AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ChemoMetec

Earnings Release Feb 10, 2017

Preview not available for this file type.

Download Source File

Delårsrapport for 1. halvår 2016/17 (1. juli - 31. december 2016)

ChemoMetec opnåede i 1. halvår 2016/17 en omsætning på DKK 42,4 mio., hvilket
er på samme niveau som året før. Udviklingen i omsætningen kan primært
tilskrives organisationsændringer i det amerikanske datterselskab samt
vanskeligere markedsforhold i visse europæiske lande. EBITDA blev på DKK 5,3
mio. som følge af investeringer i en styrkelse af organisationen. Xcyto 10,
ChemoMetecs nye flagskib inden for celleanalyse, blev frigivet til salg ultimo
november 2016 til et snævert geografisk og kundemæssigt segment, og der pågår
p.t. ekstern test af det nye produkt med henblik på snarest muligt at
igangsætte en intensiv markedsføring og udnytte det forventede meget attraktive
markedspotentiale.

"Vi har desværre ikke kunnet fastholde de tidligere års omsætningsvækst grundet
især ændringer i organisationen i USA samt vanskeligere markedsforhold Europa,
hvor der skal arbejdes længere og hårdere end tidligere for at realisere et
salg – især i UK, som er påvirket negativt af Brexit. Organisationsændringen i
USA er nu succesfuldt afsluttet, ligesom den forøgede salgsindsats på det
asiatiske marked har båret frugt. Vores nye produkt, Xcyto 10, er blevet testet
hos en ekstern potentiel kunde, og yderligere tests er ved at blive igangsat.
Testresultaterne er særdeles positive, men det er også blevet klart for os, at
der stadig forestår en del eksternt testarbejde og løbende indarbejdelse af
feedback fra potentielle kunder. Men vi er meget optimistiske omkring produktet
og dets potentiale i forhold til at sætte en ny dagsorden for, hvordan celler
kan analyseres i fremtiden. Det er stadig ikke fastlagt, hvornår vi igangsætter
en massiv salgs- og markedsføringsindsats. Inden vi gør det, skal vi være helt
sikre på, at produktet kan det, som det skal", siger administrerende direktør
Michael Eising.

Hovedpunkter

-- Omsætningen i 1. halvår 2016/17 blev på DKK 42,4 mio., hvilket er på samme
niveau som tilsvarende periode sidste år.
-- Omsætningen af analyseinstrumenter steg i perioden med 2%, mens omsætningen
af forbrugsvarer steg med 8%.
-- Omsætningen inden for ChemoMetecs vigtigste forretningsområde, farma/life
science, steg med 9%.
-- Resultatet af primær drift, EBITDA, faldt i perioden som forventet fra DKK
13,6 mio. til DKK 5,3 mio. EBIT faldt i perioden fra DKK 10,1 mio. til DKK
2,1 mio.
-- Egenkapitalen var DKK 58,7 mio. pr. 31. december 2016, ekskl. beholdningen
af egne aktier på nominelt DKK 1.732.500.
-- ChemoMetec fastholder forventningerne til 2016/17 om en omsætning i
intervallet DKK 90-100 mio. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK
15-25 mio.

     Yderligere oplysninger
     Adm. direktør Michael Eising
     Telefon +45 48 13 10 20

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.