Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

CBRAIN Regulatory Filings 2011

Jun 24, 2011

3395_iss_2011-06-24_ef0d5095-bdb2-4d75-a3e4-35cdd78adce0.pdf

Regulatory Filings

Open in viewer

Opens in your device viewer

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 7/2011

Beskæftigelsesministeriets departement indfører cBrain F2 sagsbehandlingssystem

København 24 Juni 2011. cBrain har indgået aftale med Beskæftigelsesministeriets departement om leverance af et nyt elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH) til departementet. Leverancen baseres på cBrains sagsbehandlingssystem, kaldet cBrain F2, som gør det muligt for ministeriet at slippe papiret og arbejde fuldt digitalt.

cBrains sagbehandlingssystem F2 anvendes allerede i departementerne i Klima- og Energiministeriet, Socialministeriet samt Transportministeriet. Og cBrain F2 er under implementering i Miljøministeriets departement, så Beskæftigelsesministeriet er således det 5. departement, som indfører cBrain F2 standardsystemet.

Beskæftigelsesministeriet har ligesom Miljøministeriet, og Klima- og Energiministeriet, valgt at hoste F2-løsningen hos Statens IT.

I april modtog Klima- & Energiministeriet og Transportministeriet digitaliseringsprisen år 2011 for deres implementering af cBrains F2-løsning. Digitaliseringsprisen gives til en myndighed, som har implementeret en digital løsning, der har givet en markant effektiviseringsgevinst.

cBrain ser et stort marked for F2-produktlinien, ikke mindst inden for den offentlige sektor, hvor myndigheder investerer i nye digitale værktøjer for at opnå yderligere effektivisering. Den nye aftale med Beskæftigelsesministeriet styrker cBrains muligheder for at udnytte dette marked.

Med venlig hilsen Per Tejs Knudsen CEO

Yderligere information: Anne Dorthe Hermansen, IR Telefon: 40118608 e-mail: [email protected]