Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

CBRAIN Interim / Quarterly Report 2007

Aug 30, 2007

3395_ir_2007-08-30_dcd06df7-3835-4908-a4c7-01a828dc7bca.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Delårsrapport for 1. halvår 2007

  1. august 2007

Omsætningsvækst på 70%. Indtjening (EBT) øges fra 11% til 13%

cBrain – the Process Company cBrain udfordrer den traditionelle anvendelse af IT gennem en innovativ design- og udviklingsmetode. En metode der tager direkte udgangspunkt i de processer og brugerroller i virksomheden, som softwaren skal understøtte, og hvor løsningerne baseres på softwarekomponenter. Det betyder, at cBrain kan tilbyde softwareløsninger, som kan leveres markant hurtigere og billigere end traditionelle softwareløsninger, og med en funktionalitet som direkte understøtter brugerne og virksomhedens reelle behov. cBrain tilbyder bl.a. løsninger inden for følgende 3 områder: Medlemsadministration & Service, Project Portfolio Management og Sagsbehandling. cBrains kunder omfatter: Carlsberg Indenrigsministeriet Rambøll Management DAB Integrationsministeriet SF Dansk Socialrådgiverforening Kirkeministeriet Skatteministeriet Det Danske Spejderkorps Kost og Ernæringsforbundet Socialdemokraterne Ergoterapeutforeningen Ny Alliance TDC kabel Ernst & Young PricewaterhouseCoopers Transport og Energiministeriet

Delårsrapport for 1. halvår 2007:

Omsætningsvækst på 70%. Indtjening (EBT) øges fra 11% til 13%

Resumé

Første halvår 2007 viser en omsætning på 11,0 mio. kroner, svarende til en omsætningsvækst på 70%, samt et resultat før skat på 1,7 mio. kroner, svarende til en overskudsgrad (EBT) på 13%. Ledelsen anser dette for meget tilfredsstillende.

cBrains bestyrelse har behandlet og godkendt selskabets rapport for 1. halvår 2007. Af rapporten fremgår blandt andet:

  • Omsætningen er vokset til 11,0 mio. kroner, mod 6,5 mio. kroner i samme periode sidste år, svarende til en omsætningsvækst på 70%.
  • Periodens resultat før skat er vokset til 1,7 mio. kroner mod 0,7 mio. kroner i samme periode sidste år. Dette svarer til en vækst i indtjening på 140%, mens overskudsgrad (EBT) er øget fra 11% til 13%.
  • cBrain præsenterede i forbindelse med børsnoteringen sin vækstplan, som er baseret på gensalg og genbrug af softwarekomponenter.

Dette opnås gennem etablering af en markedsposition inden for udvalgte løsningsområder, hvor grundlaget for positionen er:

  • o Referencekunder
  • o En løbende udvikling af løsninger i samarbejde med referencekunder
  • o En langsigtet skalering af selskabets aktiviteter gennem samarbejde med forretningspartnere

cBrain har i dag etableret sig som leverandør af løsninger inden for følgende 3 områder:

Løsningsområde Eksempler på kunder
Medlemsadministration og service Socialdemokraterne
Dansk Socialrådgiverforening
Det Danske Spejderkorps
Ergoterapeutforeningen
Kost og Ernæringsforbundet
Project Portfolio Management (PPM) PricewaterhouseCoopers
Ernst & Young
Note: PPM omfatter bl.a. dokumenthåndtering, Rambøll Management
projektintranet og ressourcestyring Transport og Energiministeriet
Sagsbehandling/ESDH Indenrigsministeriet
Integrationsministeriet
Kirkeministeriet
Skat

Samtidig har cBrain annonceret de 2 første samarbejdspartnere: revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers og brancheorganisationen for de danske a-kasser, AK-Samvirke.

  • Ledelsen noterer med tilfredshed, at selskabets vækstplan implementeres som planlagt. I første halvår 2007 har cBrain således:
  • o Indgået en række nye aftaler med kunder og afsluttet en række leverancer, som styrker selskabets position, både referencemæssigt og produktmæssigt
  • o Annonceret et ny produktsuite "Medlemsløsning"
  • o Fastholdt en solid omsætningsvækst og indtjening
  • For hele 2007 forventes en omsætningsvækst på 40-60% og en overskudsgrad på 5-15%.
  • Ved selskabets børsnotering blev det oplyst at selskabets finansielle mål, for perioden 2006- 2008, er en årlig omsætningsvækst på 30-50% samt en overskudsgrad på 5-10%. Både cBrains resultater i 2006, såvel som forventninger for år 2007, ligger således højere end de oplyste mål, hvilket tilskrives positive resultater i forbindelse med implementering af selskabets vækstplan.

