AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

CBRAIN

Interim / Quarterly Report Aug 23, 2018

3395_ir_2018-08-23_c69e4036-09ac-4faf-96b9-a96023919f06.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Delårsrapport 2018

Periode: 01.01.2018-30.06.2018

VÆKST I SALG AF SOFTWAREABONNEMENTER OG ØGET EKSPORT

Ledelsesberetning

RESUME

cBrain ser en fortsat god udvikling i selskabets vækstplan. Regnskabet for 1. halvår 2018 viser en omsætning på 38,8 mio kroner, mod en omsætning på 39,7 mio kroner i 1. halvår 2017, svarende til omsætningsnedgang på 2%. Dette skyldes imidlertid en markant lavere omsætning af timeydelser, som er faldet med 17%, mens omsætningen i cloud services er steget med 32%. Hertil kommer, at eksporten i 1. halvår 2018 udgør 8% af omsætningen, hvilket er særdeles tilfredsstillende.

Faldet i salg af timeydelser skyldes bl.a. forårets overenskomstforhandlinger (OK18), som forsinkede projekter med en række fagforeninger og myndigheder, samt betydelige engangsinvesteringer i forbindelse med den nye persondataforordning og omlægning til salg til softwareabonnementer.

cBrain vinder fortsat markedsandele og har i 1. halvår annonceret en række nye kunder, både i Danmark og internationalt. Internationalt har cBrain endvidere annonceret en aftale med myndighederne i de Forenede Arabiske Emirater om, at F2 bliver udbudt som en national cloud service.

cBrain forventer, at timesalget vil være tilbage på normalt niveau i 2. halvår 2018, samtidig med at der forventes en fortsat god vækst i salg af software og softwareabonnementer. cBrain fastholder således sine forventninger til året med en samlet omsætningsvækst på 15-17% og en indtjening (EBT) på 5-10%.

HOVED OG NØGLETAL

For koncernen

2018 2017 2016 2017 2016 2015
1. halvår 1. halvår 1. halvår
Resultat (1.000 kroner)
Omsætning 38.788 39.686 38.591 80.570 71.805 68.679
Resultat af primær drift -1.317 5.966 9.838 8.823 11.091 16.640
Afskrivninger -5.228 -4.284 -4.095 -8.893 -8.077 -7.067
Finansielle poster -92 -110 -124 -245 -191 -169
Periodens resultat før skat -1.409 5.856 9.720 8.576 10.900 12.813
Balance (1.000 kroner)
Likvide beholdninger 26.749 34.727 46.189 34.272 37.302 39.959
Debitorer 21.012 23.468 16.358 24.762 24.594 18.388
Aktiver i alt 100.531 100.496 91.989 102.604 98.978 84.877
Egenkapital 81.622 83.308 70.006 85.060 80.384 64.392
Regnskabsrelaterede
nøgletal1)
Omsætningsvækst -2% 3% 5% 12% 5% 25%
Overskudsgrad -4% 15% 25% 11% 15% 24%
Afkastningsgrad -3% 12% 21% 9% 11% 17%
Likviditetsgrad 478% 658% 405% 667% 559% 399%
Egenkapitalandel (soliditet) 81% 83% 76% 83% 81% 76%
Egenkapitalforrentning -2% 14% 28% 8% 12% 22%
Aktierelaterede nøgletal
Indre værdi per aktie 4,1 4,2 3,5 4,25 4,02 3,22
Aktuelt og udvandet -0,06 0,24 0,49 0,33 0,43 0,64
resultat per aktie
Antal aktier, per 31/12 20 mio 20 mio 20 mio 20 mio 20 mio 20 mio

Delårsrapporten er ikke revideret, og der er ikke foretaget review.

Noter

1. De anførte nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2015"

KOMMENTAR TIL HOVEDTAL

Regnskabet viser en omsætning på 38,8 mio kroner i 1. halvår 2018, mod en omsætning på 39,7 mio kroner i 1. halvår 2017, svarende til omsætningsnedgang på 2%.

Regnskabet viser at omkostningerne er vokset fra 33,9 mio kroner i 1. halvår 2017 til 40,2 mio kroner i 1. halvår 2018, svarende til en vækst i omkostninger på 18%. Som følge heraf viser regnskabet et underskud på 1,4 mio kroner i 1. halvår 2018 mod et overskud i 1 halvår 2017 på 5,8 mio kroner.

