AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

CBRAIN

Earnings Release Aug 31, 2017

3395_ir_2017-08-31_9a3d8b1c-a463-481c-8412-b16be4be2747.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Delårsrapport 2017

CBRAIN FØLGER SINE PLANER

Ledelsesberetning

RESUME

Første halvår viser en fortsat god udvikling for cBrain, både i Danmark og internationalt.

I Danmark noterer cBrain en god ordreindgang, hvor selskabet bl.a. har udmeldt sin første aftale med regionerne samt en kontrakt med Finansministeriets koncern, som betyder, at over halvdelen af departementerne i de danske ministerier nu anvender cBrains F2-produkt. Samtidig vandt Statsforvaltningen den årlige digitaliseringspris for en løsning baseret på F2, hvilket er anden gang, at en myndighed vinder digitaliseringsprisen baseret på en F2-løsning.

Internationalt har cBrain netop annonceret, at selskabet har vundet et udbud i Tyskland omkring leverance af et fagsystem til en myndighed i den tyske centraladministration. Det er det andet udbud, som cBrain har vundet i denne styrelse, og det betyder bl.a., at cBrain nu øger sin indsats yderligere på det tyske marked.

Samtidig er cBrain godt på vej til at omlægge forretningsmodellen fra salg af softwarelicenser til salg af softwareabonnementer, såkaldte "cloud services". Den nye forretningsmodel er et centralt element i cBrains vækststrategi, fordi det både i Danmark og internationalt giver cBrain en række markante konkurrencefordele.

Omsætningen i første halvår er øget fra 38,6 millioner kroner til 39,7 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på 3%. Når væksten, på trods af en pæn ordreindgang, ikke er højere, skyldes det den ændrede forretningsmodel, som medfører væsentlig udskydelse af omsætning, idet en given softwareomsætning, som tidligere blev indtægtsført ved leverance, nu indtægtsføres over en periode på 4-6 år.

Det er derfor positivt, at cBrain formår at omlægge nysalget til cloud services samtidig med at selskabet fortsat øger omsætningen.

Indtjening før skat (EBT) er 5,9 millioner kroner i første halvår 2017, mod 9,6 millioner kroner i første halvår 2016. Dette svarer til en indtjening (EBT) på 15%, hvilket er noget højere end den udmeldte forventning for hele året.

Som led i vækstplanen udbygger cBrain fortsat sin organisation, og cBrain har ansat et betydeligt antal nye medarbejdere i første halvår 2017. Når indtjeningen i første halvår 2017 ligger over forventningen for hele 2017, skyldes det, at de øgede omkostninger, som følger af nyansættelser, først slår fuldt ud igennem i andet halvår.

Ved udgangen af første halvår 2017 har cBrain likvider på i alt 34,7 millioner kroner og har samtidig øget sine aktiver til 100 millioner kroner mod 92 millioner kroner ved udgangen af første halvår 2016.

cBrain har dermed en solid økonomisk styrke, hvilket kombineret med et positivt cashflow, gør det muligt at implementere selskabets internationale vækstplan. cBrain øger således fortsat sine investeringer i produktudvikling, samtidig med at selskabet øger sin eksportindsats, hvor cBrain i 2017 forventer at investere ca. 15% af de samlede omkostninger i den internationale del af vækstplanen, primært i Tyskland, UK og USA.

Ledelsen er godt tilfreds med resultatet, som følger selskabets planer. For hele regnskabsåret 2017 har cBrain tidligere udmeldt en forventet omsætningsvækst på 10-15% og en indtjening (EBT) på 5-10%. cBrain fastholder sine forventninger.