Hovedtal

2007
1 halvår
2006
1 halvår
2005
1 halvår
2006 2005 2004
Resultat (1.000 kroner)
Omsætning 11.019 6.498 3.480 14.837 8.914 5.658
Resultat af primær drift 1.440 727 52 3.121 955 1.044
Afskrivninger -57 -51 0 -114 -61 -53
Finansielle poster 247 7 -2 314 2 -17
Periodens resultat før skat 1.687 683 50 3.434 690 716
Balance (1.000 kroner)
Likvide beholdninger 15.690 15.276 1.106
Debitorer 7.188 3.719 1.217
Aktiver i alt 24.152 19.889 2.459
Egenkapital 17.743 15.823 1.139

Regnskabsrelaterede

nøgletal
Vækst 70% 87%
Overskudsgrad 13% 11%
Afkastningsgrad 12% 7%
Likviditetsgrad 397% 472%
Egenkapitalandel (soliditet) 73% 80%
Egenkapitalforrentning 19% 9%

Aktierelaterede nøgletal

Indre værdi per aktie 0,88 0,79
Resultat per aktie 0,08 0,03
Antal aktier, per 30/6-2006 20 mio 20 mio

Noter:

  • cBrain har skiftet regnskabsprincip gældende fra 1/1-2006. Hovedtal for 1. halvår 2006 og 1.halvår 2007 er således opgjort baseret på D-klasse, mens sammenligningstal for 1. halvår 2005 er opgjort baseret på selskabets tidligere regnskabsprincip (B-klasse).
  • I forbindelse med udbud af aktier via Internettet i december 2005 og februar 2006 fik selskabet tilført et nettoprovenu, som øgede egenkapitalen med ca. 12,8 mio. kroner.
  • Ovenstående hovedtal for 1. halvår 2007 er ikke reviderede.

Nedenstående figurer viser udviklingen i henholdsvis omsætning og indtjening før skat (EBT):

Tal angivet i 1.000 kroner.

Hovedtal for første halvår 2007 viser, at omsætningen er vokset til 11,0 million kroner, mod 6,5 million kroner i første halvår 2006, svarende til en omsætningsvækst på 70%. Samtidig er resultat før skat vokset til 1,7 million kroner, mod 0,7 million kroner i første halvår 2006, svarende til en overskudsgrad på 13% og en vækst i indtjening på 240%.

Ledelsesberetning

Hovedtal for første halvår 2007 viser, at omsætningen er vokset til 11,0 million kroner, mod 6,5 million kroner i første halvår 2006, svarende til en omsætningsvækst på 70%. Samtidig er resultat før skat vokset til 1,7 million kroner, mod 0,7 million kroner i første halvår 2006, svarende til en overskudsgrad på 13% og en vækst i indtjening på 240%.

cBrain har, i forbindelse med selskabets børsintroduktion, oplyst, at det er selskabets mål at fastholde en årlig omsætningsvækst på 30-50% samt en overskudsgrad på 5-10%. Både omsætning og indtjening for halvåret er således højere end selskabets tidligere udmeldte langsigtede mål.

Det er ledelsens vurdering, at selskabets aktiviteter i første halvår 2007, både salgsmæssigt og leverancemæssigt, har udviklet sig fornuftigt. Når resultaterne ligger højere end de tidligere udmeldte langsigtede mål, kan dette tilskrives fortsat positive resultater i forbindelse med implementering af selskabets vækstplan.

Aktiviteter

cBrain leverer en ny type forretningssoftware.

cBrain udfordrer den traditionelle anvendelse af IT gennem en innovativ design- og udviklingsmetode, som tager direkte udgangspunkt i de processer og roller i virksomheden, som softwaren skal understøtte, idet:

  • cBrain designer sin software på en ny måde, hvor der tages direkte udgangspunkt i brugere/roller og virksomhedens arbejdsgange ("processer"). Selskabet kalder denne metode for "proces-baseret" design.
  • cBrain bygger sine løsninger baseret på komponenter ("byggeklodser"), benævnt "servicearkitektur" (SOA).

Dette betyder, at cBrain kan udvikle softwareløsninger hurtigere og billigere end traditionelle softwarehuse. Samtidig kan cBrain levere løsninger, der i højere grad dækker virksomhedens behov og understøtter brugerne, end traditionelle softwareløsninger.

Det er ledelsens opfattelse, at cBrain står over for et stort og hurtigt voksende marked, som skabes gennem kombinationen af et teknologisk paradigmeskift ("service-arkitektur") og cBrains designmetode (proces-baseret design).

