Cemat — Annual Report 2010

Mar 22, 2011

Årsrapport 2010

Ledelsens beretning

Hoved- og nøgletal (omslag)
Kort om Topsil (omslag)
Hovedbegivenheder i 2010	3
Forord: Energy for Change	4
Status på strategi 2010-2012:
"Seizing the Opportunity"	6
Aktiviteter	10
Regnskabsmæssigt resultat	14
Forventninger til 2011	18
Særlige risici	19
Forretningsgrundlag	20
Koncernoversigt	24
Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse	25
Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar	28
Aktionærforhold	29
Selskabsoplysninger	32
Ledelsespåtegning	35
Den uafhængige revisors påtegning	36

Regskab

Resultatopgørelse	38
Totalindkomstopgørelse	39
Balance	40
Egenkapitalopgørelse	42
Pengestrømsopgørelse	44
Noter	45
Ordliste	(omslag)

Indhold

	2010	2009	2008	2007	2006
5 års hovedtal, tkr.
Nettoomsætning	456.705	423.483	289.402	193.231	147.503
Resultat af primær drift før renter, skat,
afskrivninger og amortisering (EBITDA)	102.040	99.813	72.225	57.920	38.747
Resultat af primær drift (EBIT)	89.047	84.233	64.154	52.093	33.593
Resultat af finansielle poster	(7.211)	(8.474)	(2.085)	(4.016)	(4.359)
Årets resultat	63.013	51.782	45.865	34.867	28.143
Investeret kapital	346.965	330.751	292.091	65.310	30.717
Nettoarbejdskapital (NWC)	118.673	132.161	106.539	36.187	5.872
Egenkapital ekskl. minoriteter	401.784	236.040	179.049	149.327	111.079
Balancesum	592.267	591.767	503.875	216.847	179.827
Investeringer i materielle aktiver	52.641	22.179	8.058	7.372	4.534
Nettorentebærende gæld (Nettorenteaktiv)	(92.637)	30.721	35.922	(89.976)	(70.734)
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte	384	377	140	73	64
Antal aktier, aktuelt (t.stk)	520.090	407.961	403.392	398.823	393.150
Nøgletal
EBITDA-margin (%)	22,3	23,6	25,0	30,0	26,3
EBIT-margin/overskudsgrad (%)	19,5	19,9	22,2	27,0	22,8
Afkast af investeret kapital (%)	26,3	27,0	35,9	108,5	110,2
Egenkapitalens forrentning (%)	19,6	24,3	28,0	26,7	34,9
Resultat pr. aktie (kr.)	0,13	0,12	0,11	0,09	0,10

Hovedtal og nøgletal for 2006-2010 er udarbejdet i overensstemmelse med nøgletalsvejledning, jf. beskrivelsen i note 1, anvendt regnskabspraksis.

"Aktiver bestemt for salg", som indgår i balancen i en linje, er i de balanceorienterede hoved- og nøgletal indregnet i de respektive regnskabsposter (investeret kapital, nettoarbejdskapital, nettorentebærende gæld).

Topsil blev grundlagt af Haldor Topsøe i 1958. Med fokus på innovation, teknologi og procesoptimering er Topsil i dag blandt verdens førende virksomheder inden for udvikling og produktion af ultrarent silicium til nichemarkeder i halvlederindustrien. Værdien af Topsils markeder udgjorde ultimo 2010 godt 7 mia. kr., svarende til 10% af det totale halvleder siliciummarked, jævnfør den uafhængige branchekilde Yole Developpement.

Topsil fremstiller silicium, der anvendes som halvledere og indgår i komponenter, hvor de bruges til at lede strøm fra et punkt til et andet med minimalt tab af energi. Hovedparten af Topsils produkter er ultrarene, hvilket betyder at de kan anvendes som basismateriale i kritiske høj- og mellemspændingskomponenter, særligt inden for områderne produktion, transport og anvendelse af energi. Silicium, som afsættes i form af skiver, indgår eksempelvis i højhastighedstog, vindmøller, industrielle motorstyringer og eltransmissionsnettet, hvor de bidrager til at minimere effekttab. Dermed understøtter Topsils produkter en mere intelligent anvendelse af energi.

Drevet af globalt stigende energibehov samt øgede investeringer i transport og energistyring, har halvlederindustrien været præget af vækst de senere år. Yole Developpement estimerer at væksten fortsætter, specielt inden for mellemspændingsområderne, og at den gennemsnitlige årlige væksrate på de markeder, hvor Topsil opererer, vil udgøre cirka 8% i 2011-2012.

Topsil havde 396 ansatte ved udgangen af 2010. Koncernen omsatte for 456,7 mio. kr. i 2010 og genererede en EBITDA-margin på 22,3%.

Målsætninger og strategi formet omkring vædiskabelse

For at imødekomme den stigende efterspørgsel har Topsil iværksat den offensive vækststrategi "Seizing the Opportunity". Strategien omfatter en styrkelse af koncernens konkurrencemæssige position via attraktive langtidskontrakter med leverandører og kunder samt et bredere produktsortiment inden for vækstområderne. Samtidig etableres en ny fabrik i 2011-2012 der kan optimere produktionsprocessen, håndtere større produkter og udvides i takt med efterspørgslen.

"Seizing the Opportunity" medfører et investeringsprogram på ca. 300 mio. kr. i kapacitetsudvidelser (inklusive en ny fabrik) og produktudvikling. Strategien løber til og med 2012 og finansieres via pengestrømme fra driftsindtjeningen, provenuet fra en fuldtegnet aktieemission i 2010, samt lån gennem Topsils bankforbindelse. Udrulningen af "Seizing the Opportunity" vil styrke Topsils markedsposition markant samt opbygge en produktionskapacitet, der kan udvides.

Forventninger til 2011

Samlet set forventer koncernen derfor at realisere en organisk vækst i niveauet 5%, svarende til en omsætning i niveauet 480 mio. kr. og et resultat af primær drift (EBITDA) i niveauet 100 mio.kr. Primo 2011 udgør Topsils ordrebeholdning på silicium til høj- og mellem-spændingskomponenter 247 mio. kr. mod 215 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år. Ordrebeholdningens størrelse bekræfter den underliggende markedsvækst, og er tillige en afspejling af Topsils stigende aktivitet med store kontraktkunder. På silicium til de lavere spændingsområder forventer Topsil i 2011 omsætningsvækst i forhold til 2010.

I 2011 vil flere af Topsils større kunder, som aftager silicium på de allerhøjeste spændingsniveauer, foretage omlægning af deres produktionsfaciliteter til at akkommodere de betydeligt øgede volumener, som udbygning af intelligente energiforsyningsnet samt fokus på effektiv og miljørigtig anvendelse af energi i transport og industri forventes at give anledning til fremover. Dette har medført, at kunderne i slutningen af 2010 og starten af 2011 har produceret til lager for at kunne servicere deres kundemasse på basis af en kortere samlet produktionstid i 2011. Dermed forventes omsætningen af FZ-NTD i 2011 at være på niveau med 2010.

Kapacitetstilpasningerne hos NTD kunderne medfører, at de sæsonmæssige udsving, som normalt kendetegner Topsils afsætning, vil være yderligere udtalte i 2011, og at den største andel af koncernomsætningen fortsat vil blive realiseret i 2. halvår 2011 (60%). Sideløbende gør Topsil sig klar til at imødekomme væksten, med investeringer i opførelse af ny fabrik, nyt og bedre produktionsudstyr samt ansættelse og oplæring af nye medarbejdere.

HOVEDBEGIVENHEDER i 2010

Topsils samlede nettoomsætning i 2010 udgjorde 456,7 mio. kr., svarende til en omsætningsvækst på 8% i forhold til 2009. Aktivitetsniveauet er på niveau med den senest udmeldte forventning.

Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (ebitda) blev realiseret med 102,0 mio.kr. i 2010 mod 99,8 mio. kr. året før, svarende til en EBITDA-margin på 22,3% mod 23,6% i 2009.

Resultat af primær drift (EBIT) blev 89,0 mio. kr. i 2010 mod 84,2 mio. kr. i 2009, svarende til en EBITmargin på 19,5% mod 19,9% året før.

Resultat før skat i 2010 udgjorde 81,8 mio. kr. hvilket er 6,0 mio. kr. mere end i 2009. Efter skat blev årets resultat et overskud på 63,0 mio. kr. mod 51,8 mio. kr. i 2009.

Topsil fornyede i begyndelsen af året råvarekontrakten med den ene af virksomhedens to leverandører af den kritiske råvare til FZ-produktion. Dermed har Topsil fortsat langtidskontrakter med verdens 2 råvareleverandører.

Topsil indgik i begyndelsen af året nye langtidskontrakter med en række af virksomhedens største kunder. Dermed har Topsil indgået langtidskontrakt med de seks største kunder, hvoraf de tre største dækkede mere end 50% af omsætningen i 2010.

I maj 2010 gennemførte Topsil en fuldtegnet fortegningsretsemission, som genererede et provenu på 86 mio. kr., og i august fulgte en aftale med en ny bankforbindelse.

Topsil færdiggjorde projekteringen af ny fabrik i løbet af året. Fabrikken opføres i løbet af 2011-2012. Efter periodens udløb er købt grund til opførelse af fabrikken i Frederikssund.

Resultatet er det største i koncernens historie og betegnes af ledelsen som tilfredsstillende.

Morgendagens infrastruktur bygges på silicium. Intelligente eldistributionsnet, elbiler og energieffektiviseringer i transport og industri er alle baseret på ultraren silicium, som kun produceres af få virksomheder i verden. Som en af de globalt førende leverandører af ultrarent silicium, der er grundlag for fremtidens smartere udnyttelse af energi, spiller Topsil en nøglerolle i at mindske energitabet, når strøm ledes fra et punkt til et andet. Det er en placering, som vi ønsker at udbygge de kommende år.

Almindeligt silicium, som indgår i lavspændingsprodukter som mobiltelefoner og fladskærme, kræver næppe introduktion. Men den type silicium som Topsil fremstiller, og som er så ren, at den kan anvendes i højspændingsapplikationer, er kompleks at producere og måske derfor mindre kendt.

Lav- og mellemspændingskomponenter i private boliger, på kontorer, hospitaler og i lufthavne kan være baseret på Topsils silicium. Men Topsils fokus ligger især på de højere spændingsniveauer, som er vital for frembringelse og overførsel af energi, samt transport og industri. Det er på disse områder, at der sker betydelige fremskridt i disse år i form af ny teknologi, som vil bidrage til at ændre det fremtidige syn på energi. Det er den bølge, som er med til at løfte Topsil.

En ny form for infrastruktur er ved at tage form, baseret på ultraren silicium, der imødekommer krav om energibesparelser og energieffektivitet. Allerede i dag er tre ud af fire af Topsils produkter en del af de energibesparende applikationer, som kendes under navnet smart power. Den type applikationer vil fylde endnu mere i energilandskabet fremover.

Klar til vækst

Mulighederne er store. De fleste af Topsils kunder har vokseværk og udvider derfor kapaciteten. Topsil skal understøtte kundernes vækst med tilsvarende større produktionskapacitet samt produkter og processer, der modsvarer de fortsatte behov. Det betyder, at medarbejderstaben skal udbygges og kompetencerne udvides, og at omkostningerne skal tilpasses for at udvikle den produktion og det flow, som er nødvendig, hvis Topsil også fremover skal indtage en attraktiv position i den globale halvlederindustri.

2010 har budt på fremskridt på alle fronter. For at styrke virksomhedens vækstplatform har Topsil fornyet langtidskontrakt med den ene af de to globale leverandører af den kritiske råvare til ultrarent silicium. Samtidig er sikret langtidsvolumenkontrakter med en række af de største kunder. Den gennemførte aktieemission med fortegningsret i maj blev fuldtegnet og gav et væsentligt bidrag til, at virksomheden nu kan realisere vækstpotentialet.

I 2010 udviklede Topsil en kommunikationsstrategi centreret om konceptet, Energy for Change, som udgør virksomhedens brand identitet. Det centrale budskab er, at Topsil har teknologien, produkterne, ressourcerne og viljen til forandring, en forandring hvor energien anvendes smartere og med mere omtanke.

Koncernens produktioner integreres fortsat med henblik på at skabe én samlet virksomhed, kendt for topkvalitet og service. Topsil og datterselskabet Cemat komplementerer hinanden på produktion og produktudvikling, hvor der allerede er opnået adskillige synergier. Med Cemat er den samlede markedsposition blevet styrket, så kunderne nu tilbydes en bredere produktpalette.

Koncernen hviler på samme vision og samme fundamentale værdier. Det danner en god platform for fortsat sammensmeltning. I 2011 begynder arbejdet med tilpasning af eksisterende logoer og andet materiale til at understøtte et mere ensartet, fælles virksomhedsudtryk. Tilpasningen vil ske løbende, så begge virksomheder bevarer eget navn, indtil den dag hvor det vurderes, at Topsil navnet med fordel kan anvendes globalt.

Lige rundt om hjørnet venter større og forbedret produktionskapacitet. En ny fabrik er færdigprojekteret, og Topsil har købt byggegrund i en nærtliggende, nyetableret cleantechpark. Første spadestik tages i begyndelsen af april 2011, med trinvis overflytning til den nye lokation i andet halvår 2012. Ud over væsentlige flow- og kapacitetsforbedringer, giver fabrikken og nyt produktionsudstyr Topsil mulighed for fremover at kunne tilbyde produkter med større diametre end i dag. Samtidig bygger placeringen bro til Topsils forpligtelser over for miljøet.

Vi har nået meget i 2010. I 2011 sættes yderligere damp på maskinen. Det er nu Topsil har en unik chance for at udnytte de langsigtede vækstmuligheder til fortsat gavn for kunder, aktionærer og medarbejdere.

Keld lindegaard Andersen Administrerende direktør

STATUS PÅ STRATEGI 2010-2012 "SEIZINGTHE OPPORTUNITY"

Topsils strategi "Seizing the Opportunity" blev introduceret primo 2010 og rækker frem til og med 2012. Strategien fastlægger rammerne for, hvordan Topsil skal omsætte høj underliggende markedsvækst og en stærk forretningsplatform til stigende aktivitet og indtjening.

Strategiens overordnede tema er at udnytte koncernens specialviden, teknologi og markedsposition inden for ultrarent silicium til at optimere nichepositionen som leverandør til højspændingsmarkedet (powermarkedet) og tre andre udvalgte halvledermarkeder. Disse markeder forventes jævnfør den uafhængige branchekilde Yole Developpement at opleve gennemsnitlige årlige vækstrater på cirka 8% i strategiperioden, som følge af markant efterspørgsel efter energibesparende løsninger til infrastruktur og energidistribution, intelligente industrielle løsninger samt el- og hybridbiler.

EN NICHE PLUS STRATEGI

"Seizing the Opportunity" er defineret som en niche plus strategi, hvor Topsils stærke position inden for kernesortimentet af silicium til de højeste spændingsniveauer anvendes som afsæt til en fokuseret bearbejdning af mellemspændingssegmentet, hvor vi forventer at væksten bliver størst de kommende år.

Hovedelementerne i "Seizing the Opportunity" er:

• At øge forretningsomfanget med eksisterende og nye kunder med udvidelse af produktionskapacitet gennem opførelse af en ny fabrik til produktion af ultrarent silicium (FZ-silicium) samt reduktion af produktionsomkostninger.
• At udbygge positionen på markedet inden for ultrarent silicium og fokusere på salg af silicium til de lavere spændingsniveauer (CZ-silicium) hen mod de mest profitable produkter.
• At øge fokus på forskning og produktudvikling inden for kernesortimentet af ultrarent silicium, ikke mindst med udvikling af produkter med større diametre end i dag, jævnfør kundernes ønsker.

Implementeringen af strategien bygger på fire fokusområder:

• Opnåelse af højest mulig kundetilfredshed
• Fortsat forbedring af Topsils omkostningsposition gennem produktionseffektivisering og højere udnyttelsesgrad af råsilicium
• Indfrielse af synergier mellem Cemat Silicon S.A. og Topsil
• Styrkelse af Topsils finansielle position.

Opnåelse af højest mulig kundetilfredshed

Høj kundetilfredshed, tilstrækkelig produktionskapacitet og høj leveringsevne er forudsætninger for, at Topsil kan styrke samarbejdet med eksisterende og nye kunder, og dermed øge indtjeningsgrundlaget.

Hjørnestenene i at imødekomme kundernes behov, ønsker og krav er gennemførelsen af omlægninger i supply chain til optimering af flow, øget fokus på forskning og udvikling samt kvalitetsforbedringer.

Forbedring af Topsils omkostningsposition

Forbedringer af Topsils kostposition i det prisfølsomme mellemspændingsområde er det væsentligste fokusområde i strategiperioden. Her står en højere udnyttelsesgrad af råvaren (yield) helt centralt, hvilket fordrer investeringer i automatisering og mere effektive maskiner, samt tilførelse af de nødvendige ingeniørressourcer til at gennemføre produktions- og procesomlægninger. Opførelsen af ny fabrik i løbet af 2011 og 2012 er en integreret del af disse forbedringstiltag, og en forudsætning for at realisere de vækstmuligheder,

der i de kommende år forventes inden for siliciummarkedet rettet mod de højeste spændingsområder samt mellemspændingsområderne.

Indfrielse af synergier med Cemat Silicon S.A.

I perioden frem til og med 2012 fokuserer Topsil særligt på at realisere væsentlige indtjeningsmæssige synergier via produktmixomlægninger og overførsel af skivebearbejdning fra eksterne partnere til Cemat.

Endvidere skal sammenlægning af salgs-, kvalitets- og IT-funktioner på tværs af koncernen samt gennemførelsen af et målrettet effektiviseringsprogram bidrage til at øge indtjeningen fra aktiviteterne på de lavere spændingsniveauer i strategiperioden.

Styrkelse af Topsils finansielle position

Topsils samlede investeringsprogram for strategiperioden er på circa 300 mio. kr. med størst likviditetstræk i 2011. Af investeringsbudgettet er ca. 200 mio. kr. allokeret til opførelsen af den nye fabrik, som skal muliggøre en udvidelse af produktionskapaciteten og dermed realiseringen af vækstpotentialet. Hertil kommer investeringer i andre kapacitetsudvidelser, først og fremmest i skivebearbejdningsudstyr, der kan håndtere større diametre end i dag, samt intensivering af produktudviklingsindsatsen.

Realiseringen af vækststrategien indebærer, at der i perioder må påregnes en større kapitalbinding i lager. Ledelsen vil dog fortsat have stærkt fokus på at sikre en effektiv styring af arbejdskapitalen, så koncernen vil være i stand til at opretholde og udbygge pengestrømmene fra driften.

Finansiering til gennemførelse af "Seizing The Opportunity" er i al væsentlighed tilvejebragt gennem låneoptagelse, provenu fra aktieemission i 2010 og forventede pengestrømme fra driftsindtjeningen.

Kapacitetetsudvidelser medfører justering af finansielle målsætninger

Strategien "Seizing the Opportunity" skaber fundamentet for en væsentlig udbygning af Topsils konkurrenceposition, og en fortsættelse af den betydelige vækst, som koncernen har realiseret de seneste år. Gennem udvidet produktfokus og opførelsen af ny fabrik, investeringer i den eksisterende fabrik i Polen samt fokus på produktudvikling, er det således koncernens målsætning at opbygge en samlet produktionskapacitet, der i takt med stigende efterspørgsel kan udvides successivt.

I 2011 vil flere af Topsils større kunder som aftager silicium på de allerhøjeste spændingsniveauer (FZ-NTD) gennemføre omlægning af deres produktionsfaciliteter. Dette gøres for at akkommodere de betydeligt øgede volumener, som udbygning af intelligente energiforsyningsnet samt fokus på effektiv og miljørigtig anvendelse af energi i transport og industri forventes at give anledning til fremover. Det har medført, at kunderne i slutningen af 2010 og starten af 2011 har produceret til lager for at kunne servicere deres kundemasse på basis af en kortere samlet produktionstid i 2011.

Topsils afsætning af FZ-NTD produkter vil derfor i 2011 vokse mindre end antaget for et år siden, og koncernens omsætningsfremgang vil i større udstrækning blive genereret fra mellemspændingsprodukter (PFZ og CZ-EPI), hvor dækningsbidraget er lavere. Den øgede kapacitet hos de berørte kunder forventes at blive implementeret i løbet af 2012, hvorefter afsætningssituationen igen vil være tilbage på tidligere forventet niveau.

Idet Topsil har igangsat et betydeligt investeringsprogram med eksekvering af produktion på to FZ-faciliteter i 2012, vil koncernens omkostningsniveau være større i strategiperioden.

Summen af disse to forhold gør, at koncernens målsætning for EBITDA-margin må reduceres fra mindst 25% til cirka 22% i 2012. Koncernens fokus er uændret, at realiseringen af det gunstige vækstscenarium skal være profitabelt og værdiskabende. Ligeledes fastholdes koncernens langsigtede målsætning om en kapitalstruktur, der dels sigter på en optimal anvendelse af kapitalkilder, og dels understøtter den fortsatte udvikling af forretningsgrundlaget ved at give fleksibilitet og mulighed for attraktive investeringer under iagttagelse af Topsils aktiviteter og risikoprofil.

Topsils markeder har udvist kontinuerlig vækst de senere år. Trenden går fortsat i retning af stigende energiforbrug, stadig mere fokus på energieffektivitet og -udnyttelse, og energiløsninger der både er økonomisk og miljømæssigt venligt. Powermarkedet, der repræsenterer de højeste spændingsniveauer, og som med 90% af Topsils omsætning repræsenterer langt den største del af Topsils forretningsgrundlag, er kendetegnet ved energieffektive komponenter, der kan håndtere meget stærk strøm. Med forretningsmæssig fokus og styrke netop på powermarkedet, står Topsil godt rustet til at imødekomme fortsat stigende efterspørgsel.

Råvarekontrakter sikrer Topsils fortsatte adgang til polysilicium

Specielt råvarer til produktion af ultrarent silicium er kritisk for Topsil. Da den kun udbydes af to leverandører i verden, har Topsil sikret sig langtidskontrakter med begge leverandører. Primo 2010 fornyede Topsil sin ene kontrakt frem til og med 2015, på mere attraktive vilkår end tidligere. Aftalen fastlægger minimums- og maksimumskøb med mulighed for stigende volumen år for år, og giver samtidig adgang til råvarer, der skal anvendes til produkter med større diametre fremover.

Kundekontrakter giver Topsil langsigtet og stabil basisomsætning

I første kvartal 2010 indgik Topsil fem strategisk vigtige kundekontrakter, der sammen med endnu en kontrakt sikrer en 3-4 gange større basisordrebeholdning end tidligere, svarende til ca. 40% af koncernens nettoomsætning i 2010. På baggrund af råvarekontrakterne har Topsil kunnet tilbyde kunderne betydeligt større volumenleverancer, hvilket medvirker til at styrke positionen som foretrukken leverandør.

Tilpasning af produktmix

Implementeringen af koncernens vækststrategi betyder, at Topsil udbygger sin position inden for andre ultrarene siliciumprodukter, herunder større diametre, og et nyt produkt til mellemspændingsområdet med bedre strømførende egenskaber. Samtidig forskydes produkterne på de laveste spændingsniveauer med stor priskonkurrence mod større andel af et mere specialiseret produkt, til lidt højere spændingsniveauer med mindre udtalt priskonkurrence. Udviklings- og forskydningsarbejdet pågik i hele 2010 og vil blive yderligere accelereret i 2011.

Nye maskiner øger produktionskapaciteten

I 2010 fik Topsil leveret nye, specialbyggede maskiner til produktionen i Frederikssund. Maskinerne er de første af en række, og justeringen og indkøringen af dem i løbet af efteråret 2010 er forudsætningen for, at flere nye maskiner kan indsættes direkte på den nye fabrik. Maskinerne er en videreudvikling af tidligere, velgennemtestede og -prøvede modeller, men kan producere væsentligt mere og håndtere større diametre end tidligere muligt.

Fortsat tættere integration mellem koncernens to lokationer

Topsils arbejde med at integrere systemer, processer og forretningsgange på virksomhedens to lokationer pågår med uformindsket styrke. I 2010 fortsatte arbejdet med at implementere Topsils supply chain- og økonomistyringssystemer i Cemat. Integrationen vil blive endeligt fuldført i løbet af 2011.

Et væsentligt rationale bag Topsils køb af Cemat i 2008 var adgangen til egen skivebearbejdningskapacitet. Tidligere foregik al skivebearbejdning hos eksterne leverandører, men efter akkvisitionen har Topsil løbende overført dele af skivebearbejdningen til Cemat, efter en samlet vurdering af hvor det er mest fordelagtigt med hensyn til omkostninger, mængder, produktionstid og flow.

Forberedelse til kvalitetsstandard med snævre kvalitetskrav

Topsils produktionsfaciliteter er kvalitetscertificeret i henhold til ISO9001. Som et led i den planlagte produktionsudvidelse påbegyndte Topsil i andet halvår 2010 at forberede certificering i henhold til den automotiveunderstøttende TS16949 standard, som stiller høje kvalitetskrav til produktionen, og som skal bidrage til at bane vejen for øget afsætning på mellemspændingsområdet.