Den lavere omsætning skyldes, at salg af timeydelser er faldet med 17% fra 21,7 mio kroner i 1. halvår 2017 til 18,0 mio kroner i 1. halvår 2018. Timesalget udgør således 46% af omsætningen i 1. halvår 2018, hvor timesalget udgjorde 55% af omsætningen i 1. halvdel 2017.

Antallet af medarbejdere i konsulentgruppen er imidlertid øget markant i samme periode. Når der på trods af øgede ressourcer alligevel ses et fald i timesalget skyldes det flere forhold.

Forårets overenskomstforhandlinger (OK18) betød en kortere opbremsning i forbindelse med en række projekter hos både fagforeninger og myndigheder, samtidig med at der er brugt en del intern tid i forbindelse med understøttelse af den nye persondataforordning.

Parallelt hermed har cBrain i foråret besluttet at gennemføre en række engangsinvesteringer, i form af interne timer, med henblik på at understøtte og accelerere selskabets omlægning af forretningsmodellen til salg af softwareabonnementer (cloud services).

Regnskabet viser således, at salg af cloud services er steget med 32% fra 1. halvår 2017 til 1. halvår 2018, hvilket er en særdeles tilfredsstillende udvikling, da netop omlægning til salg af cloud services er et centralt element i selskabets vækstplan.

Samtidig viser regnskabet, at den internationale omsætning udgør 3,1 mio kroner i 1. halvår 2018, svarende til 8% af omsætningen. Dette er også særdeles tilfredsstillende, og cBrain har tidligere offentliggjort, at selskabet forventer en eksportandel på 10% af omsætningen for hele året. Det noteres i den forbindelse, at den samlede eksport for hele 2017 udgjorde i alt 3,7 mio kroner, hvorfor cBrain forventer mindst en fordobling af eksporten fra 2017 til 2018.

Når regnskabet viser en vækst i omkostninger på 18% fra 1. halvår 2017 til 1. halvår 2018, skyldes dette primært nye ansættelser i cBrains konsulentafdeling, som leverer hjælp til implementering, uddannelse og support i forbindelse med selskabets software.

Det er et mål, at en stigende andel af denne type ydelser vil blive varetaget af samarbejdspartnere, specielt internationalt, i takt med at cBrain vokser. Dette kræver imidlertid, at cBrain kan understøtte og uddanne partnere, hvorfor cBrain er i gang med at udbygge og udvikle selskabets konsulentenhed, så enheden har ressourcer til at understøtte både egne direkte kunder og partnere.

cBrain har tidligere offentliggjort, at selskabet har vundet en række udbud hos en stor tysk myndighed i Berlin, baseret på cBrains F2 produkt.

cBrain har etableret egen organisation i Berlin, bl.a. med henblik på at understøtte disse leverancer. Dette arbejde sker imidlertid i tæt samarbejde med IBM i Tyskland, idet IBM i Tyskland har etableret en konsulentenhed, med speciale i F2, der arbejder parallelt med cBrains konsulenter hos kunden.

cBrain forventer, som led i selskabets internationale vækstplan, at fortsætte udbygning af selskabets konsulentenhed, med deraf yderligere øgede omkostninger i 2. halvår 2018. Men samtidig forventer cBrain, at salget af timeydelser vil være tilbage på et højere niveau i 2. halvår 2018, mens både salg af softwarelicenser og ikke mindst softwareabonnementer/cloud services vil blive øget betydeligt. På den baggrund fastholdes forventningerne til regnskabsåret 2018 med en samlet omsætningsvækst på 15-17% og en indtjening (EBT) på 5-10%.

Det noteres i den forbindelse, at cBrain har en solid økonomisk styrke. Selskabets har således reelt ingen gæld og betydelige frie reserver i form af likvide midler, med en likviditetsgrad på 478% og soliditet (egenkapital) på 81%.

LEDELSESBERETNING

cBrain har udviklet og markedsfører to softwareprodukter: F2, som er et digitalt produktionssystem bygget til offentlige myndigheder, og M4, som er en digital platform bygget til fagforeninger.