Det er samtidig ledelsens opfattelse, at selskabet er velpositioneret til at udnytte denne markedsmulighed gennem sin vision, teknologi, løsninger, kundereferencer, organisation og forretningsmodel

I forbindelse med selskabets børsnotering (februar 2006) præsenterede selskabet sin vækstplan samt i en række mål langsigtede mål i forbindelse hermed. Det er cBrains mål (over perioden 2006-2008):

  • at udvikle cBrain´s brand og opnå en markedsmæssig position som "the Process Company"
  • at opnå anerkendelse som en visionær softwareleverandør af proces-applikationer
  • at etablere en solid base af referencekunder, som underbygger Selskabets vision
  • at etablere en markedsposition inden for 3 markedssegmenter
  • at fastholde en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 30-50% og indtjening (EBT) på 5-10% af omsætningen

Status for cBrains vækstplan

cBrains vækstplanen består af 3 trin:

1) Etablering af vækstfundament: Kundereferencer og udbygning af komponentbibliotek.

cBrain skaber grundlaget for vækst gennem udvikling af en række individuelle løsninger til kunder, baseret på selskabets komponentbibliotek, samtidig med at komponentbiblioteket løbende udvides.

Gennem dette arbejde demonstrerer cBrain sin innovative og teknologiske styrke.

cBrain har nået sit første mål ved at etablere et solidt fundament for selskabets vækst i form af kundereferencer og et bredt komponentbibliotek.

2) Produktudvikling ("productizing"): Udvikling og markedsføring af produkter

Med udgangspunkt i selskabets bibliotek af softwarekomponenter samt en række af de løsninger, som er leveret til individuelle kunder, udvikler cBrain produkter rettet mod givne markedssegmenter.

Idet produkterne baseres på løsninger, som allerede er leveret til kunder, vil cBrain allerede ved introduktionen af nye produkter have en betydelig markedsføringsmæssig styrke gennem kundereferencer.

I foråret 2006 annoncerede cBrain, at selskabet havde iværksat trin 2 i sin vækstplan og påbegyndt udviklingen af produkter rettet mod givne kunde/markedssegmenter. cBrain har foreløbig annonceret 2 produkter:

  • Dokumenthåndtering (juni 2006)
  • Medlemsløsning (maj 2007)

Det er samtidig cBrains mål, at opnå en position, som en væsentlig leverandør, i en række udvalgte markedssegmenter. cBrain har i dag etableret sig som leverandør af løsninger inden for følgende 3 områder:

Løsningsområde Eksempler på referencekunder
Medlemsadministration og service Socialdemokraterne
Dansk Socialrådgiverforening
Det Danske Spejderkorps
Ergoterapeutforeningen
Kost og Ernæringsforbundet
Project Portfolio Management (PPM) PricewaterhouseCoopers
Ernst&Young
Note: PPM omfatter bl.a. dokumenthåndtering, Rambøll Management
projektintranet og ressourcestyring Transport og Energiministeriet
Sagsbehandling Indenrigsministeriet
Integrationsministeriet
Kirkeministeriet
Skat

Herudover besluttede cBrain i starten af 2007 at udbyde en børsnoteringsservice, under navnet cTrade.dk, som gør det muligt for andre selskaber at udbyde egne aktier på Internettet.

cTrade.dk er baseret på den software, som cBrain udviklede i forbindelse med sin egen børsnotering og repræsenterer et potentielt nyt forretningsområde for cBrain. cBrain har i år 2007 indgået de første kundeaftaler i forbindelse med cTrade-løsningen.

3) Samarbejdspartnere og indirekte salg

Gennem en løbende udvikling af produkter, baseret på selskabets teknologi og komponentbibliotek, lægger cBrain fundamentet for selskabets partnerstrategi.

Dette omfatter samarbejde med flere typer af partnere, herunder:

  • partnere, som kan bistå ved leverance af cBrains produkter
  • partnere, som ønsker at videresælge og tilpasse cBrains produkter
  • partnere, som ønsker at anvende cBrain teknologi og komponentbibliotek

I november 2006 annoncerede cBrain, at selskabet havde iværksat trin 3 i sin vækstplan og indledt forhandlinger med mulige samarbejdspartnere.

cBrain har i dag annonceret 2 samarbejdspartnere:

  • Revisionsselskabet PricewaterhouseCoopers
  • Brancheorganisationen for de danske a-kasser, AK-Samvirke