Styrket supply chain forbedrer gennemløbstiden

I 2010 blev der anvendt betydelige ressourcer på optimering af Topsils produktionsflow, på tværs af egne lokationer samt eksterne leverandører, herunder særligt den eksterne bestråling. Arbejdet resulterede i større gennemsigtighed i forbindelse med de enkelte procestrin i værdikæden samt en målbar, forbedret gennemløbstid. Samtidig har opbygning af mellemlagre givet større fleksibilitet og udvidet muligheden for at supplere større ordrer med enkeltstående, mindre ordrer, hen over året.

"Energy for Change" bliver ny fælles kommunikationsplatform

For at styrke Topsils brand og kunderettede kommunikation blev i efteråret 2010 igangsat et projekt med det formål at etablere en fælles kommunikationsramme for hele virksomheden, visuelt og indholdsmæssigt, og som samtidig differentierer Topsil fra konkurrenterne.

"Energy for Change" vil blive indført trin for trin i løbet af 2011 på alle kommunikationsplatforme, blandt andet i form af ny hjemmeside. Det centrale budskab er, at Topsil i dag afsætter tre ud af fire siliciumskiver til komponenter som anvendes i energibesparende og -effektiviserende løsninger. Samtidig sættes fokus på, at Topsil har energien, dedikationen og ressourcerne til at understøtte morgendagens energilandskab.

Øgede R&D aktiviteter understøtter fremtidige kundekrav

Et væsentligt element i "Seizing the Opportunity" strategien er en intensiveret udviklingsindsats med henblik på at øge diametrene og nøjagtigheden af de elektriske parametre i Topsils produkter. Dette forhold gælder for alle produkter, men specielt udviklingen af et forbedret produkt, rettet mod mellemspændingsområdet, samt produkter med større diametre (8 tommer) var i fokus i 2010. Det forbedrede produkt til mellemspændingsområdet forventes kvalificeret og frigivet i første kvartal 2011, mens 8 tommer produktet ikke vil have omsætning i 2011.

For at sikre R&D aktiviteterne bedst muligt, har Topsil i 2010 indgivet patentansøgning på nøgleteknologi i de nye maskiner i Frederikssund samt en proces til fremstilling af næste produktgeneration med forbedrede egenskaber.

Aktieemission og ny bankaftale styrker Topsils finansielle platform

I 2. kvartal 2010 gennemførte Topsil en fuldtegnet aktieemission, som genererede et nettoprovenu på 86 mio. kr., og i august fulgte en aftale med en ny bankforbindelse. Bankskiftet giver Topsil adgang til committede lånefaciliteter de næste tre år og væsentligt større fleksibilitet og forbedrede lånevilkår.

Planlægning af ny fabrik i nyanlagt cleantech park, Frederikssund

En væsentlig del af Topsils aktiviteter det forgangne år centrerede sig om projekteringen af ny flowoptimerende fabrik til produktion af ultrarent silicium, som vil blive placeret i Frederikssund Kommune i en nyanlagt cleantech park. 2011 er afsat til at opføre fabrikken, mens 2012 runder byggefasen af og vil blive anvendt til at få produktionen på den ny fabrik i gang, idet den nuværende produktion i lejede lokaler overflyttes trinvist til den kommende adresse.

2010 blev anvendt til at designe layoutet for fabrikken. Udgangspunktet er siliciums vej gennem værdikæden, hvor fabrikkens størrelse, placering og indretning er bygget op om produktionsflowet, og dermed ikke vil være begrænset af de hidtidige rammer. GIBRALTAR ATHENS VALLELTA TUNIS ALGERS BEIRUT RABAT

Det betyder, at der kan etableres et optimalt miljø for siliciumproduktion, både med hensyn til håndtering af silicium i de enkelte procestrin samt etablering af renrum.

Anlægget bygges så det kan håndtere større volumen, og nye maskiner kan indsættes i takt med efterspørgslen.

Fabrikken omfatter indgående inspektion, poly-æts, produktion af ultraren silicium, krystalbearbejdning, målerum og shipping. Hertil kommer kontorer, kantine, værksteder, lager og andre faciliteter.

Den ny fabriks renrumsfaciliteter giver optimale betingelser for at producere til højeste kvalitet og kortere gennemløbstid. Fabrikken understøtter samtidig udvikling af nye processer og produkter, herunder produkter med større diametre. Den nye fabrik skal ikke alene medvirke til at knytte eksisterende kunder tættere til Topsil, gennem vedvarende fokus på omkostninger, kvalitet, og sikker levering, men er desuden forudsætningen for, at Topsil kan øge kundetilgangen i årene fremover.

Det er Topsils vurdering at den ny beliggenhed i nærområdet muliggør en relativt smidig overførsel af maskiner og fastholdelse af kritisk specialviden i organisationen. Samtidig udgør placeringen i cleantech parken et bevidst valg, idet det er Topsils ambition fremover at skabe en klar sammenhæng mellem de faktorer, der driver markedet, herunder ren teknologi og energieffektivitet, og eget øget fokus på energivenlig og bæredygtig produktion.

RESULTATOPGØRELSE

Nettoomsætningen i Topsil udgjorde 125,3 mio. kr. i 4. kvartal 2010. Dermed realiserede Topsil i 2010 samlet en nettoomsætning på 456,7 mio. kr. mod 423,5 mio. kr. i 2009, svarende til en omsætningsvækst på 8%. Den realiserede omsætning er på niveau med de senest udmeldte forventninger om en nettoomsætning i niveauet 440-460 mio. kr. for regnskabsåret 2010.

De indgåede kundekontrakter har fra og med 2010 medført mere fordelagtige indkøbs- og leveringsbetingelser for kontraktkunderne. Dette har, sammen med en generel stigning i efterspørgslen, medvirket til at øge den afsatte mængde FZ-produkter i løbet af året. I 2010 blev ca. 70% af koncernens omsætning genereret af FZ-produkter, heraf langt størstedelen af FZ-NTD. Afsætningen af CZprodukter steg i 2010 med 80% i forhold til 2009, og var således positivt påvirket af en markant stigning i efterspørgslen fra elektronikindustrien. Målt i volumen er den samlede fremgang ca. 20% i forhold til 2009. Stigningen i CZ-produkterne er den væsentligste årsag til forskydningen mellem koncernens produktgrupper.

Omkostningerne til indkøb af råvarer og hjælpema-

terialer steg til 229,3 mio. kr. i 2010 fra 216,4 mio. kr. i 2009. Stigningen kan tilskrives en større mængde produceret volumen af både FZ og CZ-produkter. De opnåede prisreduktioner ved indgåelse af ny råvarekontrakt i foråret 2010 er slået fuldt igennem i 2. halvår af 2010. Dækningsgraden i 2010 er faldende i forhold til 2009 som følge af kontraktkundernes bedre indkøbsbetingelser allerede fra begyndelsen af året, kombineret med, at de lavere råvarepriser for Topsil først har haft effekt fra 2. halvår 2010.

Personaleomkostningerne i 2010 steg til 83,0 mio. kr. mod 73,5 mio. kr. året før. Stigningen på 9,5 mio. kr. afspejler øget bemanding, større bonusbetaling til timelønnede medarbejdere, øgede sociale omkostninger i Polen samt omkostninger i forbindelse med restruktureringer i Cemat70 S.A. Det gennemsnitlige antal medarbejdere i koncernen i 2010 steg til 384 mod 377 i 2009, og antallet af medarbejdere i koncernen pr. 31. december 2010 udgjorde 396 mod 370 i 2009.

Resultat af primær drift (EBITDA) udgjorde 32,0 mio. kr. i 4. kvartal 2010, svarende til en EBITDA-margin på 25,5%. Resultatet i 4. kvartal 2010 blev som forventet årets bedste blandt andet drevet af, at 2. halvår har fuld effekt af de nye lavere råvarepriser. I lighed med tidligere år er 2. halvår koncernens største periode for både indtjening og afsætning. For regnskabsåret 2010 udgjorde EBITDA 102,0 mio. kr., eller 22,3% af nettoomsætningen mod et EBITDA på 99,8 mio. kr. og en EBIT-DA-margin på 23,6% i 2009. Reduktionen i koncernens EBITDA-margin i 2010 sammenlignet med 2009 kan tilskrives lavere pris på de nye langsigtede kundekontrakter samt en større andel af CZ-produkter i koncernomsætningen. Resultatet ligger inden for de senest udmeldte forventninger om et EBITDA på 100-110 mio.

Nettoomsætning Omsætning fordelt på produktgrupper

kr., omend de polske aktiviteter mod forventning realiserede et mindre tab på 2,0 mio. kr., idet Cemat Silicon S.A. realiserede et tab på 4,2 mio. kr., mens Cemat70 S.A. har givet en mindre indtjening på 2,2 mio. kr.

For 2010 realiserede koncernen et resultat af primær drift (EBIT) på 89,0 mio. kr. mod 84,2 mio. kr. i 2009, og en overskudsgrad på 19,5% i forhold til 19,9% i 2009. Resultatet for 2010 er som forventet svagt bedre end året før.

Finansielle poster udviste i 2010 en nettoudgift på 7,2 mio. kr. mod 8,5 mio. kr. i 2009. Nettoudgiften er påvirket af et mindre fald i de finansielle indtægter og reducerede finansielle udgifter, væsentligst som følge af afviklingen af koncernens gæld, deposita og placering af nettoprovenuet fra emissionen i foråret 2010.

Resultat før skat udgjorde 81,8 mio. kr. i 2010 og er således 6,0 mio. kr. større end resultatet i 2009.

Skat af årets resultat udgjorde 18,8 mio. kr. svarende til en effektiv skatteprocent for året på 22,9% mod 31,6% i 2009. Faldet i den effektive skatteprocent skyldes aktivering af fremførte skattemæssige underskud i aktiviteterne i Polen.

Årets resultat blev i 2010 realiseret med et overskud efter skat på 63,0 mio. kr. mod 51,8 mio. kr. i 2009, hvilket er en fremgang i året på 11,2 mio. kr. Resultatet anses af ledelsen som tilfredsstillende.

DKKm 40 35 30 25 20 15 10 5 0 % 30 25 20 15 10 Q1 2009 2010 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4

BALANCEN

Koncernens balancesum udgjorde 592,3 mio. kr. den 31. december 2010 – på samme niveau som året før.

I balancen er ejerandelen af Cemat70 S.A. fortsat indregnet i posten "Aktiver bestemt for salg" samt "Forpligtelser tilknyttet aktiver bestemt for salg". Fordelingen på de enkelte regnskabsposter er specificeret i note.

AKTIVER

Immaterielle og materielle aktiver udgjorde samlet 165,3 mio. kr. ultimo 2010 mod 125,6 mio. kr. i 2009. Stigningen skyldes primært øgede investeringer i form af produktudvikling og optimering af produktionsprocesser, samt investering i nyt produktionsudstyr. Der er i året indkøbt og installeret nye FZ-maskiner samt ovne til varmebehandling af siliciumkrystaller.

Finansielle aktiver udgjorde 32,5 mio. kr. i 2010 mod 80,1 mio. kr. i 2009. Reduktionen skyldes, at deponeringer til garantistillelser er blevet frigivet i forbindelse med indgåelse af ny bankaftale. Deponeringerne er således tilgået koncernens likviditet.

Varebeholdninger udgjorde ved årets udgang 113,0 mio. kr., hvilket er på samme niveau som året før (2009: 108,0 mio. kr.). I forhold til årets nettoomsætning udgjorde varebeholdningen ved udgangen af året 24,7% mod 25,5% sidste år.

EBITDA og EBITDA-margin (rullende 12 måneder)

Tilgodehavender faldt fra 118,9 mio. kr. i 2009 til 77,6 mio. kr. ved udgangen af 2010. Faldet skyldes, at omsætningen i 4. kvartal 2010 var på et lavere niveau end samme periode året før, som lå ekstraordinært højt. I forhold til årets nettoomsætning udgjorde tilgodehavender 16,6% mod 28,1% sidste år.

Aktiver bestemt for salg er reduceret med 47,4 mio. kr. primært som følge af, at der i 2010 er gennemført en væsentlig udbytteudlodning i Cemat70 S.A. på knap 58 mio. kr. (31 mio. PLN). Den bogførte værdi (nettorealisationsværdi fratrukket forventede omkostninger til salg) af bygninger i Cemat70 S.A. underbygges af vurderingsrapport udarbejdet af uafhængig valuar.

Likvider

På balancedagen havde koncernen likvider for 107,7 mio. kr., hvoraf de 7,5 mio. kr. er omklassificeret til "aktiver bestemt for salg" da denne del tilhører Cemat70 S.A. På balancedagen havde koncernen uudnyttede driftskreditter på 40 mio. kr., samt tilsagn om yderligere 80 mio. kr., når opførelsen af ny fabrik påbegyndes. I forhold til sidste år er likviderne i Cemat70 S.A. væsentligt reduceret (fra 61,9 mio. kr. til 7,5 mio. kr.), primært som følge af udbytteudlodning i Cemat70 S.A.

PASSIVER

Koncernens egenkapital udgjorde 442,1 mio. kr. den 31. december 2010, hvoraf 40,3 mio. kr. henføres til minoritetsinteresser og 401,8 mio. kr. til aktionærer i Topsil Semiconductor Materials A/S. Udviklingen i egenkapitalen før minoritetsinteresser skyldes primært den positive udvikling i årets resultat samt nettoprovenuet fra den i foråret 2010 gennemførte aktieemission. Forskydningen i minoritetsinteresser skyldes udlodning af udbytte fra Cemat70 S.A.

Koncernens langfristede forpligtelser udgjorde 44,3 mio.kr. ultimo 2010. Ændringen på 76,6 mio. kr. fra 120,9 mio. kr. i 2009 beror dels på afdrag på koncernens akkvisitionslån med 105,3 mio. kr., og dels på ekstra modtagne forudbetalinger fra kunder i forbindelse med indgåelse af nye langtidsaftaler. Afdraget på akkvisitionslånet er en midlertidig reduktion af trækket på kreditfaciliteterne, indtil de planlagte investeringer gennemføres.

Kortfristede forpligtelser udgjorde 91,2 mio. kr. pr. 31. december 2010 mod 157,3 mio. kr. i 2009. Faldet skyldes primært nedbringelse af driftskreditten samt den kortfristede del af akkvisitionslånet, optaget i 2008.

Investeret kapital udgjorde 347,0 mio. kr. ultimo 2010 mod 330,8 mio. kr. ved årets start, hvilket primært kan henføres til investeringer i materielle aktiver.

Forrentningen af den investerede kapital var på 26,3% i 2010 mod 27,0% i 2009.

PENGESTRØM OG RENTEBÆRENDE GÆLD

Pengestrømme fra driften udviklede sig positivt i 2010 og udgjorde 135,8 mio. kr. mod 61,2 mio. kr. i 2009. Ændringen i nettoarbejdskapitalen bidrog positivt med 29,1 mio. kr. i 2010 mod (42,9) mio. kr. i 2009, primært som følge af mindre tilgodehavender fra salg. I 2010 udgjorde nettoarbejdskapitalen 25% i forhold til koncernens nettoomsætning mod 31% i 2009.

Pengestrømme fra investeringer blev (52,7) mio. kr. mod (24,7) mio. kr. i 2009. Den markante stigning skyldes blandt andet, at der i 2010 er investeret i nye FZmaskiner samt andet produktionsudstyr, som ud over kapacitetsudvidelse forventes at bidrage positivt til fremtidige procesforbedringer.

Pengestrømme vedrørende finansiering blev (10,7) mio. kr. mod (21,7) mio. kr. i 2009 og vedrører primært afdrag på lån, udlodning til minoriteter, frigivelse af deposita og nettoprovenuet fra aktieemissionen.

Årets pengestrøm blev herefter 29,3 mio. kr. mod (9,2) mio. kr. for 2009.

Koncernen havde pr. 31. december 2010 et nettorentebærende aktiv på 88,1 mio. kr. mod en nettorentebærende gæld på 30,7 mio. kr. i 2009, hvilket skyldes koncernens positive pengestrømme samt provenuet for aktieemissionen .

Den 31. december 2010 udgjorde den rentebærende gæld 17,3 mio. kr. mod 152,9 mio. kr. i 2009. Forskellen på 105,4 mio. kr. i forhold til det nettorentebærende aktiv udgøres af rentebærende aktiver, primært likvide midler.

Strategiplanen "Seizing the Opportunity" kommer til at præge udviklingen i 2011 væsentligt. Topsil igangsætter de fleste initiativer i relation til fabriksudvidelse og optimering af produktionsflowet. I overensstemmelse hermed øges koncernens kapacitetsomkostninger i 2011. På projekt- og udviklingsområdet foretages en række nyansættelser med henblik på at udvikle et 8 tommer FZ produkt og sikre implementering af adskillige projekter vedrørende specificering, indkøb og idriftsættelse af produktionsudstyr. Salg- og logistikorganisationen tilføres yderligere ressourcer i 2011, ligesom økonomi og IT-funktionen styrkes.

I 2011 forventer koncernen at realisere en organisk vækst i niveauet 5%, svarende til en omsætning i niveauet 480 mio. kr. Resultat af primær drift (EBITDA) forventes at udgøre i niveauet 100 mio. kr. Stigningen i omsætningen påvirker EBITDA positivt med cirka 10 mio. kr., som dog opvejes af en stigning i kapacitetsomkostningerne på ligeledes cirka 10 mio. kr. relateret til eksekvering af strategiplanen.

Den samlede investering i materielle anlægsaktiver forventes for 2011 at udgøre i niveauet 200 mio. kr., hvoraf størstedelen relateres til fabriksudvidelsen.

Forudsætninger

Primo 2011 udgør Topsils FZ-ordrebeholdning 247 mio. kr. mod 215 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år. Ordrebeholdningens størrelse bekræfter den underliggende organiske vækst.

I overensstemmelse med vækststrategien påbegynder Topsil forskydning af produktmixet de kommende år. Allerede i 2011 vil koncernens vækst på høj- og mellemspændingsniveauerne primært blive realiseret inden for det hastigt voksende mellemspændingsområde. Omsætningen af produkter til de højeste spændingsniveauer (FZ-NTD) forventes i 2011 at være uændret i forhold til 2010, idet flere af koncernens kontraktkunder i kortere perioder i 1.-3. kvartal 2011 vil tage FZ-NTDbaserede produktionslinjer ud af drift for at opgradere produktionskapaciteten og dermed forberede sig til den fremtidige vækst.

Kapacitetstilpasningerne hos en række af Topsils kunder medfører, at de sæsonmæssige udsving, som normalt kendetegner Topsils afsætning, vil være yderligere udtalte i 2011, og at ca. 60% af koncernomsætningen og indtjeningen vil blive realiseret i 2. halvår 2011.

Forventningerne er baseret på en dollarkurs på DKK 550/USD 100 og en zlotykurs på DKK 190/PLN 100.

Forretningsmæssige risici

Selv om Topsil er en af verdens største leverandører af ultrarent silicium til alle spændingsniveauer, er koncernen samtidig en relativt lille aktør blandt meget store konkurrenter. Dette kan indebære en forretningsmæssig risiko, som følge af Topsils svagere kapitalgrundlag.

Salg til koncernens tre største kunder udgør mere end 50% af omsætningen, og hver af de tre kunder aftager mindst 10% af koncernens omsætning.

På længere sigt er de væsentlige risikofaktorer:

• De to globale leverandører af råvarer til produktion af ultrarent silicium kan standse råvarefremstillingen, hvilket kan tvinge halvleder- og elektronikindustrierne til at finde substituerende siliciumprodukter. Råvarer til powermarkedet kan derfor på længere sigt blive mindre eller helt forsvinde.
• Ny teknologi kan føre til et overskud af råvarer, eller de nuværende investeringer i ny kapacitet kan føre til fornyet overskudsproduktion af råvarer. Hvis det sker, vil halvlederindustrien igen presse siliciumproducenterne, og priserne kan falde tilbage til et niveau, hvor konkurrencen bliver skærpet, og lønsomheden sættes under pres. Det forekommer dog mindre sandsynligt i øjeblikket.

Koncernen har langtidsaftaler med de to globale leverandører af råvarer til ultrarent silicium, hvorfor råvareadgangen ikke udgør den samme risiko som tidligere. Råvareadgang til koncernens produkter, rettet mod de lavere spændingsniveauer vurderes ikke at være en risiko.

Koncernen er fortsat afhængig af adgang til bestrålingskapacitet. Topsil er godt positioneret i relation til bestrålingsleverandørerne.

Koncernen har påbegyndt etablering af ny fabrik i Danmark. Gennemførelse af projektet samt den efterfølgende overflytning fra gammel til ny fabrik er en proces som kræver stor ledelsesmæssigt fokus. Dette til trods er projekter af denne karakter forbundet med en større risiko end koncernens almindelige drift.

Koncernens aktiviteter betyder, at egenkapital og resultat er påvirket af flere forskellige risici, primært relateret til ændring i valutakurs og renteniveau. For yderligere oplysninger henvises til note 35.

Koncernens kapitalberedskab vurderes løbende og er sammensat af bindende lånetilsagn, driftskreditter og likviditetsreserver i moder- og datterselskaber. Ledelsen vurderer, at det eksisterende kapitalberedskab og de forventede fremtidige pengestrømme vil kunne opretholde driften og samtidig finansiere de planlagte produktionsudvidende tiltag.

Forretningsgrundlag ATTRAKTIV POSITION I VÆRDIKÆDEN

Siliciumråvaren FZ processen CZ processen

Topsils primære råvare, ultrarent polysilicium, fremstilles af naturligt forekommende kvartssand, der findes i store mængder overalt på jordens overflade. Kvartssandet omdannes til teknisk rent silicium ved at raffinere sandet ad flere gange i store kemiske anlæg, hvorefter det gennemgår en række renselsesprocesser. Slutresultatet er polysilicium i stangform, i længder på indtil to meter.

Fremstilling af polysilicium kræver investeringer på mange milliarder kroner, og derfor er der kun ganske få producenter på verdensplan. Specielt er råvareproduktion til FZ-silicium kompliceret, hvorfor der kun findes to globale udbydere.

Topsil har indgået langtidskontrakter med begge verdensproducenter af råvarer til FZ-produktion. Råvarer til produktion af CZ-silicium er sikret gennem årskontrakter med tre producenter.

FZ-processen, der foregår i Frederikssund, indledes med klargøring og overfladerens af polysiliciumstangen, hvorefter den monteres i en FZ-procesmaskine sammen med en podekrystal og smeltes ved høj induktionsvarme. Når polyen er smeltet, føres podekrystallen ind i smelten og ved at regulere varmeforholdene dyrkes krystallen.

Siliciums elektriske ledningsevne justeres ved at blande fosfor i krystallen, enten ved at tilføre fosfor direkte under FZ-processen (resultatet er FZ-PFZ), eller ved neutronbestråling (resultatet er FZ-NTD), som skaber en dyrere, men mere præcis dosering. Dette foregår i atomreaktorer hos cirka 10 samarbejdspartnere i verden.

FZ-siliciumprodukter er kendetegnet ved en meget høj renhed og elektrisk ensartethed, som betyder at de kan anvendes i de mest krævende høj- og mellemspændingskomponenter. Den specifikke produktion foregår på baggrund af kundespecifikation, hvor kunden definerer diametre samt de nødvendige elektriske egenskaber, som bestemmer evnen til at behandle strøm.

CZ-processen er baseret på knust polysilicium, som smeltes i en kvartsdigle ved høj temperatur. En podekrystal dyppes herefter i det smeltede siliciumbad og løftes langsomt op af badet, hvorved CZ-krystallen størkner.

I CZ-processen opløses diglen i opvarmningsprocessen, og krystallen tilføres dermed forurening fra diglen. Det indebærer, at CZ-produktets renhed kan være op til 100 gange mindre end FZ-produkternes, hvilket reducerer CZ-produkternes elektriske egenskaber betragteligt. Derfor anvendes de først og fremmest i komponenter til lavspændingsapplikationer, bl.a. til microchips.

Som FZ-processen foregår også CZprocessen ved at kunden definerer de præcise fremstillingsparametre. Fremstilling af CZ-silicium sker i Topsils datterselskab, Cemat Silicon S.A., i Warszawa.

Produktion af siliciumskiver til halvlederindustrien foregår i en lang værdikæde, hvor Topsil indtager en attraktiv position. Værdikæden omfatter fremstilling af råvaren, ultrarent poly, Topsils komplekse float zone (FZ) og czochralski (CZ) produktionsprocesser, som giver silicium dets specifikke strømførende egenskaber, skivebearbejdning, kundernes fremstilling af elektroniske komponenter på baggrund af Topsils siliciumskiver og slutteligt montering af komponenterne i den endelige applikation, f.eks. i elmotorer, computere, biler, solcelleanlæg, vindmøller, højhastighedstog og energidistributionsnetværk.

Skivebearbejdning Kunderne Slutanvendelse

Det afsluttende led i Topsils produktion af FZ og CZ-silicium er fremstillingen af skiver (wafers). Skiverne fremstilles ved hjælp af forskellige slibe- og skæreteknikker, og opskæringen sker i varierende tykkelse, afhængig af kundespecifikationer. Processerne til skivefremstilling er identisk for FZ og CZ-materiale.

En speciel type skive er CZ-EPI skiven, som er baseret på CZ-processen. CZ-EPI teknologi indebærer, at man deponerer et krystallinsk lag silicium oven på en poleret CZ-skive, hvorved skivens strømførende egenskaber forbedres. Jo tykkere lag, desto bedre elektriske egenskaber.

Siden opkøbet af Cemat i 2008 har Topsil overført en del af skivebearbejdningen af FZ-silicium til datterselskabet, hvor også skivebearbejdning af CZ og CZ-EPI produktionen foregår. Den resterende skiveforarbejdning foretages hos eksterne leverandører i Taiwan og USA.