HOVED OG NØGLETAL

For koncernen

2017 2016 2015 2016 2015 2014
1. halvår 1. halvår 1. halvår
Resultat (1.000 kroner)
Omsætning 39.686 38.591 36.617 71.805 68.679 54.795
Resultat af primær drift 5.966 9.838 11.607 11.091 16.640 11.455
Afskrivninger -4.284 -4.095 -3.862 -8.077 -7.067 -6.046
Finansielle poster -110 -124 -28 -191 -169 27
Periodens resultat før skat 5.856 9.720 11.579 8.438 12.813 11.482
Balance (1.000 kroner)
Likvide beholdninger 34.727 46.189 45.084 37.302 39.959 27.460
Debitorer 23.468 16.358 8.838 24.594 18.388 17.879
Aktiver i alt 100.496 91.989 80.892 98.978 84.877 68.315
Egenkapital 83.308 70.006 60.449 80.384 64.392 53.126
Regnskabsrelaterede
nøgletal1)
Omsætningsvækst 3% 5% 34% 5% 25% 26%
Overskudsgrad 15% 25% 32% 15% 24% 21%
Afkastningsgrad 12% 21% 29% 11% 17% 17%
Likviditetsgrad 658% 405% 380% 559% 399% 455%
Egenkapitalandel (soliditet) 83% 76% 75% 81% 76% 78%
Egenkapitalforrentning 14% 28% 38% 12% 22% 18%
Aktierelaterede nøgletal
Indre værdi per aktie 4,2 3,5 3,0 4,02 3,22 2,66
Aktuelt og udvandet 0,30 0,49 0,58 0,43 0,64 0,45
resultat per aktie
Antal aktier, per 31/12 20 mio 20 mio 20 mio 20 mio 20 mio 20 mio

Hovedtal for 1. halvår er ikke revideret og ikke reviewet.

Noter

1. De anførte nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2015"

KOMMENTAR TIL HOVEDTAL

cBrain halvårsregnskab 2013 2014 2015 2016 2017
Omsætning, 1. halvår 22.085 27.349 36.617 38.591 39.686
Resultat før skat, 1. halvår 4.598 8.302 11.579 9.721 5.856
Indtjening % 21 30 32 25 15

Hovedtallene for 1. halvår 2017 viser at:

  • Omsætningen er øget til 39,7 millioner kroner i første halvår 2017 mod 38,6 millioner kroner i første halvår 2016, svarende til en vækst i omsætningen på 3%.
  • Indtjening før skat (EBT) er 5,9 millioner kroner i første halvår 2017, mod 9,7 millioner kroner i første halvår 2016. Dette svarer til en indtjening (EBT) på 15%, hvilket er noget højere end den udmeldte forventning for hele året.

En fortsat stigende andel af omsætningen kommer fra salg af softwareabonnementer i form af "cloud services" og afspejler dermed den gradvise omlægning af forretningsmodellen fra salg af softwarelicenser til softwareabonnementer resulterende i en lavere vækstrate i omsætningen.

Den nye forretningsmodel er et centralt element i cBrains vækststrategi, fordi den både i Danmark og internationalt giver cBrain en række markante konkurrencefordele. Det er derfor positivt, at selskabet øger omsætningen parallelt med at andelen af cloudservices vokser.

At det er lykkedes cBrain at fastholde en vækst mens forretningsmodellen ændres, kan ikke mindst tilskrives et pænt salg til de eksisterende kunder. cBrain kan således notere, at selskabet har en portefølje på 50+ kunder, som anvender cBrains softwareløsninger, og som jævnligt tilkøber yderligere software i form af flere brugerlicenser, nye softwaremoduler og konsulentydelser i forbindelse med leverance, ligesom cBrain har en betydelig løbende indtægt i form af support og softwarevedligeholdelse.

cBrain øger fortsat sin eksportindsats, og har i første halvår af 2017 forstærket indsatsen i såvel USA, Tyskland som UK. cBrain forventer således i 2017 at investere ca. 15% af de samlede omkostninger i den internationale del af vækstplanen.

Samtidig øger cBrain fortsat sine investeringer i produktudvikling. Regnskabet for første halvår viser således investeringer i videreudvikling af F2-produktet på 6,4 millioner kroner. Det noteres i den forbindelse, at der samtidig afskrives 4,3 millioner kroner i første halvår, således at den aktiverede værdi af F2 produktet netto er øget med 1 million kroner svarende til en samlet aktivering af udviklingsomkostninger på 29,8 millioner kroner.

