Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

CBRAIN Earnings Release 2011

Nov 3, 2011

Preview isn't available for this file type.

Download source file

cBrain leverer software til digitalisering af arbejdsprocesser og vidensdeling,
og selskabet har kunder blandt både private og offentlige organisationer.

cBrain har annonceret en ambitiøs vækstplan, baseret på salg af selskabets
software produktlinie kaldt ”cBrain F2”, og cBrain ser et meget stort marked
for F2-produktlinien, ikke mindst inden for den offentlige sektor, hvor
myndigheder investerer i nye digitale værktøjer for at leve op til krav om
yderligere effektivisering.

I forbindelse med halvårsregnskabet 2011 kunne cBrain fremvise det hidtil
bedste perioderegnskab i selskabets historie. Den positive udvikling er fortsat
i andet halvår, og selskabet forventer således at år 2011 vil blive selskabets
hidtil bedste med en omsætningsvækst på over 20%.

Danske aktiviteter

cBrain noterer en fortsat god udvikling omkring salg af selskabets løsninger
indenfor centraladministrationen. I Q3 har cBrain således afsluttet leverancen
af F2-løsningen til to nye ministerier; henholdsvis Beskæftigelses- og
Miljøministeriets departementer. Hermed har fem ministerier nu implementeret
F2-løsningen. I den forbindelse noteres, at i de 2 nye F2-ministerier er det
samlede leveranceprojekt gennemført på kun 3 måneder, hvilket demonstrerer, at
cBrain har den leverancemæssige styrke til at øge omsætningen yderligere.

På det kommunale marked har cBrain nu gennemført et pilotprojekt hos Rudersdal
Kommune, hvor kommunens Teknik og Miljø-afdeling har implementeret F2 med
henblik på at vurdere, om løsningen kan anvendes i kommunalt regi. I
forbindelse med projektet har cBrain videreudviklet F2-produktet, således at
det understøtter specifikke kommunale krav. Det noteres med tilfredshed, at
pilotprojektet hos Teknisk og Miljø-afdelingen er en succes, og at afdelingen
nu har valgt at overgå til ordinær drift på F2.

cBrain har i 3. kvartal leveret en ny ”Grøn” IT-løsning til Maabjerg BioEnergy.
IT-systemet kommer til at udgøre den centrale IT-platform for verdens største
Biogasanlæg, som opføres ved Holstebro med en produktionskapacitet på 450.000
ton husdyrgødning og ca. 50,000 ton biomasse og energiafgrøder om året.

IT-løsningen til Maabjerg BioEnergy er udviklet ved hjælp af cBrains
komponentbibliotek, og den vil fremstå som en fuldt integreret IT-platform med
adgang for både driftspersonale og landmænd. Løsningen er designet med
udgangspunkt i de processer, som relaterer sig til flådestyring, planlægning,
afregning og rapportering, og den vil have integrationer til bl.a.
satellit-baseret styring af tankvogne, geografiske data (GIS) samt måling af
kvalitet og kvantitet (SRO). Det forventes, at løsningen vil medvirke til at
gøre Maabjerg BioEnergy til et af verdens mest automatiserede biogasanlæg, og
dermed sikre både en høj produktivitet og en høj driftsstabilitet.

Internationalisering

Parallelt med de danske aktiviteter i stat og kommune, har cBrain initieret en
række initiativer omkring en internationalisering af selskabets aktiviteter.
Specielt er cBrain blevet udvalgt som deltager i Udenrigsministeriets
eksportprogram ”Vitus”, hvor målet for cBrain er eksport til Tyskland med en
særlig fokus på centraladministrationen. De indledende faser i Vitus-programmet
viser at cBrain F2 har et stort potentiale eftersom Danmark synes at være foran
med hensyn til digital sagsbehandling, men cBrain forventer, at det vil tage en
del tid, inden selskabet vil få det første projekt i Tyskland, ikke mindst
grundet EU udbudsregler, som gør det vanskeligt at komme i betragtning som
leverandør.

Produktudvikling

cBrain investerer fortsat betydelige beløb i en videreudvikling af
F2-produktlinien. Dette omfatter, udover en videreudvikling af eksisterende
moduler, en betydelig satsning på udvikling af F2 til brug på mobil og tablet.

I den forbindelse annoncerede cBrain i Q3 et nyt produkt kaldet ”Ministerens
iPad”, som gør det muligt for ministrene i de ministerier, som anvender F2, at
arbejde digitalt - herunder specielt at modtage og kommentere såkaldte
forelæggelser på iPad.

Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen

CEO

     Anne Dorthe Hermansen, Ansvarlig for investor relations
     Telefon: 40118608/ e-mail: [email protected]