Regulatory Filings • Dec 28, 2017
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
MEDDELELSE NR. 145 28. december 2017
Chemometec frigiver hermed den nye celleanalysator Xcyto® 5 til salg i et snævert geografisk og kundemæssigt segment.
Den indledende salgsindsats vil primært have karakter af produktafprøvning hos potentielle kunder, specielt typiske brugere af flowcytometre. Der satses endvidere på etablering af samarbejder, fx med universitetsmiljøer, med henblik på at generere forsøgsdata, der kan danne grundlag for videnskabelige publikationer eller lignende dokumentation, som kan benyttes i salgs- og markedsføringssammenhæng.
I processen er det desuden vigtigt løbende at få feedback fra potentielle kunder, sælgere og produktspecialister, som kan assimileres af organisationen og ultimativt udmøntes i en forbedring/optimering af software, procedurer mv. Der vil i perioden primært foregå en salg og markedsføring af produktet via direkte kontakt til kunder og samarbejdspartnere, samt fremvisning af Xcyto® 5 på udstillinger og kongresser. Der vil for nuværende derfor ikke blive gennemført nogen markant markedsføring af det nye produkt, hverken på internettet eller i fagblade, og ej heller på Selskabets hjemmeside. Når de første artikler er blevet publiceret og de første salg af Xcyto® 5 er en realitet, vil salgs- og markedsføringsindsatsen af produktet gradvist blive intensiveret.
Prisen på Xcyto® 5 er i størrelsesordenen DKK 500.000, hvilket er lidt højere end low-end flowcytometre, men betydeligt lavere end de mellemklasse og high-end flowcytometre, som Xcyto® 5 skal konkurrere imod. Vedligeholdelsesomkostningerne for Xcyto® 5 vil desuden også ligge på et særdeles konkurrencedygtigt niveau.
Vedrørende Xcyto® 10 produktet vil salgsindsatsen indtil videre fastholdes på det nuværende aktivitetsniveau, eftersom det vurderes, at en publikation af en videnskabelig artikel samt et god referencekunde er vigtige forudsætninger for at få optimalt udbytte af en intensiveret salgsindsats. Selskabets nuværende aktiviteter er derfor målrettet et produktsalg til en vigtig referencekunde samt at få genereret data fra samarbejdspartnere med henblik på offentliggørelse af relevante videnskabelige artikler relateret til performance og anvendelse af Xcyto® 10. Som meddelt i seneste årsrapport, forventer selskabet at sælge 1-5 Xcyto® 10 instrumenter inden regnskabsårets afslutning.
Administrerende direktør (CEO) Michael Eising, ChemoMetec A/S,
Telefon: (+45) 4813 1020
ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører analyseinstrumenter til celletælling og en lang række andre målinger. ChemoMetecs analyseinstrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet pharma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson.
ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Se også www.chemometec.com.
ChemoMetec A/S Gydevang 43 DK-3450 Allerød Denmark
Phone +45 4813 1020 Fax +45 4813 1021 www.chemometec.com CVR.No. 1982.8131
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.