cBrain har indgået en samarbejdsaftale med Erhvervsstyrelsen med henblik på at
integrere F2 med Virk's såkaldte blanketmotor. Blanketmotor anvendes som
grundlag for den offentlige virksomhedsportal Virk.dk.
Ved at kombinere blanketmotoren med F2 sags- og procesunderstøttelse, tilbydes
de styrelser og institutioner, som bruger Virk.dk til indberetning fra
virksomheder, hermed en ny måde at understøtte og optimere sagsbehandlingen
digitalt hele vejen fra selvbetjening til sagsafslutning.
Det er endvidere aftalt, at cBrain skal levere en digital understøttelse til
brug for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af eksportansøgninger.
Eksportansøgninger indberettes via Virk.dk, og hermed vil den nye integration
blive demonstreret i praksis.
Per Tejs Knudsen, CEO