Markedet for digitale løsninger til den offentlige sektor udgør et af verdens største forretningsområder. cBrain estimerer således, at den amerikanske centraladministration i 2017 indkøbte IT for over 500 milliarder kroner, og cBrain estimerer, at det offentlige marked, som selskabet retter sig mod i Danmark, alene repræsenterer et årligt indkøb på 2-4 milliarder kroner.

cBrain har etableret en markant referenceposition i Danmark, hvor over 50 myndigheder nu baserer deres produktion på F2-standardproduktet. Dette omfatter mere end halvdelen af de danske departementer samt mere end 25 styrelser/institutioner, og kundelisten omfatter bl.a. Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriets koncern.

Samtidig er Danmark for 5. år i træk placeret på en førsteplads i det europæiske DESI-indeks (Digital Economy and Society Index), og Danmark er netop blevet udnævnt til verdens førende nation i FN's globale E-government survey (2018).

På denne baggrund har cBrain besluttet, baseret på F2 og selskabets danske referenceposition, at investere i en ambitiøs international vækstplan. Dette sker i tæt samarbejde med Eksportrådet og Udenrigsministeriets lokale repræsentationer i form af ambassader og konsulater.

cBrain kan notere en fortsat rigtig god udvikling i 1. halvår 2018, både i Danmark og internationalt.

cBrain vinder fortsat markedsandele og har i 1. halvår 2018 annonceret en række nye kunder både i Danmark og internationalt. Internationalt har cBrain endvidere annonceret en aftale med myndighederne i de Forenede Arabiske Emirater om, at F2 bliver udbudt som en national cloud service.

Danmark

På det danske marked vinder cBrain fortsat markedsandele, hvor mere end 50 myndigheder nu baserer deres produktion på F2.

I starten af året oplyste cBrain, at Udlændinge- og Integrationsministeriet havde valgt at anskaffe F2 som ESDH-system til ministeriets nye organisatoriske enhed, Nationalt ID-Center.

I februar oplyste cBrain, at selskabet har indgået aftale om leverance af F2 til Skatteministeriets nye Udviklings- og Forenklingsstyrelse. Hermed har cBrain annonceret sin tredje aftale om leverance af F2 baserede løsninger til myndigheder indenfor Skatteministeriets koncern. Tidligere har cBrain således annonceret en aftale omkring leverance af en F2-baseret løsning til refusion af udbytteskat samt en aftale omkring leverance af F2 til Skatteministeriets departement.

I juni oplyste cBrain, at selskabet har indgået aftale om leverance af F2 til Søfartsstyrelsen. Hermed har cBrain annonceret sin anden aftale om leverance af F2-baserede løsninger til styrelser indenfor Erhvervsog Vækstministeriets koncern. Tidligere har cBrain således annonceret en aftale omkring leverance af en F2-baseret løsning til Erhvervsstyrelsen.

De 3 aftaler i foråret viser således, at cBrain med succes formår at vinde nye aftaler og dermed markedsandele inden for de koncerner, hvor F2 i forvejen er implementeret.

I foråret har cBrain endvidere brugt en del ressourcer på at implementere F2 i Finansministeriets koncern og Folkekirken.

I 2017 oplyste cBrain, at selskabet havde indgået aftale om leverance af F2 til Finansministeriets koncern, herunder Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Statens Administration og Statens IT. Leverancen til Finansministeriets koncern er nu gennemført succesfuldt og på kun 8 måneder. Dette er hurtigt, sammenlignet med traditionelle konkurrende løsninger, og det underbygger, at cBrain har en konkurrencefordel, som leverandør af et 100% standardprodukt.

I 2017 oplyste cBrain endvidere, at selskabet har indgår aftale med Folkekirken om leverance af F2, herunder både departement, stifter og provstier. Denne leverance skrider planmæssigt frem og forventes afsluttet i efteråret 2018.

Internationalt

cBrain arbejder, i samarbejde med Eksportrådet og Udenrigsministeriets lokale repræsentationer, på tværs af en række lande, ligesom cBrain udbygger sin internationale organisation. cBrain har således nu lokale konsulenter i USA, UK, Tyskland og Emiraterne.

I starten af året oplyste cBrain, at selskabet har indgået aftale med konsulentfirmaet Tesla Government omkring implementering af cBrains F2 model og software.

