AI assistant
CBRAIN — Regulatory Filings 2009
Jan 29, 2009
3395_iss_2009-01-29_5f6d8567-4004-4d6b-963d-c81099729122.pdf
Regulatory Filings
Open in viewerOpens in your device viewer
FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 1/2009
cBrain indgår aftale med Transportministeriet om forberedende ESDH-projekt
København, 29. januar 2009. cBrain har indgået aftale med Transportministeriets om et forprojekt, som skal forberede en implementering af cBrains ESDH-løsning ("Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering") i Transportministeriets departement. cBrain har, som et led i aftalen, forpligtet sig til at levere cBrains ESDH-løsning til Transportministeriet i forlængelse af forprojektet.
cBrain har således inden for kort tid annonceret ESDH-aftaler med 2 ministerier, idet cBrain annoncerede en ESDH-aftale med Velfærdsministeriet departement i december 2008.
Det noteres endvidere, at Transportministeriet forventer at kunne genbruge den version af cBrains ESDHløsning, som også leveres til Velfærdsministeriet. Herved underbygger aftalen med Transportministeriet cBrains målsætning om at kunne tilbyde et nyt standard ESDH-produkt, som uden omfattende tilpasninger kan anvendes bredt i den danske centraladministration.
Med venlig hilsen Per Tejs Knudsen CEO
Yderligere information:
Anne Dorthe Hermansen, Ansvarlig for investor relations Telefon: 40118608 e-mail: [email protected]