Topsil afsætter de fleste produkter gennem direkte salg, men sælger via distributører på udvalgte markeder.

Kunderne fremstiller elektroniske komponenter på baggrund af Topsils siliciumskiver. Som led i fremstillingen gennemgår skiverne en række procestrin, hvor elektriske ledningsmønstre skabes, og komponentens endelige egenskaber dannes.

FZ-produkterne afsættes til ca. 30 kunder, hvoraf de tre største kunder aftager ca. 50% af den samlede FZvolumen.

CZ-omsætningen genereres på hovedsageligt 20-25 kunder, hvor de fem største bidrager med ca. 90% af den samlede CZ-relaterede omsætning.

Hos Topsils kunders kunder monteres komponenterne i styringer eller systemer, der siden indgår i færdige applikationer som for eksempel elmotorer, vindmøller eller fladskærme.

Eksempler

En vindmølle indeholder op til 50 energibesparende effektkomponenter, baseret på FZ-NTD og FZ-PFZ silicium. Komponenterne styrer de bevægelige dele af møllen, start og stop rotation samt tilpasser energien til eltransmissionsnettet.

En elmotors hastighed kan ændres ved at regulere strømmen i motoren gennem en frekvensomformer, som regulerer effektivt, hurtigt og præcist. Omformeren sikrer mindre samlet energiforbrug, da motoren ikke kører på fuld kraft konstant.

En frekvensomformer er opbygget af elektriske moduler i form af printkort påmonteret komponenter, som regulerer systemet. En frekvensomformer indeholder mellem 20 og 50 komponenter baseret på FZ-silicium.

FORRETNINGSGRUNDLAG MARKED OG POSITION

Topsils siliciumprodukter kan inddeles i følgende hovedområder

FZ-NTD: Neutron Transmutation Doping	Neutronbestrålet FZ-skive, der anvendes til meget høj og højspændingskomponenter. NTD skiver indgår i opbygning af infrastruktur, elproduktion og -distribution samt til vindmølleanlæg, eltog, hybridbiler og energibesparende motorstyringer til indu stri- og transportsektoren.
FZ-PFZ: Preferred Float Zone	Gasdoteret FZ-skive, der især anvendes i mellemspændingskomponenter til industrielle anlæg og forbrugerelektronik. Komponenterne indgår blandt andet i energibesparende motorstyringer, styringer i solcelleanlæg og hvidevarer.
FZ-PV™: Float Zone	FZ-skive, der anvendes til højeffektive solceller og som referencemateriale ved udvikling
Photo Voltaic	af nye solcelledesign.
FZ-HPS:	FZ-skive, der fortrinsvis anvendes til specialkomponenter som detektorer og sensorer,
High Purity Silicon	for eksempel i medicinsk udstyr og sikkerhedsskannere.
CZ-EPI:	CZ-skive, belagt med EPI (epitaxi). Anvendes i mellem- og lavspændingskomponenter,
Epitaxy layered CZ	for eksempel i computerstrømforsyninger og motorstyringer.
CZ:	CZ-skive, der anvendes som basismateriale i elektronikkomponeter inden for digital
Czochralski	signalbehandling, eksempelvis mikrochips.

Stærk position på powermarkedet

Den gennemsnitlige årlige vækst på powermarkedet har ifølge den uafhængige kilde Semiconductor Equipment and Materials International (SEMI) været cirka 3-5% siden 2000, og det seneste år på over 10% som følge af øget behov for energitransport og -styring.

Powermarkedet, som udgjorde knap 6 mia. kr. i 2010, og som dækker komponenter til energibesparende og -effektiviserende løsninger, for eksemplet til elmotorer, tog- og skibstransport samt intelligente styringsværktøjer til produktion af konventionel og alternativ energi, udgør med cirka 80% langt den største del af det totale, tilgængelige marked, inden for Topsils fire hovedmarkeder. De øvrige markeder, som Topsil adresserer, udgør henholdsvis godt 10% for MEMS, 8% for optoelektronik og detektorer og 1% for RF-elekt& IPD, jævnfør den uafhængige branchekilde, Yole Developpement.

Størstedelen af Topsils FZ-NTD og FZ-PFZ produktion blev i 2010 afsat til powermarkedet, sammen med det mindre produkt PFZ-HPS, og hele koncernens CZ og CZ-EPI produktion. I alt udgjorde koncernens leverancer til powermarkedet cirka 90% af den samlede nettoomsætning i 2010.

Globalt førende som følge af fokuseret strategi

Siden 2006 har Topsil fokuseret på udvikling og salg af højtforædlede FZ-NTD produkter, som anvendes til de allerhøjeste spændingsniveauer. FZ-NTD indsatsen har primært været målrettet industri-, transport- og energisegmenterne i Europa og Kina, mens det særdeles konkurrenceprægede japanske marked ikke har været i fokus.

Som led i implementering af "Seizing the Opportunity" strategien har Topsil udvidet sit strategiske fokus mod aktiviteter i mellemspændingsområdet, som forventes at udvise årlige vækstrater på over 10% de kommende

Hovedmarkeder for topsil gruppens siliciumskiver

år, ifølge Yole Developpement. Topsil vil derfor fremover operere på en bredere platform, som omfatter det i forhold til FZ-NTD mere prisfølsomme FZ-PFZ, men som samtidig repræsenterer et væsentligt større markedspotentiale for koncernen.

Samtidig omlægges CZ-sortimentet, så fokus rettes mod det højtforædlede CZ-EPI produkt, hvis produktegenskaber på flere områder matcher FZ-PFZ produktet, og som derfor også kan anvendes til mellemspændingskomponenter. Sideløbende målrettes CZ-produktionen mod specialordrer med små diametre, hvor det indtjeningsmæssige potentiale er højere.

Endeligt intensiverer Topsil R&D aktiviteterne de kommende år. De øgede aktiviteter relaterer sig primært til udvikling af en ny 8 tommer skive med specifikke egenskaber til mellemspændingsområdet, samt et nyt PFZprodukt med forbedrede strømførende egenskaber.

Halvledermarkeder med udsigt til høj vækst

Drevet af bagvedliggende trends om øgede investeringer i forsyningskæde, infrastruktur og industrielle processer, forventer Topsil, at de seneste års markedsvækst inden for virksomhedens halvledermarkeder vil fortsætte.

Den uafhængige analysevirksomhed, Yole Developpement, estimerer, at de gennemsnitlige årlige vækstrater på de fire halvledermarkeder, som Topsil servicerer, vil være på 8% årligt, de kommende år, heraf estimeres væksten på powermarkedet gennemsnitligt at udgøre 7,5%.

KONCERNOVERSIGT

Koncernen består af moderselskabet Topsil Semiconductor Materials A/S og dets polske datterselskab Cemat Silicon S.A. samt dettes polske datterselskab Cemat70 S.A. De polske selskaber blev tilkøbt i 2008.

Ejerandelen i Cemat Silicon S.A. er 100%.

Cemat Silicon S.A. ejer 52,92% af Cemat70 S.A., som er et ejendomsselskab. De resterende 47,1% er ejet af den polske stat (24,7%), SPEC (9,4%) (lokalt polsk energiselskab), medarbejdere (7,6%) samt andre investorer (5,4%). Ejendommen ligger i Warszawa, og porteføljen består af de bygninger, hvorfra Cemat Silicon driver virksomhed, samt ca. 60 andre lejemål.

Cemat Silicon S.A. anvender ca. 1/3 af bygningsarealet hos Cemat70 S.A. Cemat Silicon S.A.'s andel af kapitalen svarer til dets stemmeandel i datterselskabet.

Ejerandelen i Cemat70 S.A. er til salg, og der har løbende været forhandlinger med potentielle købere, uden at det endnu har resulteret i et salg. Koncernen har parallelt med salgsprocessen igangsat en optimeringsproces for Cemat70 S.A. med det formål at optimere driften af udlejningsaktiviteterne. I den forbindelse er Cemat Silicon S.A.'s administrerende direktør primo 2010 indtrådt som bestyrelsesformand for Cemat70 S.A. og der er ansat en ny administrerende direktør i Cemat70 S.A. Koncernen vil til stadighed afsøge mulighederne for at realisere ejerandelen i Cemat70 S.A. for at koncentrere ressourcerne om kerneforretningen, siliciumfremstilling.

Ejendommene i Cemat70 S.A. er ikke belånt, og selskabet er likviditetsneutralt for koncernen. Den regnskabsmæssige værdi af selskabet er beskrevet i separat note.

LOVPLIGTIGREDEGØRELSE FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE

Børsnoterede selskaber skal ifølge årsregnskabslovens §107b og punkt 4.3 i NASDAQ OMX Copenhagen's "Regler for udstedere af aktier" give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til de anbefalinger, som Komiteen for god Selskabsledelse offentliggjorde 1. april 2010.

Ved udarbejdelse af redegørelsen for god selskabsledelse skal selskabet anvende "følg eller forklar" princippet, der indebærer, at selskabet enten skal følge anbefalingerne for god selskabsledelse eller forklare, hvorfor anbefalingerne, helt eller delvist, ikke følges. Formålet er at skabe gennemsigtighed omkring selskabernes ledelsesstruktur, og det er op til det enkelte selskab at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at følge anbefalingerne.

Den lovpligtige redegørelse for corporate governance, herunder stillingtagen til anbefalingernes enkelte punkter, findes på Topsils hjemmeside på:

www.topsil.com/files/pdf/corporategovernance2010.pdf

LEDELSEN I TOPSIL

Topsils ledelse består af bestyrelse og direktion.

BESTYRELSEN

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelsen af koncernen og tilsynet med direktionen. Bestyrelsen fastlægger virksomhedens politik i forhold til forretningsstrategi, organisation, regnskab og økonomi og udpeger en direktion til at lede den daglige drift af koncernen.

Bestyrelsen består af fire generalforsamlingsvalgte medlemmer samt to medarbejderrepræsentanter. En oversigt over bestyrelse og direktion findes på side 32-34.

I henhold til vedtægterne vælges generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer for ét år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Valgperioden for den siddende bestyrelse udløber 14. april 2011, og der er mulighed for genvalg. Der er i bestyrelsens forretningsorden sat en øvre aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer på 70 år.

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er valgt i en fireårig periode i overensstemmelse med selskabslovgivningens regler. Medarbejderrepræsentanterne har samme rettigheder, pligter, ansvar og honorar som øvrige medlemmer af bestyrelsen. De nuværende medarbejderrepræsentanters valgperiode udløber i 2011, og der afholdes valg den 5. april 2011. Nærmere detaljer om reglerne for valg af medarbejderrepræsentanter fremgår af hjemmesiden under "Ledelse."

Ved sammensætning af bestyrelsen tilstræbes, at hovedparten af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uafhængige af særinteresser i forhold til koncernen, hovedaktionærer, hovedleverandører og nøglekunder.

Tre af fire generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uafhængige af særinteresser. Topsils næstformand er ikke-uafhængig, da Eivind Dam Jensen kontrollerer 12,2% af kapitalen i Topsil og ejer og udlejer ejendommen på Linderupvej 4, 3600 Frederikssund til Topsil. Transaktionerne fremgår af en særskilt note i årsrapporten.

Medarbejderrepræsentanter betragtes ikke som uafhængige på grund af deres ansættelsesforhold i Topsil.

Bestyrelsen er sammensat af medlemmer, der har generel ledelseserfaring inden for globalt orienterede industrivirksomheder, har brancheindsigt og besidder professionelle kompetencer inden for økonomiske og finansielle forhold i børsnoterede selskaber.

Bestyrelsen mødes som minimum 6 gange om året, herunder en gang hos datterselskabet Cemat Silicon S.A. i Warszawa. Bestyrelsen har en fast årsplan, der fastlægges på et bestyrelsesmøde i november samtidig med finanskalenderen og mødes i øvrigt, når det skønnes nødvendigt. Der er i 2010 afholdt fem ordinære og fire ekstraordinære bestyrelsesmøder og et strategiseminar, hvor de væsentligste opgaver i relation til overordnet strategisk ledelse bliver fastlagt.

Bestyrelsen udfører sine opgaver i overensstemmelse med sin forretningsorden, der overholder kravene i selskabslovens §130 for børsnoterede selskaber. Forretningsordenen indeholder blandt andet retningslinjer for ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen og foreskriver, at der føres mødeprotokoller, ejerbog og andre protokoller. Forretningsordenen fastlægger bestyrelsesmedlemmernes forpligtelser til aktivt at drøfte virksomhedens organisation og interne kontrolprocedurer samt bestyrelsens forpligtelse til aktivt at følge op på planer, budgetter, den likviditetsmæssige stilling og andre væsentlige problemstillinger.

EVALUERING AF BESTYRELSE OG DIREKTION

Evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejdsform, kompetencer, arbejdsindsats, samspil og resultater indgår i bestyrelsens årsplan og er programsat som et punkt på et årligt ordinært bestyrelsesmøde.

Evalueringen forestås af formanden på baggrund af et arbejdsdokument, udfyldt af det enkelte bestyrelsesmedlem. De enkelte punkter diskuteres i en åben dialog mellem medlemmerne i bestyrelse og direktion, og konklusionerne føres til protokol. Selvevalueringen betragtes som et værktøj til kortlægning af ledelsens styrker og svagheder. Den anvendes også som rekrutteringsgrundlag for nye bestyrelsesmedlemmer og valg af fremtidige fokusområder for bestyrelsesarbejdet. I 2010 har selvevalueringen ikke givet anledning til væsentlige ændringer i fokusområder og bestyrelsens sammensætning.

BESTYRELSESUDVALG

Topsil etablerede et revisionsudvalg i 2009, som eneste underudvalg under bestyrelsen. Opgaver vedrørende nominering og vederlag vurderes at være af et omfang, så de kan varetages af formandskabet. Vederlag reguleres i henhold til virksomhedens vederlagspolitik.

Revisionsudvalg

Det er revisionsudvalgets opgave at overvåge koncernens regnskabsaflæggelse, regnskabspraksis, interne kontroller samt rammerne for den eksterne revision. Topsils revisionsudvalg har afholdt seks møder i 2010. Fra april 2010 består udvalget af Michael Hedegaard Lyng som formand og Jørgen Frost som næstformand. Revisionsudvalgets medlemmer vælges af bestyrelsen blandt dens medlemmer, og i overensstemmelse med dansk lov er mindst én af de to medlemmer udpeget som regnskabsekspert. Udvalget foretager en årlig selvevaluering for at vurdere det enkelte medlems deltagelse i arbejdet.

Revisionsudvalget har udarbejdet kommissorium samt detaljeret årsarbejdsplan. Kommissoriets opgaver omfatter blandt andet godkendelse af relevante vejledninger og politikker samt drøftelse af væsentlige regnskabsmæssige principper i koncernen. I udvalget drøftes løbende om enkelte kontrolområder skal udbygges og skærpes for at sikre overholdelse og forbedring af de interne kontroller i koncernens selskaber. Nærmere detaljer vedrørende revisionsudvalgets kommissorium findes på hjemmesiden.

DIREKTION

Topsils direktion består af to registrerede direktører, en administrerende direktør og en logistik, salgs- og marketingdirektør. Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse af selskabet i overensstemmelse med de retningslinjer, som er givet af bestyrelsen. Det er endvidere direktionens opgave at fremlægge forslag til koncernens overordnede strategier, handlingsplaner, målsætninger og drifts- og investeringsbudgetter for bestyrelsen.

VEDERLAGSPOLITIK

Topsils vederlagspolitik for bestyrelsen og den registrerede direktion afspejler aktionærernes og virksomhedens interesser og skal fremme langsigtede mål. Endvidere ønskes en markedskonform aflønning af bestyrelsen og direktionen for at fastholde denne samt tiltrække nye kvalificerede kandidater.

Vederlagspolitikken findes på hjemmesiden og vil blive fremlagt til godkendelse på den ordinære generalforsamling 14. april 2011.

Bestyrelseshonorar

Topsils bestyrelsesmedlemmer modtager for regnskabsåret 2010 et fast honorar på 150.000 kr. Formanden modtager dobbelt honorar og næstformanden halvanden gang basishonorar for deres udvidede bestyrelsesopgaver. Medlemmer af revisionsudvalget honoreres med 37.500 kr. og formanden modtager det dobbelte. Der udbetales i alt 1,2 mio. kr. i vederlag til bestyrelsen som specificeret i note 5.

Bestyrelsen modtager ikke optioner, bonus eller anden resultataflønning, og er ikke omfattet Topsils pensionsordning.

Direktionsvederlag

Det er bestyrelsens opfattelse, at en kombination af fast og resultatbaseret aflønning af direktionen er med til at sikre, at selskabet kan tiltrække og fastholde de bedst kvalificerede direktører og tilskynde til en vedvarende, langsigtet værdiskabelse til fordel for aktionærerne. Resultatbaserede incitamentsprogrammer medvirker til at motivere en adfærd, som understøtter opfyldelsen af virksomhedens mål. På den baggrund har bestyrelsen besluttet at indføre incitamentsaflønning for direktionen og den øvrige ledelse i koncernen.

Direktionen aflønnes med et vederlag bestående af fire elementer; en fast grundløn inklusive bil, telefon, mv., en bonus baseret på realiserede finansielle resultater, pension, og et aktieoptionsprogram.

Bonusordningen for den administrerende direktør består af en bonus på 1% af resultatet før skat samt 4% af stigningen i resultatet før skat i forhold til det forudgående år. For logistik, salgs- og marketingdirektøren er satserne henholdsvis 0,7% og 2,8%.

Topsils direktion og en række ledende medarbejdere har modtaget tegningsoptioner (warrants). Direktionens andel, vilkår og værdiansættelse fremgår af note 6. Det løbende incitamentsprogram og retningslinjerne er godkendt af generalforsamlingen og fremgår af Topsils hjemmeside under "Investor Relations". Optionsprogrammet følger ikke Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger af 1. april 2010 på visse kriterier og vil blive revurderet i 2012 i forbindelse med ordningens udløb.

I 2010 blev der udbetalt i alt 7,2 mio. kr. til direktionen som specificeret i note 4. Der har ikke i 2010 været væsentlige eller atypiske bidrag til personlige goder, fratrædelsesordninger, mv. til direktionen.

VÆSENTLIGE AFTALER MED LEDELSEN

Koncernen har ingen væsentlige aftaler med ledelsen bortset fra de ovenfor nævnte.

Direktionen er kontraktansat, og opsigelsesbestemmelserne i direktørkontrakten for den administrerende direktør indebærer, at direktøren kan opsige aftalen med et varsel på ni måneder. Varslet fra selskabets side er atten måneder. Såfremt kontrollen med selskabet (mere end 50% af aktierne eller stemmerne) opnås eller overdrages til en juridisk enhed eller person, forlænges opsigelsesvarslet fra den administrerende direktør til tolv måneder og fra selskabets side til fireogtyve måneder. Den administrerende direktør er underlagt en konkurrenceklausul.

Opsigelsesbestemmelserne i direktørkontrakten for logistik, salgs- og marketingdirektøren indebærer, at direktøren kan opsige aftalen med et varsel på seks måneder. Varslet fra selskabets side er tolv måneder.

RISIKOVURDERING OG INTERNE KONTROLSYSTEMER

Bestyrelsen i Topsil har det overordnede ansvar for etableringen af et effektivt risikostyringssystem med systematisk intern kontrol og opfølgning. Risikostyring og interne kontroller i relation til regnskabsaflæggelsesprocessen overvåges af revisionsudvalget.

GENEREL RISIKOVURDERING OG -STYRING

Som en del af bestyrelsens årlige strategigennemgang udfører ledelsen en samlet risikovurdering for koncernen for at afgøre hvilke processer og faktorer, interne som eksterne, der kan tænkes at påvirke koncernens forretningsgrundlag og udvikling.

Risikovurderingen omfatter primært identifikation af forretningsmæssige risici, og for de væsentligste risici identificeres kontrolforanstaltninger, for eksempel i form af handlingsplaner til nedbringelse og håndtering af risici.

Den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse for Topsil findes på Topsils hjemmeside på:

www.topsil.com/files/pdf/lovpligtig2010.pdf

LOVPLIGTIGREDEGØRELSE FORSAMFUNDSANSVAR

I sommeren 2010 tog Topsil hul på en diskussion om virksomhedens aktiviteter inden for og holdning til social ansvarlighed (CSR). Arbejdet udkrystalliserede sig i en samlet strategi, som siden er blevet udmøntet i en række vedtagne politikker, aktiviteter og resultatmålinger, særligt inden for miljø, sikkerhed og velfærd.

CSR-arbejdet har blandt andet medført en beslutning om at tilslutte sig FN's Global Compact. Det betyder dels at Topsil kan bruge de internationalt anerkendte principper bag FN's Global Compact som referenceramme blandt andet i leverandørkæden, og dels at Topsil har forpligtet sig til fremover at offentliggøre sine CSR fremskridt på FN's hjemmeside. I løbet af 2011 vil Topsil binde koncernens CSR mål sammen med ledelsens mål (KPI'er).

Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar og arbejdet med social ansvarlighed er samlet i en separat rapport, "Topsil CSR 2010", som findes på adressen:

www.topsil.com/files/pdf/csr2010.pdf

AKTIONÆRFORHOLD

Topsil har vedtaget en informations- og kommunikationspolitik for at sikre, at organisationen fremstår som en synlig, troværdig, tilgængelig og professionel virksomhed med et højt informationsniveau, en ensartet informationsstrøm og en åben dialog med sine interessenter.

Ledelsen vil skabe det bedste grundlag for interessenterne til en vurdering af koncernens aktie og dermed opnå en aktiekurs, som afspejler virksomhedens nuværende situation og dens fremtidsmuligheder.

Informations- og kommunikationspolitikken skal samtidig sikre, at Topsil opfylder oplysningsforpligtelserne til aktiemarkedet, og at intern viden, som kan antages mærkbart at få betydning for kursdannelsen af Topsils aktie, ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

Topsil har fastlagt en stilleperiode på fire uger op til offentliggørelse af års- og delårsrapporter, hvor koncernen ikke udtaler sig om regnskabsrelaterede forhold eller deltager i investormøder.

Den komplette informations- og kommunikationspolitik findes på koncernens hjemmeside under "Investor Relations".

Topsil benytter elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i sin kommunikation med aktionærerne jf. selskabslovens § 92 og punkt 17 i vedtægterne. Aktionærer og øvrige interessenter vil automatisk modtage årsrapporter, delårsrapporter og andre selskabsmeddelelser ved at tilmelde sig Topsils elektroniske nyhedstjeneste på hjemmesiden.

Kontakten med aktionærer, potentielle investorer og aktieanalytikere varetages af adm. direktør Keld Lindegaard Andersen, E-mail: keld.lindegaard.andersen@topsil.com, Tlf.: +45 4736 5600.

IR-AKTIVITETER

Topsil har deltaget i en række investormøder og seminarer i løbet af 2010 i forbindelse med regnskabspræsentationer, kapitalmarkedsdage, messer og virksomhedsbesøg. Topsil-aktien blev i 2010 dækket af S|E|B Enskilda. Nærmere oplysninger findes på hjemmesiden.

AKTIEKAPITAL

Topsil Semiconductor Materials A/S' aktiekapital udgør nominelt 130.022.412,50 kr. og består af 520.089.650 aktier á 0,25 kr. Der er kun én aktieklasse og ingen stemmeretsbegrænsninger.

Bestyrelse og direktion vurderer løbende, om koncernens kapital- og aktiestruktur er i aktionærernes og virksomhedens interesse. Aktiekapitalen blev i 2010 udvidet med 28 mio. kr., hvoraf knap 26 mio. kr. stammer fra en fortegningsemission i maj 2010. Desuden var der en kapitalforhøjelse på 1,8 mio. kr. i marts i forbindelse med ledelsens udnyttelse af warrants, og 0,2 mio. kr. i november til medarbejderaktier.

BEMYNDIGELSER

Ifølge vedtægterne er bestyrelsen, indtil 1. april 2013, bemyndiget af generalforsamlingen til, at udstede indtil 196.109.849 aktier ved nytegning. Desuden er bestyrelsen af generalforsamlingen bemyndiget til, indtil 1. april 2012, at udstede indtil 9.361.105 aktier til medarbejderne i henhold til Ligningslovens § 7A.

Aktionærsammensætning
pr. 31. December 2010	Antal aktier	Kapital kr. K	apital % S	temmer %
EDJ-Gruppen,
Bangs Gård, Torvet 21,
6701 Esbjerg, Denmark	63.439.811	15.859.952,75	12,2	12,2
Øvrige navnenoterede aktionærer	315.707.532	78.926.883,00	60,7	60,7
Ikke-navnenoterede aktionærer	140.942.307	35.235.576,75	27,1	27,1
I alt	520.086.650	130.022.412,50	100,0	100,0

EDJ-gruppen består af Eivind Dam Jensen og nærtstående samt selskaber, som er kontrolleret af Eivind Dam Jensen.

Endelig er bestyrelsen af generalforsamlingen bemyndiget til, indtil 29. april 2014, at udstede indtil 7.080.058 warrants til ledende medarbejdere i koncernen.

Vedtægterne er senest opdateret den 18. november 2010.

AKTIEKURSUDVIKLING

Topsils aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen og handles under fondskode DK0010271584. Aktiekursen lå på 1,25 ved udgangen af 2009. I 2010 steg kursen med 18% og blev ved årets udgang handlet i kurs 1,47, hvormed markedsværdien udgjorde 765 mio. kr.

