AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

CBRAIN

Earnings Release Aug 31, 2017

Preview not available for this file type.

Download Source File

Første halvår viser en fortsat god udvikling for cBrain, både i Danmark og
internationalt.

I Danmark noterer cBrain en god ordreindgang, hvor selskabet bl.a. har udmeldt
sin første aftale med regionerne samt en kontrakt med Finansministeriets
koncern, som betyder, at over halvdelen af departementerne i de danske
ministerier nu anvender cBrains F2-produkt. Samtidig vandt Statsforvaltningen
den årlige digitaliseringspris for en løsning baseret på F2, hvilket er anden
gang, at en myndighed vinder digitaliseringsprisen baseret på en F2-løsning.

Internationalt har cBrain netop annonceret, at selskabet har vundet et udbud i
Tyskland omkring leverance af et fagsystem til en myndighed i den tyske
centraladministration. Det er det andet udbud, som cBrain har vundet i denne
styrelse, og det betyder bl.a., at cBrain nu øger sin indsats yderligere på det
tyske marked.

Samtidig er cBrain godt på vej til at omlægge forretningsmodellen fra salg af
softwarelicenser til salg af softwareabonnementer, såkaldte "cloud services".
Den nye forretningsmodel er et centralt element i cBrains vækststrategi, fordi
det både i Danmark og internationalt giver cBrain en række markante
konkurrencefordele.

Omsætningen i første halvår er øget fra 38,6 millioner kroner til 39,7
millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på 3%. Når væksten, på trods af
en pæn ordreindgang, ikke er højere, skyldes det den ændrede forretningsmodel,
som medfører væsentlig udskydelse af omsætning, idet en given
softwareomsætning, som tidligere blev indtægtsført ved leverance, nu
indtægtsføres over en periode på 4-6 år.

Det er derfor positivt, at cBrain formår at omlægge nysalget til cloud services
samtidig med at selskabet fortsat øger omsætningen.

Indtjening før skat (EBT) er 5,9 millioner kroner i første halvår 2017, mod 9,6
millioner kroner i første halvår 2016. Dette svarer til en indtjening (EBT) på
15%, hvilket er noget højere end den udmeldte forventning for hele året.

Som led i vækstplanen udbygger cBrain fortsat sin organisation, og cBrain har
ansat et betydeligt antal nye medarbejdere i første halvår 2017. Når
indtjeningen i første halvår 2017 ligger over forventningen for hele 2017,
skyldes det, at de øgede omkostninger, som følger af nyansættelser, først slår
fuldt ud igennem i andet halvår.

Ved udgangen af første halvår 2017 har cBrain likvider på i alt 34,7 millioner
kroner og har samtidig øget sine aktiver til 100 millioner kroner mod 92
millioner kroner ved udgangen af første halvår 2016.

cBrain har dermed en solid økonomisk styrke, hvilket kombineret med et positivt
cashflow, gør det muligt at implementere selskabets internationale vækstplan.
cBrain øger således fortsat sine investeringer i produktudvikling, samtidig med
at selskabet øger sin eksportindsats, hvor cBrain i 2017 forventer at investere
ca. 15% af de samlede omkostninger i den internationale del af vækstplanen,
primært i Tyskland, UK og USA.

Ledelsen er godt tilfreds med resultatet, som følger selskabets planer. For
hele regnskabsåret 2017 har cBrain tidligere udmeldt en forventet
omsætningsvækst på 10-15% og en indtjening (EBT) på 5-10%. cBrain fastholder
sine forventninger.

Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.