AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ChemoMetec

Earnings Release Sep 18, 2009

3356_10-k_2009-09-18_9e8d7b2e-6f63-4048-8e72-5f99c0daef6e.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

SELSKABSMEDDELELSE NR. 37 18. september 2009

Årsrapport 2008/09

Positiv udvikling og vækst på dagsordenen i ChemoMetec

2008/09 var et godt år for ChemoMetec, der oplevede en vækst i omsætningen på 13 % og opnåede et resultat efter skat på DKK 4,6 mio. Lanceringen af ChemoMetecs nye produkt, NucleoCounter NC-3000, forløber planmæssigt, og de virksomheder og organisationer, der har gennemprøvet instrumenterne, giver gode tilbagemeldinger. Videreudviklingen af ChemoMetecs nye produkt til analyse af kemiske stoffer i væsker forløber også planmæssigt, og 2009/10 tegner til at blive et godt år for ChemoMetec.

"Med lanceringen af den nye generation af analyseinstrumenter, NucleoCounter NC-3000, har 2008/09 været et skelsættende år for ChemoMetec. På trods af den negative udvikling i den globale økonomi har vi formået at fortsætte selskabets vækst, og vi er godt rustet til at fortsætte den positive udvikling i det kommende år. Vores produktionskapacitet er øget, og med en intensiveret markedsføring af NC-3000 og en styrket salgsindsats tror vi på, at vi kan realisere målet om at positionere ChemoMetec som en betydende global aktør inden for celletælling og -analyse," siger administrerende direktør Claus Resen Steenstrup.

  • ChemoMetec har i det forløbne år oplevet tocifret vækst baseret på et tilfredsstillende salg inden for selskabets produktområder.
  • ChemoMetec er i et vist omfang påvirket af afmatningen i verdensøkonomien. De betydelige udsving i kursen på USD samt den generelle tilbageholdenhed med at foretage nye investeringer har således påvirket selskabets omsætning negativt
  • Omsætningen steg i 2008/09 med 13 % og nåede et niveau på DKK 32,1 mio.
  • Omsætningen af analyseinstrumenter steg med 5 %, mens omsætningen af engangskassetter steg med 20 %.
  • Resultat af primær drift, EBIT, blev DKK 2,1 mio. Til sammenligning udgjorde EBIT DKK 14,8 mio. i sidste regnskabsår, hvor andre driftsindtægter vedrørende salg af licens- og patentrettighed bidrog ekstraordinært med DKK 16,4 mio.
  • EBIT-marginen blev 6,4 % i 2008/09 mod 32,9 % året før. Den høje EBIT-margin i regnskabsåret 2007/08 skyldtes andre driftsindtægter vedrørende salg af licens- og patentrettighed, som påvirkede EBIT-marginen ekstraordinært med godt 38 %.

Forventninger til 2009/10

  • ChemoMetec forventer i regnskabsåret 2009/10 at opnå en omsætning på DKK 37-41 mio. og et EBIT på DKK 0-2 mio. Omsætningen af NucleoCounter NC-3000 forventes at vise en gradvis stigning i løbet at regnskabsåret.
  • Selskabet forventer i 2009/10 at investere omkring DKK 9-12 mio. i produktudvikling, produktionsanlæg og immaterielle rettigheder.

ChemoMetec A/S Gydevang 43 DK-3450 Allerød Denmark

Phone +45 4813 1020 Fax +45 4813 1021 www.chemometec.com CVR.No. 1982.8131

Årsrapport 2008/09 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse. Derudover kan årsrapporten downloades på ChemoMetecs hjemmeside www.chemometec.com.

Yderligere oplysninger

Adm. direktør Claus Resen Steenstrup, ChemoMetec A/S Telefon (+45) 4813 1020

Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og sælger analyseudstyr til tælling af celler i væsker. Den patentbeskyttede teknologiplatform er unik, og ChemoMetecs analyseinstrumenter er allerede på markedet i forskellige markedssegmenter, blandt andet inden for pharma, biotek og landbrug.

ChemoMetec arbejder intenst med nye anvendelsesmuligheder i den eksisterende teknologi. Selskabet arbejder også på at udvikle en helt ny teknologiplatform, der blandt andet sigter mod medicinalindustrien.

En vigtig del af ChemoMetecs forretningsmodel er det løbende salg af forbrugsartikler til analyseapparaterne. Dette salg er en stabil og lønsom forretningsaktivitet for selskabet, som vil vokse i takt med salget af analyseapparater.

Se også www.chemometec.com

Hoved- og nøgletal

t.DKK 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09
HOVEDTAL
Nettoomsætning 13.909 14.604 22.310 28.483 32.052
Andre driftsindtægter - - - 16.340 -
Driftsresultat (EBIT) 104 751 1.431 14.765 2.060
Resultat af finansielle poster -1.078 -1.077 -294 224 550
Årets resultat -974 4.094 1.137 13.230 4.598
Egenkapital -10.939 16.495 39.335 51.714 56.312
Balancesum 8.315 32.023 51.481 56.055 65.164
Inv. i materielle anlægsaktiver 1.408 275 2.008 2.040 3.017
Inv. i immaterielle anlægsaktiver 244 2.074 6.122 9.623 10.595
Nettoarbejdskapital 1.455 2.983 6.540 21.535 11.177
Investeret kapital 3.444 6.391 17.407 43.117 39.343
Nettorentebærende gæld 15.071 -5.152 -16.892 -5.400 -7.163
NØGLETAL
EBIT-margin (%) 0,7 5,1 6,4 32,9 6,4
Afkast af inv. kapital (%) 4,2 15,3 12,0 48,8 5,0
Nettooms./Investeret kapital 5,6 3,0 1,9 0,9 0,8
Finansiel gearing -1,4 -0,3 -0,4 -0,1 -0,1
Egenkapitalens forrentning (%) 9,3 147,4 4,1 29,1 8,5
Nettoresultat pr. aktie, EPS (DKK) -0,09 0,32 0,07 0,8 0,3
Indre værdi pr. aktie (DKK) -1,0 1,1 2,3 3,0 3,2
Børskurs pr. aktie ultimo (DKK) - - 16,60 22,2 12,5
Antal ansatte (gennemsnit) 14 15 21 32 31

Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 2005".

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.