Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

CBRAIN Regulatory Filings 2014

Oct 28, 2014

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Energistyrelsen har indgået aftale med cBrain om leverance af F2 sags- og
dokumenthåndteringssystem.

Som led i selskabets vækstplan søger cBrain at etablere en stærk
hjemmemarkedsposition med særlig fokus på offentlig sektor. cBrain har som mål
at blive en af de foretrukne og førende leverandører til den danske
centraladministration, og cBrain har i første omgang haft fokus på
ministeriernes departementer, hvor foreløbig 9 ministerier har indført F2.

Gennem de seneste år har cBrain imidlertid videreudbygget F2 med en række
moduler, som gør det muligt også at understøtte de særlige behov, vi har set i
styrelser og institutioner samt på tværs af myndigheder i samme koncern. Den
nye aftale om leverance af F2 til Energistyrelsen, sammenholdt med at cBrain
tidligere i år har annonceret tilsvarende aftaler med både Erhvervsstyrelsen,
Statsforvaltningen, IT-Universitetet samt Grønlands Selvstyre, underbygger
således, at cBrain fortsat udbygger sin succes som leverandør til styrelser,
institutioner og koncerner.

Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

     Anne Dorthe Hermansen, [email protected] + 4540118608