Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Carlsberg A/S M&A Activity 2015

Jan 29, 2015

3355_iss_2015-01-29_5fe57801-2dfd-4af4-8416-24b726aa648c.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

Carlsberg A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V CVR-nr. 61056416

Selskabsmeddelelse 1/2015 29. januar 2015

Side 1 af 1

Lukning af to russiske bryggerier

Efter at produktionen på to af vores russiske bryggerier var suspenderet sidste år, har Carlsberg-gruppen evalueret sin russiske produktionsstruktur. Som konsekvens heraf har Carlsberg-gruppen besluttet at lukke to af sine 10 bryggerier i Rusland. De to bryggerier ligger i Chelyabinsk (Baltika-Chelyabinsk) og Krasnoyarsk (Baltika-Pikra). Salgs- og distributionsorganisationerne vil blive videreført i de to byer, men leverancerne vil fremover ske fra Gruppens øvrige otte russiske bryggerier. Lukningen vil reducere den russiske kapacitet med ca. 15% og vil påvirke omkring 5-600 medarbejdere.

Lukningen af de to bryggerier, herunder den dermed forbundne restrukturering, vil medføre en ikkekontant nedskrivning før skat på ca. 0,7 mia. kr. Beløbet vil blive indregnet i særlige poster for 2014 og vil ikke påvirke resultat af primær drift eller justeret nettoresultat for 2014.

Kontaktpersoner
Investor Relations: Peter Kondrup +45 3327 1221 Iben Steiness +45 3327 1232
Media Relations: Jens Bekke +45 3327 1412 Jim Daniell +45 3327 2874
Tilmeld dig vores nyhedsmails på www.carlsberggroup.com/subscribe eller følg @CarlsbergGroup på Twitter.

Carlsberg-gruppen er en af verdens betydeligste bryggerigrupper med en omfattende mærkeportefølje inden for øl og øvrige drikkevarer. Carlsberg, som er vores førende ølmærke, er et af de mest kendte ølmærker i verden, og Baltika-, Carlsberg- og Tuborg-mærkerne er blandt de otte største ølmærker i Europa. Over 45.000 er ansat i Carlsberg-gruppen, og vores produkter sælges på mere end 150 markeder. I 2013 solgte Carlsberg-gruppen 120 mio. hl øl, hvilket svarer til omtrent 36 mia. flasker øl.

Læs mere på www.carlsberggroup.com..