AKTIONÆRSTRUKTUR

Ved udgangen af 2010 havde Topsil 7.447 navnenoterede aktionærer, der ejede knap 73% af aktiekapitalen. Aktionærer, der har oplyst at eje mere end 5% af aktiekapitalen, fremgår af tabellen på side 29.

AKTIONÆRFORTEGNELSE

Topsils aktier er udstedt til ihændehaver, og kan navnenoteres i koncernens ejerbog. Navnenotering kan ske ved henvendelse til fondsafdelingen i det pengeinstitut, hvor aktierne ligger i depot. Topsils aktionærfortegnelse administreres af Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte.

EGNE AKTIER

Topsil har efter selskabslovens § 198 bemyndigelse til at erhverve egne aktier i et tidsrum på 18 måneder fra den ordinære generalforsamling. Ved udgangen af 2010 ejede Topsil ikke egne aktier.

LEDELSENS HANDEL MED TOPSIL-AKTIER

Bestyrelsen har vedtaget interne retningslinjer for transaktioner med Topsils aktier for koncernen, bestyrelsen, direktionen og ledende medarbejdere samt skriftlige retningslinjer, som forbyder misbrug eller videregivelse af intern viden.

Handelsvinduet for bestyrelse, direktion og øvrige insidere, der er omfattet af retningslinjerne for insidere, er fastsat til fire uger efter hver offentliggjort delårsrapport, og kun når der ikke foreligger intern viden. Tegning af medarbejderaktier/udnyttelse af medarbejdertegningsrettigheder falder uden for reglen, selv om tegningen/udnyttelsen måtte falde uden for 4-ugers fristen. Det er bestyrelsesformandens ansvar at orientere insidere, når handelsvinduet er lukket på grund af intern viden.

Ledelsens transaktioner er indberetningspligtige og er opført på listen over Topsils selskabsmeddelelser på hjemmesiden under "Investor Relations" og i årsrapporten.

LEDELSENS BESIDDELSER AF TOPSIL AKTIER

Den 31. december 2010 ejede bestyrelsen 65.442.026 aktier (nominelt 16.360.506 kr.), svarende til 12,6% af aktiekapitalen og en markedsværdi på 96,2 mio. kr. og direktion havde 5.759.094 aktier (nominelt 1.439.774 kr.), svarende til 1,1 % af aktiekapitalen og en markedsværdi på 8,5 mio. kr. Herudover besidder direktionen i alt 9.573.652 warrants, der kan udnyttes til tegning af nye aktier i 1011 og 2012 til kurs 0,81. Beholdninger og ændringer i løbet af 2010 for de enkelte medlemmer findes på hjemmesiden og er anført i afsnittet "Selskabsoplysninger."

GENERALFORSAMLING

Ordinær generalforsamling holdes torsdag den 14. april 2011 kl. 10.00 hos Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø.

Indkaldelse til ordinær og ekstraordinær generalforsamling samt dagsorden fremsendes via e-mail til de aktionærer, som har udtrykt ønske om indkaldelse. Trykt årsrapport kan rekvireres telefonisk eller ved henvendelse til investor@topsil.com.

På den kommende ordinære generalforsamling foreslår bestyrelsen genvalg af de nuværende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og selskabets revisor, Deloitte.

Bestyrelsen har vedtaget en vederlagspolitik og forventer at indstille politikken til generalforsamlingens godkendelse. Vederlagspolitikken findes på hjemmesiden under "Investor Relations."

Bestyrelsen forventer at fremlægge forslag til vedtægtsændringer med en øvre aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer på 70 år, som allerede indføjet i bestyrelsens forretningsorden. Endvidere vil bestyrelsen fremlægge forslag til bestyrelseshonorarer for 2011 til generalforsamlingens godkendelse, og at fastsættelse af bestyrelsens honorarer bliver fast punkt på den årlige ordinære generalforsamling.

UDBYTTEPOLITIK

Det er Topsils politik, at aktionærerne skal opnå et afkast af deres investering i form af kursstigning og/eller udbytte. Udbetaling af udbytte skal ske under hensyntagen til fornøden konsolidering af egenkapitalen som grundlag for koncernens fortsatte ekspansion.

19.05 Topsil Semiconductor Materials A/S

FORSLAG TIL UDBYTTEBETALING

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2010. Årets overskud anvendes til at styrke kapitalberedskabet samt til sikre, at de projekterede investeringer i ny fabrik og produktionsudstyr kan realiseres, som beskrevet i Topsils vækststrategi "Seizing the Opportunity."

SELSKABSMEDDELELSER I 2010 OG 2011

2010 M				eddelelse

11.03	Topsil etablerer stærk vækstplatform og
	træffer beslutning om at udvide produk
	tionskapaciteten
25.03	Årsrapport 2009
30.03	Kapitalforhøjelse som følge af udnyttelse af
	warrants
31.03	Vedtægtsændring som følge af kapitalforhøjelse
31.03	Indberetning af insideres transaktioner
07.04	Indberetning af insideres transaktioner
15.04	Indkaldelse til ordinær generalforsamling
20.04	Prospektmeddelelse
28.04	Resumé af ordinær generalforsamling
03.05	Indberetning af insideres transaktioner
04.05	Indberetning af insideres transaktioner
05.05	Indberetning af insideres transaktioner
06.05	Indberetning af insideres transaktioner
07.05	Indberetning af insideres transaktioner
10.05	Indberetning af insideres transaktioner
10.05	Resumé af ekstraordinær generalforsamling
11.05	Vedtægtsændringer
12.05	Indberetning af insideres transaktioner

gennemfører fuldtegnet fortegningsemission
med et bruttoprovenu på 93,5 mio. kr.
Vedtægtsændringer
Storaktionærmeddelelse
Delårsrapport – 1. kvartal 2010
Indberetning af insideres transaktioner
Delårsrapport – 1. halvår 2010
Tegningsoptionsprogram til ledende
medarbejdere
Vedtægtsændringer
Indberetning af insideres transaktioner
Medarbejderaktieordning
Delårsrapport – 3. kvartal 2010
Kapitalforhøjelse som følge af tegning af
medarbejderaktier
Vedtægtsændringer
Finanskalender 2011
Indberetning af insideres transaktioner
eddelelse
Topsil bygger ny fabrik

FINANSKALENDER 2011

Dato M	eddelelse	Stilleperiode
22.03	Årsrapport 2010	22.02.11 – 22.03.11
14.04	Generalforsamling
17.05	Delårsrapport – 1. kvartal 2011	19.04.11 – 17.05.11
25.08	Delårsrapport – 1. halvår 2011	28.07.11 – 25.08.11
23.11	Delårsrapport – 3. kvartal 2011	26.10.11 – 23.11.11

SELSKABSOPLYSNINGER

TOPSIL SEMICONDUCTOR MATERIALS A/S

Linderupvej 4, DK-3600 Frederikssund, Danmark CVR nr. 24 93 28 18 Hjemsted: Frederikssund, Danmark Telefon: +45 4636 5600 Telefax: +45 4736 5601 E-mail: topsil@topsil.com Web: www.topsil.com

BESTYRELSE

Jens Borelli-Kjær (født 1960), formand Direktør

Civilingeniør (M/fysik), MBA (INSEAD), HD Indvalgt 2006, Formand 2006. Valgperiode udløber 2011 Antal aktier i Topsil (egne og nærtstående): 1.087.500 (2009: 870.000)

Honorar 2010: 300.000 kr.

Ledelseshverv: Adm. direktør i Vitral A/S, CCMA Holding APS, UAB Vitral, Litauen og Vitral UK Ltd., England. Bestyrelsesmedlem i Cemat Silicon S.A.

Særlige kompetencer: Erfaring inden for forretningsmæssig, industriel og generel ledelse fra forskellige brancher (byggematerialer, medicinsk udstyr og elektronik)

Eivind Dam Jensen (født 1951), næstformand Direktør Statsautoriseret ejendomsmægler MDE og diplom-administrator AD Indvalgt 2005, Næstformand 2005. Valgperiode udløber 2011

Antal aktier i Topsil (egne og nærtstående): 63.439.811 (2009: 63.063.311)

Honorar 2010: 225.000 kr.

Ledelseshverv: Adm. direktør og bestyrelsesmedlem i Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård og Aktieselskabet Eivind Dam Jensen og indehaver af Statsaut. Ejendomsmæglerfirma E. Dam Jensen

Særlige kompetencer: Køb, salg, vurdering og udlejning af erhvervs- og investeringsejendomme samt ejendomsadministration

Jørgen Frost (født 1954) Direktør Civilingeniør, maskinretning, HD i afsætningsøkonomi Indvalgt 2006, medlem af revisionsudvalget 2010.

Valgperiode udløber 2011 Antal aktier i Topsil: 165.000 (2009: 132.000) Honorar 2010: 187.500 kr.

Ledelseshverv: Adm. direktør og bestyrelsesmedlem i Blendex A/S, stifter, adm. direktør og bestyrelsesmedlem i Frost Invest A/S samt bestyrelsesmedlem i Vestergaard Company A/S, Vestergaard Company Holding A/S, Vestergaard Company Finance A/S, Kongskilde Industries A/S og RM Rich. Müller A/S Særlige kompetencer: Industriel ledelseserfaring inden for børsnoterede industriselskaber

Michael Hedegaard Lyng (født 1969) Koncerndirektør, CFO Cand. merc. aud. Indvalgt 2010, formand for revisionsudvalget 2010. Valgperiode udløber 2011 Antal aktier i Topsil: 0 (2009: 0) Honorar 2010: 225.000 kr. Ledelseshverv: Koncerndirektør og CFO i NKT Holding A/S og bestyrelsesmedlem i Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S Særlige kompetencer: Traditionelle CFO discipliner i en global international børsnoteret industrivirksomhed

Trine Schønnemann (født 1967), medarbejdervalgt Key Account Manager, ansat 1997 Akademiøkonom (International Marketing) Indvalgt 2003. Valgperiode udløber 2011 Antal aktier i Topsil: 123.300 (2009: 82.000) Honorar 2010: 150.000 kr. Ledelseshverv: Ingen Særlige kompetencer: Erfaring inden for markedsforholdene i siliciumbranchen

Leif Jensen (født 1957), medarbejdervalgt Senior Silicon Scientist, ansat 1986 Teknikumingeniør Indvalgt 2008. Valgperiode udløber 2011 Antal aktier i Topsil: 626.415 (2009: 767.812) Honorar 2010: 150.000 Ledelseshverv: Ingen Særlige kompetencer: Teknologisk viden og erfaring med højteknologiske udviklingsaktiviteter

DIREKTION

Keld Lindegaard Andersen (født 1960) Adm. direktør, CEO, ansat 2005 MA, MBA Bestyrelsesformand for Cemat Silicon S.A., Polen Antal aktier i Topsil: 2.843.437 (2009: 3.274.750) Antal warrants i Topsil: 6.527.490 Ledelseshverv: Ingen

Jørgen Bødker (født 1958) Logistik, Salgs- og Marketingdirektør, EVP, ansat 2002 Akademiingeniør, elektronik, HD i ledelse og organisation Bestyrelsesmedlem i Cemat Silicon S.A. Antal aktier i Topsil: 2.915.657 (2009: 2.106.500) Antal warrants i Topsil: 3.046.162 Ledelseshverv: Ingen

REVISION

Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

v/Statsautoriseret revisor v/Statsautoriseret revisor Tim Kjær-Hansen Jørgen Holm Andersen

Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 for Topsil Semiconductor Materials A/S.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen giver en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og koncernens og moderselskabets finansielle stilling som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Frederikssund, den 22. marts 2011

DIREKTION

Keld Lindegaard Andersen Jørgen Bødker

BESTYRELSE

Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt repræsentant repræsentant

Leif Jensen Trine Schønnemann

Adm. direktør EVP, Logistik, Salgs- & marketingdirektør

Jens Borelli-Kjær Eivind Dam Jensen Michael Hedegaard Lyng Jørgen Frost Formand Næstformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING

Til aktionærerne i Topsil Semiconductor Materials A/S Påtegning på koncernregnskab og årsregnskab

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Topsil Semiconductor Materials A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 omfattende resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, for såvel koncernen som moderselskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske og internationale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset

København, den 22. marts 2011

Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Tim Kjær-Hansen Statsautoriseret revisor

om fejlinformation skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet.

Jørgen Holm Andersen Statsautoriseret revisor

Regnskab

1. januar – 31. december

	Moderselskab		Koncern
2009	2010	t.kr. Note	2010	2009
345.724	342.398	Nettoomsætning 3	456.705	423.483
(1.957)	2.425	Ændring i færdigvarer og varer under fremstilling	6.597	15.142
2.284	3.919	Arbejde udført for egen regning	3.919	2.284
131	69	Andre driftsindtægter	69	131
(144.461)	(151.846)	Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer	(229.286)	(216.366)
(36.616)	(33.058)	Andre eksterne omkostninger	(52.943)	(51.349)
(57.346)	(60.998)	Personaleomkostninger 4, 5, 6	(83.021)	(73.512)
(6.416)	(7.754)	Afskrivninger og nedskrivninger 7	(12.993)	(15.580)
101.343	95.155	Resultat af primær drift (EBI T)	89.047	84.233
1.081	3.612	Finansielle indtægter 8	1.746	6.577
(14.204)	(6.801)	Finansielle omkostninger 9	(8.957)	(15.051)
88.220	91.966	Resultat før skat	81.836	75.759
(23.108)	(24.090)	Skat af årets resultat 10	(18.823)	(23.977)
65.112	67.876 Å	rets resultat	63.013	51.782
	F	ordeling af årets resultat:
		Moderselskabets aktionærer	62.501	50.520
		Minoritetsinteresser	512	1.262
			63.013	51.782

	Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	Note	2010	2009
65.112	67.876	Årets resultat		63.013	51.782
0	0	Valutakursregulering vedr. udenlandske virksomheder		8.055	257
65.112	67.876	Totalindkomst for året		71.068	52.039
	F	ordeling af totalindkomst for året:
65.112	67.876	Moderselskabets aktionærer		67.828	50.472
0	0	Minoritetsinteresser		3.240	1.567
65.112	67.876			71.068	52.039
0,16	0,14	Resultat pr. aktie (kr.)	11	0,13	0,12
0,15	0,12	Resultat pr. aktie, udvandet (kr.)	11	0,12	0,12

	Moderselskab	AKTIVER		Koncern
2009	2010	t.kr.	Note	2010	2009
9.483	8.039	Færdiggjorte udviklingsprojekter		8.622	10.279
0	0	Goodwill		18.582	17.830
0	0	Øvrige immaterielle aktiver		925	1.001
2.413	6.341	Igangværende udviklingsprojekter		6.341	2.413
11.896	14.380 I	mmaterielle aktiver	7, 12, 13	34.470	31.523
22.667	42.821	Produktionsanlæg og maskiner		92.729	69.800
7.851	7.597	Andre anlæg, driftsmateriel og inventar		7.753	8.245
11.101	12.588	Materielle aktiver under opførelse		30.345	16.013
41.619	63.006 M	aterielle aktiver	7, 14	130.827	94.058
159.687	159.987	Kapitalandele i dattervirksomheder	15	0	0
80.099	32.452	Andre langfristede tilgodehavender m.v.	16	32.452	80.099
239.786	192.439 F	inansielle aktiver		32.452	80.099
0	0 U	dskudt skatteaktiv		3.706	0
293.301	269.825 L	angfristede aktiver		201.455	205.680
70.948	73.373 V	arebeholdninger	17	112.973	107.971
75.863	48.171	Tilgodehavende fra salg	18	68.138	94.023
23.180	29.324	Tilgodehavende dattervirksomheder		0	0
19.471	1.644	Andre tilgodehavender	19	7.055	24.462
0	1.890	Tilgodehavende selskabsskat		1.886	0
389	256	Periodeafgrænsningsposter		543	389
118.903	81.285	Tilgodehavender		77.622	118.874
10.377	99.913 L	ikvide beholdninger	20	100.194	11.840
0	0	Aktiver bestemt for salg	30	100.023	147.402
200.228	254.571 K	ortfristede aktiver		390.812	386.087
493.529	524.396 A	ktiver		592.267	591.767

Moderselskab		Pa ssiv er		Koncern
2009	2010	t.kr.	Note	2010	2009
101.990	130.022	Aktiekapital	21	130.022	101.990
0	0	Reserve for valutakursregulering	22	(12.425)	(17.753)
4.880	6.118	Reserve for aktiebaseret vederlæggelse	22	6.118	4.880
161.177	297.697	Overført resultat		278.069	146.923
268.047	433.837 E	genkapital tilhørende moderselskabets aktionærer		401.784	236.040
0	0 E	genkapital tilhørende minoritetsinteresser		40.309	64.577
268.047	433.837 E	genkapital		442.093	300.617
99.867	0	Gæld til kreditinstitutter	23	0	105.295
0	10.937	Finansielle leasingforpligtelser	24	10.937	304
7.911	24.916	Modtagne forudbetalinger fra kunder		24.916	7.911
0	0	Øvrige langfristede forpligtelser	25	1.085	815
4.403	7.374	Udskudte skatteforpligtelser	10	7.374	6.578
112.181	43.227 L	angfristede forpligtelser		44.312	120.903
38.726	0	Gæld til kreditinstitutter		17.281	47.654
0	2.802	Finansielle leasingforpligtelser	23 24	2.802	141
19.567	21.208	Leverandører af varer og tjenesteydelser	26	48.455	49.176
45	983	Modtagne forudbetalinger fra kunder		983	45
12.657	0	Skyldig selskabsskat	10	0	12.657
4.175	2.018	Hensatte forpligtelser	27	2.018	4.175
38.131	20.321	Anden gæld	28	19.638	43.472
113.301	47.332 K	ortfristede forpligtelser		91.177	157.320
0	0	Forpligtelser tilknyttet aktiver bestemt for salg	30	14.685	12.927
113.301	47.332 K	ortfristede forpligtelser		105.862	170.247
225.482	90.559 F	orpligtelser i alt		150.174	291.150
493.529	524.396 P	assiver		592.267	591.767
		Operationelle leasingforpligtelser	31

Pantsætninger, kautions- og eventualforpligtelser	32-33
Noter uden henvisning	34-42

Koncern

t.kr.	kapital	Reserve for Aktie- valutakurs- regulering	Reserve for aktie baseret veder- O læggelse	verført resultat	Egenkapital modersel- skabets aktionærer	tilhørende Egenkapital tilhørende E minoritets- interesser	gen kapital i alt
Egenkapital 01.01.2009	100.848	(17.706)	844	95.063	179.049	70.197	249.246
Årets totalindkomst	0	(48)	0	50.520	50.472	1.567	52.039
Køb af resterende minoriteter
i Cemat Silicon S.A.	0	0	0	1.225	1.225	(7.187)	(5.962)
Aktiebaseret vederlæggelse,
jf. note 6	0	0	4.036	0	4.036	0	4.036
Kontant kapitalforhøjelse	1.142	0	0	115	1.257	0	1.257
Egenkapital 31.12.2009	101.990	(17.754)	4.880	146.923	236.039	64.577	300.617
Egenkapital 01.01.2010	101.990	(17.754)	4.880	146.923	236.039	64.577	300.617
Årets totalindkomst	0	5.327	0	62.501	67.828	3.240	71.068
Udbetalt udbytte	0	2	0	0	2	(27.508)	(27.506)
Aktiebaseret vederlæggelse,
jf. note 6	0	0	4.229	0	4.229	0	4.229
Aktiebaseret vederlæggelse,
udnyttede aktieoptioner jf. note 6	0	0	(2.991)	2.991	0	0	0
Kontant kapitalforhøjelse	28.032	0	0	72.615	100.647	0	100.647
Omkostninger relateret til
kapitalforhøjelsen	0	0	0	(6.961)	(6.961)	0	(6.961)
Egenkapital 31.12.2010	130.022	(12.425)	6.118	278.069	401.784	40.309	442.093

Moderselskab

		Reserve for aktiebaseret	E	gen
	Aktie-	veder- O	verført	kapital
t.kr.	kapital	læggelse	resultat	i alt
Egenkapital 01.01.2009	100.848	844	95.951	197.643
Årets totalindkomst	0	0	65.112	65.112
Aktiebaseret vederlæggelse, jf. note 6	0	4.036	0	4.036
Kontant kapitalforhøjelse	1.142	0	115	1.257
Egenkapital 31.12.2009	101.990	4.880	161.177	268.047
Egenkapital 01.01.2010	101.990	4.880	161.177	268.047
Årets totalindkomst	0	0	67.876	67.876
Aktiebaseret vederlæggelse, jf. note 6	0	4.229	0	4.229
Aktiebaseret vederlæggelse, udnyttede aktieoptioner jf. note 6	0	(2.991)	2.991	0
Kontant kapitalforhøjelse	28.032	0	72.615	100.647
Omkostninger relateret til kapitalforhøjelsen	0	0	(6.961)	(6.961)
Egenkapital 31.12.2010	130.022	6.118	297.697	433.837

1. januar – 31. december

Moderselskab				Koncern
2009	2010	t.kr.	Note	2010	2009
101.343	95.155	Resultat af primær drift (EBI T)		89.047	84.233
6.416	7.754	Af- og nedskrivninger		12.993	15.826
4.036	4.644	Resultatført aktiebaseret vederlæggelse		4.644	4.036
(73.352)	34.888	Ændring i nettoarbejdskapital	29	29.134	(42.928)
38.443	142.441 P	engestrømme vedrørende primær drift		135.818	61.167
(14.649)	(35.716)	Betalt skat		(35.998)	(15.829)
1.081	331	Modtagne finansielle indtægter		1.746	4.101
(13.394)	(3.470)	Betalte finansielle omkostninger		(8.907)	(12.258)
11.481	103.586 P	engestrømme vedrørende drift		92.659	37.181
(1.775)	(4.809)	Køb m.v. af immaterielle aktiver		(4.809)	(2.557)
(14.264)	(26.815)	Køb m.v. af materielle aktiver		(47.860)	(22.179)
(5.962)	(300)	Køb af finansielle aktiver/virksomhed		0	0
(22.001)	(31.924) P	engestrømme vedrørende investeringer		(52.669)	(24.736)
(3.288)	(124.200)	Afdrag på kreditinstitutter i øvrigt		(139.634)	(16.961)
1.257	93.270	Provenu fra aktieudstedelse, netto		93.270	1.257
(869)	63.197	Ændring i deposita vedr. leverandør/kundekontrakter		63.197	0
0	0	Køb af minoritetsaktier		0	(5.962)
0	0	Udlodning til minoriteter		(27.508)	0
(2.900)	(32.267) P	engestrømme vedrørende finansiering		(10.675)	(21.666)
(13.420)	103.929 Å	rets pengestrøm		29.315	(9.221)
9.404	(4.016)	Likvider, primo		59.351	68.154
0	0	Kursregulering, likvide beholdninger		1.720	418
(4.016)	99.913 L	ikvider, ultimo	20	90.386	59.351

Noter

• 1. Anvendt regnskabspraksis
• 1. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder
• 1. Segmentoplysninger
• 1. Personaleomkostninger
• 1. Pensionsordninger
• 1. Aktiebaseret vederlæggelse
• 1. Af- og nedskrivninger
• 1. Finansielle indtægter
• 1. Finansielle omkostninger
• 1. Skat af årets resultat samt udskudt skat
• 1. Resultat pr. aktie
• 1. Immaterielle aktiver
• 1. Forsknings- og udviklingsomkostninger
• 1. Materielle aktiver
• 1. Kapitalandele i dattervirksomheder
• 1. Andre langfristede tilgodehavender m.v.
• 1. Varebeholdninger
• 1. Tilgodehavender fra salg
• 1. Andre tilgodehavender
• 1. Likvide beholdninger
• 1. Aktiekapital
• 1. Andre reserver
• 1. Kreditinstitutter i øvrigt samt bankgæld
• 1. Finansielle leasingforpligtelser
• 1. Øvrige langfristede forpligtelser
• 1. Leverandører af varer og tjenesteydelser
• 1. Hensatte forpligtelser
• 1. Anden gæld
• 1. Ændring i nettoarbejdskapital
• 1. Aktiver bestemt for salg
• 1. Operationelle leasingforpligtelser
• 1. Pantsætninger
• 1. Kautions- og eventualforpligtelser
• 1. Øvrige kontraktlige forpligtelser
• 1. Finansielle risici og finansielle instrumenter
• 1. Honorar til generalforsamlingsvalgt revision
• 1. Nærtstående parter
• 1. Transaktioner mellem nærtstående parter
• 1. Aktionærforhold
• 1. Bestyrelse og direktion
• 1. Begivenheder efter balancedagen
• 1. Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

1. Anvendt regnskabspraksis

Topsil Semiconductor Materials A/S koncern- og moderselskabsregnskab for 2010 aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for regnskabsklasse D (børsnoteret), jf. IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven, samt NASDAQ OMX Copenhagens regelsæt.

Koncern- og moderselskabsregnskabet opfylder tillige International Financial Reporting Standards (IFRS), udstedt af International Accounting Standard Board, (IASB).

Koncern- og moderselskabsregnskabet aflægges i danske kroner (DKK), der er præsentationsvaluta for koncernen og funktionel valuta for moderselskabet.

Koncern- og moderselskabsregnskabet er aflagt på basis af historiske kostpriser.

