AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

CBRAIN

Regulatory Filings Nov 26, 2020

3395_iss_2020-11-26_abc08ee9-f40e-4b8a-a38c-93ff02ced3bc.html

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

cBrain vinder første projekt i Sydamerika

cBrain vinder første projekt i Sydamerika

Fondsbørsmeddelelse nr. 23/2020

cBrain vinder første projekt i Sydamerika

København, 26. november 2020

cBrain har vundet et udbud og påbegyndt arbejdet på et projekt i Guyana. cBrain skal rådgive omkring digitalisering af myndighedsprocesser relateret til overvågning og regulering af international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

cBrain gennemfører for tiden et større projekt hos Miljøstyrelsen i Danmark, hvor cBrain hjælper med at digitalisere et stort antal fagprocesser på tværs af fagområder som tilskudsadministration, tilsyn og afgørelser.

En af de konkrete digitale løsninger, som cBrain har leveret til Miljøstyrelsen, understøtter styrelsens arbejde i forbindelse med den internationale CITES-konvention til kontrol af handlen over landegrænser med vilde dyr og planter (“Washington konventionen”). Målet er kun at tillade en bæredygtig handel, det vil sige, at man ikke fjerner mere fra bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære.

FN kårede i sommer Danmark, som verdens førende nation inden for E-government, og samtidig bliver Danmark anset som en af verdens førende nationer inden for klima og miljø.

Rådgivningsprojektet i Guyana trækker på cBrains ekspertise, som leverandør af digitale løsninger til den offentlige sektor, samt den specialviden omkring digitalisering inden for miljøområdet, som cBrain har opbygget gennem samarbejdet med Miljøstyrelsen, herunder CITES.

Projektet i Guyana er dermed et godt eksempel på, hvordan et samarbejde mellem danske myndigheder og private virksomheder kan udvikle knowhow og løsninger med eksportpotentiale, ikke mindst når det sker med afsæt i en stærk dansk styrkeposition på tværs af områder som offentlig digitalisering og miljø.

Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

Vedhæftet fil

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.