Parallelt hermed har cBrain bygget og installeret F2 som en cloud service i USA, baseret på AWS (Amazon Web Services). Tesla Government har implementeret F2 internt, baseret på denne service, og cBrain kan dermed notere, at selskabet i foråret har formået at etablere og driftsætte den første kørende cloudinstallation i USA.

I efteråret 2017 gennemførte cBrain en række markedsundersøgelser i Canada, hvilket omfattede møder med et antal myndigheder i Ottawa og Toronto. I forlængelse heraf har cBrain valgt at påbegynde markedsføring af F2 i Canada.

Dette sker i tæt samarbejde med generalkonsulatet i Toronto, som bl.a. understøtter cBrains aktiviteter med dedikerede ressourcer. Denne indsats har foreløbig ført til et første forprojekt hos en offentlig myndighed i Toronto, som er gennemført med succes.

I april kunne cBrain oplyse, at selskabet har vundet sit tredje udbud i Tyskland. Der er tale om leverance af en F2-løsning til yderligere en afdeling i en stor myndighed i den tyske centraladministration i Berlin.

Af konkurrencemæssige årsager ønsker cBrain ikke at offentliggøre navnet på kunden. Men ordren er vigtig for cBrain, fordi den underbygger, at cBrain er ved at komme ind på det tyske marked, og parallelt med ordren har cBrain således udbygget sin lokale organisation i Berlin. Leverancen til den tyske myndighed sker i samarbejde med IBM Tyskland.

I maj måned oplyste cBrain, at selskabet har vundet et offentligt udbud i UK og indgået kontrakt med University of Bristol om leverance af F2 som ny digital platform. F2 leveres som en cloudløsning, og F2 skal understøtte universitets administrative processer, herunder både ledelsessekretariatet, forskningsområdet og uddannelsesdivisionen. University of Bristol er en af de mest populære og succesfulde universiteter i UK, og universitet opnåede i 2018 en position blandt verdens 50 bedste universiteter på QS World University Rankings-listen.

University of Bristol er den første internationale, men den 5. uddannelsesorganisation, som har valgt F2 som digital platform, idet 4 danske uddannelsesinstitutioner, IT Universitetet i København, University College Lillebælt, Metropol University College og Roskilde Universitet, tidligere har valgt F2.

I april annoncerede cBrain, at cBrain FZE (Free Zone Entity) er blevet registreret som juridisk enhed i den nye Sharjah Research Technology and Innovation Park, beliggende i emiratet Sharjah i de Forenede Arabiske Emirater. Sharjah Research Technology and Innovation Park er en ny frizone, som emiratet Sharjah udvikler i samarbejde med universiteterne i Sharjah, og cBrain FZE er det første selskab, som er blevet registreret i den nye frizone.

cBrain noterer, at myndighederne i de Forenede Arabiske Emirater har stor fokus på digitalisering af interne processer og offentlige services. Ved at etablere cBrain FZE i den nye frizone er det nu muligt at tilbyde cBrains F2 software, best practice metoder og relaterede services til den offentlige sektor på tværs af de Forenede Arabiske Emirater.

I forlængelse heraf, kunne cBrain i starten af juli annoncere, at cBrain har indgået en aftale med den nationale myndighed for telekommunikation i Emiraterne, UAE Telecommunications Regulatory Authority (TRA), om at udbyde F2 som en cloud service i de Forenede Arabiske Emirater.

TRA har etableret en digital markedsplads. Formålet med den nye markedsplads er at udbyde cloudbaserede løsninger, som understøtter hurtig og effektiv digital transformation til de nationale myndigheder i de Forenede Arabiske Emirater, i et professionelt og sikkert IT-miljø. Med F2 tilbydes de

offentlige myndigheder i Emiraterne en hurtig og effektiv tilgang til digital transformation baseret på best practices.

cBrain planlægger, i samarbejde med TRA, en række markedsføringsaktiviteter i efteråret, med henblik på at præsentere og udbrede F2 i de Forenede Arabiske Emirater.

FORVENTNINGER

cBrain fastholder de tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2018 med en omsætningsvækst på 10-15% og en indtjening (EBT) på 5-10%.

RISIKOFORHOLD

Hvad angår risikofaktorer er der ikke sket væsentlige ændringer siden aflæggelse af årsrapport 2017, hvorfor der henvises til årsrapporten for beskrivelse af risikofaktorer.