Implementering af nye og ændrede standarder samt fortolkningsbidrag

Følgende nye og ændrede standarder samt nye fortolkningsbidrag, der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2010, er implementeret i årsrapporten for 2010.

Standarder og fortolkningsbidrag, der påvirker årets resultat eller finansielle stilling

Implementeringen af de nye og ændrede standarder samt fortolkningsbidrag i årsrapporten for 2010 har ikke medført ændringer i regnskabspraksis.

Standarder og fortolkningsbidrag, der påvirker præsentation og oplysning

Implementeringen af de nye og ændrede standarder samt fortolkningsbidrag i årsrapporten for 2010 har ikke medført ændringer i præsentation og oplysning.

Standarder og fortolkningsbidrag, der er implementeret uden effekt på årsrapporten

Ændret IAS 27, Koncernregnskaber og separate årsregnskaber (januar 2008)	Den ændrede IAS 27 er implementeret med virkning fra og med regnskabsåret, der begynder 1. januar 2010. De væsentligste ændringer til IAS 27 vedrører den regn skabsmæssige behandling af transaktioner, der medfører ændring i koncernens ejer andele i dens dattervirksomheder. Koncernen har ikke i 2010 haft sådanne transak tioner, og implementeringen har derfor ikke påvirket årsrapporten.
Ændret IAS 39,	Den ændrede IAS 39 er implementeret i indeværende regnskabsår.
Finansielle Instrumenter:
Indregning og måling	Ændringerne præciserer sikringsbestemmelserne for sikring af inflationsrisici og
(Eligible Hedged Items)	anvendelse af optioner som sikringsinstrument. Da sådanne forhold ikke eksisterer i
(juli 2008)	koncernen, har implementeringen ikke påvirket årsrapporten.
IFRIC 17,	Fortolkningsbidraget er implementeret for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2010.
Udlodning af andre
værdier end kontanter	IFRIC 17 omhandler den regnskabsmæssige behandling af udlodning af andre vær
(november 2008)	dier end kontanter til ejerne. Da selskabet ikke har udloddet andre værdier end kon
	tanter, har implementeringen ikke påvirket årsrapporten.
Mindre ændringer af diverse standarder som følge af	Ændringerne er et resultat af en række forslag i IASB's årlige forbedringsprojekt.
IASB's årlige forbedrings	De enkelte ændringer er vurderet og implementeret i indeværende regnskabsår.
tiltag (april 2009)	Implementeringen har ikke påvirket årsrapporten.

Standarder og fortolkningsbidrag, der endnu ikke er trådt i kraft

På tidspunktet for offentliggørelse af denne årsrapport er følgende nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag endnu ikke trådt i kraft og derfor ikke indarbejdet i årsrapporten:

Ændret IFRS 7, Finansielle Instrumenter: Oplysninger (Enhancing disclosures about	Ændringen øger oplysningskravene i IFRS 7 for transaktioner, som involverer over dragelse af finansielle aktiver, men hvor overdrageren bibeholder en grad af "fortsat involvering" i aktivet.
Transfers of financial assets) (oktober 2010)	En virksomhed har fortsat involvering i et overdraget finansielt aktiv, hvis: virksomheden bibeholder nogle af de kontraktuelle rettigheder eller forpligtelser, der er knyttet til det overdragne finansielle aktiv, eller virksomheden opnår nye kontraktuelle rettigheder eller forpligtelser, der knytter sig til det overdragne finansielle aktiv.
	Oplysningerne kræves for alle overdragelser af finansielle aktiver, hvor overdrageren bibeholder fortsat involvering i aktivet, uanset om aktivet ophører med at blive ind regnet eller ej (derecognition).
	Ændringerne træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. juli 2011 eller senere. Ændringen er endnu ikke godkendt til brug i EU.
IFRS 9, Finansielle Instrumenter: Klassifikation og måling (november 2009)	IFRS 9 omhandler den regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver i relation til klassifikation og måling. I henhold til IFRS 9 afskaffes kategorierne "holde-til-ud løb" og "finansielle aktiver disponible for salg". Der etableres en ny valgfri kategori for egenkapitalinstrumenter, der ikke besiddes med henblik på salg, og som ved før ste indregning klassificeres i denne kategori "dagsværdi med værdiregulering via anden totalindkomst". Fremover skal finansielle aktiver således klassificeres enten som "måling til amortiseret kostpris" eller "dagsværdi via resultatet", eller - hvis der er tale om egenkapitalinstrumenter som opfylder kriterierne herfor - som "dagsvær di via anden totalindkomst".
	Standarden træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2013 eller senere. Standarden er endnu ikke godkendt til brug i EU.
IAS 24, Nærtstående parter (november 2009)	Ændringen giver lempelser for visse af oplysningskravene om transaktioner mellem virksomheder, der er underlagt samme stats kontrol eller betydelige indflydelse. Endvidere er definitionen på nærtstående parter præciseret.
	Ændringen træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere.
Ændret IAS 32, Finansielle Instrumenter: Præsentation (Classification of Rights Issue) (oktober	Ændringen præciserer den regnskabsmæssige behandling af tegningsrettigheder, optioner eller warrants, når disse er i en anden valuta end udstederens funktionelle valuta.
2009)	Den ændrede standard træder i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder

Den ændrede standard træder i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder 1. februar 2010 eller senere.

1. Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

IFRS 9,

Finansielle Instrumenter: Klassifikation og måling (Finansielle forpligtelser) (oktober 2010)

Ændringen til IFRS 9 tilføjer bestemmelser vedrørende klassifikation og måling af finansielle forpligtelser samt ophør af indregning (derecognition).

Størstedelen af bestemmelserne i IAS 39 vedrørende indregning og måling af finansielle forpligtelser er overført uændret til IFRS 9. IFRS9 indeholder dog følgende ændringer til bestemmelserne i IAS 39:

• Undtagelsen i IAS 39, hvorved afledte finansielle instrumenter relateret til unoterede aktier i visse tilfælde kunne måles til kostpris, ophæves. Efter IFRS 9 skal alle afledte finansielle instrumenter således måles til dagsværdi.
• Virksomheder, som vælger at måle finansielle forpligtelser til dagsværdi (dagsværdi-optionen), skal efter IFRS 9 præsentere den del af periodens ændring i dagsværdien, som kan henføres til ændringer i virksomhedens egen kreditværdighed (own credit risk), i Anden totalindkomst (OCI).

Bestemmelserne om ophør af indregning (derecognition) er overført uændret fra IAS 39 til IFRS 9.

IFRS 9 træder i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2013 eller senere. Standarden er endnu ikke godkendt til brug i EU.

Mindre ændringer af diverse standarder som følge af IASB's årlige forbedringstiltag. (maj 2010)

Ændringerne er resultatet af en række forslag i IASB's årlige forbedringsprojekt, hvor der foretages nødvendige korrektioner af uoverensstemmelser i standarderne eller præciseringer af eksisterende bestemmelser i standarderne. Koncernen har valgt at førtidsimplementere ændringen til IAS 1 (jf. ovenfor), som er en del af de ændringer, der indgår i forbedrings-projektet fra maj 2010. Øvrige ændringer i forbedringsprojektet fra maj 2010 er ikke implementeret i årsrapporten for 2010.

De fleste ændringer træder i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere.

Ændret IFRIC 14, Begrænsninger ved indregning af pensionsaktiver, krav til minimumsdækninger og deres interaktion (november 2009)

IFRIC 19, Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter (november 2009)

Ændringerne medfører, at virksomheder kan indregne forudbetalinger for minimumsbidrag som et aktiv.

Ændringen træder i kraft for regnskabsår, som begynder 1. januar 2011 eller senere.

IFRIC 19 omhandler den regnskabsmæssige behandling hos virksomheden, når den med sin kreditor aftaler helt eller delvist at konvertere en finansiel forpligtelse til aktier eller andre egenkapitalinstrumenter i virksomheden.

Fortolkningsbidraget træder i kraft for regnskabsår, som begynder 1. juli 2010 eller senere.

Det er ledelsens vurdering, at anvendelse af de øvrige ændrede standarder og fortolkningsbidrag ikke vil få væsentlig indvirkning på årsrapporten for de kommende regnskabsår. Øvrige områder af anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år og er som beskrevet nedenfor.

Koncernregnskab

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Topsil Semiconductor Materials A/S samt datterselskaberne, hvori moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktierne.

Konsolideringsprincipper

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af årsregnskabet for moderselskabet og de enkelte dattervirksomheder, hvis regnskaber er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis.

Der sker sammenlægning af regnskabsposter med ensartet indhold og eliminering af koncerninterne indtægter og udgifter samt mellemværender og aktiebesiddelser. Endvidere elimineres urealiserede gevinster og tab ved transaktioner mellem konsoliderede virksomheder.

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af resultatet indgår som en del af årets resultat og totalindkomst for koncernen og som en særskilt del af koncernens egenkapital.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i anden valuta end den enkelte virksomheds funktionelle valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på henholdsvis betalingsdagen og balancedagen, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster.

Materielle og immaterielle aktiver, varebeholdninger og andre ikke-monetære aktiver, der er købt i fremmed valuta og måles med udgangspunkt i historiske kostpriser, omregnes til transaktionsdagens kurs.

Ved indregning i koncernregnskabet af virksomheder, der aflægger regnskab i en anden funktionel valuta end danske kroner (DKK), omregnes resultatopgørelserne til gennemsnitlige valutakurser for månederne, medmindre disse afviger væsentligt fra de faktiske valutakurser på transaktionstidspunkterne. I sidstnævnte tilfælde anvendes de faktiske valutakurser. Balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Goodwill betragtes som tilhørende den pågældende overtagne virksomhed og omregnes til balancedagens kurs.

Valutakursdifferencer, der er opstået ved omregning af udenlandske virksomheders balanceposter ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser og ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser indregnes i anden totalindkomst. Valutakursdifferencer, der er opstået som følge af ændringer, som er foretaget direkte i den udenlandske virksomheds egenkapital, indregnes også i anden totalindkomst.

Kursregulering af tilgodehavender hos eller gæld til dattervirksomheder, der anses for en del af moderselskabets samlede investering i den pågældende dattervirksomhed, indregnes direkte på egenkapitalen i koncernregnskabet, mens de indregnes i resultatopgørelsen i moderselskabets årsregnskab.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning til dagsværdi på afregningsdatoen. Direkte henførbare omkostninger, der er forbundet med købet eller udstedelsen af det enkelte finansielle instrument (transaktionsomkostninger) tillægges dagsværdien ved første indregning, medmindre det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse måles til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen.

Efter første indregning måles de afledte finansielle instrumenter til dagsværdien på balancedagen. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for effektiv sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Den ineffektive del indregnes straks i resultatopgørelsen. Når de sikrede transaktioner gennemføres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende transaktioner.

Afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, anses for handelsbeholdninger og måles til dagsværdi med løbende indregning af dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Visse kontrakter indeholder betingelser, der svarer til afledte finansielle instrumenter. I det omfang de indbyggede afledte finansielle instrumenter adskiller sig væsentligt fra den samlede kontrakt, indregnes og måles de som særskilte instrumenter til dagsværdi, medmindre den pågældende kontrakt som helhed indregnes og måles til dagsværdi.

Aktiebaserede incitamentsprogrammer

Aktiebaserede incitamentsprogrammer, hvor medarbejderne alene kan vælge at købe aktier i moderselskabet (egenkapitalordninger), måles til egenkapitalinstrumenternes dagsværdi på tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under personaleomkostninger over den periode, hvor medarbejderne opnår ret

1. Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

til at købe aktierne. Modposten hertil indregnes direkte på egenkapitalen.

Dagsværdien af egenkapitalinstrumenterne opgøres ved anvendelse af Black&Scholes model med de parametre, som er angivet i note 6.

Medarbejderaktier, der tildeles og udnyttes i regnskabsåret, udgiftsføres med beløbet opgjort som forskellen mellem børskursen og udnyttelseskursen på tildelingstidspunktet.

Skat

Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for betalt a' contoskat.

Ved beregning af årets aktuelle skat anvendes de på balancedagen gældende skattesatser og regler.

Udskudt skat måles ved at anvende de skattesatser og regler i de respektive lande, der, baseret på vedtagne eller i realiteten vedtagne love på balancedagen, forventes at gælde, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser eller -regler indregnes i resultatopgørelsen, medmindre den udskudte skat kan henføres til poster, der tidligere er indregnet direkte på egenkapitalen. I sidstnævnte tilfælde indregnes ændringen ligeledes direkte på egenkapitalen.

Udskudt skat indregnes efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser, bortset fra udskudt skat på midlertidige forskelle, der er opstået ved enten første indregning af goodwill eller ved første indregning af en transaktion, der ikke er en virksomhedssammenslutning, og hvor den midlertidige forskel konstateret på tidspunktet for første indregning hverken påvirker det regnskabsmæssige resultat eller den skattepligtige indkomst.

Der indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle forbundet med kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, medmindre moderselskabet har mulighed for at kontrollere, hvornår den udskudte skat realiseres, og det er sandsynligt, at den udskudte skat ikke vil blive udløst som aktuel skat inden for en overskuelig fremtid.

Den udskudte skat opgøres med udgangspunkt i henholdsvis den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv og afviklingen af den enkelte forpligtelse.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, aktivet forventes at kunne realiseres til, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver til modregning i fremtidige positive skattepligtige indkomster. Det vurderes på hver balancedag, om det er sandsynligt, at der i fremtiden vil blive frembragt tilstrækkelig skattepligtig indkomst til, at det udskudte skatteaktiv vil kunne udnyttes.

RESULTATOPGØRELSEN

Nettoomsætning

Nettoomsætning, som omfatter salg af siliciumstænger, -skiver og husleje, indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risikoovergang til køber har fundet sted.

Nettoomsætning måles til dagsværdien af det modtagne eller tilgodehavende vederlag. Hvis der er aftalt en rentefri kredit på betaling af det tilgodehavende vederlag, der strækker sig ud over den normale kredittid, beregnes dagsværdien af vederlaget ved tilbagediskontering af de fremtidige indbetalinger. Forskellen mellem dagsværdien og den nominelle værdi af vederlaget indregnes som en finansiel indtægt i resultatopgørelsen over den forlængede kredittid ved at anvende den effektive rentes metode.

Nettoomsætningen opgøres eksklusive moms, afgifter og rabatter og lignende, der opkræves på vegne af tredjemand.

Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer

Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer omfatter direkte omkostninger, der afholdes for at opnå nettoomsætningen. Under omkostninger til råvarer og hjælpematerialer indregnes tillige omkostninger vedrørende udviklingsprojekter i produktionsmiljøet, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen.

Andre driftsindtægter og driftsomkostninger

Andre driftsindtægter og driftsomkostninger omfatter indtægter og omkostninger af sekundær karakter set i forhold til koncernens hovedaktivitet, herunder gevinster og tab ved salg af immaterielle og materielle langfristede aktiver, hvis salgsprisen for aktiverne overstiger den oprindelige kostpris.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer, m.v. Andre eksterne omkostninger omfatter også omkostninger til udviklingsprojekter, som ikke opfylder kriteriet for indregning i balancen.

Offentlige tilskud

Offentlige tilskud indregnes, når der er rimelig sikkerhed for, at tilskudsbetingelserne er opfyldt, og at tilskuddet vil blive modtaget.

Tilskud til dækning af afholdte omkostninger indregnes i resultatopgørelsen forholdsmæssigt over de perioder, hvori de tilknyttede omkostninger resultatføres. Tilskuddene modregnes i de afholdte omkostninger. Offentlige tilskud, der er knyttet til et aktiv, fratrækkes aktivets kostpris.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner, aktiebaseret vederlæggelse m.v. til koncernens personale. Personaleomkostninger omfatter også omkostninger til udviklingsprojekter, som ikke opfylder kriteriet for indregning i balancen.

Finansielle poster

Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteomkostninger, rentedelen af finansielle leasingydelser, realiserede og urealiserede kursgevinster og tab vedrørende valutabeholdninger samt tillæg og godtgørelser under a'conto skatteordningen.

BALANCEN

Immaterielle aktiver Goodwill

Goodwill indregnes og måles ved første indregning som forskellen mellem kostprisen for den overtagne virksomhed og dagsværdien af de overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser, jf. beskrivelsen under koncernregnskab.

Ved indregning af goodwill fordeles goodwillbeløbet på de af koncernens aktiviteter, der genererer selvstændige indbetalinger (pengestrømsfrembringende enheder). Goodwill afskrives ikke, men testes minimum én gang årligt for værdiforringelse, jf. nedenfor.

Øvrige immaterielle aktiver

Udviklingsprojekter vedrørende produkter og processer, der er klart definerede og identificerbare, indregnes som immaterielle aktiver, hvis det er sandsynligt, at produktet eller processen vil generere fremtidige økonomiske fordele til koncernen, og udviklingsomkostningerne ved det enkelte aktiv kan måles pålideligt.

Koncernen indregner låneomkostninger i kostprisen for kvalificerende aktiver med længere fremstillingsperioder.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af restværdien. Restværdien er det forventede beløb, som vil kunne opnås ved salg af aktivet efter fradrag af salgsomkostninger, hvis aktivet allerede havde den alder og var i den stand, som aktivet forventes at være i efter afsluttet brugstid. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i mindre bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis brugstiden er forskellig.

Øvrige udviklingsomkostninger indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen, når omkostningerne afholdes.

Udviklingsprojekter måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen for udviklingsprojekter omfatter omkostninger, herunder gager og afskrivninger, der direkte kan henføres til udviklingsprojekterne, og som er nødvendige for at færdiggøre projektet, regnet fra det tidspunkt, hvor udviklingsprojektet første gang opfylder kriterierne for indregning som et aktiv.

Færdiggjorte udviklingsprojekter afskrives lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 5 år, men kan i visse tilfælde udgøre op til 20 år, såfremt det vurderes, at den længere afskrivningsperiode bedre afspejler koncernens nytte af det udviklede produkt m.v. Årets afskrivninger indgår i resultatopgørelsen under posten "Af- og nedskrivninger".

Udviklingsprojekter nedskrives til eventuel lavere genindvindingsværdi, jf. nedenfor. Igangværende udviklingsprojekter testes minimum én gang årligt for værdiforringelse.

Øvrige immaterielle rettigheder i form af brugsrettigheder, patenter og kundelister måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Øvrige immaterielle rettigheder afskrives lineært over den resterende patentperiode. Hvis den faktiske brugstid er kortere end henholdsvis restløbetiden og aftaleperioden, afskrives over den kortere brugstid.

Øvrige immaterielle rettigheder nedskrives til eventuel lavere genindvindingsværdi, jf. nedenfor.

Materielle aktiver

Bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger i direkte tilknytning til anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen omkostninger, der direkte kan henføres til fremstillingen af aktivet, herunder materialer, komponenter, underleverandører og lønninger. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser.

Koncernen indregner låneomkostninger i kostprisen for kvalificerende aktiver med længere fremstillingsperioder.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af restværdien. Restværdien er det forventede beløb, som vil kunne opnås ved salg af aktivet efter fradrag af salgsomkostninger, hvis aktivet allerede havde den alder og var i den stand, som aktivet forventes at være i efter afsluttet brugstid. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i mindre bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis brugstiden er forskellig.

1. Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:

Bygninger	20 år
Produktionsanlæg og maskiner	10-20 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar	3-6 år

Afskrivningsmetoder, brugstider og restværdier revurderes årligt.

Materielle aktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi, jf. nedenfor.

Nedskrivning af materielle og immaterielle aktiver samt kapitalandele i datterselskaber

De regnskabsmæssige værdier af materielle aktiver, immaterielle aktiver med bestemmelige brugstider samt kapitalandele i dattervirksomheder gennemgås på balancedagen for at fastsætte, om der er indikationer på værdiforringelse. Hvis dette er tilfældet, opgøres aktivets genindvindingsværdi for at fastslå behovet for eventuel nedskrivning og omfanget heraf. For igangværende udviklingsprojekter og goodwill opgøres genindvindingsværdien årligt, uanset om der er konstateret indikationer på værdiforringelse.

Hvis aktivet ikke frembringer pengestrømme uafhængigt af andre aktiver, opgøres genindvindingsværdien for den mindste pengestrømsfrembringende enhed, som aktivet indgår i.

Genindvindingsværdien opgøres som den højeste værdi af aktivets henholdsvis den pengestrømsfrembringende enheds dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger og kapitalværdien. Når kapitalværdien opgøres, tilbagediskonteres skønnede fremtidige pengestrømme til nutidsværdi ved at anvende en diskonteringssats, der afspejler dels aktuelle markedsvurderinger af den tidsmæssige værdi af de penge, dels de særlige risici, der er tilknyttet henholdsvis aktivets og den pengestrømsfrembringende enhed, og som der ikke er reguleret for i de skønnede fremtidige pengestrømme.

Hvis henholdsvis aktivets og den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi, nedskrives den regnskabsmæssige værdi til genindvindingsværdien. For pengestrømsfrembringende enheder fordeles nedskrivningen således at goodwillbeløbet nedskrives først, og dernæst fordeles et eventuelt resterende nedskrivningsbehov på de øvrige aktiver i enheden, idet det enkelte aktiv dog ikke nedskrives til lavere værdi end dets dagsværdi fratrukket forventede salgsomkostninger.

Nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Ved eventuelle efterfølgende tilbageførsler af nedskrivninger som følge af ændringer i forudsætninger for den opgjorte genindvindingsværdi forhøjes aktivets henholdsvis den pengestrømsfrembringende enheds regnskabsmæssige værdi til den korrigerede genindvindingsværdi, dog maksimalt til den regnskabsmæssige værdi, som aktivet henholdsvis den pengestrømsfrembringende enhed ville have haft, hvis nedskrivningen ikke var foretaget. Nedskrivning af goodwill tilbageføres ikke.

Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder måles ved første indregning til kostpris tillagt transaktionsomkostninger. Hvis kostprisen overstiger kapitalandelenes genindvindingsværdi, nedskrives til denne lavere værdi. Kostprisen reduceres tillige, hvis der udloddes mere i udbytte end der samlet set er indtjent i virksomheden siden moderselskabets erhvervelse af kapitalandelene.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFOmetoden, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere.

Kostprisen for råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen for fremstillede varer samt varer under fremstilling omfatter omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte løn samt fordelte faste og variable indirekte produktionsomkostninger.

Variable indirekte produktionsomkostninger omfatter indirekte materialer og løn og fordeles baseret på forkalkulationer for de faktisk producerede varer. Faste indirekte produktionsomkostninger omfatter omkostninger til vedligeholdelse af og af- og nedskrivning på de maskiner og det udstyr, der benyttes i produktionsprocessen, samt generelle omkostninger til fabriksadministration og ledelse. Faste produktionsomkostninger fordeles på baggrund af produktionsanlæggets normale kapacitet.

Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget.

Tilgodehavender

Tilgodehavender omfatter langfristede deponeringer i forbindelse med varekøb og varesalg, tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser. Tilgodehavender indgår i kategorien lån og tilgodehavender, der er finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, som ikke er noteret på et aktivt marked, og som ikke er afledte finansielle instrumenter.

Tilgodehavender måles ved første indregning til dagsværdi og efterfølgende til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Nedskrivning foretages på individuelt niveau.

Aktiver bestemt for salg og tilknyttede forpligtelser Aktiver bestemt for salg omfatter aktiver og forpligtelser i Cemat70 S.A., hvis væsentligste aktiver er grunde og bygninger, som udlejes på markedsvilkår, og hvor salget forventes gennemført inden for 12 måneder fra balancedagen. Den største enkeltstående lejer er Cemat Silicon S.A.

Aktiver bestemt for salg afskrives ikke, men nedskrives til nettorealisationsværdi fratrukket forventede salgsomkostninger, hvis denne værdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Aktiver bestemt for salg indregnes under kortfristede aktiver.

Aktiver og direkte tilknyttede forpligtelser indregnes i særskilte regnskabsposter i balancen. Regnskabsposterne specificeres i noterne.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Pensionsforpligtelser o.l.

Koncernen har indgået bidragsbaserede pensionsaftaler og lignende aftaler med en væsentlig del af koncernens ansatte. Ved bidragsbaserede pensionsordninger indbetales løbende faste bidrag til uafhængige pensionsselskaber o.l. Bidragene indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor medarbejderne har udført den arbejdsydelse, der giver ret til pensionsbidraget. Skyldige betalinger indregnes i balancen som en forpligtelse. Andre pensionsforpligtelser er lovgivningsmæssige i udenlandske datterselskaber.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse som følge af begivenheder i regnskabsåret eller tidligere år, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et træk på koncernens økonomiske ressourcer. Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser til at udbedre fejl og mangler på solgte varer inden for garantiperioden.

Hensatte forpligtelser måles som det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. Hensatte forpligtelser med forventet forfaldstid ud over et år fra balancedagen måles til nutidsværdi.

Leasingforpligtelser

Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på det tidspunkt, hvor kontrakten indgås, til dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, alt efter hvilken værdi der er den laveste.

Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Forskellen mellem nutidsværdien og den nominelle værdi af leasingydelserne indregnes i resultatopgørelsen over kontrakternes løbetid som en finansiel omkostning.

Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Andre finansielle forpligtelser

Andre finansielle forpligtelser omfatter bankgæld, leverandørgæld og anden gæld til offentlige myndigheder. Andre finansielle forpligtelser måles ved første indregning til dagsværdi fratrukket transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles forpligtelserne til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning over låneperioden.

PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt likvider ved årets begyndelse og slutning.

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter og ændring i driftskapital og betalte finansielle indtægter og omkostninger fratrukket den i regnskabsåret betalte selskabsskat, der kan henføres til driftsaktiviteterne.

Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af finansielle aktiver, herunder langfristede forudbetalinger for varer, datterselskaber samt køb, udvikling, forbedring, salg, etc. af immaterielle og materielle aktiver.

Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af moderselskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, samt optagelse og indfrielse af lån, kontante deponeringer, afdrag på rentebærende gæld, køb af egne aktier og udbetaling af udbytte. Endvidere indregnes pengestrømme vedrørende finansielle leasingaktiver i form af betalte leasingydelser.

Likvider omfatter likvide beholdninger med fradrag af kassekreditter, der indgår som en integreret del af likviditetsstyringen.

Segmentoplysninger

Koncernens eneste segment er "produktion og salg af siliciumstænger og skiver".

1. Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 2010", på nær "afkast af investeret kapital" som er beregnet i henhold til nedenstående formel.

Beregning af resultat pr. aktie og resultat pr. aktie, udvandet, er specificeret i note 11.

EBITA (Earnings Before Interest, Tax and Amortisation) er defineret som driftsresultat (EBIT) tillagt årets immaterielle af- og nedskrivninger.

Nettoarbejdskapital (NWC) er defineret som værdien af varebeholdninger, tilgodehavender og øvrige driftsmæssige aktiver fratrukket leverandørgæld og andre kortfristede driftsmæssige forpligtelser. Likvide beholdninger samt udskudt skatteaktiv indgår ikke i nettoarbejdskapital.

Nettorentebærende gæld er defineret som rentebærende forpligtelser fratrukket rentebærende aktiver, herunder likvide beholdninger.

Investeret kapital er defineret som nettoarbejdskapital tillagt den regnskabsmæssige værdi af materielle og immaterielle langfristede aktiver, og fratrukket andre hensatte forpligtelser og langfristede driftsmæssige forpligtelser.

EBITDA (Earnings Before Interest, Tax, Depreciation and Amortization) er defineret som driftsresultat tillagt årets af- og nedskrivninger.

Nøgletal B	eregningsformel
EBITDA-margin (%)	EBITDA*100 Nettoomsætning
EBIT-margin (%) (Overskudsgrad)	EBIT Nettoomsætning
Afkast af investeret kapital (%) inkl. goodwill	EBIT Gennemsnitlig investeret kapital
Egenkapitalens forrentning (%)	Årets resultat efter skat Gennemsnitlig egenkapital

2. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder

Mange regnskabsposter kan ikke måles med sikkerhed, men kun skønnes. Sådanne skøn omfatter vurderinger på baggrund af de seneste oplysninger, der er til rådighed på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold, der lå til grund for skønnet, eller på grund af supplerende information, yderligere erfaring eller efterfølgende begivenheder.

I forbindelse med den praktiske anvendelse af den beskrevne regnskabspraksis har ledelsen foretaget følgende væsentlige regnskabsmæssige vurderinger, der har haft en betydelig indflydelse på årsrapporten:

Indregning og måling af udviklingsprojekter, goodwill,skatteaktiv, varelager, tilgodehavender fra salg og hensatte forpligtelser er forbundet med regnskabsmæssige skøn. Værdien af aktiver og forpligtelser er ofte afhængig af fremtidige begivenheder, hvorom der hersker en vis usikkerhed. I den forbindelse er det nødvendigt at forudsætte et hændelsesforløb e.l., der afspejler ledelsens vurdering af det mest sandsynlige hændelsesforløb.

• Aktiver bestemt for salg er optaget til nettorealisationsværdi (dagsværdi) med fradrag af omkostninger til salg, som vurderes at være lig historisk kostpris på nettoaktiverne. Af flere omgange er der modtaget tilbud på aktierne i Cemat70 S.A.men de indkomne tilbud er ikke fundet attraktive. Ledelsen vurderer fortsat det er muligt at få afhændet aktierne og arbejder med forskellige scenarier for afhændelse af aktieposten. Dette arbejde pågår og ledelsen vurderer, at ét af de mulige scenarier effektueres i løbet af 2011.
• Selv om koncernen har en stor samhandel i fremmed valuta med kunder og leverandører, vurderes det fortsat, med udgangspunkt i IAS 21.9-12, at moderselskabets funktionelle valuta er danske kroner.

3. Segmentoplysninger

Med udgangspunkt i IFRS 8, driftssegmenter er det vurderet, hvorvidt koncernen har rapporteringspligtige segmenter.

Koncernens interne rapportering til moderselskabets direktion og bestyrelse er fokuseret på koncernen som helhed, dog med underspecifikation på de juridiske enheder i henholdsvis Danmark og Polen. Det er dog vurderet, at de juridiske enheder opfylder kravene til sammenlægning jf. IFRS 8.12, hvorfor Topsil koncernen alene har et segment: "produktion og salg af silicium stænger og skiver".

Øvrige segmentoplysninger

Specifikation af salg af produkter er anført nedenfor:

	Moderselskab		Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
339.874	330.550	Salg af siliciumstænger og skiver	435.064	397.532
0	0	Husleje	8.389	9.371
5.850	11.608	Remelt	11.608	5.850
0	240	Øvrige	1.644	10.730
345.724	342.398 I	alt	456.705	423.483

%	2010	2009
Fordeling af salg af siliciumstænger og -skiver på koncernniveau fordeles som anført nedenfor:
Fordeling af årets omsætning:
FZ-NTD	61	67
CZ	13	6
CZ-EPI	10	10
FZ-HPS	8	10
FZ-PFZ	8	7
I alt	100	100

Moderselskab
--------------

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
	O	msætning fordelt på geografiske områder:
239.299	249.144	Europa	285.826	258.739
17.583	15.107	USA	30.977	32.357
88.842	78.147	Asien	139.902	132.387
345.724	342.398 I	alt	456.705	423.483

Oplysning om væsentlige kunder:

Ud af koncernens samlede nettoomsætning udgør 222.119 t.kr. (2009: 224.654 t.kr.)

salg til 3 kunder, med hvem der er indgået langtidsaftaler omkring levering af siliciumskiver.

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
	D	e langfristede aktiver fordelt på deres fysiske placering:
133.614	109.838	Danmark	109.838	133.614
159.687	159.987	Polen	91.617	72.066
293.301	269.825 I	alt	201.455	205.680

4. Personaleomkostninger

	Moderselskab		Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
1.000	1.241	Bestyrelseshonorar	1.273	1.000
44.585	47.679	Gager og lønninger	60.739	53.707
1.427	1.521	Bonus ledende medarbejdere	1.857	2.149
2.223	1.804	Bonus direktion	1.804	2.223
4.036	3.880	Aktiebaseret vederlæggelse	4.229	4.036
3.551	4.148	Pensionsbidrag, bidragsbaseret	4.547	3.740
524	725	Andre sociale omkostninger	8.572	6.657
57.346	60.998	I alt	83.021	73.512
91	100	Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte	384	377

Ved beregning af gennemsnitligt antal fuldtidsansatte er der taget udgangspunkt i pensionsindbetalinger for moderselskabets ansatte, mens der for datterselskaber er foretaget en gennemsnitlig beregning, der tager udgangspunkt i medarbejderantallet ved hver måneds slutning.

Ultimo 2010 er der 110 (2009: 92) fuldtidsansatte i moderselskabet, mens der i koncernen er 396 (2009: 370) fuldtidsansatte.

	Bestyrelse		Direktion		Andre medarbejdere
t.kr.	2010	2009	2010	2009	2010	2009
Bestyrelseshonorar	1.273	1.000	0	0	0	0
Gager og lønninger	0	0	3.456	2.989	10.051	8.402
Bonus ledende medarbejdere	0	0	0	0	1.857	2.149
Bonus direktion	0	0	1.804	2.223	0	0
Pensionsbidrag	0	0	534	412	544	654
Aktiebaseret vederlæggelse	0	0	1.431	1.383	2.798	2.653
I alt	1.273	1.000	7.225	7.007	15.250	13.858

Honoraret til koncernens bestyrelsesformand for indeværende valgperiode udgør 332 t.kr. (2009: 300 t.kr.), næstformand 225 t.kr. (2009: 225 t.kr.) og menige medlemmer 150 t.kr. (2009: 150 t.kr.). Desuden modtager formanden for revisionsudvalget 75 t.kr. (2009: 0 t.kr.) og øvrige medlemmer af revisionsudvalget modtager det halve.

Direktionen samt andre ledende medarbejdere er omfattet af særlige bonusordninger. Direktionens bonus relaterer sig til udviklingen i salgsvolumen- og opnåede økonomiske resultater. For andre ledende medarbejdere gælder herudover individuelle mål.

For regnskabsårene 2009 og 2010 tilkommer der den administrerende direktør en bonus på 1,0% af overskuddet før skat i henhold til koncernregnskabet for det pågældende år og på 4,0% af væksten i koncernens overskud før skat, beregnet i forhold til overskuddet før skat i henhold til koncernregnskabet for det foregående år.

For regnskabsåret 2009 og 2010 tilkommer der salgsdirektøren en bonus på 0,7% af overskuddet før skat i henhold til koncernregnskabet for det pågældende år og på 2,8% af væksten i koncernens overskud før skat, beregnet i forhold til overskuddet før skat i henhold til koncernregnskabet for det foregående år.

5. Pensionsordninger

I moderselskabet er der alene indgået bidragsbaserede ordninger. I de udenlandske datterselskaber er der tale om en ordning, som er lovgivningsbestemt.

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
3.551	4.148	Pensionsbidrag	4.547	3.740
3.551	4.148 I	alt	4.547	3.740

Ved bidragsbaserede pensionsordninger indbetaler arbejdsgiver løbende bidrag til et uafhængigt pensionsselskab, pensionsfond, e.l., men har ikke nogen risiko med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed, invaliditet m.v. for så vidt angår det beløb, der til sin tid skal udbetales til medarbejderen. De danske pensionsforpligtelser er forsikringsmæssigt afdækket.

De udenlandske datterselskaber har en lovgivningsmæssig fratrædelsesgodtgørelse ved pensionering.

6. Aktiebaseret vederlæggelse

Direktionen og en række ledende medarbejdere har i 2009 fået optioner til at tegne aktier i koncernen til en forud fastsat kurs (strikekurs). I 2010 er der under samme program tildelt optioner til 2 nye ledende medarbejdere. Tegningsoptionsordningen er en egenkapitalbaseret aktievederlæggelsesordning. Værdien af tegningsoptionerne indregnes i resultatopgørelsen under personaleomkostninger lineært fra tildelingstidspunktet frem til erhvervelsestidspunktet, hvilket medfører, at der på udnyttelsestidspunktet ikke sker yderligere indregning i resultatopgørelsen.

	V	ejede
		gennem
	Antal	snitlige ud
	aktieoptioner	nyttelses
	tstk.	kurser kr.
Tildelte tegningsoptioner pr. 01.01.2009	5.431	0,53
Tildelt i regnskabsåret	28.697	0,81
Fortabt grundet ophør af ansættelsesforhold	0	0
Udnyttet i regnskabsåret	(4.569)	0,28
Udløbet i regnskabsåret	(862)	1,89
Tildelte tegningsoptioner pr. 31.12.2009	28.697	0,81
Tildelte tegningsoptioner pr. 01.01.2010	28.697	0,81
Tildelt i regnskabsåret	1.968	1,47
Tildelt i regnskabsåret, regulering af eksisterende warrantsordning
som følge af udvanding ved kapitalforhøjelsen i 2010	2.255	i.a.
Fortabt grundet ophør af ansættelsesforhold	0	0
Udnyttet i regnskabsåret	(7.600)	0,81
Udløbet i regnskabsåret	0	0
Tildelte tegningsoptioner pr. 31.12.2010	25.320	0,79

Den vejede gennemsnitlige resterende løbetid er 249 dage (2009:447 dage)

6. Aktiebaseret vederlæggelse (fortsat)

	2010	2009
Antal optioner, der kan udnyttes ved årets slutning	0	0
Antal optioner, der kan udnyttes ved offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen (tstk)	13.748	9.566
Samlet dagsværdi pr. 31.12 på udestående optioner (t.kr. )	17.442	13.642
Dagsværdi pr. option	0,69	0,48
Gennemsnitlig vejet strikekurs pr. option	0,79	0,81

I 2010 er der indregnet 4.229 t.kr. i dagsværdi af tegningsoptioner i resultatopgørelsen mod 4.036 t.kr. i 2009.

Tildelingsår, strikekurs og udnyttelsesperiode for de enkelte tildelinger er som følger:

		Udnyttelses-	J	usteret
Tildelingsår S	trikekurs	periode*	Tildelte	antal** B	ortfaldet U	dnyttet U	udnyttet
2009	0,81	2010	9.565.620	0	0	7.599.870	1.965.750
2009	0,81	2011	9.565.620	1.232.359	0	0	10.797.979
2009	0,81	2012	9.565.620	1.022.279	0	0	10.587.899
2010	1,47	2011	984.222	0	0	0	984.222
2010	1,47	2012	984.222	0	0	0	984.222
I alt			30.665.304	2.254.638	0	7.599.870	25.320.072

* Tegningsoptionerne kan udnyttes i en 6-ugers periode efter offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen. ** Regulering af eksisterende warrantsordning som følge af udvanding ved kapitalforhøjelsen i 2010.

De beregnede dagsværdier ved tildeling er baseret på Black&Scholes model til værdiansættelse af tegningsoptionerne inklusive udvanding.

Forudsætningen for opgørelse af dagsværdien af de i året tildelte tegningsoptioner på tildelingstidspunktet er som følger:

		Tildelt i
t.kr.	2010	2009
Aktiekurs ved tildeling	1,34	0,92
Strikekurs	1,47	0,81
Volatilitet	42,2%	68,3%
Forventet løbetid	1-2 år	1-3 år
Forventet udbytte pr. aktie	0	0
Risikofri rente	2,8%	1,7%-2,0%
Tildelte tegningsoptioner (tstk.)	1.968	28.697
Dagsværdi pr. tegningsoption	0,19	0,36
Dagsværdi i alt (t.kr. )	376	10.252

Forventet volatilitet er baseret på den historiske volatilitet (beregnet på det sidste år) justeret for forventede ændringer heraf som følge af offentlig tilgængelig information. Dagsværdien er baseret på, at tegningsoptioner udnyttes ved først kommende lejlighed.

Tegningsoptioner, som ikke er udnyttet, bortfalder, såfremt indehaveren opsiger sit ansættelsesforhold. Ved ændringer i koncernens kapitalforhold, der medfører en udvanding af tegningsoptionernes værdi, er medarbejderne berettiget til at tegne et yderligere antal tegningsoptioner svarende til forholdet mellem koncernens aktiekapital før og efter ændringen i koncernens kapitalforhold. Hvis kontrollen med koncernen ændres, har medarbejderen ret til udnyttelse af samtlige sine tegningsoptioner, hvilket skal ske i den førstkommende udnyttelsesperiode. Udnyttes tegningsoptionerne ikke i den førstkommende udnyttelsesperiode, bortfalder ikke-udnyttede tegningsoptioner. I tegningsoptionsprogrammet har medarbejderen mulighed for, at udskyde udnyttelsen af tegningsoptionerne med ét eller to år. Dog bortfalder alle tegningsretter som ikke senest er udnyttet i 2012.

I 2010 har der været følgende bevægelser i ledelsens beholdninger af tegningsoptioner:

Warrants/	Beholdning U	dnyttet B	ortfaldet	Tildelt J		usteret Beholdning
tegningsoptioner i stk.	01.01.10	2010	2010	2010	antal	31.12.10
Adm. direktør
Keld Lindegaard Andersen	5.897.250	0	0	0	630.240	6.527.490
Logistik, Salgs- og marketingdirektør
Jørgen Bødker	4.128.075	1.376.025	0	0	294.112	3.046.162
Supply Chain Manager
Hans P. Mikkelsen	1.896.058	632.019	0	0	135.088	1.399.127
Expansion Projects Manager
Theis Leth Sveigaard	1.847.927	615.976	0	0	131.658	1.363.609
Tidl. udviklingschef
Thomas Clausen	1.641.812	547.270	0	0	116.974	1.211.516
Økonomidirektør
Jens Christian Nielsen	2.610.978	870.326	0	0	186.024	1.926.676
Teknisk chef Per Kringhøj	2.489.015	829.672	0	0	177.334	1.836.677
Produktionschef Pia Prag Hansen	1.756.952	585.651	0	0	125.178	1.296.479
QA Manager Jens Hildestad	0	0	0	1.149.456	0	1.149.456
CEO Martin O. Hansen (CS)	3.177.012	1.059.004	0	0	226.352	2.344.360
Head of Production Ole Andersen (CS)	1.567.326	522.442	0	0	111.666	1.156.550
Vice President Roman Nowak (CS)	673.782	224.594	0	0	48.004	497.192
Sales Manager Maciek Lichowski (CS)	561.485	187.162	0	0	40.004	414.327
QA Manager Waldemar Kot (CS)	449.188	149.729	0	0	32.004	331.463
Finance Manager Robert Walasek (CS)	0	0	0	818.988	0	818.988
I alt	28.696.860	7.599.870	0	1.968.444		2.254.638 25.320.072

Medarbejdere markeret med CS indgår i ledelsen af Cemat Silicon S.A., Polen.

De resterende tegningsoptioner kan udnyttes i op til seks uger efter offentliggørelsen af årsregnskabsmeddelelsen i årene 2011-2012, første gang den 22. marts 2011.

7. Af- og nedskrivninger

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
2.237	2.325	Afskrivninger, immaterielle aktiver	2.690	2.406
4.179	5.429	Afskrivninger, materielle aktiver	10.303	13.174
6.416	7.754 I	alt	12.993	15.580

8. Finansielle indtægter

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
310	980	Renter fra tilknyttede virksomheder	0	0
771	331	Renter af bankindestående m.v.	1.746	4.101
0	2.301	Valutakursreguleringer	0	2.476
1.081	3.612 I	alt	1.746	6.577

9. Finansielle omkostninger

	Moderselskab		Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
11.500	5.087	Renter på prioritets- og bankgæld	5.901	12.347
807	95	Renter øvrige	95	807
12.307	5.182	Renteomkostninger	5.996	13.154
653	1.619	Gebyr, garantistillelser m.v.	1.682	653
1.244	0	Valutakursreguleringer	1.279	1.244
14.204	6.801 I	alt	8.957	15.051

10. Skat af årets resultat samt udskudt skat

Regnskabsårets aktuelle selskabsskat er beregnet ud fra en skattesats på 25% for årene 2010 og 2009.

	Koncern
t.kr.	2010		2009
Aktuel skat	(21.413)		(23.610)
Ændring i udskudt skat	2.583		(346)
Regulering vedrørende tidligere år	7		(21)
I alt	(18.823)		(23.977)
Skat af årets resultat kan forklares således:
Resultat før skat	81.836		75.759
Skat ved en skatteprocent på 25%	(20.459)	(25,0%)	(18.940)	(25,0%)
Effekt af anden skattesats i udenlandske selskaber	(608)	(0,7%)	(748)	(1,0%)
Skattemæssig værdi af ikke-fradragsberettigede omkostninger	(1.093)	(1,3%)	(1.297)	(1,7%)
Regulering vedrørende udskudt skat tidligere år	3.323	4,1%	0	0,0%
Værdiregulering af skatteaktiv m.v.	0	0,0%	(2.969)	(3,9%)
Regulering vedrørende tidligere år	14	0,0%	(21)	0,0%
Årets effektive skat/skatteprocent	(18.823)	(22,9%)	(23.977)	(31,6%)

		Koncern
t.kr.	2010	2009
Udskudt skat er for koncernen indregnet således i balancen:
Midlertidige forskelle i skatteaktiver og -forpligtelser	(15.272)	(17.453)
Udskudt skat tilknyttet aktiver bestemt for salg	11.604	10.875
Udskudt skat, netto	(3.668)	(6.578)
- fordeles mellem:
Skatteaktiv jf. balancen	3.706	0
Udskudt skat jf. balancen	(7.374)	(6.578)

Koncern	I	ndregnet
	Udskudt	i resultat- V	alutakurs- U	dskudt
t.kr.	skat	opgørelse	regulering	skat
	01.01.10	2010	2010	31.12.10
Immaterielle aktiver	(5.692)	(410)	(113)	(6.215)
Materielle aktiver	(12.927)	(2.710)	(513)	(16.150)
Varebeholdninger	(643)	(806)	17	(1.432)
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser	77	(358)	1	(280)
Anden gæld	1.732	(364)	45	1.413
Midlertidige forskelle	(17.453)	(4.648)	(563)	(22.664)
Fremførbare skattemæssige underskud	2.969	4.362	61	7.392
Uudnyttede skattemæssige underskud	2.969	4.362	61	7.392
Værdiregulering	(2.969)	2.969	0	0
I alt	(17.453)	2.683	(502)	(15.272)

	I	ndregnet
	Udskudt	i resultat- V	alutakurs- U	dskudt
t.kr.	skat	opgørelse	regulering	skat
	01.01.09	2009	2009	31.12.09
Immaterielle aktiver	(6.473)	775	6	(5.692)
Materielle aktiver	(10.926)	(1.923)	(78)	(12.927)
Varebeholdninger	(2.055)	1.364	48	(643)
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser	(82)	152	7	77
Anden gæld	2.563	(809)	(22)	1.732
Midlertidige forskelle	(16.973)	(441)	(39)	(17.453)
Fremførbare skattemæssige underskud	0	2.969	0	2.969
Uudnyttede skattemæssige underskud	0	2.969	0	2.969
Værdiregulering	0	(2.969)	0	(2.969)
I alt	(16.973)	(441)	(39)	(17.453)

Koncernen vurderer, at det skattemæssige underskud kan udnyttes inden for en kortere årrække, idet der forventes skattepligtige overskud. Det skattemæssige underskud er derfor aktiveret.

10. Skat af årets resultat samt udskudt skat (fortsat)

Regnskabsårets aktuelle selskabsskat er beregnet ud fra en skattesats på 25% for årene 2010 og 2009.

	Moderselskab
t.kr.	2010		2009
Aktuel skat	(21.126)		(22.430)
Ændring i udskudt skat	(2.971)		(658)
Regulering vedrørende tidligere år	7		(21)
I alt	(24.090)		(23.109)
Skat af årets resultat kan forklares således:
Resultat før skat	91.966		88.220
Skat ved en skatteprocent på 25%	(22.991)	(25,0%)	(22.055)	(25,0%)
Skattemæssig værdi af ikke-fradragsberettigede omkostninger	(1.105)	(1,2%)	(1.032)	(1,2%)
Regulering vedrørende udskudt skat tidligere år	0	0,0%	0	0,0%
Regulering vedrørende tidligere år	6	0,0%	(21)	0,0%
Årets effektive skat/skatteprocent	(24.090)	(26,2%)	(23.108)	(26,2%)

Moderselskab	I	ndregnet
	Udskudt	i resultat- U	dskudt
t.kr.	skat	opgørelse	skat
	01.01.10	2010	31.12.10
Immaterielle aktiver	(2.974)	(621)	(3.595)
Materielle aktiver	(1.016)	(1.550)	(2.566)
Varebeholdninger	(1.062)	(646)	(1.708)
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser	0	24	24
Anden gæld	649	(178)	471
Midlertidige forskelle	(4.403)	(2.971)	(7.374)

	I	ndregnet
	Udskudt	i resultat- U	dskudt
t.kr.	skat	opgørelse	skat
	01.01.09	2009	31.12.09
Immaterielle aktiver	(3.306)	332	(2.974)
Materielle aktiver	105	(1.121)	(1.016)
Varebeholdninger	(1.177)	115	(1.062)
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser	0	0	0
Anden gæld	633	16	649
Midlertidige forskelle	(3.745)	(658)	(4.403)

11. Resultat pr. aktie

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
0,16	0,14	Resultat pr. aktie	0,13	0,12
0,15	0,13	Resultat pr. aktie, udvandet	0,12	0,12

	Moderselskab		Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
		Beregningen af resultat pr. aktie er
		baseret på følgende grundlag:
65.112	67.876	Resultat anvendt ved beregning af resultat pr. aktie	62.501	50.520
		Resultat anvendt ved beregning
65.112	67.876	af udvandet resultat pr. aktie	62.501	50.520
406.818	477.825	Gennemsnitligt antal udstedte aktier	477.825	406.818
	G	ennemsnitligt antal aktier anvendt til
406.818	477.825	beregning af resultat pr. aktie	477.825	406.818
		Udestående tegningsretters gennemsnitlige
28.697	25.320	udvandingseffekt	25.320	28.697
	G	ennemsnitligt antal aktier anvendt til
435.515	503.145	beregning af udvandet resultat pr. aktie	503.145	435.515

Gennemsnitligt antal udstedte aktier beregnes som:

Antallet af dage forud for en kapitaludvidelse multipliceret med antal aktier i omløb. Ved flere kapitaludvidelser adderes antallet af dage mellem kapitaludvidelserne multipliceret med antal aktier i omløb i den givne periode. Summen divideres med 365.

