AI assistant
Cemat — Regulatory Filings 2008
Dec 18, 2008
3426_iss_2008-12-18_c7c302ff-839a-4b11-9b76-6d42bc1829e3.pdf
Regulatory Filings
Open in viewerOpens in your device viewer
NASDAQ OMX Nordic Exchange Copenhagen 18.12.2008 Nikolaj Plads 6 1067 København K Nr. 19/08
Topsil indgår ny råvarekontrakt og planlægger udvidelse af produktionskapacitet Topsil har d.d. indgået en ny langtidskontrakt for levering af råvarer (polysilicium) med henblik på at udvide Float Zone (FZ) produktionen i Frederikssund. Kontrakten er indgået med Wacker Chemie AG, som er én af to udbydere på verdensmarkedet af råvarer til Topsils Float Zone produktion, og supplerer således den eksisterende langtidskontrakt, Topsil indgik i 2006 vedrørende leverancer i perioden 2007-2012 med den anden udbyder.
Den nye langtidskontrakt sikrer yderligere leverancer af polysilicium i perioden 2010 til 2017, og Topsil vil løbende i 2009 modtage leverancer fra Wacker med henblik på at kunne tilpasse produktionen til en øget volumen fra 2010.
Kontrakten er indgået på markedsmæssige vilkår. Som led i aftalegrundlaget skal Topsil yde en forudbetaling. Forudbetalingen anvendes til betaling af råvarer fra Wacker i takt med leveringer i perioden 2010 til 2017.
Topsil evaluerer pt. de kommercielle muligheder for at afsætte den øgede volumen i tilsvarende kontrakter af længerevarende karakter med kunderne.
Forøgelse af produktionskapacitet og udvidelse af produktprogram
Polysilicium er den vigtigste råvare i Topsils Float Zone produktion, og med indgåelse af den nye langtidskontrakt forventer Topsil at kunne udvide produktionsvolumen med ca. 10-15% i 2009, ca. 20-25% i 2010 og ca. 30% i de efterfølgende år i forhold til den producerede volumen i 2008.
Selv med den forøgede råvaremængde er den samlede produktionsvolumen til 2009 allerede fuldt allokeret til kunderne. Topsil øger produktionsvolumen på to områder. I løbet af 1. halvår 2009 udvides åbningstiden på det eksisterende produktionsanlæg fra de nuværende fem dage/ugentligt til kontinuerlig produktion (24 timer i døgnet, 7 dage om ugen)., Endvidere igangsætter Topsil etablering af en ny moderne produktionshal til renrumsproduktion primo 2010 i Frederikssund. Den nye produktionshal vil huse nye Float Zone maskiner, og produktionskapaciteten kan scaleres i takt med de fremtidige afsætningsmuligheder.
Den nye leveranceaftale vil endvidere give Topsil mulighed for at udvikle nye produkter baseret på en større diameter (200 mm) end det nuværende sortiment, der primært består af 100-150 mm produkter. Topsil forventer efterspørgsel på 200 mm produkterne fra 2010.
FONDSBØRSMEDDELELSE
Side 1 af 2
TOPSIL SEMICONDUCTOR MATERIALS A/S • LINDERUPVEJ 4 • DK-3600 FREDERIKSSUND • DENMARK TELEPHONE 47 36 56 00 •TELEFAX 47 36 56 01 • E-MAIL: [email protected] • www.topsil.com • CVR-nr. 24932818
Ny langtidskontrakt har stor strategisk værdi
Kontrakten med Wacker har ikke alene stor kommerciel værdi for Topsil i forhold til at realisere selskabets langsigtede vækstplan. Den har også en stor strategisk betydning, idet råvaremarkedet for Topsils Float Zone produktion de seneste år har ændret sig således, at levering af polysilicium til Float Zone kun kan garanteres i større mængde ved indgåelse af langtidskontrakter med de to udbydere på verdensmarkedet.
Kunderne i halvlederindustrien kræver, at Float Zone producenter kan garantere stabile leverancer. Topsil har nu sikret sig leverancer fra begge verdensmarkedets råvareproducenter, og har endvidere gennem erhvervelsen af Cemat Silicon i 4. kvartal 2008 mulighed for at anvende det billigere czochralski-materiale som grundlag for Float Zone produktion i den udstrækning det skønnes kommercielt relevant..
Selskabet vurderer, at markedet for råsilicium vil ændre sig i de kommende år, således at Topsil fremover vil have bedre adgang til at indgå nye langtidskontrakter for råvarer i takt med den stigende efterspørgsel.
Det stiller Topsil i en god position til at imødekomme kundernes stigende efterspørgsel og har skabt et optimalt fremadrettet fundament for eksekvering af Topsils vækststrategi.
Forventninger til 2008
Indgåelsen af råvarekontrakten med Wacker Chemie AG giver ikke anledning til at ændre forventningerne til omsætning og resultat for 2008.
Topsil fastholder således forventningerne om en omsætning i niveauet 260-280 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 50-60 mio. kr. som senest udmeldt i forbindelse med delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2008.
Eventuelle spørgsmål til fondsbørsmeddelelsen kan rettes til: Adm. direktør Keld Lindegaard Andersen, tlf. +45 47 36 56 10
Topsil Semiconductor Materials A/S
Bestyrelsesformand Adm. Direktør +45 40 16 14 82 +45 21 70 87 72
Jens Borelli-Kjær Keld Lindegaard Andersen
FONDSBØRSMEDDELELSE
Side 2 af 2
TOPSIL SEMICONDUCTOR MATERIALS A/S • LINDERUPVEJ 4 • DK-3600 FREDERIKSSUND • DENMARK TELEPHONE 47 36 56 00 •TELEFAX 47 36 56 01 • E-MAIL: [email protected] • www.topsil.com • CVR-nr. 24932818