OVERSIGT OVER FONDSBØRSMEDDELELSER 2018

04.07.2018 - cBrain tilbyder F2 på den nationale markedsplads i Emiraterne

25.06.2018 Søfartsstyrelsen indgår aftale om leverance af F2 sags- og dokumenthåndtering

22.05.2018 University of Bristol indgår aftale med cBrain

23.04.2018 cBrain etablerer sig i Sharjah

18.04.2018 Referat af ordinær generalforsamling 2018

18.04.2018 Q1 meddelelse: cBrain forventer fordobling af eksporten i 2018

16.04.2018 cBrain vinder sit tredje udbud i Tyskland

10.04.2018 Information omkring offentligt udbud i UK

22.02.2018 cBrain indgår aftale med Skatteministeriets nye Udviklings- og Forenklingsstyrelse

22.02.2018 Årsrapport 2017 - Stigende omsætningsvækst

05.02.2018 Konsulentfirma i Washington indgår aftale om F2 pilotprojekt

02.02.2018 Det nye nationale ID-center indfører F2

LEDELSESPÅTEGNING

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar til 30. juni 2018 for cBrain A/S.

Delårsrapporten, der ikke er revideret og reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" som er godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2018 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme i regnskabsåret 1. januar til 30. juni 2018.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse over udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for koncernens finansielle stilling som en helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står over for.

København, den 23. august 2018 Direktion: Per Tejs Knudsen Thomas Qvist CEO CTO Bestyrelse: Henrik Hvidtfeldt Mogens Flagstad Formand Peter Loft Per Tejs Knudsen Thomas Qvist

Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse 1. januar - 30. juni (koncern)

Resultatopgørelse (1.000 kr)

1. halvår 1. halvår
2018 2017 2017
Nettoomsætning 38.788 39.686 80.570
Direkte omkostninger -833 -720 -1.926
Andre eksterne omkostninger -7.737 -7.217 -15.341
Bruttoresultat 30.218 31.748 63.303
Personaleomkostninger
Ændring i igangværende udviklingsomkostninger
-33.121 -27.848 -58.121
for egen regning 6.813 6.351 12.534
Afskrivninger -5.228 -4.284 -8.893
Resultat af primær drift -1.318 5.966 8.823
Finansielle indtægter 2 0 7
Finansielle omkostninger -94 -110 -252
Periodens resultat før skat -1.409 5.856 8.576
Skat af årets resultat 309 -1.014 -1.899
Periodens resultat -1.100 4.841 6.677
Anden totalindkomst 0 0 0
Årets totalindkomst -1.100 4.841 6.677
Resultat per aktie og udvandet resultat per aktie -0,06 0,24 0,33

Balance pr. 30. juni (koncern)

Balance (1.000 kr)

1. halvår 1. halvår
2018 2017 2017
26.193 23.495 25.237
6.813 6.351 6.184
33.006 29.846 31.420
11.168 0 0
461 0 0
11.629 0 0
36 25 36
36 25 36
44.671 29.871 31.456
21.012 23.468 24.762
3.695 6.072 7.141
3.323 1.577 2.016
1.031 4.735 2.906
50 46 50
26.749 34.727 34.272
55.860 70.624 71.148
102.604
81.622 83.308 85.061
7.233 6.448 6.882
11.676 10.739 10.662
100.531 100.495 102.604
100.531 100.495

Egenkapitalopgørelse (1.000 kr)

Aktie
kapital
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
I alt
Egenkapital 1. januar 2018 5.000 77.861 2.200 85.061
Periodens resultat
Årets resultat 0 -1.100 0 -1.100
Anden totalindkomst 0 0 0 0
Transaktioner med ejerne:
Køb af egne aktier 0 -154 0 -154
Udbetalt udbytte 0 15 -2.200 -2.185
Transaktioner med ejerne i alt 0 -139 -2.200 -2.339
Egenkapital 30. juni 2018 5.000 76.622 0 81.622
Egenkapital 1. januar 2017 5.000 73.384 2.000 80.384
Periodens resultat
Årets resultat 0 4.841 0 4.841
Anden totalindkomst 0 0 0 0
Transaktioner med ejerne:
Løn udbetalt som aktier/uddelte
medarbejderaktier 0 70 0 70
Udbetalt udbytte 0 13 -2.000 -1.987
Transaktioner med ejerne i alt 0 83 -2.000 -1.917
Egenkapital 30. juni 2017 5.000 78.308 0 83.308

