AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

CBRAIN

Earnings Release Oct 7, 2014

Preview not available for this file type.

Download Source File

I forbindelse med halvårsregnskabet for første halvår 2014 kunne cBrain notere
en særdeles tilfredsstillende udvikling, hvor fortsat salg til eksisterende
kunder samt en række nye ordrer sikrede selskabet en pæn vækst og indtjening.

cBrain kan nu notere, at selskabet er kommet godt fra start i andet halvår med
en fortsat god ordreindgang samt en god fremdrift i forbindelse med leverance
af de indgåede ordrer.

For regnskabsåret 2014 har cBrain tidligere udmeldt en forventning om et
uændret omsætningsniveau, hvilket senest blev gentaget i forbindelse med
halvårsregnskabet per 30/6-2014. På baggrund af den positive udvikling justeres
denne forventning nu til en forventning om en omsætningsvækst for regnskabsåret
2014 på 15-20%.

For regnskabsåret 2014 har cBrain tidligere udmeldt en forventning om et
positivt resultat, hvilket senest blev gentaget i forbindelse med
halvårsregnskabet per 30/6-2014. På baggrund af den fortsat positive udvikling
har cBrain efterfølgende vedtaget at øge sine investeringer både i Danmark og
internationalt. Dette medfører et højere omkostningsniveau i andet halvår,
hvorfor den øgede omsætning kun delvist afspejles i en øget indtjening. Som
følge heraf øger cBrain sin forventning til indtjening (EBT) fra en udmelding
om et positivt resultat til en opdateret udmelding om en indtjening (EBT) på
ca. 15% for regnskabsåret 2014, svarende til vækst i indtjening (EBT) på ca.
20% i regnskabsåret 2014 forhold til regnskabsåret 2013.

Forventningen til omsætningsvækst og indtjening er behæftet med en sædvanlig
usikkerhed. Dette skyldes, at en stor del af cBrains leverancer er baseret på
længerevarende projekter, hvor projekter indtægtsføres i takt med at leverancen
gennemføres. Den hastighed, som projekterne gennemføres med, afhænger af
kundens ønsker til tidsplan samt adgang til timeressourcer i form af
medarbejdere hos både cBrain og hos den enkelte kunde. Samtidig er både kundens
ønsker til tidsplan og ressourceprioritering forhold, som løbende kan ændres
undervejs i projekterne og dermed påvirke indtægtsføringstidspunktet for de
enkelte projekter.

cBrains leverancer på det danske marked består af softwarelicenser og
timeydelser. Når det er muligt at opnå en højere omsætning i Danmark end
oprindeligt forventet, skyldes det (udover en fortsat pæn ordreindgang), at
softwarelicenser kommer til at udgøre en større del af salget i 2014 end i de
tidligere år, hvorved omsætningen kan øges uden yderligere timeressourcer. Et
forhold som bl.a. skyldes, at F2-standardproduktet og F2-udvidelsesmoduler
bliver stadig nemmere at implementere og tage i brug, hvorfor F2-leverancerne
kræver færre timer.

Den øgede omsætning hidrører fra aktiviteterne på det danske marked.
cBraininvesterer fortsat en del af sine ressourcer i etablering af en
international afsætningskanal, herunder bl.a. etablering af den første
F2-cloud-løsning i Tyskland. cBrains ledelse har fortsat fokus på at tiltrække
og fastholde tilstrækkelige ressourcer til at kunne understøtte både de danske
aktiviteter og den internationale satsning med henblik på at eksekvere
selskabets strategi.

Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

     Anne Dorthe Hermansen [email protected] - +45 40118608

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.