Som led i vækstplanen udbygger cBrain fortsat sin organisation, og cBrain har ansat et betydeligt antal nye medarbejdere i første halvår 2017. Når indtjeningen i første halvår 2017 ligger over forventningen for hele 2017, skyldes det, at de øgede omkostninger, som følger af nyansættelser, først slår fuldt ud igennem i andet halvår. Ud over en forøgelse af antallet af medarbejdere er der er investeret i selskabets "HR infrastruktur" i form af rekrutterings-, uddannelses- og træningsprogrammer samt organisationsudvikling og lokaler. Et fokus som fastholdes og som betyder, at selskabet forberedes til vækst.

cBrain har fortsat en solid finansiel styrke. cBrain har kun en mindre kortfristet gæld og betydelige likvide reserver. Halvårsregnskabet viser således en samlet kortfristet aktivmasse på 70,6 millioner heraf 34,8 millioner kroner i form af kontant beholdning og 23,7 millioner kroner i form af debitorer. Som følge af de positive resultater er de samlede aktiver øget til 100 millioner.

LEDELSESBERETNING

Første halvår viser en god udvikling for cBrain, både i Danmark og internationalt.

cBrain har nået en position som den førende leverandør til departementerne i de danske ministerier, idet over halvdelen af departementerne nu anvender cBrains F2-produkt.

På det offentlige marked er cBrain nu også godt på vej ind på markedet som leverandør til styrelser og institutioner. F2-standardsystemet kan sættes op til at understøtte fagprocesser uden programmering, og F2 tilbyder dermed en ny og langt mere effektiv tilgang til digitalisering af de store offentlige fagsystemer.

Dette giver cBrain en betydelig konkurrencefordel, hvilket underbygges af, at Statsforvaltningen i marts modtog årets digitaliseringspris for et fagsystem baseret på F2.

cBrain har således en markant dansk referenceposition i den offentlige sektor, og denne position udgør fundamentet for cBrains internationale vækstplan. Det noteres i den forbindelse med tilfredshed, at cBrain ser stadig flere positive resultater af selskabets eksportindsats.

På det danske marked noterer cBrain også fortsat fremgang for M4-produktet, som er rettet mod medlemsorganisationer og HR. cBrain har således annonceret flere nye kunder på M4 i foråret, hvoraf nogle i øvrigt har valgt at implementere både M4 og F2.

CBRAINS PRODUKTER

cBrain udvikler og markedsfører to softwareprodukter: F2, som er et digitalt produktionssystem bygget til offentlige myndigheder, og M4, som er en digital platform bygget til fagforeninger.

M4 var det første produkt, som cBrain udviklede, og det har opnået en betydelig succes i Danmark, hvor mange fagforeninger i dag anvender produktet til styring af kunderelationer og digitalisering af komplekse fagprocesser (CRM), herunder organisationsstruktur, administration, økonomistyring, booking, kommunikation og selvbetjening.

F2 repræsenterer en ny type standardsystem, som understøtter en fuld digitalisering af arbejdet hos

offentlige myndigheder, herunder sagsbehandling, dokumenthåndtering, kommunikation, vidensdeling og forvaltningsprocesser samt understøttelse af myndighedernes særlige krav i relation til journalisering og arkivering. I forbindelse med F2 tilbydes endvidere et komplet proces-lag, som gør det muligt for F2 at erstatte de store traditionelle fagsystemer, herunder digitale selvbetjeningsløsninger til borgere og virksomheder.

cBrain ser fortsat en god udvikling for begge produkter, men cBrains vækstplan er primært baseret på F2-produktet. Det hænger sammen med, at cBrain med F2 har en unik referenceposition i Danmark, samtidig med at Danmark er førende internationalt, hvad angår digitalisering af den offentlige sektor. Hertil kommer, at cBrain gennemfører sin internationalisering i samarbejde med Eksportrådet og Udenrigsministeriet, som selv anvender F2.