12. Immaterielle aktiver

Koncern	F			ærdig- I	gang-
	Ø		vrige	gjorte	værende
t.kr.	Brugsret		immatrielle	udviklings-	udviklings
	m.m. G	oodwill	aktiver	projekter	projekter	I alt
Kostpris 1. januar 2010	0	17.830	1.187	35.092	2.413	56.522
Valutakursreguleringer	658	752	49	41	0	1.500
Tilgang af egenudviklede aktiver	0	0	0	881	3.928	4.809
Afgang aktiver bestemt for salg	(658)	0	0	0	0	(658)
Overførsler	0	0	0	0	0	0
Kostpris 31. december 2010	0	18.582	1.236	36.014	6.341	62.173
Af- og nedskrivninger 1. januar 2010	0	0	(186)	(24.813)	0	(24.999)
Valutakursregulering	0	0	(7)	(7)	0	(14)
Afskrivninger	0	0	(118)	(2.572)	0	(2.690)
Afgang aktiver bestemt for salg	0	0	0	0	0	0
Af- og nedskrivninger
31. december 2010	0	0	(311)	(27.392)	0	(27.703)
Regnskabsmæssig værdi
31. december 2010	0	18.582	925	8.622	6.341	34.470

	F			ærdig- I	gang-
	Ø		vrige	gjorte	værende
t.kr.	Brugsret		immatrielle	udviklings-	udviklings
	m.m. G	oodwill	aktiver	projekter	projekter	I alt
Kostpris 1. januar 2009	15.542	17.758	1.396	34.099	638	69.433
Valutakursreguleringer	67	72	(209)	210	0	140
Tilgang af egenudviklede aktiver	0	0	783	0	1.775	2.558
Afgang aktiver bestemt for salg	(15.609)	0	0	0	0	(15.609)
Overførsler	0	0	(783)	783	0	0
Kostpris 31. december 2009	0	17.830	1.187	35.092	2.413	56.522
Af- og nedskrivninger 1. januar 2009	(32)	0	(79)	(22.379)	0	(22.490)
Valutakursregulering	(306)	0	(22)	1	0	(327)
Afskrivninger	(180)	0	(85)	(2.435)	0	(2.700)
Afgang aktiver bestemt for salg	518	0	0	0	0	518
Af- og nedskrivninger
31. december 2009	0	0	(186)	(24.813)	0	(24.999)
Regnskabsmæssig værdi
31. december 2009	0	17.830	1.001	10.279	2.413	31.523

Moderselskab	F	ærdig- I gjorte	gang- værende
t.kr.	og licenser	Patenter udviklings- projekter	udviklings projekter	I alt
Kostpris 1. januar 2010	56	34.099	2.413	36.568
Tilgang af egenudviklede aktiver	0	881	3.928	4.809
Kostpris 31. december 2010	56	34.980	6.341	41.377
Af- og nedskrivninger 1. januar 2010	(56)	(24.616)	0	(24.672)
Afskrivninger	0	(2.325)	0	(2.325)
Af- og nedskrivninger 31. december 2010	(56)	(26.941)	0	(26.997)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010	0	8.039	6.341	14.380

	F	ærdig- I	gang-
		gjorte	værende
t.kr.		Patenter udviklings-	udviklings
	og licenser	projekter	projekter	I alt
Kostpris 1. januar 2009	56	34.099	638	34.793
Tilgang af egenudviklede aktiver	0	0	1.775	1.775
Kostpris 31. december 2009	56	34.099	2.413	36.568
Af- og nedskrivninger 1. januar 2009	(56)	(22.379)	0	(22.435)
Afskrivninger	0	(2.237)	0	(2.237)
Af- og nedskrivninger 31. december 2009	(56)	(24.616)	0	(24.672)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009	0	9.483	2.413	11.896

Ledelsen har vurderet, at alle immaterielle aktiver, bortset fra goodwill, har en begrænset økonomisk levetid. Koncernen besidder et patent, som er aktiveret under patenter og licenser. Dette patent har en restløbetid på 15 år. De væsentligste aktiviteter i 2010 vedrører egenudvikling af processer til fremstilling af siliciumkrystaller i nye varianter.

Goodwill

Goodwill er opstået i forbindelse med virksomhedskøbet af Cemat Silicon S.A. med tilhørende datterselskab. Goodwillen er baseret på de økonomiske fordele, som henholdsvis Cemat Silicon S.A og moderselskabet Topsil Semiconductor Materials A/S opnår i form af øget adgang til wafering og skivepolering, med udgangspunkt i overtagne medarbejdere og knowhow. Desuden opnår Topsil mulighed for øget salg af CZ-produkter til nuværende kunder, og Cemats kunder får adgng til FZ-produkter, Genindvindingsværdien er dog beregnet for Cemat Silicon S.A. som pengestrømsgenererende enhed, idet det jf. IAS 36 er krav om, at mindste pengestrømsfrembringende enhed er driftssegmenter jf. IFRS 8.

I den forbindelse er de væsentligste usikkerheder knyttet til fastlæggelse af diskonteringsfaktor og vækstrater samt forventede ændringer i salgspriser og produktionsomkostninger i budget- og terminalperioderne. Vækstraterne er baseret på analyser udarbejdet af anerkendt analyseinstitut med branchekendskab. Der er ikke regnet med vækst og inflation i terminalperioden.

De fastlagte diskonteringsfaktorer afspejler markedsvurderinger af den tidsmæssige værdi af penge, udtrykt ved en risikofri rente, og de specifikke risici, der er knyttet til den enkelte pengestrømsfrembringende enhed. Diskonteringsfaktorerne fastlægges på en før skat basis. Ved opgørelsen af nutidsværdien er anvendt en diskonteringsfaktor på 11,9% (2009: 12,5%.) Diskonteringsfaktoren er baseret på en risikofri rente på 3,0% (2009: 3,27%), der svarer til renteniveauet på en 10-årig dansk statsobligation, samt en forventet risikopræmie, der dels relaterer sig til selskabet og dels til branchens risikoprofil.

Skønnede ændringer i salgspriser og produktionsomkostninger er baseret på historiske erfaringer samt forventninger til fremtidige markedsændringer.

Til brug for beregningen af den pengestrømsfrembringende enheds kapitalværdi er anvendt de pengestrømme, der fremgår af det seneste ledelsesgodkendte budget for det kommende regnskabsår samt strategiplan. I beregningen indgår en 5-årig periode (2011-2015) samt terminalperiode. Den gennemsnitlige årlige omsætningsvækst i perioden er 15% og 0% i terminalperioden.

Pr. balancedagen overstiger nutidsværdien af den pengestrømsfrembringende enhed den regnskabsmæssige værdi, og der er derfor ikke behov for nedskrivning af goodwill.

13. Forsknings- og udviklingsomkostninger

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
1.774	3.928	Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger	3.928	1.774
(1.774)	(3.928)	Udviklingsomkostninger indregnet som immaterielle aktiver	(3.928)	(1.774)
0	0	I alt	0	0

14. Materielle aktiver

Koncern

		Produktions- A	ndre A	nlæg
t.kr.		anlæg og	anlæg	under
	Bygninger	maskiner	m.v.	udførelse	I alt
Kostpris 1. januar 2010	0	113.914	15.824	16.013	145.751
Valutakursreguleringer	0	2.521	61	235	2.817
Tilgang	0	7.870	2.605	42.166	52.641
Overførsler	0	23.045	0	(25.453)	(2.408)
Afgang	0	(11.743)	(167)	(3.048)	(14.958)
Afgang aktiver bestemt for salg	0	(2.716)	(96)	432	(2.380)
Kostpris 31. december 2010	0	132.891	18.227	30.345	181.463
Af- og nedskrivninger 1. januar 2010	0	(44.114)	(7.579)	0	(51.693)
Valutakursregulering	0	(245)	(15)	0	(260)
Afskrivninger	0	(7.423)	(2.880)	0	(10.303)
Afgang	0	11.620	0	0	11.620
Afgang aktiver bestemt for salg	0	0	0	0	0
Af- og nedskrivninger 31. december 2010	0	(40.162)	(10.474)	0	(50.636)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010	0	92.729	7.753	30.345	130.827
Heraf finansielt leasede aktiver	0	19.818	581	0	20.399

		Produktions- A	ndre A	nlæg
t.kr.		anlæg og	anlæg	under
	Bygninger	maskiner	m.v.	udførelse	I alt
Kostpris 1. januar 2009	59.573	122.574	9.257	6.769	198.173
Valutakursreguleringer	238	843	4	2	1.087
Tilgang	855	1.125	458	19.742	22.180
Overførsler	0	2.856	6.984	(9.840)	0
Afgang	0	(3.873)	(12)	0	(3.885)
Afgang aktiver bestemt for salg	(60.666)	(9.611)	(867)	(660)	(71.804)
Kostpris 31. december 2009	0	113.914	15.824	16.013	145.751
Af- og nedskrivninger 1. januar 2009	(535)	(40.976)	(5.660)	0	(47.171)
Valutakursregulering	(122)	(215)	(15)	0	(352)
Afskrivninger	(2.900)	(7.920)	(2.060)	0	(12.880)
Afgang	0	3.265	0	0	3.265
Afgang aktiver bestemt for salg	3.557	1.732	156	0	5.445
Af- og nedskrivninger 31. december 2009	0	(44.114)	(7.579)	0	(51.693)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009	0	69.800	8.245	16.013	94.058
Heraf finansielt leasede aktiver	0	0	445	0	445

Moderselskab
	Produktions- A	ndre A	nlæg
t.kr.	anlæg og	anlæg	under
	maskiner	m.v.	udførelse	I alt
Kostpris 1. januar 2010	63.679	15.143	11.101	89.923
Tilgang	0	0	26.940	26.940
Overførsler	23.045	2.408	(25.453)	0
Afgang	(11.743)	(1.981)	0	(13.724)
Kostpris 31. december 2010	74.981	15.570	12.588	103.139
Af- og nedskrivninger 1. januar 2010	(41.012)	(7.292)	0	(48.304)
Afskrivninger	(2.768)	(2.661)	0	(5.429)
Afgang	11.620	1.980	0	13.600
Af- og nedskrivninger 31. december 2010	(32.160)	(7.973)	0	(40.133)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010	42.821	7.597	12.588	63.006

	Produktions- A	ndre A	nlæg
t.kr.	anlæg og	anlæg	under
	maskiner	m.v.	udførelse	I alt
Kostpris 1. januar 2009	62.052	8.127	6.569	76.748
Tilgang	177	46	14.372	14.595
Overførsler	2.856	6.984	(9.840)	0
Afgang	(1.406)	(14)	0	(1.420)
Kostpris 31. december 2009	63.679	15.143	11.101	89.923
Af- og nedskrivninger 1. januar 2009	(39.618)	(5.595)	0	(45.213)
Afskrivninger	(2.479)	(1.700)	0	(4.179)
Afgang	1.085	3	0	1.088
Af- og nedskrivninger 31. december 2009	(41.012)	(7.292)	0	(48.304)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009	22.667	7.851	11.101	41.619

15. Kapitalandele i dattervirksomheder

Moderselskab 153.725 159.687 Kostpris 1. januar 0 300 Tilgang aktieoptioner i datterselskaber 5.962 0 Tilgang i forbindelse med opkøb 159.687 159.987 Kostpris 31. december 2009 2010 t.kr.

Der er i regnskabsperioden ikke foretaget nedskrivninger på kapitalandele i dattervirksomheder.

			Andel af
	E	jerandel	stemmerettig
	Hjemsted	2010	heder 2010 A	ktivitet
				Produktion og salg af silicium
Cemat Silicon S.A.	Polen	100,00 %	100,00 %	skiver til halvlederindustrien
Cemat70 S.A.	Polen	52,92 %	52,92 %	Udlejning af erhvervslejemål

Cemat Silicon S.A. besidder ejerandelen i Cemat70 S.A.

I 2009 var ejerandele og andele af stemmerettigheder som anført for 2010.

16. Andre langfristede tilgodehavender m.v.

Moderselskab				Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
		Deponering i forbindelse med garantistillelse til:
38.926	0	Leverandør	0	38.926
31.615	28.459	Forudbetaling af varer	28.459	31.615
7.266	0	Deponering af forudbetaling fra kunder	0	7.266
2.250	2.250	Depositum, husleje	2.250	2.250
0	1.718	Depositum, finansiel leasing	1.718	0
42	25	Øvrige	25	42
80.099	32.452 I	alt	32.452	80.099

I 2010 er "garantistillelse overfor leverandør" og "forudbetaling fra kunder" foretaget via koncernens nye bankforbindelse (Jyske Bank) uden deponering. Deponeringerne er derfor frigivet i 2010. Forudbetaling af varer reguleres løbende i takt med at koncernen aftager de aftalte mængder i perioden 2010-2017.

17. Varebeholdninger

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
35.437	22.123	Råvarer og hjælpematerialer	37.094	46.419
34.617	50.500	Varer under fremstilling	58.316	51.810
894	750	Fremstillede varer og handelsvarer	17.563	9.742
70.948	73.373 I	alt	112.973	107.971

I moderselskabet er der ikke nedskrevet på lageret i 2010 mod 481 t.kr. i 2009. I koncernen er der i alt nedskrevet 4.831 t.kr. på lageret i 2010 mod 4.954 t.kr. i 2009.

18. Tilgodehavender fra salg

	Moderselskab		Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
76.247	48.651	Tilgodehavender fra salg	68.618	94.407
		Nedskrivninger indeholdt i ovenstående tilgodehavender
(384)	(480)	indregnet under "andre eksterne omkostninger"	(480)	(384)
75.863	48.171 I	alt	68.138	94.023
	F	orfaldne tilgodehavender:
10.751	3.142	Forfaldne med op til en måned	7.931	12.872
241	623	Forfaldne mellem en og tre måneder	2.320	2.154
363	80	Forfaldne mere end 3 måneder	1.515	889
11.355	3.845 I	alt	11.766	15.915
	F	orfaldne tilgodehavender fordelt på ikke
		nedskrevne tilgodehavender:
1.217	2.361	Europa	8.626	4.455
787	604	USA	2.260	833
9.351	880	Asien	880	10.627
11.355	3.845 I	alt	11.766	15.915
		Hensættelseskonto for tilgodehavender:
0	384	Hensættelseskonto pr. 01.01.	384	110
0	0	Årets konstaterede tab	0	0
0	0	Tilbageførte hensættelser	0	(110)
384	96	Årets hensættelse til dækning af tab	96	384
384	480	Hensættelseskonto pr. 31.12.	480	384

Der anvendes en hensættelseskonto til at reducere den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender, hvis værdien ud fra en individuel vurdering af de enkelte debitorers betalingsevne er forringet, f.eks. ved betalingsstandsning, konkurs e.l. Nedskrivning foretages til nettorealisationsværdi, svarende til summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som tilgodehavenderne forventes at indbringe.

Tilgodehavendernes regnskabsmæssige værdi svarer til deres dagsværdi. Tilgodehavenderne er ikke rentebærende før ca. 30-60 dage efter faktureringstidspunktet. Herefter tilskrives tilgodehavenderne renter med 1% pr. måned af det udestående beløb.

19. Andre tilgodehavender

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
18.483	1.101	Eksport- og forskudsmoms	1.101	18.483
988	543	Øvrige	5.954	5.979
19.471	1.644	I alt	7.055	24.462

20. Likvide beholdninger jf. pengestrømsopgørelsen

Moderselskab				Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
10.377	99.913	Likvide beholdninger og bankindestående	100.194	11.840
0	0	Likvide beholdninger i aktiver bestemt for salg	7.474	61.904
(14.393)	0	Kortfristet bankgæld (kassekredit)	(17.281)	(14.393)
(4.016)	99.913	Total	90.387	59.351

Koncernens likvide beholdning består primært af indestående i banker. Der vurderes ikke at være nogen kreditrisiko forbundet med likviderne. Bankindestående og –gæld er variabelt forrentet. De regnskabsmæssige værdier svarer til aktivernes dagsværdi.

21. Aktiekapital

Aktiekapitalen består af 520.089.650 aktier med en stykstørrelse på 0,25 kr. Aktierne er ikke opdelt i klasser, og der er ikke knyttet særlige rettigheder til aktierne.

	Koncern
stk.	2010	2009
Antal aktier 01.01	407.960.734	403.391.670
Kapitalforhøjelse ved kontant indbetaling	112.128.916	4.569.064
Antal aktier 31.12	520.089.650	407.960.734
t.kr.
Stykstørrelse nom. værdi 0,25 kr.	101.990	100.848
Kapitalforhøjelse ved kontant indbetaling	28.032	1.142
I alt	130.022	101.990

Af kapitalforhøjelsen på 112.128.916 stk. vedrører 103.890.151 stk. nye aktier fra aktieemissionen med fortegningsret som er gennemført i foråret 2010. Den resterende kapitalforhøjelse vedrører udstedelse af medarbejderaktier samt udnyttelse af warrants til direktion og ledende medarbejdere. Kapitalforhøjelsen i 2009 vedrører alene udnyttelse af warrants til direktion og ledende medarbejdere.

22. Andre reserver

Reserve for valutakursregulering indeholder alle kursreguleringer, der opstår ved omregning af regnskaber for enheder med en anden funktionel valuta end danske kroner.

Reserve for aktiebaseret vederlæggelse indeholder den akkumulerede værdi af optjent ret til aktieoptionsordninger (egenkapitalordninger) målt til egenkapitalinstrumenternes dagsværdi på tildelingstidspunktet og indregnet over den periode, hvor medarbejderne opnår retten til aktieoptionerne. Reserven opløses i takt med, at medarbejderne udnytter den optjente ret til at erhverve aktieoptioner, eller rettighederne udløber uden at blive udnyttet.

23. Kreditinstitutter i øvrigt samt bankgæld

	Moderselskab		Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
138.593	0	Gæld til kreditinstitutter	17.281	152.949
138.593	0		17.281	152.949
		Gælden forfalder til betaling således:
38.726	0	Inden for 1 år	17.281	47.654
24.334	0	Mellem 1 og 2 år fra balancedagen	0	29.761
24.333	0	Mellem 2 og 3 år fra balancedagen	0	24.334
24.334	0	Mellem 3 og 4 år fra balancedagen	0	24.333
24.333	0	Mellem 4 og 5 år fra balancedagen	0	24.334
2.533	0	Efter 5 år fra balancedagen	0	2.533
138.593	0		17.281	152.949
		Gæld til kreditinstitutter i øvrigt samt bankgæld
		er indregnet således i balancen:
38.726	0	Kortfristede forpligtelser	17.281	47.654
99.867	0	Langfristede forpligtelser	0	105.295
138.593	0 I	alt	17.281	152.949

I september 2010 er gæld til kreditinstitutter markant reduceret, idet moderselskabet har afviklet akkvisitionslånet, som blev optaget i 2008. I gæld til kreditinstitutter er der ikke medtaget renter.

		F		ast eller variabel	Rentesats D	agsværdi
Navn	Selskab V	aluta U	dløb	rente	% p.a.	t.kr.
Kassekredit	Cemat - Polen	PLN	2011	Variabel	Wibor+2,0%	11.260
Lån	Cemat - Polen	JPY	2011	Variabel	Libor+2,5%	6.021
Kassekredit, moderselskab		DKK	2014	Variabel	Jybor+1,65%	0
31.12.2010						17.281

		F		ast eller
				variabel	Rentesats D	agsværdi
Navn	Selskab V	aluta U	dløb	rente	% p.a.	t.kr.
Kassekredit	Cemat - Polen	PLN	2010	Variabel	Wibor+3,9%	3.044
Lån	Cemat - Polen	JPY	2010	Variabel	Libor+5,0%	6.384
Lån	Cemat - Polen	JPY	2011	Variabel	Libor+5,0%	4.928
Kassekredit, moderselskab		DKK	2010	Variabel	Cibor3+4,75/6,5%	14.393
Akkvisitionslån, moderselskab		DKK	2015	Variabel	4,75/6,5%	124.200
31.12.2009						152.949

Rentemarginalen på akkvisitionslånet i moderselskabet var differentieret således, at når hovedstolen var større end 65 mio. kr., blev lånet forrentet med Cibor3 +6,5% p.a. Når hovedstolen var reduceret til under 65 mio. kr., blev lånet forrentet med Cibor3 +3,5% p.a. Der var tilknyttet finansielle covenants til lånet, som relaterede sig til koncernens indtjening og soliditetsgrad.

24. Finansielle leasingforpligtelser

Koncernen leaser produktionsudstyr i form af maskiner og anlæg via finansielle leasingkontrakter i de tilfælde, hvor betingelserne er fordelagtige og fortsat sikrer koncernen økonomisk fleksibilitet. Den gennemsnitlige leasingperiode er 4 år. Alle leasingkontrakter følger en fast afdragsprofil, og ingen af aftalerne indeholder bestemmelser om betingede leasingydelser. Leasingkontrakterne er opsigelige i den aftalte leasingperiode mod økonomisk kompensation. Koncernen har garanteret aktivernes restværdi ved leasingperiodens udløb og skal anvise køber til aktiverne.

Koncern		Minimums leasingydelser	Nutidsværdi af minimums leasingydelser
t.kr.	2010	2009	2010	2009
De finansielle leasingforpligtelser forfalder således: Inden for 1 år fra balancedagen	2.802	141	2.802	141
Mellem 1 og 5 år fra balancedagen	10.937	304	10.937	304
Efter 5 år fra balancedagen	0	0	0	0
Pr. 31. december	13.739	445	13.739	445
Amortiseringstillæg til fremtidig omkostningsførsel	1.445	0	1.445	0
Pr. 31. december	0	0	0	0

Den regnskabsmæssige værdi svarer til forpligtelsernes dagsværdi. De indgåede finansielle leasingforpligtelser omfatter maskiner.

		N	utidsværdi af
		Fast eller	minimums
		variabel	leasingydelser D	agsværdi
	Udløb	rente	t.kr.	t.kr
Leasingforpligtelse	2011	Variabel	2.802	2.802
Leasingforpligtelse	2012	Variabel	2.934	2.934
31. december 2010			0	0

25. Øvrige langfristede forpligtelser

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
		Lovgivningsbestemt fratrædelsesgodtgørelse
0	0	ved pensionering	931	652
0	0	Øvrige forpligtelser	154	163
0	0	Total	1.085	815

26. Leverandører af varer og tjenesteydelser

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
19.567	21.208	Gæld til leverandører for leverede varer og tjenesteydelser	48.455	49.176
19.567	21.208	I alt	48.455	49.176

Den regnskabsmæssige værdi svarer til forpligtigelsernes dagsværdi. Gæld til leverandører forfalder inden for 1 år.

27. Hensatte forpligtelser

Moderselskab				Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
962	4.175	Garantiforpligtelser, 01.01.	4.175	962
(962)	(2.692)	Anvendt i året	(2.692)	(962)
4.175	535	Hensat i året	535	4.175
4.175	2.018 G	arantiforpligtelser, 31.12.	2.018	4.175

I året er der yderligere hensat en garantiforpligtelse på 535 t.kr., svarende til fremstillingsprisen på flere kundeordrer samt forventede tab på producerede skiver. Leverancer på udvalgte siliciumskiver var kvalitetsmæssigt uden for tolerance, hvorfor der i 1. halvår af 2011 skal efterleveres nye skiver uden beregning.

28. Anden gæld

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
1.558	291	Skyldig løn, A-skat, sociale bidrag, m.v.	741	4.926
5.065	5.887	Feriepengeforpligtelse, o.l.	6.551	5.893
21.925	5.614	Skyldig moms og afgifter	5.614	21.925
9.583	8.529	Andre skyldige omkostninger	6.732	10.728
38.131	20.321 I	alt	19.638	43.472

Den regnskabsmæssige værdi af skyldige poster vedrørende løn, A-skat, sociale bidrag, feriepenge o.l., moms og afgifter, skyldig selskabsskat samt andre skyldige omkostninger svarer til forpligtelsernes dagsværdi. Feriepengeforpligtelser m.v. repræsenterer koncernens forpligtelser til at udbetale løn ved medarbejdernes afholdelse af den ferie, som de pr. balancedagen har optjent ret til at afholde i efterfølgende regnskabsår.

29. Ændring i nettoarbejdskapital

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
(12.123)	(2.425)	Ændring i varebeholdninger	(3.435)	(22.944)
(48.009)	30.101	Ændring i tilgodehavender	44.791	(49.684)
9.960	13.356	Ændring i leverandører og anden gæld	(12.222)	29.700
(23.180)	(6.144)	Ændring i tilgodehavende hos datterselskab	0	0
(74.221)	98.085 I	alt	29.134	(42.928)

Ændringer i nettoarbejdskapital er opgjort inklusive aktiver og passiver bestemt for salg.

30. Aktiver bestemt for salg

I 2009 besluttede ledelsen i Topsil Semiconductor Materials A/S at intensivere afhændelsen af ejerandelen i ejendomsselskabet Cemat70 S.A., hvori selskabet har en kontrollerende indflydelse gennem det 100% ejede datterselskab Cemat Silicon S.A.

Cemat70 S.A.'s væsentligste aktiv er grunde og bygninger, som udlejes på markedsvilkår, blandt andet til Cemat Silicon S.A., som er den største enkeltstående lejer.

Der har efterfølgende været ført forhandlinger med forskellige potentielle købere af den pågældende aktiepost. Forhandlingerne har været negativt påvirket af den generelle økonomiske udvikling, hvilket har betydet, at koncernen vurderer alternative løsninger. Aktieposten forventes afhændet inden for 12 måneder fra balancedagen. Aktiver og forpligtelser knyttet til den pågældende aktiepost er i balancen pr. 31. december 2010 fortsat klassificeret som "aktiver bestemt for salg", jf. nedenfor. Der er i slutningen af 2010 indhentet en uafhængig valuarvurdering af brugsret og bygninger i Cemat70 S.A. som understøtter værdierne i balancen.