CBRAIN DELÅRSRAPPORT 2018

Pengestrømsopgørelse (1.000 kr)

1. halvår 1. halvår
2018 2017 2017
Drift:
Resultat før afskrivninger 3.910 10.250 17.716
Ændring i arbejdskapital 10.063 -3.899 -4.614
Løn udbetalt som aktier/uddelte medarbejderaktier 0 70 97
Renteomkostninger, betalt -94 -110 -251
Betalt selskabsskat -621 -549 -1.341
Pengestrøm fra driftsaktivitet 13.259 5.762 11.607
Investeringer:
Udviklingsprojekter -6.813 -6.351 -12.534
Anlægsaktiver -11.629 0 0
Pengestrøm fra investeringsaktivitet -18.443 -6.351 -12.534
Finansiering:
Køb af egne aktier -154 0 -145
Udbetalt udbytte -2.185 -1.987 -1.958
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -2.339 -1.987 -2.103
Nettepengestrømme -7.523 -2.576 -3.030
Likvider, primo 34.272 37.302 37.302
Likvider, ultimo 26.749 34.727 34.272

Note 1 – Delårsrapporten for 1. halvår 2018 aflægges i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU. Delårsrapporten aflægges endvidere i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporten for børsnoterede selskaber.

Regnskabspraksis er uændret i forhold til seneste koncern- og årsrapport.

Selskabet vurderer at den samlede effekt af implementeringen af IFRS 9 og IFRS 15 har været uvæsentlige.

SELSKABSOPLYSNINGER

Selskabet cBrain A/S
Dampfærgevej 30
2100 København Ø
Telefon:
Telefax:
Hjemmeside:
E-mail:
72 16 18 11
46 92 80 80
www.cbrain.dk
[email protected]
CVR-nr.:
Stiftet:
Hjemsted:
Regnskabsår:
24 23 33 59
1. september 1999
København
1. januar - 31. december
Bestyrelse Henrik Hvidtfeldt, formand
Mogens Trygve Lied Flagstad
Peter Loft
Per Tejs Knudsen
Thomas Qvist
Direktion Per Tejs Knudsen, CEO
Thomas Qvist, CTO
Revisor PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerskab
Strandvejen 44
2900 Hellerup

cBrain. The Process Company

SOFTWARE BUILT FOR GOVERNMENT

cBrain er en softwareingeniørvirksomhed med en solid softwareteoretisk baggrund. Vi hjælper med at skabe målbare effektiviseringsgevinster gennem digitalisering af forretnings- og vidensprocesser.

Vi har fortrinsvis kunder inden for både stat, region, kommune og organisationer. Det betyder, at vi ofte kan inspirere med utraditionelle løsninger ved at anvende ideer på tværs af traditionelle anvendelsesområder.

cBrain udvikler og leverer løsninger baseret på standardprodukterne F2 og M4, som gennem konfigurering og modellering kan understøtte alle væsentlige fagprocesser. Herved opnås både et højt niveau af fleksibilitet og et højt niveau af leverancesikkerhed, idet løsningerne er baseret på velafprøvet og testet standard software og komponenter og implementeringsmetoder

cBrain er noteret på Nasdaq Copenhagen. IR Kontakt: [email protected]

Læs mere på www.cbrain.com

UDVALGTE KUNDER

Offentlig sektor:

BaneDanmark Beskæftigelsesministeriet Bristol University Børne- og Socialministeriet Digitaliseringsstyrelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Erhvervsstyrelsen Finansministeriets koncern IT universitetet Kirkeministeriet og Folkekirken Liverpool City Miljø- og Fødevareministeriet Moderniseringsstyrelsen Professionshøjskolen Metropol Region Hovedstaden, Nord, Midt og Syd RUC Skatteministeriet SKAT Statsforvaltningen Statsministeriet Søfartsstyrelsen Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Udenrigsministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Organisationer:

Danmarks Lærerforening Dansk Socialrådgiverforening Dansk Psykolog Forening Djøf Farmakonomforeningen Forsikringsforbundet Gymnasieskolernes Lærerforening Lægeforeningen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.