DANMARK

cBrain noterer en fortsat god ordreindgang i Danmark, hvor selskabet fortsat vinder markedsandele. I første halvår 2017 har cBrain således annonceret 5 nye danske ordrer:

• Forsikringsforbundet

I starten af året indgik cBrain aftale med Forsikringsforbundet om leverance af en ny digital platform, baseret på cBrains M4 CRM og medlemssystem samt cBrains F2 sagsbehandlingsløsning. Den nye digitale platform til Forsikringsforbundet skal bl.a. understøtte medlemsadministration, kursus, sagsbehandling samt selvbetjening for medlemmer. Løsningen til Forsikringsforbundet svarer til de løsninger, som cBrain tidligere har leveret til bl.a. Djøf, Danmarks Lærerforening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Farmakonomforeningen, Lægeforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening. Ordren viser, at cBrain fortsat udbygger sin position som leverandør til fagforeninger, hvor et antal organisationer nu har indført den integrerede F2 og M4-løsning.

  • University College Lillebælt University College Lillebælt har valgt F2 Sags- og dokumenthåndtering som ny digital platform, hvor F2 skal understøtte uddannelsesorganisationens administrative arbejdsprocesser herunder håndtering af studentersager og personalesager. Med University College Lillebælt er der nu fire større uddannelsesorganisationer, som anvender F2. De øvrige er Metropol, IT- universitetet og RUC. Løsningen til University College Lillebælt leveres som en cloud løsning.
  • Finansministeriets koncern cBrain har vundet et udbud fra Finansministeriets koncern om leverance af et nyt ESDH-system til koncernen, som foruden Finansministeriets departement inkluderer Moderniseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens IT og Digitaliseringsstyrelsen. Det betyder, at mere end halvdelen af de danske ministerielle departementer nu har valgt F2 som deres digitale produktionssystem, samtidig med at cBrain er godt på vej til også at blive en vigtig leverandør til styrelserne. I den forbindelse noteres det, at det er første gang, at cBrain indgår en aftale, som dækker leverance til en hel ministeriel koncern, både departement og styrelser, i dette tilfælde ca. 1.200 brugere.
  • Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden I maj indgik cBrain sin første aftale som leverandør til regionerne, idet cBrain indgik aftale om leverance af løsning til it-understøttelse af Aktiv Patientstøtte. Udbuddet var gennemført af Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Den nye platform skal understøtte en fælles regional indsats, hvor sygeplejersker coacher og vejleder udsatte borgere over telefonen. Ordren er derfor vigtig for cBrain, fordi den viser, at selskabet når stadig bredere ud som leverandør til den offentlige sektor.
  • Pharmadanmark Senest har cBrain på det danske marked indgået aftale med Pharmadanmark om leverance af en ny digital platform, som, baseret på cBrains M4 CRM og medlemssystem, bl.a. skal understøtte medlemsadministration, kursus samt selvbetjening for medlemmer.

INTERNATIONALT

Internationalt øger cBrain fortsat sine investeringer med særligt fokus på Tyskland, UK og USA, og i første halvår 2017 har cBrain ansat lokale medarbejdere i både UK og USA.

cBrain annoncerede i slutningen af 2016 det første pilotprojekt i Washington. Projektet har ligget stille i en periode i foråret som følge af regeringsskiftet i USA. Dette er ikke ualmindeligt, idet portefølgen ofte gennemgås og vurderes i forbindelse med et ledelsesskifte. Det ser imidlertid ud til, at F2-projektet fastholdes, og at pilotprojektet er ved at blive genaktiveret.

I september 2016 annoncerede cBrain, at selskabet havde vundet sit første udbud i Tyskland hos en myndighed i den tyske centraladministration. I starten af august 2017 har cBrain nu annonceret, at selskabet har vundet et nyt udbud omkring leverance af et fagsystem til den samme myndighed. Begge ordrer er baseret på cBrains F2 produkt, og cBrain anser det for særdeles positivt, at myndigheden har valgt at tildele cBrain endnu en ordre. Aftalen er derfor vigtig for cBrain, og den betyder, at cBrain nu vil øge sin indsats yderligere på det tyske marked.

