Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

ChemoMetec M&A Activity 2013

Dec 16, 2013

Preview isn't available for this file type.

Download source file

MEDDELELSE NR. 93
16. december 2013

ChemoMetec indgår forskningssamarbejde med Rigshospitalet, Minerva Imaging og
Højteknologifonden

ChemoMetec har i dag indgået aftale om et forskningssamarbejde med
Rigshospitalet, Minerva Imaging og Højteknologifonden omkring en ny
undersøgelsesmetode til mænd med dårlig sædkvalitet. Projektet skal løbe over 5
år og forventes at koste i alt DKK 80 mio., hvoraf Højteknologifonden har givet
tilsagn om at medfinansiere DKK 45 mio.

”Vi er allerede aktive på markedet for måleudstyr til sædanalyse. Med de unikke
kompetencer i denne platform er vi overbeviste om, at vi får udviklet
fantastisk udstyr, som kan skabe vækst for vores forretning og forbedre
udredningen af mænd med dårlig sædkvalitet.”, siger administrerende direktør,
Steen Søndergaard.

Det er to internationalt førende afdelinger på Rigshospitalet, ChemoMetec samt
virksomheden Minerva Imaging, der er gået sammen i projektet, ”Advancing
Andrology: A Comprehensive Non-invasive Diagnostic Platform”, for at hjælpe
ufrugtbare mænd med at få undersøgt deres testikler/sæd med nyudviklet
patientvenligt apparatur og ny avanceret billeddannelse. Med metoderne kan
lægerne få en samlet udredning omkring de bagvedliggende problemer med
sædcelledannelsen uden brug af vævsprøver og kirurgi.

Projektet har tre hovedformål: at automatisere sædanalyse, etablere nye metoder
til undersøgelse af kønshormoner, samt erstatte vævsprøveudtagning med
smertefri non-invasiv PET/MR scanning af testikler. Det er første gang en
kombination af disse metoder anvendes i andrologien.

ChemoMetecs bidrag til projektet bliver primært at udvikle udstyr til
automatisk sædanalyse.

For yderligere information om projektet og de involverede parter henvises til
omtalen på Højteknologifondens hjemmeside: www.hoejteknologifonden.dk

Betingelser og økonomi

Projektets samlede budget udgør DKK 80 mio. og forventes at løbe over 5 år.
Højteknologifonden har givet tilsagn om at finansiere DKK 45 mio.

Højteknologifondens tilsagn om finansiering, og dermed muligheden for
projektets gennemførelse, er betinget af en række formalia, der skal
effektueres af projektets parter inden udgangen af februar 2014, ligesom
tilsagnet er betinget af, at projektets opstart gennemføres senest den 1. maj
2014.

ChemoMetec forventes at modtage ca. DKK 10 mio. i tilskud over den 5-årige
periode.

Forventninger til 2013/14

ChemoMetecs deltagelse i projektet ændrer ikke på selskabets forventninger til
regnskabsåret 2013/14, som fortsat lyder på en omsætning i intervallet DKK
43-45 mio. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK 6-8 mio.

Yderligere oplysninger

Administrerende direktør Steen Søndergaard-Larsen, ChemoMetec A/S

Telefon: (+45) 4813 1020