AI assistant
Coloplast — Board/Management Information 2008
Sep 1, 2008
3358_iss_2008-09-01_8588d7bf-fd92-488d-8924-245f86bcb511.pdf
Board/Management Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse 17/2008 1. september 2008
Coloplast får ny adm. direktør
Den 1. oktober 2008 tiltræder Lars Rasmussen som administrerende direktør for Coloplast. Lars Rasmussen har været ansat i Coloplast siden 1988 og medlem af Coloplasts direktion siden 2001, senest med ansvar for virksomhedens salg, marketing og produktudvikling.
Når Lars Rasmussen tiltræder, udtræder Coloplasts hidtidige adm. direktør Sten Scheibye af direktionen, der således herefter vil bestå af Lars Rasmussen og Lene Skole, der har været koncerndirektør og CFO siden 2005. Sten Scheibye står til rådighed for selskabet indtil 31. december 2008.
Sten Scheibye siger: "Indtjeningen i Coloplast skal forbedres, bl.a. skal de økonomiske gevinster ved udflytningen til Ungarn realiseres. Det er en stor opgave. Derfor er bestyrelsen og jeg blevet enige om, at det er tid til et skifte på den øverste post. I Lars Rasmussen får Coloplast en administrerende direktør med stor indsigt i virksomheden og betydelig kompetence og energi."
Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen siger: "Coloplast har udviklet sig dygtigt under Sten Scheibyes trettenårige ledelse. Vi er taknemlige for den indsats, han har ydet, og glæder os over, at vi har et lederteam, der kan sikre en fortsat udvikling af selskabet".
Michael Pram Rasmussen Sten Scheibye Formand for bestyrelsen Adm
Yderligere oplysninger:
Investorer og finansanalytikere
Lene Skole Koncerndirektør, CFO Tlf. 4911 1665 Email [email protected]
Presse og medier
Michael Pram Rasmussen Bestyrelsesformand Tlf. 3085 1922 (Elisabeth Geday, Head of External Relations) E-mail [email protected]
Denne meddelelse er udsendt i en dansk og en engelsk udgave. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.
Coloplast A/S Investor Relations CVR nr. Holtedam 1 Tlf. +45 4911 1301 69749917 3050 Humlebæk Fax +45 4911 1555 Danmark www.coloplast.com