FORVENTNINGER

cBrain fastholder de tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2017 med en omsætningsvækst på 10-15% og en indtjening (EBT) på 5-10%.

RISIKOFORHOLD

Hvad angår risikofaktorer er der ikke sket væsentlige ændringer siden aflæggelse af årsrapport 2016, hvorfor der henvises til årsrapporten for beskrivelse af risikofaktorer.

OVERSIGT OVER FONDSBØRSMEDDELELSER 2017

10.08.2017 - cBrain vinder nyt udbud i Tyskland

07.07.2017 - cBrain skal levere ny digital platform til Pharmadanmark

06.07.2017 - Finansministeriets koncern har indgået kontrakt med cBrain om leverance af F2

04.05.2017 - cBrain indgår sin første aftale som leverandør til regioner

26.04.2017 - Referat af ordinær generalforsamling 2017

26.04.2017 - Q1 meddelelse – God start i 2017

03.04.2017 - Indkaldelse til ordinær generalforsamling i cBrain A/S.

31.03.2017 - Finansministeriets koncern vælger cBrain som leverandør af nyt ESDH-system

30.03.2017 - University College Lillebælt indgår aftale om leverance af F2

23.02.2017 - Årsrapport 2016 – solid position i statsadministrationen og ordrer i Tyskland og UK

01.02.2017 - cBrain skal levere ny digital platform til Forsikringsforbundet

Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse 1. januar - 30. juni (koncern)

Resultatopgørelse (1.000 kr)

1. halvår 1. halvår
2017 2016 2016
Nettoomsætning 39.686 38.591 71.805
Direkte omkostninger -720 -528 -1.828
Andre eksterne omkostninger -7.217 -4.916 -11.717
Bruttoresultat 31.748 33.147 58.259
Personaleomkostninger -27.848 -24.345 -50.082
Ændring i igangværende udviklingsomkostninger
for egen regning
6.351 5.131 10.989
Afskrivninger -4.284 -4.095 -8.077
Resultat af primær drift 5.966 9.838 11.089
Indtægter af kapitalandele, associerede
virksomheder 0 0 33
Finansielle indtægter 0 6 22
Finansielle omkostninger -110 -124 -245
Periodens resultat før skat 5.856 9.720 10.900
Skat af årets resultat -1.014 -2.138 -2.462
Periodens resultat 4.841 7.582 8.438

Balance pr. 30. juni (koncern)

Balance (1.000 kr)

1. halvår 1. halvår
Aktiver 2017 2016 2016
Udviklingsprojekter under udførelse 29.846 25.904 27.780
Kapitalandele i associerede virksomheder 25 0 32
Langfristede aktiver i alt 29.871 25.904 27.812
Tilgodehavende fra varesalg 23.468 16.358 24.594
Igangværende arbejder for fremmed regning 6.072 3.463 2.121
Andre tilgodehavender 1.577 44 217
Periodeafgrænsningsposter 4.735 0 6.886
Værdipapirer 46 30 46
Likvidebeholdninger 34.727 46.189 37.302
Kortfristet aktiver i alt 70.624 66.085 71.167
Aktiver i alt 100.495 91.989 98.978
Passiver
Egenkapital i alt 83.308 70.006 80.384
Langfristede forpligtelser 6.448 5.665 5.855
Kortfristede gældsforpligtelser 10.739 16.318 12.739
Passiver i alt 100.495 91.989 98.978

Egenkapitalopgørelse (1.000 kr)

Aktie
kapital
Reserve for
udviklings
omkostning
e
r
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
I alt
Egenkapital 1. januar 2017 5.000 7.604 65.780 2.000 80.384
Løn udbetalt som aktier/uddelte
medarbejderaktier
0 0 70 0 70
Udbetalt udbytte 0 0 13 -2.000 -1.987
Transaktioner med ejerne 0 0 83 -2.000 -1.917
Periodens resultat 0 4.663 178 0 4.841
Egenkapital 30. juni 2017 5.000 12.267 66.041 0 83.308
Egenkapital 1. januar 2016 5.000 0 57.392 2.000 64.392
Løn udbetalt som aktier/uddelt
medarbejderaktier
0 0 0 0 0
Udbetalt udbytte 0 0 32 -2.000 -1.968
Transaktioner med ejerne 0 0 32 -2.000 -1.968
Periodens resultat 0 4.002 3.580 0 7.582
Egenkapital 30. juni 2016 5.000 4.002 61.004 0 70.006

