AI assistant
CBRAIN — AGM Information 2009
Apr 7, 2009
3395_iss_2009-04-07_423d4f43-cd9b-4086-8b94-dc60373fcea1.pdf
AGM Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i cBrain A/S – også for børn.
Torsdag den 30. april 2009 kl. 16.00, Dampfærgevej 30, 2100 Østerbro
cBrain indkalder hermed til ordinær generalforsamling. cBrain opfordrer aktionærer til at tage børn med ligesom vi meget gerne ser alle vores børneaktionærer til generalforsamlingen. Der vil være sjove aktiviteter for børn under generalforsamlingen. Læs mere om arrangementet på www.cbrain.dk.
Tilmelding til generalforsamlingen sker via www.cbrain.dk eller via mail til [email protected]. Tilmelding skal ske senest fredag den 24. april 2009.
Efter generalforsamlingen vil cBrains administrerende direktør orientere om selskabets aktiviteter og besvare spørgsmål, hvorefter cBrain byder på en lille forfriskning.
cBrains årsrapport kan læses på selskabets hjemmeside www.cbrain.dk. Senest 8 dage før generalforsamlingen kan den fuldstændige dagsorden for generalforsamlingen ligeledes findes på www.cbrain.dk.
Dagsorden
- 1) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
- 2) Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse og decharge til ledelsen
- 3) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
- 4) Valg af medlemmer til bestyrelsen
- a. I henhold til selskabets vedtægter § 11.1 afgår Henrik Hvidtfeldt og Lars Folkmann. Bestyrelsen foreslår genvalg af Henrik Hvidtfeldt. Lars Folkmann har ønsket at træde ud af bestyrelsen. Bestyrelsen indstiller at advokat Mogens Flagstad indvælges som nyt medlem af bestyrelsen.
- 5) Valg af revisorer
- a. I henhold til selskabets vedtægter § 14.1 afgår Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Bestyrelsen foreslår genvalg
- 6) Forslag fra bestyrelsen, herunder:
- a. At bestyrelsen bemyndiges til, indtil næste ordinære generalforsamling, på selskabets vegne at måtte erhverve indtil 10 % af aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs.
- b. At bestyrelsen bemyndiges til at tilrettelægge aktieoptionsprogram for medarbejderne på op til 5 % af selskabets aktiekapital. Bestyrelsen bemyndiges til at afdække optionerne ved opkøb af egne aktier, dog således at selskabet maksimalt må eje 10 % af selskabets samlede aktiekapital.
- c. At selskabets vedtægter § 1.2 ændres så selskabets hjemsted fremover er Københavns Kommune.
- d. At bestyrelsen bemyndiges til at forenkle selskabets tegningsregler i vedtægternes § 13.1.
- 7) Eventuelt
Med venlig hilsen Bestyrelsen for cBrain A/S
cBrain A/S-Dampfærgevej 30- 2100 København Ø- Telefon 72 16 18 11- [email protected] www.cbrain.dk