Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Coloplast Earnings Release 2018

Aug 8, 2018

3358_iss_2018-08-08_7c37124b-489d-482d-94de-a094268c71d3.html

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 5/2018 - Regnskabsmeddelelse, 9M 2017/18

Selskabsmeddelelse nr. 5/2018 - Regnskabsmeddelelse, 9M 2017/18

9M 2017/18

Regnskabsmeddelelse, 9M 2017/18

(1. oktober 2017 - 30. juni 2018)                  

Hovedpunkter

  • Den organiske omsætningsvækst blev 8% i tredje kvartal, og målt i danske kroner steg omsætningen ligeledes 8% til 4.225 mio. kr. I årets første ni måneder blev den organiske omsætningsvækst 8%, og den rapporterede omsætning, målt i danske kroner, steg 6% til 12.215 mio. kr.
  • I forretningsområderne blev den organiske vækst i de første 9 måneder henholdsvis 9% i Stomi, 9% i Kontinens, 10% i Urologi og 3% i Hud- og Sårpleje.
  • Den kroniske forretning fortsatte den positive udvikling i tredje kvartal drevet blandt andet af nye produkter som SenSura® Mio Convex og SpeediCath® Flex samt en positiv udvikling i USA med tocifret vækst.
  • Væksten i Sårpleje forretningen oplevede et øget momentum i tredje kvartal med 12% organisk vækst drevet af Europa samt Kina.
  • Væksten i Urologi forretningen fortsatte den positive udvikling med 11% organisk vækst i tredje kvartal drevet af de salgs- og marketingsinvesteringer, der er foretaget i USA.
  • SenSura® Mio Concave er nu tilskudsberettiget og lanceret i 9 lande. Lanceringen går fortsat godt, og Coloplasts nye produktsegment er blevet modtaget positivt.
  • Omstruktureringsomkostninger udgjorde 21 mio. kr. i tredje kvartal mod 3 mio. kr. sidste år, hvilket delvist skyldes afslutningen af planen om at reducere antallet af produktionsmedarbejdere i Danmark fra 700 til 400 ved udgangen af 2017/18. Lukningen af fabrikken i Thisted nu længere fremme end forventet, hvilket medfører øgede omstruktureringsomkostninger for omkring DKK 10m i tredje kvartal.
  • Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 3.676 mio. kr. i de første 9 måneder og faldt 1% målt i danske kroner, svarende til en overskudsgrad på 30% mod 32% i samme periode sidste år.  I faste valutakurser, og korrigeret for engangsbeløbet til Veterans Affairs i sammenligningsperioden, voksede driftsresultatet derimod med 3%, svarende til en overskudsgrad på 31% mod 32% i samme periode sidste år.
  • Afkastet af den investerede kapital (ROIC) efter skat blev 42% i de første 9 måneder mod 45% sidste år.

Finansielle forventninger for 2017/18

  • Der forventes nu en organisk omsætningsvækst på ~8% mod tidligere 7-8% i faste valutakurser primært som følge af en forventning om en begrænset effekt fra patentudløbet på SpeediCath® standardkatetre mod tidligere en negativ effekt på 50 mio. kr. Derudover indregnes fortsat effekten af en omfattende sundhedsreform i Grækenland på op til 100 mio. kr., som forventes at ramme alle forretningsområder. Den rapporterede vækst i danske kroner forventes fortsat at blive ~6%.
  • Der forventes fortsat en EBIT-margin på 31-32% i faste valutakurser og en rapporteret EBIT-margin på ~31% i danske kroner.
  • Anlægsinvesteringer forventes fortsat at udgøre omkring 700 mio. kr.
  • Den effektive skatteprocent forventes fortsat at blive omkring 23.

Vedhæftet fil