Det er ledelsens opfattelse, at den hidtidige implementering selskabets vækstplan er sket med succes, og at denne udvikling kan fastholdes. På den baggrund forventes en vækst i omsætning for år 2007 på 40- 60% samt en indtjening før skat (EBT) på 5-15%

Væsentlige annonceringer i 1. halvår 2007

Det er ledelsens opfattelse, at cBrain er velpositioneret til at fastholde en betydelig vækst og indtjening gennem en videreudvikling af de etablerede forretningsområder. Samtidig har cBrain oplyst, at selskabet, ud over finansielle resultater, vil rapportere om fremdrift i implementering af selskabets vækstplan, gennem en løbende annoncering af:

  • nye referencekunder
  • nye løsninger/produkter
  • nye samarbejdspartnere

I første halvår 2007 omfatter dette følgende fondsbørsmeddelelser:

Dato Emne Resume
09.01 Ny samarbejdspartner:
AK-Samvirke
cBrain og AK-Samvirke udbyder fælles løsninger til de
danske A-kasser.
cBrain har indgået en aftale med AK-Samvirke, som er
brancheorganisation for de danske a-kasser, om at udbyde fælles
løsninger. Aftalen med AK-Samvirke er vigtig for cBrain, fordi
den styrker cBrains position som IT-leverandør til
medlemsorganisationer, der er et af cBrains væsentlige
markedssegmenter. Samtidig underbygger aftalen cBrains
vækstplan.
16.01 Ny løsning: cTrade cBrain introducerer service til salg af aktier via internettet:
cTrade.dk
cBrain gennemførte i februar 2006, som det første selskab, en
børsnotering baseret på salg af aktier via Internettet. Aktiesalget
i forbindelse med cBrains børsnotering var baseret på cBrains
egenudviklede softwareløsning. En tilpasning af denne løsning
udbydes nu som en service til virksomheder, der ønsker at sælge
aktier via nettet i forbindelse med et offentligt udbud. Servicen
udbydes på cTrade.dk,
01.03 Ny kunde: SF cBrain indgår aftale med SF
cBrain har indgået en aftale med SF (Socialistisk Folkeparti) om
leverance af en procesdrevet medlems- og
kommunikationsplatform. Med denne aftale har cBrain yderligere
styrket sin position som IT-leverandør til medlemsorganisationer.
15.05 Nyt produkt: Medlemsløsning cBrain annoncerer nyt produkt: Medlemsløsning
cBrain annoncerer et nyt produkt - en komplet medlemsløsning
som understøtter kommunikation, medlemsservice og
administration. Hermed har cBrain taget et vigtigt skridt
i forbindelse med implementering af sin vækstplan. cBrains nye
medlemsløsning er baseret på den erfaring, som selskabet har
opnået gennem projekter for bl.a. Dansk Socialrådgiverforening,
Det Danske Spejderkorps, Ergoterapeutforeningen, Kost og
Ernæringsforbundet og Socialdemokraterne.
8.06 Ny Kunde: TDC Kabel TV TDC Kabel TV køber elektronisk sags- og
dokumenthåndtering (ESDH)
TDC Kabel TV A/S har indgået en aftale med cBrain om leverance
af en elektronisk sags- og dokumenthåndteringsløsning (ESDH
løsning). Aftalen med TDC Kabel TV er vigtig for cBrain, fordi den
understøtter selskabets satsning inden for
elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH), både
produktmæssigt og markedsmæssigt.

cBrain orienterer løbende om selskabets aktiviteter gennem et nyhedsbrev til selskabets nyhedsabonnenter. Af disse fremgår endvidere, at cBrain i 1. halvår 2007:

  • Enalyzer A/S blev introduceret på First North ved anvendelse af cTrade børsnoteringssoftware
  • Ny Alliance er blevet kunde hos cBrain og implementerer cBrains medlemssoftware
  • Kirkeministeriet har godkendt leverancen af en ESDH-løsning (Elektronisk sags- og dokumenthåndterings-løsning) til de danske provstier

Udvikling og markedsføring af produkter

cBrains vækst er baseret på gensalg og genbrug af softwarekomponenter, og udvikling af produkter er derfor et centralt element i cBrains vækstplan. Gennem produkter kan cBrain endvidere styrke sin position inden for udvalgte markedssegmenter, ligesom produkter er væsentlige for samarbejde med partnere.

cBrain har indtil videre annonceret 2 produkter:

  • I juni 2006 annoncerede cBrain sit første produkt: "Proces-drevet dokumenthåndtering"
  • I maj 2007 annoncerede cBrain annonceret sit næste produkt: "Medlemsløsning"

Dokumenthåndtering

Produktet, som er rettet mod både private og offentlige kunder, giver kunderne en række markante fordele i kraft af produktdesign og teknologisk fundament.

cBrains dokumenthåndteringsprodukt er udviklet med udgangspunkt i selskabets komponentbibliotek samt erfaringerne fra kundespecifikke projekter, som cBrain har gennemført for bl.a. Rambøll Management (til brug i 7 lande) og PricewaterhouseCoopers (med mere end 1.000 brugere). Dette betyder, at cBrain allerede ved introduktionen besidder en betydelig erfaring omkring både implementering og anvendelse af produktet.

