AI assistant
Carlsberg A/S — M&A Activity 2007
Nov 15, 2007
3355_iss_2007-11-15_2ef7cf16-e4fb-4ac3-bd73-10f5f4cf7f56.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
Carlsberg A/S Ny Carlsberg Vej 100 1760 København V
Tel +45 33 27 33 00 VAT no: 25 50 83 43 export VAT no:11 91 29 23
SELSKABSMEDDELELSE 19/2007
15. NOVEMBER 2007 SIDE 1 AF 4
CARLSBERG OG HEINEKEN GIVER SCOTTISH & NEWCASTLE ET FULDT OG FAIR FORSLAG
Carlsberg og Heineken ("Konsortiet") meddeler, at de i dag har forhøjet deres forslag til Scottish & Newcastles bestyrelse, i henhold til hvilket Konsortiet tilbyder at købe Scottish & Newcastle for 750 pence kontant pr. aktie ("Det forhøjede forslag"). Efter Konsortiets opfattelse er det vigtigt, at Scottish & Newcastles aktionærer er fuldt informerede om indholdet i Konsortiets forhøjede forslag forud for Scottish & Newcastles trading update 20. november 2007.
Hovedbudskaberne i Konsortiets forhøjede forslag er:
- En fuld og fair tilbudspris på 750 pence kontant pr. aktie værdiansætter Scottish & Newcastle til en værdi efter gæld på 7,3 milliarder £ og en værdi før gæld ("enterprise value") på cirka 9,7 milliarder £, hvilket er væsentlig højere end den værdi, Scottish & Newcastle har som selvstændig virksomhed.
- En forhøjelse på 30 pence pr. aktie.
- En præmie på 41% oven i aktiekursen på 531 pence, som var gældende 28. marts 2007 (dagen umiddelbart før, der første gang opstod spekulation omkring et muligt bud på Scottish & Newcastle).
- En historisk transaktionsmultipel på 13,6 gange Scottish & Newcastles EBITDA for det år, der sluttede 31. december 2006 (betydeligt højere end de multipler, som Scottish & Newcastle har betalt for sine seneste større opkøb).
- En høj grad af sikkerhed for Scottish & Newcastles aktionærer.
En anbefaling fra Scottish & Newcastles bestyrelse og en begrænset due diligence er fortsat forhåndsbetingelser.
Koncernchef og administrerende direktør Jean-Francois van Boxmeer, Heineken, siger i forbindelse med det forhøjede forslag:
"Det forhøjede forslag er en meget attraktiv mulighed for Scottish & Newcastles aktionærer for at opnå en pris, som er væsentlig højere end værdien af Scottish & Newcastle som selvstændig virksomhed. Heineken vil være finansielt disciplineret i forbindelse med denne transaktion."
Administrerende direktør Jørgen Buhl Rasmussen, Carlsberg, siger i forbindelse med det forhøjede tilbud:
"Konsortiets forhøjede forslag på 750 pence pr. aktie er en mulighed for aktionærerne i Scottish & Newcastle til at sikre sig en fuld og fair pris for den samlede forretning. Carlsberg vil kun gå videre med denne transaktion, hvis vi finder, at det er i vores aktionærers interesse."
Efter Scottish & Newcastles bestyrelses hurtige afvisning af Konsortiets første forslag og afslag på at indlede drøftelser har Konsortiet besluttet at meddele markedet detaljer fra det forhøjede forslag, således at aktionærerne i Scottish & Newcastle kan tage det med i betragtning, når de skal vurdere Scottish & Newcastle efter Scottish & Newcastles offentliggørelse af deres aktuelle forretningsmæssige udvikling og deres fremtidige strategi 20. november 2007.
Med hensyn til den aktuelle forretningsmæssige udvikling har Konsortiet noteret sig og anerkendt de "udfordrende betingelser" i Vesteuropa, som Scottish & Newcastle vedkender sig i sin pressemeddelelse 7. november 2007. Konsortiet erindrer Scottish & Newcastles aktionærer om, at Vesteuropa tegner sig for den overvejende del af Scottish & Newcastles omsætning, resultat af primær drift og pengestrømmen fra driften.
Konsortiets forhøjede forslag gælder for hele Scottish & Newcastle gruppen. Multiplen på 13,6 gange 2006 EV/EBITDA er meget favorabel i forhold til de priser, som Scottish & Newcastle selv har betalt for at opbygge sin virksomhed. Scottish & Newcastle købte Hartwall (inklusiv Hartwalls 50% aktiepost i BBH) i 2002 til en historisk multipel på 10,1 gange EBITDA. I 2003 købte Scottish & Newcastle Centralcer i Portugal til en historisk multipel på 9,6 gange EBITDA, og i 2000 købte Scottish & Newcastle Kronenbourg og Alken-Maes til en historisk multipel på 11,3 gange EBITDA.
