlige poster 3,90 3,90 4,35 3,35 3,85 3,78
Indtjening pr. aktie (EPS) 4,33 3,90 -6,72 3,35 3,85 3,78
Indtjening pr. aktie (EPS) før særlige poster, udvandet 3,87 3,87 4,31 3,32 3,82 3,74
Indtjening pr. aktie (EPS), udvandet 4,31 3,87 -6,68 3,32 3,82 3,74

Yderligere information

Investorer og analytikere

Anders Lonning-Skovgaard Koncerndirektør, CFO Tlf. 4911 1111

Ian Christensen Vice President, Investor Relations Tlf. 4911 1800 / 4911 1301 E-mail [email protected]

Ellen Bjurgert Investor Relations Manager Tlf. 4911 1800 / 4911 3376 E-mail [email protected]

Presse og medier

Maria Lindeberg Senior Media Relations Manager Tlf. 4911 3095 E-mail [email protected]

Hjemmeside

www.coloplast.com

Adresse

Coloplast A/S Holtedam 1 3050 Humlebæk Danmark

CVR NR. 69749917

Denne meddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

Coloplasts logo er et registreret varemærke, der ejes af Coloplast A/S. © 2016-05 Copyright Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Denmark.

Coloplast udvikler produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med meget personlige og private lidelser. Vi arbejder tæt sammen med brugerne af vores produkter for at udvikle nye produkter, der løser deres specielle behov. Vi kalder det intim sundhedspleje.

Vores forretning omfatter stomi-, urologi-, kontinens-, og hud- og sårplejeprodukter. Vi er et globalt selskab med over 10.000 ansatte.

Coloplast A/S Investor Relations CVR nr. Holtedam 1 Tlf. +45 4911 1301 69749917 3050 Humlebæk Fax +45 4911 1555 Danmark www.coloplast.com