Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Coloplast Earnings Release 2025

Sep 2, 2025

3358_iss_2025-09-02_afd3c79f-5175-4382-920d-f8ae0271e426.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

  1. september 2025

Coloplast fremlægger nye finansielle forventninger frem mod 2030

I forbindelse med lanceringen af Coloplasts nye 5-årige strategi, Impact4, offentliggør virksomheden en ny finansiel ambition med en organisk omsætningsvækst på 7-8 % (5-årige CAGR) frem til regnskabsåret 2029/30, en vækst i absolut EBIT* på niveau med eller over omsætningsvæksten i perioden og et afkast af investeret kapital (ROIC) på mere end 20 % i regnskabsåret 2029/30.

På sin Capital Markets Day den 2. september 2025 vil Coloplast præsentere en ny 5-årig strategi, Impact4. I forbindelse med den strategiske opdatering fremlægger Coloplast nye langsigtede finansielle forventninger frem mod 2030.

Impact4 finansielle forventninger:

Coloplast vil løfte værdiskabelsen for aktionærerne ved at levere organisk vækst, som er højere end markedets, stærk vækst i EBIT, en forbedring af afkast af investeret kapital samt stærk pengestrømsgenerering. Fra basisregnskabsåret 2024/25 sigter Coloplast mod at levere følgende langsigtede finansielle forventninger:

  • Organisk omsætningsvækst på 7-8 % (5-årig CAGR frem til regnskabsåret 2029/30)
  • Absolut EBIT-vækst*, på niveau med eller over omsætningsvæksten i perioden
  • Afkast af investeret kapital på mere end 20 % i regnskabsåret 2029/30, med en forventet lineær forbedring i perioden

De nye finansielle forventninger omfatter følgende centrale antagelser:

  • Markedsvæksten i perioden forventes at være 4-5 %
  • Et stabilt makroøkonomisk miljø og ingen væsentlige ændringer i toldsatser eller andre handelsrestriktioner
  • Stabil kvalitet, forsyning og distribution af produkter på tværs af virksomheden
  • Neutral effekt på priser i perioden
  • En forventning om ingen væsentlige opkøb i perioden; M&A-strategien fokuserer på bolt-on-opkøb

Yderligere finansielle antagelser for perioden omfatter:

  • Anlægsinvesteringer i procent af omsætningen forventes at være 4-5 % med en reduktion til ca. 4 % mod slutningen af Impact4-strategiperioden
  • Skattesatsen forventes at være ca. 22 % i perioden
  • Arbejdskapitalen i procent af omsætningen forventes at blive forbedret til ca. 24 %.
  • Nettogæld/EBITDA-forholdet forventes at falde til ca. 1,5x frem mod regnskabsåret 2029/30
  • Kapitalallokeringspolitikken om at udbetale overskydende likviditet gennem udbytte med en målsætning om en udbetalingsprocent på 60-80 % af nettoprofitabiliteten forbliver uændret

* I faste valutakurser; før særlige poster

For at deltage virtuelt i hovedsessionen på Capital Markets Day 2025, følg linket her: Coloplast Capital Markets Day 2025. Al materiale fra Capital Markets Day vil blive gjort tilgængeligt i løbet af dagen på Coloplasts hjemmeside: Investors.

Fremadrettede udsagn

De fremadrettede udsagn i denne meddelelse, herunder omsætnings- og indtjeningsforventninger, udgør ingen garanti for fremtidige resultater og er behæftet med risici, usikkerhed og antagelser, hvis konsekvenser er vanskelige at forudsige.

De fremadrettede udsagn er baseret på vores nuværende forventninger, estimater og antagelser og afgives på grundlag af de oplysninger, Coloplast har til rådighed på nuværende tidspunkt. Større udsving i kurserne på vigtige valutaer, væsentlige ændringer i sundhedssektoren eller større udviklinger i den globale økonomi kan påvirke vores evne til at nå de fastsatte langsigtede mål og opfylde vores forventninger. Dette kan påvirke vores selskabets økonomiske resultater.

Kontakter:

Investorer: Medier: Aleksandra Dimovska Vice President, Investor Relations Tlf. +45 4911 1800 / +45 4911 2458 E-mail: [email protected]

Kristine Husted Munk Senior Director, Investor Relations Tlf. +45 4911 1800 / +45 4911 3266 E-mail: [email protected]

Simone Dyrby Helvind Senior Manager, Investor Relations Tlf. +45 4911 1800 / +45 4911 2981 E-mail: [email protected]

Adresse

Coloplast A/S Holtedam 1 DK-3050 Humlebæk Danmark CVR-nr. 69749917

Hjemmeside www.coloplast.com

Denne selskabsmeddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den engelske version gældende.

Coloplast blev grundlagt på passion, ambition og engagement. Vi opstod på grundlag af en sygeplejerskes ønske om at hjælpe sin søster og en ingeniørs faglige evner. Vi er drevet af empati, og vores mission er at gøre livet lettere for mennesker med behov inden for intim sundhedspleje. Gennem årtier har vi hjulpet millioner af mennesker til at leve et mere uafhængigt liv, og vi vil fortsætte dette arbejde gennem udvikling af innovative produkter og tjenester. På globalt plan omfatter vores forretningsområder Stomi, Kontinens, Stemme og Respiratorisk Pleje, Wound & Tissue Repair, samt Urologi.

Coloplast-logoet er et registreret varemærke tilhørende Coloplast A/S. © 2025-09 Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.

Peter Mønster Senior Media Relations Manager Tlf. +45 4911 2623 E-mail: [email protected]