Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

CBRAIN Regulatory Filings 2015

Feb 6, 2015

Preview isn't available for this file type.

Download source file

cBrain har vundet et CRM-udbud fra Statsforvaltningen og skrevet kontrakt om
leverance af ny softwareløsning til understøttelse af mødebooking.

Det nye mødebookingsystem skal anvendes i forbindelse med indkaldelse af
borgere til møder i Statsforvaltningen, eksempelvis i forbindelse med møder med
forældre omkring samvær, forældremyndighed og bopæl (forældreansvarslovens
område). Det er målet med det nye system at automatisere mødebookingprocessen
mest muligt for derved at højne kvaliteten i mødebookingerne og generelt gøre
arbejdet lettere for medarbejderne uanset, om man er visitator, mødebooker,
mødeafholder eller ledelse.

I starten af januar gik Statsforvaltningen i drift på cBrains F2 sags- og
dokumenthåndteringsystem, og det nye mødebookingsystem, som understøtter en
række fagprocesser, vil blive tæt integreret med F2.

En stor del af cBrains omsætning til den offentlige sektor er baseret på
rammeaftaler med SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S). Tidligere
var cBrain kun udvalgt indenfor ESDH-området, men i september 2013 annoncerede
cBrain, at cBrain nu også var udvalgt som leverandør på SKI 02.18-rammeaftaler
indenfor CRM-området.

Kontrakten med Statsforvaltningen er cBrains første aftale på SKI 02.18
CRM-aftalen. Aftalen er derfor vigtig for cBrain, fordi den åbner et nyt
marked, som leverandør af CRM-løsninger til offentlige myndigheder, herunder
både nye kunder som eksisterende kunde.

Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

     Anne Dorthe Hermansen, [email protected] + 45 40118608