Med det forhøjede forslag tilbydes Scottish & Newcastles aktionærer fortsat en høj grad af sikkerhed idet:
- Bindende finansiering er på plads (due diligence er ikke en forudsætning for lånefaciliteterne).
- Transaktionsstrukturen er tilrettelagt således, at substantielle konkurrencemæssige problemer undgås.
- Der er opbakning fra de kontrollerende aktionærer i Carlsberg og Heineken.
- Der er begrænsede forhåndsbetingelser.
Ifølge det forbedrede forslag vil fremsættelsen af et tilbud være betinget af visse forhold. Disse forhold inkluderer fortsat en tilfredsstillende gennemførelse af en due diligence, anbefaling af buddet fra Scottish & Newcastles bestyrelse og bekræftelse fra Scottish & Newcastle's britiske pensionsfonde, for så vidt angår størrelsen af de indskud, som Heineken forventes at foretage fremadrettet. Konsortiet ønsker adgang til en begrænset due diligence især med henblik på at få bekræftet forudsætningerne med hensyn til Konsortiets opdeling af Scottish & Newcastle. Alle disse forhold, som Konsortiet finder er sædvanlige, kan frafaldes af Konsortiet efter Konsortiets skøn.
Konsortiet noterer sig spekulationerne om et eventuelt frasalg af Elidis i Frankrig. Mens dette muligvis betyder en kortvarig økonomisk gevinst for Scottish & Newcastle, er Carlsberg af den opfattelse, at et sådant frasalg kan reducere værdien af den franske forretning. Vi skal derfor opfordre bestyrelsen for Scottish & Newcastle til at udsætte indgåelse af en bindende aftale vedrørende et sådant frasalg, indtil Carlsberg har haft mulighed for at vurdere de fulde konsekvenser heraf.
Det forhøjede forslag ændrer ikke ved, at de økonomiske indskud fra Carlsberg og Heineken fordeler sig med henholdsvis ca. 54% og ca. 46%.
Konsortiet noterer sig, at siden offentliggørelsen af BBHs kvartalsmeddelelse 7. november 2007, har Scottish & Newcastle forlangt, at Carlsberg skulle tilslutte sig offentliggørelse af yderligere fremadrettede, finansielle oplysninger om BBH og mere vidtgående, end BBH historisk set har følt bekvemt ved at offentliggøre i forbindelse med en selskabsmeddelelse for 3. kvartal. Carlsberg har gjort det klart, at det fortsat bifalder det niveau for offentliggørelse af prognoser, som Scottish & Newcastle og Carlsberg historisk har fundet passende for derigennem at sikre den højeste standard for corporate governance og for at sikre BBHs forretningsmæssige interesser. Under betingelse af, at BBHs bestyrelse samtykker, har Carlsberg dog tilbudt at samarbejde med Scottish & Newcastle om at fremskaffe de BBH informationer, som skal til for at kunne rapportere om indtjeningsforventninger for både 2007 og 2008 for hele Scottish & Newcastle gruppen. Det er op til Scottish & Newcastles bestyrelse at offentliggøre indtjeningsforventninger for det samlede Scottish & Newcastle, og dette vil set med Carlsbergs øjne give væsentlig yderligere information til markedet uden at bringe BBHs interesser i fare.
Denne selskabsmeddelelse udgør ikke en meddelelse om en fast hensigt om at fremsætte et bud omfattet af regel 2.5 i The City Code on Takeovers & Mergers. Det er derfor ikke givet, at der vil komme et endeligt bud, uanset om betingelserne for et bud imødekommes eller afvises.
Konsortiet ser frem til muligheden for at møde Scottish & Newcastles bestyrelse for at fremme et anbefalet tilbud så meget, som det er praktisk muligt.
For yderligere information:
| Investorer: | Mikael Bo Larsen | +45 33 27 12 23 |
|---|---|---|
| Medier: | Jens Peter Skaarup | +45 33 27 14 17 |
Finansiel rådgiver og corporate broker for Konsortiet og Carlsberg:
Lehman Brothers + 44 20 7102 1000 Adrian Fisk Henry Philips Ed Matthews (Corporate Broking)
Finansiel rådgiver og corporate broker for Konsortiet og Heineken:
Credit Suisse + 44 20 7888 8888 Bertrand Facon Stuart Upcraft James Leigh Pemberton (Corporate Broking)
Kilder og grundlag:
- Lukkekurser og omregningskurser er hentet hos Factset.