Provenuet fra salget af aktieposten i Cemat70 S.A. forventes at overstige de regnskabsmæssige værdier af de tilknyttede aktiver og forpligtelser.

t.kr.	2010	2009
Brugsret (til grunde)	16.029	15.380
Bygninger	60.490	57.107
Produktionsanlæg og maskiner	10.595	7.879
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar	807	710
Materielle aktiver under opførelse	228	659
Varebeholdninger	343	388
Tilgodehavende fra salg	3.646	2.829
Periodeafgrænsningsposter	411	546
Likvide beholdninger	7.474	61.904
Aktiver bestemt for salg	100.023	147.402
Gæld til kreditinstitutter	0	473
Udskudte skatteforpligtelser	11.604	10.875
Leverandører af varer og tjenesteydelser	2.715	1.474
Hensatte forpligtelser	366	105
Passiver knyttet til aktiver bestemt for salg	14.685	12.927
Nettoaktiver bestemt for salg	85.338	134.475

Reduktionen i nettoaktiver bestemt for salg skyldes færre likvider i selskabet som følge af udbytteudlodning foretaget i 2010.

31. Operationelle leasingforpligtelser

Det er moderselskabets politik at lease biler og enkelte driftsmidler via operationelle leasingkontrakter. Den gennemsnitlige leasingperiode er 36 måneder. Alle leasingkontrakter følger en fast afdragsprofil, og ingen af aftalerne indeholder bestemmelser om betingede leasingydelser ud over bestemmelser om pristalsreguleringer med udgangspunkt i offentlige indeks. Leasingkontrakterne er uopsigelige i den aftalte leasingperiode, men kan forlænges på fornyede vilkår.

	Moderselskab		Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
		Uopsigelige operationelle leasingydelser er som følger:
563	465	0-1 år	835	563
416	386	1-5 år	622	416
0	0	Mere end 5 år	0	0
979	851 I	alt	1.457	979

Der er i resultatopgørelsen indregnet 820 t.kr. for året 2010 (2009: 825 t.kr.) vedrørende operationel leasing.

32. Pantsætninger

2010

I forbindelse med indgåelse af en ny bankaftale i 2010 blev alle væsentlige pantsætninger annulleret. Skadesløsbrev på 75,0 mio. kr. er dermed aflyst og pantsætning af de erhvervede aktier i Cemat Silicon S.A. er annulleret. Ejerpantebreve på nominel 10.000 t.kr. og 5.250 t.kr. i henholdsvis produktionsudstyr og løsøre er i selskabets besiddelse.

2009

Moderselskabet har som sikkerhed for akkvisitionslån og forhøjede driftskreditter hos koncernens bankforbindelse pantsat de erhvervede aktier i Cemat Silicon S.A. samt udstedt et skadesløsbrev (virksomhedspant) på 75,0 mio.kr. Der er givet pant i simple fordringer, varelagre og driftsmateriel for 25.000 t.kr. i hvert af de nævnte områder. Derudover er 2 ejerpantebreve på nominel 10.000 t.kr. og 5.250 t.kr. i henholdsvis produktionsudstyr og løsøre stillet til sikkerhed for lånet.

	Moderselskab		Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
46.192	0	Regnskabsmæssig værdi af deponeringskonti	0	46.192
46.192	0 I	alt	0	46.192

I Cemat Silicon S.A. og Cemat70 S.A. er der pantsat aktiver med bogført værdi for 43,3 mio. kr. til sikkerhed for lån og driftskreditter.

33. Kautions- og eventualforpligtelser

Moderselskabet har udstedt en betalingsgaranti på 402 mio. JPY og 6 mio. PLN over for Raiffeisen Bank,

34. Øvrige kontraktlige forpligtelser

Råvareleverandører

Primo 2010 har koncernen indgået en ny langtidskontrakt for polysilicium. Kontrakten dækker perioden 2010 til og med 2015 og erstatter den hidtidige aftale med samme leverandør, som ellers ville udløbe i 2012. Den nye kontrakt er samlet set indgået på mere attraktive kommercielle vilkår, idet den fastsætter et årligt minimums- og maksimumskøb med mulighed for stigende volumen år for år, frem for som tidligere et ensartet maksimum for hele perioden. Endvidere indebærer den nye kontrakt introduktion af et nyt råvareprodukt til anvendelse i FZ-PFZ markedet, samt samarbejde om udvikling af en polysiliciumråvare til FZ-produktion med en større diameter end det, der i dag leveres.

Koncernen har i 2008 indgået en langtidskontrakt, der sikrer leverancer af polysilicium i perioden 2009 til 2017. Ledelsen vurderer, at kontrakten er indgået på markedsmæssige vilkår. Som led i aftalegrundlaget skal moderselskabet yde en forudbetaling. Forudbetalingen anvendes til betaling af råvarer i takt med leveringer i perioden 2010 til 2017.

De indgåede aftaler kan blive opsagt i forbindelse med en overtagelse af kontrollen med moderselskabet. Hvis en overtagelse gennemføres, kan leverandøren opsige aftalen.

Warszawa som sikkerhed for kreditfaciliteter i Cemat Silicon S.A.

Kunder

For at minimere koncernens eksponering ved indgåelse af kontrakter omkring levering af råsilicium med faste minimums-volumener og til faste (indeksregulerede) priser, har koncernen indgået aftaler på lignende vilkår med sine væsentligste kunder.

Koncernen har i 1. kvartal 2010 indgået fem nye langsigtede kundekontrakter; to kontrakter, der afløser tidligere kontrakter, og som nu løber fra 2010 til og med 2015, samt tre nye kontrakter med eksisterende kunder, hvor der ikke tidligere har været et kontraktforhold. Disse dækker samme periode frem til 2015. Hertil kommer fortsættelse af én eksisterende kontrakt, som løber til 2012. De nye kundekontrakter er samlet set indgået på mere attraktive kommercielle vilkår end tidligere. De seks langtidskontrakter med koncernens seks største FZ-kunder garanterer i perioden frem til og med 2015 en minimumsomsætning, der er svarende til ca. 40% af koncernens nettoomsætning i 2010.

Øvrige

Aftale vedrørende leje af bygninger er opsigelig med 6 måneders varsel og forpligtelsen udgør 1,0 mio. kr.

35. Finansielle risici og finansielle instrumenter

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
75.863	48.171	Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser	68.138	94.023
23.180	29.324	Koncerntilgodehavender	0	0
19.471	1.644	Andre tilgodehavender, kortfristede	7.055	24.462
48.484	3.992	Andre tilgodehavender, langfristede	3.993	48.484
10.377	99.913	Likvide beholdninger	100.194	11.840
0	0	Likvide beholdninger i aktiver bestemt for salg	7.474	61.904
177.375	183.044 U	dlån og tilgodehavender	186.854	240.713
38.726	0	Gæld til kreditinstitutter, kortfristede	17.281	47.654
99.867	0	Gæld til kreditinstitutter, langfristede	0	105.295
0	2.802	Finansielle leasingforpligtelser, kortfristede	2.802	141
0	10.937	Finansielle leasingforpligtelser, langfristede	10.937	304
19.567	21.208	Leverandører af varer og tjenesteydelser	65.822	49.176
38.131	20.321	Anden gæld	19.638	43.472
0	0	Anden gæld i aktiver bestemt for salg	3.081	2.052
196.291	55.268	Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris	119.561	248.094

Koncernen har ingen finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi efter første indregning.

Koncernens risikostyringspolitik

Risikostyring er en integreret del af den almindelige forretningsledelse og vurderes løbende af ledelsen. Ledelsen har vurderet, at de væsentlige risici, ud over de finansielle vedrører leverandør- og kundeforhold. Koncernen er som følge af sin drift og sin finansiering eksponeret over for ændringer i valutakurser og renteniveau. Koncernen styrer de finansielle risici centralt og koordinerer likviditetsstyring, herunder kapitalfrembringelse og placering af overskydende likviditet. Efter tilkøbet af Cemat Silicon S.A. pågår en opdatering af de interne forretningsgange. Koncernen opererer med lav risikoprofil, således at valuta-, rente- og kreditrisici kun opstår med udgangspunkt i kommercielle forhold. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici.

Koncernen styrer de finansielle risici ved anvendelse af model til styring af likviditetsbudgettering, der dækker en periode på 1 år.

Valutarisici

Valutarisici omfatter risiko for tab (eller mulighed for gevinst), når valutakurserne ændres. Valutarisici opstår, når indtægts- og udgiftsposter i fremmed valuta føres i resultatopgørelsen eller fra værdiregulering af balanceposter i anden valuta.

En betydelig andel af koncernens salg foregår i USD og EUR. Råvarer m.v. indkøbes ligeledes typisk i USD og EUR, hvorimod øvrige omkostningsposter typisk indkøbes i DKK eller PLN. Koncernen anvender ikke afledte finansielle instrumenter til afdækning af valutarisici af løbende cash flow eller balanceposter. I stedet benytter koncernen modtaget valuta til betaling af gældsposter i samme valuta, hvorved valutarisici generelt mindskes.

Et udsving i USD/DKK kursen på +/- 0,50 kr., vil betyde en valutarisiko for koncernen på ca. +/- 2,7 mio. kr. beregnet på basis af balancedagens poster i USD. Tilsvarende vil et udsving i PLN/DKK på +/- 0,20 kr. betyde en valutarisiko for koncernen på ca. +/- 0,5 mio. kr. beregnet på basis af balancedagens poster i PLN.

Koncernens valutarisiko ved udsving i EUR/DKK kursen vurderes til at være uvæsentlig.

35. Finansielle risici og finansielle instrumenter (fortsat)

Usikret nettoposition pr. balancedagen:

Koncern

t.kr.	Likvider,
	deponerings- U					sikret
	konti og	Tilgode- G	ældsfor- N	etto-	Heraf	netto
Valuta	værdipapirer	havender	pligtelser	position	afdækket	position
USD	37.475	43.100	(53.373)	27.202	0	27.202
PLN	5.979	9.954	(21.066)	(5.133)	0	(5.133)
EUR	59.092	37.370	(39.777)	56.685	0	56.685
GBP	0	0	(12)	(12)	0	(12)
NOK	0	0	(607)	(607)	0	(607)
JPY	658	4.692	(7.482)	(2.132)	0	(2.132)
DKK	8.457	3.467	(28.730)	(16.808)	0	(16.808)
Øvrige valutaer	0	0	(1.207)	(1.207)	0	(1.207)
31.12.2010	111.661	98.583	(152.254)	57.988	0	57.988

t.kr.	Likvider,
	deponerings- U					sikret
	konti og	Tilgode- G	ældsfor- N	etto-	Heraf	netto
Valuta	værdipapirer	havender	pligtelser	position	afdækket	position
USD	49.499	20.957	(25.667)	44.789	0	44.789
PLN	61.933	8.450	(22.840)	47.543	0	47.543
EUR	7.928	63.637	(397)	71.168	0	71.168
GBP	0	61	(11)	50	0	50
NOK	0	16	(601)	(585)	0	(585)
JPY	534	5.308	(11.312)	(5.470)	0	(5.470)
DKK	2.292	20.056	(186.609)	(164.261)	0	(164.261)
Øvrige valutaer	42	0	(657)	(615)	0	(615)
31.12.2009	122.228	118.485	(248.094)	(7.381)	0	(7.381)

	2010	2009
Egenkapitalens følsomhed over for valutakursudsving (t.kr.)
Indvirkning, hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end den faktiske kurs	(2.700)	(4.300)
Indvirkning, hvis PLN-kurs var 0,20 kr. lavere end den faktiske kurs	(500)	(5.300)
Resultatets følsomhed over for valutakursudsving (t.kr.)
Indvirkning, hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end faktisk kurs	(2.700)	(4.300)
Indvirkning, hvis PLN-kurs var 0,20 kr. lavere end den faktiske kurs	(500)	(5.300)

Moderselskab

t.kr.	Likvider,
	deponerings- U					sikret
	konti og	Tilgode- G	ældsfor- N	etto-	Heraf	netto
Valuta	værdipapirer	havender	pligtelser	position	afdækket	position
USD	37.324	17.463	(8.145)	46.642	0	46.642
EUR	58.125	59.796	(16.567)	101.354	0	101.354
GBP	0	0	(12)	(12)	0	(12)
NOK	0	0	(607)	(607)	0	(607)
JPY	0	304	0	304	0	304
DKK	8.456	3.467	(28.730)	(16.807)	0	(16.807)
Øvrige valutaer	0	0	(1.207)	(1.207)	0	(1.207)
31.12.2010	103.905	81.030	(55.268)	129.667	0	129.667

t.kr.	Likvider,
	deponerings- U					sikret
	konti og	Tilgode- G	ældsfor- N	etto-	Heraf	netto
Valuta	værdipapirer	havender	pligtelser	position	afdækket	position
USD	49.487	14.463	(8.016)	55.934	0	55.934
EUR	7.040	83.654	(397)	90.297	0	90.297
GBP	0	61	(11)	50	0	50
NOK	0	16	(601)	(585)	0	(585)
JPY	0	264	0	264	0	264
DKK	2.292	20.056	(186.609)	(164.261)	0	(164.261)
Øvrige valutaer	42	0	(657)	(615)	0	(615)
31.12.2009	58.861	118.514	(196.291)	(18.916)	0	(18.916)

	2010	2009
Egenkapitalens følsomhed over for valutakursudsving (t.kr.)
Indvirkning, hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end den faktiske kurs	(3.900)	(5.400)
Resultatets følsomhed over for valutakursudsving (t.kr.)
Indvirkning, hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end faktisk kurs	(3.900)	(5.400)

35. Finansielle risici og finansielle instrumenter (fortsat)

Renterisici

Som følge af afviklingen af akkvisitionslånet i moderselskabet kan koncernens renteeksponering primært henføres til rentebærende aktiver. En bevægelse i koncernens effektive rente på 1% vil påvirke moderselskabets indtjening før skat med ca. 1,0 mio. kr. pr. år.

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
		Renterisici:
		Resultatets følsomhed over for renteændring
+/- 800	+/- 1.000	Indvirkning, hvis den effektive rente +/- 1%	+/-1.200	+/- 300

En bevægelse i koncernens effektive rente på 1% vil påvirke koncernens indtjening før skat med ca. 1,2 mio. kr. pr. år.

Kreditrisici

Koncernens kreditrisici knyttet til finansielle aktiviteter svarer til de i balancen indregnede værdier. Koncernen vurderer løbende behovet for forsikring på enkeltdebitorer. Vurderingen baseres på den enkelte debitors nuværende og fremtidigt forventede engagement med koncernen.

Koncernens primære kreditrisiko er relateret til tilgodehavender fra salg. Der vurderes ikke at være særlige kreditrisici knyttet hertil, idet der i 2009 er etableret debitorforsikring på udvalgte debitorer. Koncernens likvidbeholdninger og deponeringer er placeret hos koncernens bankforbindelser, dog med en klar overvægt til koncernens hovedbankforbindelse.

Kapitalstyring

Koncernen vurderer løbende sammensætningen af kapitalstrukturen. Det er ledelsens vurdering, at finansieringen af koncernens fremtidige ekspansionsplaner kan gennemføres med kapitaludvidelsen gennemført i 2010 samt det nye bankengagement med Jyske Bank og pengestrømme fra driften..

Prioriteringen af de frie pengestrømme, som koncernen genererer, er først at afdrage på den rentebærende gæld i den takt, som den forfalder, og dernæst anvende frie pengestrømme til koncernens fortsatte ekspansion og udbytte til aktionærerne.

Ved udgangen af 2010 udgjorde egenkapitalens andel af de samlede passiver 82,7% (2009: 54,3%) i moderselskabet. Den realiserede egenkapitalforrentning for 2010 udgjorde 19,6% (2009: 24,3%). Ledelsen vurderer, at koncernen fortsat er velkonsolideret, hvilket vurderes at være nødvendigt.

Det er koncernens politik, at aktionærerne skal opnå et afkast af deres investering i form af kursstigning og udbytte, der overstiger en risikofri investering i obligationer.

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
138.593	0	Kreditinstitutter/bankgæld	17.281	152.949
(10.377)	(99.913)	Likvide beholdninger	(100.194)	(11.840)
0	0	Likvide beholdninger i aktiver bestemt for salg	(7.474)	(61.904)
(48.484)	(2.250)	Andre langfristede tilgodehavender	(2.250)	(48.484)
79.732	(102.163) N	ettorentebærende gæld	(92.637)	30.721
268.047	433.837 E	genkapital	442.093	300.617
0,3	(0,2) F	inansiel gearing	(0,2)	0,1

Den finansielle gearing kan pr. balancedagen opgøres således:

I løbet af 2010 har koncernen indfriet akkvisitionslånet, som blev optaget i 2008. I august 2010 er der indgået en ny bankaftale med Jyske Bank som giver koncernen øget fleksibilitet via et 3-årig"committet" virksomhedslån på op til 205 mio. kr. fordelt på drifts-, garanti- og anlægsfaciliteter. På det etablerede virksomhedslån er tilknyttet "covenants", som relaterer sig til koncernens fremtidige NRG/EBITDA og soliditetsgraden.

Likviditet

Pengestrøm fra driften har været positiv og pengestrøm fra investering og finansiering har været negativ. Samlet har årets pengestrøm for koncernen været positiv. På koncernniveau var en fri likviditet på 107,7 mio. kr. Af koncernens fri likviditet tilhører 7,5 mio. kr. Cemat70 S.A. Ledelsen vurderer, at denne likvide beholdning samt de nuværende driftskreditter giver et tilstrækkeligt kapitalberedskab. På balancedagen i 2009 havde moderselskabet et nettotræk på 4,0 mio. kr., mens der på koncernniveau var 73,7 mio. kr. Af koncernens fri likviditet tilhørte 61 mio. kr. Cemat 70 S.A.

36. Honorar til generalforsamlingsvalgt revision

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
520	520	Deloitte, revision årsrapport	762	1.045
26	85	Deloitte, skatterådgivning	85	26
3	0	Deloitte, andre erklæringer med sikkerhed	90	0
1.226	1.159	Deloitte, andre ydelser end revision	1.439	1.714
1.775	1.764 I	alt	2.376	2.785

37. nærtstående parter

Koncernen har ingen nærtstående parter med kontrol.

Koncernen har følgende nærtstående parter:

• Cemat Silicon S.A., datterselskab i Polen
• Cemat70 S.A., datterselskab i Polen
• Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård, Ejes af aktionær og næstformand af bestyrelsen
• Frost Invest A/S, ejes af medlem af bestyrelsen
• CCMA Holding ApS, ejes af medlem af bestyrelsen

Koncernen har haft transaktioner med følgende nærtstående parter i 2010:

• Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård
• Cemat Silicon S.A., Polen
• Cemat70 S.A., Polen

Næstformand i moderselskabets bestyrelse, Eivind Dam Jensen, er administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i ejendomsaktieselskabet Bangs Gård, der ejer moderselskabets lokaliteter i Frederikssund.

38. Transaktioner med nærtstående parter

Moderselskab			Koncern
2009	2010	t.kr.	2010	2009
1.438	1.910	Husleje, Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård	1.910	1.438
70.904	73.580	Dattervirksomheder, salg af varer	0	0
93.389	113.523	Dattervirksomheder, køb af varer	0	0
310	980	Dattervirksomheder, renteindtægter	980	0
166.041	189.993 I	alt	2.890	1.438
2.250	2.250	Depositum Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård	2.250	2.250
(393)	(245)	Husleje m.m., Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård	(245)	(393)
24.547	36.695	Dattervirksomheder, udlån	0	0
34.777	0	Dattervirksomheder, debitortilgodehavende	0	0
(36.144)	(7.371)	Dattervirksomheder, kreditorudestående	0	0
25.037	31.329 M	ellemværender i alt	2.005	1.857

Øvrige ledelsesvederlag m.v. er særskilt oplyst i tilknytning til note 4, personaleomkostninger. Alle transaktioner med nærtstående parter er gennemført på markedsmæssige vilkår.

39. Aktionærforhold

Moderselskabet har registreret følgende aktionærer med mere end 5% af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi:

Aktionærsammensætning	Antal K	apital K	apital S	temmer
pr. 31. december 2010	aktier	kr.	%	%
EDJ-Gruppen
Bangs Gård, Torvet 21,
6701 Esbjerg, Denmark	63.439.811	15.859.952,75	12,2	12,2

40. Bestyrelse og direktion

Topsil Semiconductor Materials A/S' bestyrelses- og direktionsmedlemmer besidder aktieposter i Topsil Semiconductor Materials.

	Aktiebesiddelse nominelt
t.kr.	2010	2009
Aktier (egne og nærtstående*)
Bestyrelsesformand Jens Borelli-Kjær	272	218
Næstformand Eivind Dam Jensen (EDJ-Gruppen)	15.860	15.766
Bestyrelsesmedlem Jørgen Frost	41	33
Bestyrelsesmedlem Ole Christian Andersen**	0	54
Bestyrelsesmedlem Trine Schønnemann	31	21
Bestyrelsesmedlem Leif Jensen	157	192
Adm. direktør Keld Lindegaard Andersen	711	819
Logistik, Salgs- og Marketingdirektør Jørgen Bødker	729	527
I alt	17.801	17. 630

* Nærtstående er ledelsens nærmeste familie og selskaber, hvori der indtages ledelsesmæssige funktioner.

** Trådt ud af bestyrelsen den 28. april 2010.

41. Begivenheder efter balancedagen

1. januar 2011 underskrev Topsil købsaftale med Frederikssund Kommune om overtagelse af byggegrund til opførelse af ny fabrik til produktion af ultrarent silicium (FZ-silicium), godt syv kilometer syd for den nuværende adresse.

Foruden selve byggeopstarten af den nye fabrik, vil Topsils aktiviteter i 2011 være koncentreret om eksekvering af en række af de planer og processer, som skal sikre en løbende driftsoptimering og en effektiv overgang til det nye produktionsflow, når fabrikken tages i brug medio 2012. Det indebærer indsættelse af diverse produktionsudstyr, samt ansættelse af nye operatører i løbet af 2011, dels for at understøtte væksten, dels for at kunne varetage produktion af ultrarent silicium på to lokationer i en overgangsfase.

Der er ikke indtrådt yderligere væsentlige begivenheder efter balancedagen.

42. Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 22. marts 2011 godkendt nærværende årsrapport til offentliggørelse. Årsrapporten forelægges moderselskabets aktionærer til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 14. april 2011.

Detektor	En detektor er en teknisk anordning til detektion af et objekt eller en kendsgerning.
Halvlederkomponent	(semiconductor) Grundstoffet silicium er en halvleder. Halvledermaterialer kan være både elektrisk ledende og isolerende, hvilket er den egenskab, der gør at materialer kan anvendes til elektroniske komponenter.
IGBT	(Insulated Gate Bipolar Transistor) Elektronisk komponent, der tænder og slukker for strømforsyning.
Infrarød	Langbølget lys/varmestråling.
Ingot	Den engelske betegnelse for siliciumstang.
IPD	(Integrated Passive Device) Integrerede passive komponenter bruges både i digitale og RF applikationer, herunder til mobiltelefoner, radarsystemer og trådløse netværk.
Lean	Lean tager udgangspunkt i produktionsopgaver, der løses i faste og mekaniske processer. Det vil sige samlebåndsarbejde, automatiseringer, og intern struktur. Konceptet er udviklet af Toyota i 1960erne med henblik på at kunne forenkle og effektivisere produk tionsprocessen.
Ledningsnettet	Strøm føres til 240 V stikkontakten gennem ledningsnettet.
MEMS	(Micro Electro-Mechanical Systems) MEMS systemer kan ses som en udvidelse af almindelig mikroelektronik, med både en mekanisk og en elektrisk funktion. Et eksempel på en MEMS sensor er en airbag sensor til en bil, som overvåger bilens acceleration og giver et signal, når airbag'en skal affyres. Den kan fremstilles ved anvendelse af silicium teknologi. Når der yderligere inkluderes optiske egenskaber, taler man om MOEMS.
Monokrystallinsk	Énkrystallinske atomer samlet i symmetrisk krystalgitter, f.eks. diamant.
Optoelektronik	Optoelektronik omfatter elektroniske komponenter der detekterer, udsender eller på anden måde anvender lys og optiske fænomener.
Polysilicium	Råmateriale til produktion af énkrystal-silicium.
Puller	Den engelske betegnelse for maskiner til bearbejdning af CZ eller FZ silicium.
RF Elektronik	(Radio Frequency Electronics) RF Elektronik er indarbejdet i næsten alt, der udsender eller modtager en radiobølge , og omfatter eksempelvis mobiltelefoner, radioer, WiFi og walkie talkies.
SEMI	Semiconductor Equipment and Materials International – brancheorganisation, www.semi.org.
Smart power	Smart power dækker over den igangværende modernisering, effektivisering samt gennemtænkning af energiforsyningen og -forbruget.
Tyristor	Elektronisk komponent, som tænder for energi. Komponenten har meget lavt energitab.
Wafer	Den engelske betegnelse for siliciumskive.
Yole Developpement	Uafhængig analysevirksomhed inden for halvlederindustrien, www.yole.fr.

Topsil Semiconductor Materials A/S

Linderupvej 4 3600 Frederikssund Telefon: 47 36 56 00 Telefax: 47 36 56 01 E-mail: topsil@topsil.com www.topsil.com

CVR nr: 24 93 28 18