AI assistant
Carlsberg A/S — M&A Activity 2010
Dec 27, 2010
3355_iss_2010-12-27_fc4fe30d-fb40-4ff1-88b1-a60a6ae9bf88.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
Carlsberg A/S Ny Carlsberg Vej 100 1760 København V CVR-nr. 61056416
Tlf. +45 3327 3300 [email protected]
Side 1 af 2 Selskabsmeddelelse 14/2010 27. december 2010
Akkvisition af yderligere 12,25% af Chongqing Brewery Co. Ltd fuldført
- juni 2010 meddelte Carlsberg-gruppen, at den havde indgået en betinget aftale om forhøjelse af Gruppens kapitalandel i Chongqing Brewery Co. Ltd fra 17,46% til 29,71%, hvorved Gruppen blev den største aktionær i Chongqing Brewery Co. Ltd. Transaktionen er nu fuldført, idet Carlsberg-gruppen har været gennem alle nødvendige trin i processen og opnået alle påkrævede tilladelser.
Siden 2008 har Carlsberg opbygget et konstruktivt samarbejde med både Chongqing Brewery Co. Ltd og dets hovedaktionær, Chongqing Beer (Group) Co. Ltd. Efter fuldførelsen af transaktionen vil parterne fortsat udforske mulighederne for at øge samarbejdet, herunder videreudveksling af best practice og udvikling af Shancheng-varemærket, som er det førende mærke på Chongqing Brewery Co. Ltd's markeder.
Koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen udtaler: "Vi er meget tilfredse med det samarbejde, vi har haft med Chongqing Brewery og dets hovedaktionær siden 2008. Vi har været aktivt involveret i Chongqing Brewery og mener, at der er nogle spændende muligheder for yderligere at øge samarbejdet på grundlag af denne transaktion, som passer ind i Carlsbergs strategi om at styrke vores tilstedeværelse og opbygge en platform for langsigtet vækst i Asien".
Chongqing Brewery Co. Ltd fakta
Chongqing Brewery Co. Ltd er noteret på børsen i Shanghai med Carlsberg-gruppen og Chongqing Beer (Group) Co. Ltd som de to største aktionærer. Efter transaktionen ejer Carlsberg-gruppen og Chongqing Beer (Group) Co. Ltd henholdsvis 29,71% og 20% af Chongqing Brewery Co. Ltd.
Chongqing Brewery Co. Ltd driver 16 bryggerier i Chongqing og de omgivende provinser Sichuan, Hunan, Anhui og Zhejiang.
I 2009 var Chongqing Brewery Co. Ltd's kinesiske ølvolumener ca. 10 mio. hl, hvoraf størstedelen udgøres af varemærkeserien Shancheng, som hovedsagelig er i mainstream-segmentet. Shancheng-varemærket har en lang historie i regionen og har fået tildelt "China Famous Brand" status af den kinesiske regering.
Ud over bryggeriaktiviteter ejer Chongqing Brewery Co. Ltd 85% af en biotekvirksomhed, der udfører biofarmaceutisk forskning, udvikling og produktion. Virksomheden udfører p.t. et fase2 studie for dets hepatitis B-vaccine.
Carlsberg-gruppen Kina fakta
Carlsberg-gruppen driver 19 bryggerier i Kina. I 2009 var Gruppens pro rata-volumen i Kina omkring 9 mio. hl. Carlsberg-gruppen har stærke markedspositioner i det vestlige Kina og ligger herudover som nr. 2 i det internationale premium-segment med Carlsberg-varemærkeporteføljen.
Kontaktpersoner: Investor Relations: Peter Kondrup, +45 3327 1221
Media Relations: Jens Bekke, +45 3327 1412 Ben Morton, +45 3327 1417
Carlsberg-gruppen er en af verdens betydeligste bryggerigrupper med en omfattende varemærkeportefølje inden for øl og andre drikkevarer. Carlsberg, som er det førende ølmærke, er et af de mest kendte ølmærker i verden, og Baltika-, Carlsberg- og Tuborg-mærkerne er blandt de seks største ølmærker i Europa. Over 43.000 er ansat i Carlsberg-gruppen, og vores produkter sælges på mere end 150 markeder. I 2009 solgte Carlsberg-gruppen mere end 135 mio. hl øl, hvilket svarer til omtrent 40 mia. flasker øl.
Læs mere på www.carlsberggroup.com.