AI assistant
ChemoMetec — AGM Information 2016
Sep 20, 2016
3356_iss_2016-09-20_b607cf57-379d-43b8-b62d-26a85abd24b2.pdf
AGM Information
Open in viewerOpens in your device viewer
MEDDELELSE NR. 133
- september 2016
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Vedlagt offentliggøres selskabets indkaldelse til ordinær generalforsamling, som afholdes torsdag den 13. oktober 2016.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Michael Eising, ChemoMetec A/S Telefon (+45) 4813 1020
ChemoMetec A/S Gydevang 43 DK-3450 Allerød Denmark
Phone +45 4813 1020 Fax +45 4813 1021 www.chemometec.com CVR.No. 1982.8131 Allerød, den 20. september 2016
Til aktionærerne i ChemoMetec A/S
Ordinær generalforsamling i ChemoMetec A/S
ChemoMetec A/S indkalder hermed til ordinær generalforsamling, som afholdes torsdag den 13. oktober 2016 kl. 17.30 i Nordsjællands KonferenceCenter, Gydevang 39-41, 3450 Allerød.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er som følger:
-
- Udpegelse af dirigent
-
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
-
- Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse, herunder meddelelse af decharge til direktion og bestyrelse
-
- Afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
-
- Valg af bestyrelse
-
- Valg af revisor (se bilag A)
-
- Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer (se bilag B)
Dagsordenen med de fuldstændige forslag samt årsrapporten vil være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor, Gydevang 43, 3450 Allerød, inden onsdag den 21. september 2016. Materialet vil endvidere være tilgængeligt på selskabets hjemmeside www.chemometec.com under punktet "Investor Relations".
Selskabets nominelle aktiekapital udgør DKK 17.402.479, fordelt i aktier a DKK 1. Hver aktie på nominelt DKK 1 giver 1 stemme.
Enhver aktionær, eller fuldmægtig for en aktionær, har adgang til generalforsamlingen og til at afgive stemme på aktionærens aktier, når vedkommendes aktiebeholdning er anmeldt til notering i ejerbogen senest på registreringsdatoen, torsdag den 6. oktober 2016, og såfremt vedkommende senest fredag den 7. oktober 2016, kl. 23.59, har bestilt adgangskort via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.chemometec.com.
Adgangskort og stemmesedler fremsendes med almindelig post efter registreringsdatoen den 6. oktober 2016.
Aktionærer, der er forhindret i at deltage på generalforsamlingen, opfordres til at afgive brevstemme eller fuldmagt til enten bestyrelsen eller tredjemand til at afgive stemmer på aktionærens aktier.
Brevstemme eller fuldmagt kan afgives elektronisk via aktionærportalen.
Med venlig hilsen ChemoMetec A/S
Bestyrelsen
BILAG A
VALG AF REVISOR
Bestyrelsen vil på baggrund af det igangværende udbud af revisionen indstille valg af revisor på selve generalforsamlingen.
BILAG B
FORSLAG FRA BESTYRELSEN
- Bestyrelsen fremsætter forslag om, at bestyrelsen fortsat bemyndiges til på vegne af selskabet at erhverve egne aktier i selskabet. Der stilles derfor forslag til beslutning om, at følgende bemyndigelse gives til selskabets bestyrelse i overensstemmelse med selskabslovens § 198:
"Generalforsamlingen bemyndiger herved bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier under iagttagelse af selskabslovens § 198. Der kan maksimalt erhverves egne aktier for en samlet pålydende værdi af i alt 20% af selskabets aktiekapital. Vederlaget, der erlægges for selskabets aktier, må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX Copenhagen noterede køberkurs med mere end 10%. Ved den på NASDAQ OMX Copenhagen noterede køberkurs forstås slutkurs - alle handler kl. 17.00.
Nærværende bemyndigelse gives til selskabets bestyrelse i perioden indtil næste ordinære generalforsamling, dog maksimalt for 18 måneder".
FORSLAG FRA AKTIONÆRER
Ingen.