AI assistant
Cemat — Remuneration Information 2012
Apr 26, 2012
Preview isn't available for this file type.
Download source fileNASDAQ OMX Copenhagen A/S
26.04.2012
Nikolaj Plads 6
1067 København K
SELSKABSMEDDELELSE nr. 05/12
Topsil etablerer warrantprogram til direktion og ledende medarbejdere
Bestyrelsen for Topsil Semiconductor Materials A/S har på et bestyrelsesmøde i
dag den 26. april 2012 besluttet at etablere et incitamentsprogram i form af en
warrantordning for direktionen og ni medlemmer bestående af den øverste ledelse
og udvalgte nøglemedarbejdere i koncernen. Bestyrelsen har således i dag
delvist udnyttet bemyndigelsen i vedtægternes § 3.8, der blev givet på
generalforsamlingen den 25. april 2012.
Målsætning
Formålet med tildelingen er at afspejle Topsils målsætning om at tiltrække og
fastholde de bedste og mest kompetente medarbejdere og dermed sikre og
understøtte en langsigtet værdiskabelse for selskabet.
Modtagere, udnyttelsesperioder og tegningskurs
Der tildeles i alt op til 10.776.589 warrants, der giver ret til tegning af op
til 10.776.589 aktier á nominelt 0,25 kr. Den administrerende direktør tildeles
6.451.870 warrants, Logistik, Salgs- og Marketingdirektøren 1.128.000 warrants,
og de øvrige 3.196.719 warrants er fordelt på de ledende medarbejdere i
koncernen.
Udnyttelse kan ske i perioden 26. april 2015 – 26. april 2017 to gange om året
i et 4 ugers udnyttelsesvindue, der begynder på tidspunktet for
offentliggørelse af enten årsregnskabet eller halvårsregnskab.
For den administrerende direktør giver hver warrant ret til at tegne en aktie á
nominelt 0,25 kr. til en tegningskurs på 0,40 kr. med tillæg af en årlig
”hurdle rate” på 8%. Kursen er fastsat på grundlag af de sidste 30 handelsdage
op til direktørens tiltrædelsestidspunkt den 1. januar 2012.
For de øvrige deltagere er tegningskursen 0,51 kr. med tillæg af den samme
”hurdle rate”. Denne kurs er fastsat på grundlag af de sidste 30 handelsdage op
til generalforsamlingen 25. april 2012.
Betingelser
Uanset antallet af tildelte warrants kan de to medlemmer af direktionen
maksimalt udnytte warrants svarende til en samlet fortjeneste på 300% af sin
årsløn, før skat, på tildelingstidspunktet. For de øvrige ledende medarbejdere
gælder en øvre grænse på 100%.
Fratræder et medlem af direktionen, bortfalder samtlige warrants automatisk og
uden kompensation, uanset om de selv opsiger deres stilling eller opsiges af
selskabet forud for udnyttelsen.
For de øvrige ledende medarbejdere bortfalder samtlige warrants automatisk og
uden kompensation, hvis ansættelsesforholdet ophører forud for udnyttelsen af
warrants af andre grunde end dem, der er nævnt nedenfor:
- Den pågældende leder fratræder på grund af alder eller folkepension,
- Lederens opsigelse af ansættelsesforholdet, forudsat at opsigelsen skyldes
selskabets grove misligholdelse af ansættelseskontrakten, - Selskabets opsigelse af ansættelsesforholdet, forudsat at opsigelsen ikke
skyldes lederens misligholdelse af ansættelseskontrakten, eller - Ved dødsfald, hvor boet er berettiget til at beholde de tildelte warrants
.
Markedsværdi
De udstedte warrants anslås pr. dags dato at have en samlet markedsværdi på
1.939.786 kr. Markedsværdien pr. dags dato af de udstedte warrants er beregnet
til 0,18 kr. pr. stk. ud fra Black-Scholes formel med en volatilitet beregnet
til 62,7%, en risikofri rente på 0,4% p.a. og en aktiekurs på 0,51.
Henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse kan rettes til
Christina Fris Bjørling, communications, tlf. +45 2152 1011
Topsil Semiconductor Materials A/S
Jens Borelli-Kjær Kalle Hvidt Nielsen
Bestyrelsesformand Adm. Direktør
Denne meddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den
danske udgave gældende.