Videnskabsministeriet anbefaler "service-arkitektur"/SOA som et grundlæggende teknisk princip for ITsystemer i den offentlige sektor. cBrains dokumenthåndteringsprodukt er blandt de første produkter, som er baseret på SOA, og cBrain forventer derfor, at produktet vil have interesse for både private og offentlige kunder.

cBrain mener, at selskabet vil kunne udfordre nuværende leverandører af dokumenthåndtering i kraft af et konkurrencedygtigt produkt, der adskiller sig gennem produktdesign og teknologisk fundament:

  • Produktet kaldes "proces-drevet dokumenthåndtering", fordi det er designet med udgangspunkt i brugerroller og forretningsprocesser. Herved opnås en højere produktivitet for den enkelte bruger og en bedre understøttelse af arbejdsgange på tværs af organisationen. Designmetoden betyder også, at produktet giver en række fordele bl.a. i forbindelse med såkaldte LEAN-projekter, hvor omlægning og tilpasning af arbejdsgange er et centralt element.
  • Teknisk baseres cBrains dokumenthåndteringsprodukt på en såkaldt "servicearkitektur" (SOA), hvor produktet er baseret på et bibliotek af softwarekomponenter. Herigennem opnås væsentlige fordele hvad angår fleksibilitet, leverancehastighed og projektøkonomi.

Medlemsløsning

cBrains nye produkt er en komplet medlemsløsning, bestående af en række moduler, som understøtter kommunikation, medlemsservice og administration.

I første omgang vil cBrain markedsføre medlemsløsningen på det danske marked, hvor cBrain har sine nøglereferencer. cBrain forventer at kunne annoncere en række kundeaftaler, baseret på den nye medlemsløsning, i løbet af år 2007.

cBrains medlemsløsning er designet ved hjælp af cBrains designmetode, som tager udgangspunkt i forretningsprocesser og brugerroller, samtidig med at løsningen er baseret på softwarekomponenter (en såkaldt "service-arkitektur/SOA").

cBrains nye medlemsløsning udfordrer dermed en række af de traditionelle standard-ramme systemer, fordi den komponent- og procesbaserede arkitektur gør muligt at tilpasse løsningen 100% til specifikke arbejdsgange og brugerroller i den enkelte organisation, ligesom tilpasning og leverance ofte vil kunne gennemføres hurtigere og billigere end normalt for denne type af løsninger.

cBrains nye medlemsløsning er en produktsuite, bestående af en basisløsning samt en række udvidelser, som bl.a. understøtter følgende funktionelle områder:

  • Medlemsregistrering og administration
  • Økonomi med debitorstyring og opkrævning
  • CMS ("multi-site" content management/hjemmesider)
  • Intranet, herunder eksempelvis debatfora
  • Extranet og kommunikation med medlemmer
  • Kongresindkaldelse og administration
  • Kursusadministration
  • Fundraising
  • Kampagnestyring
  • Publikationssystem
  • Elektronisk valg

Forventninger til fremtiden

Første halvår 2007 viser en tilfredsstillende vækst og indtjening, og cBrain indgår løbende nye kundeaftaler, som både styrker selskabets position (referencemæssigt og produktmæssigt), og som gør det muligt at fastholde en solid vækst og indtjening.

Hertil kommer, at implementeringen af cBrains vækstplan forløber tilfredsstillende.

På denne baggrund forventes, for regnskabsåret 2007, en omsætningsvækst på 40-60% og en overskudsgrad på 5-15%.

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har behandlet og godkendt perioderegnskab for 1. halvår 2007 for cBrain A/S.

Perioderegnskabet er urevideret.

Det er vores opfattelse, at perioderegnskabet giver et retvisende billlede af selskabets balance, finansielle stilling samt resultat af selskabets aktiviteter.

Hellerup 30. august 2007

Direktion

Per Tejs Knudsen Thomas Qvist CEO CTO

Bestyrelse

Henrik Hvidtfeldt Lars Folkmann Per Tejs Knudsen Thomas Qvist Bestyrelsesformand