Pengestrømsopgørelse (1.000 kr)

1. halvår 1. halvår
2017 2016 2016
Drift:
Resultat før afskrivninger 10.250 13.933 19.166
Ændring i arbejdskapital -3.899 -157 -14.880
Løn udbetalt som aktier/uddelte medarbejderaktier 70 0 523
Renteomkostninger, betalt -110 -123 -245
Betalt selskabsskat -549 -324 -3.265
Pengestrøm fra driftsaktivitet 5.762 13.329 1.299
Investeringer:
Udviklingsprojekter -6.351 -5.131 -10.989
Pengestrøm fra investeringsaktivitet -6.351 -5.131 -10.989
Finansiering:
Solgt egne aktier 0 0 9.000
Udbetalt udbytte -1.987 -1.968 -1.968
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -1.987 -1.968 7.032
Nettepengestrømme -2.575 6.230 -2.657
Likvider, primo 37.302 39.959 39.959
Likvider, ultimo 34.727 46.189 37.302

Note 1 – Delårsrapporten for 1. halvår 2017 aflægges i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU. Delårsrapporten aflægges endvidere i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporten for børsnoterede selskaber.

SELSKABSOPLYSNINGER

Selskabet cBrain A/S
Dampfærgevej 30
2100 København Ø
Telefon:
Telefax:
Hjemmeside:
E-mail:
72 16 18 11
46 92 80 80
www.cbrain.dk
[email protected]
CVR-nr.:
Stiftet:
Hjemsted:
Regnskabsår:
24 23 33 59
1. september 1999
København
1. januar - 31. december
Bestyrelse Henrik Hvidtfeldt, formand
Mogens Trygve Lied Flagstad
Peter Loft
Per Tejs Knudsen
Thomas Qvist
Direktion Per Tejs Knudsen, CEO
Thomas Qvist, CTO
Revisor PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerskab
Strandvejen 44
2900 Hellerup

cBrain. The Process Company

VI SÆTTER STRØM TIL FORRETNINGSPROCESSER

cBrain er en softwareingeniørvirksomhed med en solid softwareteoretisk baggrund. Vi hjælper med at skabe målbare effektiviseringsgevinster gennem digitalisering af forretnings- og vidensprocesser.

Vi har kunder inden for både stat, region, kommune, private virksomheder og organisationer. Det betyder, at vi ofte kan inspirere med utraditionelle løsninger ved at anvende ideer på tværs af traditionelle anvendelsesområder.

cBrain konstruerer og leverer løsninger baseret på et stort bibliotek af softwarekomponenter og standardprodukter, som på effektiv vis kan kombineres til at understøtte konkrete behov. Herved opnås både et højt niveau af fleksibilitet og et højt niveau af leverancesikkerhed, idet løsningerne er baseret på velafprøvet og testet standard software og komponenter.

cBrain er noteret på Nasdaq Copenhagen. IR Kontakt: [email protected]

Læs mere på www.cbrain.com

CBRAIN KUNDER

Offentlig sektor: BaneDanmark Beskæftigelsesministeriet Børne- og Socialministeriet Digitaliseringsstyrelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Erhvervsstyrelsen Finansministeriets koncern IT universitetet Københavns Kommune Liverpool City Miljø- og Fødevareministeriet Skatteministeriet SKAT Statsforvaltningen Statsministeriet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Udenrigsministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet

Organisationer:

Danmarks Lærerforening Dansk Socialrådgiverforening Dansk Psykolog Forening Djøf Farmakonomforeningen Forsikringsforbundet GL Lægeforeningen

Privat:

Beierholm Maabjerg Bioenergy Vestforsyning

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.