AI assistant
ChemoMetec — Board/Management Information 2013
May 16, 2013
3356_iss_2013-05-16_cbc4f8b1-585a-4429-acc2-d9e1d213cab7.pdf
Board/Management Information
Open in viewerOpens in your device viewer
MEDDELELSE NR. 77 16. maj 2013
ChemoMetecs administrerende direktør fratræder
ChemoMetec A/S meddeler, at selskabets administrerende direktør, Martin Glensbjerg, dags dato har fratrådt sin stilling i selskabet.
Martin Glensbjerg har været administrerende direktør for selskabet de seneste 3 år og er en af ChemoMetecs oprindelige grundlæggere, og har bidraget væsentligt til udvikling af selskabets teknologier - ikke mindst den oprindelige NucleoCounter NC-100 celletæller, der ved sin lancering var banebrydende, men også efterfølgende NC-200, NC-250 og den mere avancerede NC-3000.
ChemoMetec har under Martin Glensbjergs ledelse indtaget en stabil og respekteret position i sin industrielle niche.
Martin Glensbjergs fratræden er begrundet i et ønske om at tilføre ChemoMetec yderligere forretningsmæssige kompetencer, for at kunne realisere de indtjeningsmuligheder, som selskabets produkter repræsenterer.
ChemoMetec er langt i processen med at finde en ny administrerende direktør. Indtil dette er på plads, fungerer selskabets næstformand, Thomas Hartwig, som ny midlertidig direktør.
Eventuelle henvendelser:
Bestyrelsesformand Stig Løkke Pedersen Telefon (+45) 48 13 10 20
Om ChemoMetec A/S
ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører analyseinstrumenter til celletælling og en lang række andre målinger. ChemoMetecs analyseinstrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet pharma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson.
ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Se også www.chemometec.com.
ChemoMetec A/S Gydevang 43 DK-3450 Allerød Denmark
Phone +45 4813 1020 Fax +45 4813 1021 www.chemometec.dk CVR.No. 1982.8131