- Scottish & Newcastles 2006 EV/EBITDA multipel er baseret på en enterprise value, der er beregnet således:
a. Værdien af egenkapitalen baseret på en tilbudspris på 750 pence pr. aktie og en fuldt udvandet aktiekapital på 974,6 millioner styk, der består af 946,6 millioner udstedte aktier i henhold til Scottish & Newcastles selskabsmeddelelse fra 12. november 2007 og 28 millioner optioner pr. 31. december 2006 i henhold vil Scottish & Newcastles årsrapport for 2006, plus
b. summen af (1) Scottish & Newcastles netto rentebærende gæld pr. 31. december 2006 på 1.912 millioner £ i henhold til Scottish & Newcastles årsregnskab for 2006, (2) 221 millioner £ lig med 50% af BBH's nettorentebærende gæld pr. 31. december 2006 i henhold til Scottish & Newcastles præsentation af det foreløbige resultat for 2006 og omvekslet til £ ud fra €/£ vekslekursen 0,6738 pr. 31. december 2006 (kilde: Factset), (3) nettopensionsforpligtelser på 280 millioner £ i henhold til Scottish & Newcastles årsrapport for 2006, (4) 74 millioner £ lig med provenu fra optioner i henhold til Scottish & Newcastles årsrapport for 2006 og kontant provenu fra båndlagte aktier i forbindelse med medarbejder-incitamentsprogrammer og (5) bogført værdi af minoritetsinteresser i joint ventures på 77 millioner £ og bogført værdi af minoritetsinteresser i associerede virksomheder på 1 million £ som angivet i Scottish & Newcastles årsrapport for 2006.
- Scottish & Newcastles 2006 EBITDA på 715 millioner £ er i henhold til Scottish & Newcastle's årsrapport for 2006.
- Multiplen på 11,3 gange EBITDA ved Scottish & Newcastles køb af Kronenbourg og Alken-Maes er i henhold til Scottish & Newcastles og Danones investor præsentation af 20. marts 2000, "A Major European Brewing Group".
- Multiplen på 10,1 gange EBITDA ved Scottish & Newcastes køb af Hartwall er i henhold til Scottish & Newcastles og Hartwalls investor præsentation af 14. februar 2002, "A Major International Brewing Group".
- Multiplen på 9,6 gange EBITDA ved Scottish & Newcastles køb af Centralcer er i henhold til Scottish & Newcastles investor præsentation af 13. maj 2003, "International Beer Developement – Portugal".
Lehman Brothers Europe Limited, som i Storbritannien er autoriseret af og underlagt Financial Services Authority, fungerer eksklusivt som finansiel rådgiver og corporate broker for Konsortiet og Carlsberg og ikke for nogen andre med tilknytning til det mulige bud, som der henvises til i denne selskabsmeddelelse. Lehman Brothers Europe Limited er ikke forpligtet til over for andre end Konsortiet og Carlsberg at yde den beskyttelse, som tilkommer Lehman Brothers Europe Limiteds klienter, eller forpligtet til at yde rådgivning over for andre i relation til denne selskabsmeddelelse eller andre forhold, som berøres i selskabsmeddelelsen.
Credit Suisse, som i Storbritannien er autoriseret af og underlagt Financial Services Authority, fungerer eksklusivt som finansiel rådgiver og corporate broker for Konsortiet og Heineken og ikke for nogen andre med tilknytning til det mulige bud, som der henvises til i denne selskabsmeddelelse. Credit Suisse er ikke forpligtet til over for andre end Konsortiet og Heineken at yde den beskyttelse, som tilkommer Credit Suisse's klienter, eller forpligtet til at yde rådgivning over for andre i relation til denne selskabsmeddelelse eller andre forhold, som berøres i selskabsmeddelelsen.
Krav om offentliggørelse af handler:
Ifølge engelsk ret skal der gøres opmærksom på følgende:
Under the provisions of Rule 8.3 of the The City Code of Takeovers & Mergers (the "Code"), if any person is, or becomes, "interested" (directly or indirectly) in 1% or more of any class of "relevant securities" of Blue, all "dealings" in any "relevant securities" of that company (including by means of an option in respect of, or a derivative referenced to, any such "relevant securities") must be publicly disclosed by no later than 3.30 pm (London time) on the London business day following the date of the relevant transaction. This requirement will continue until the date on which the offer becomes, or is declared, unconditional as to acceptances, lapses or is otherwise withdrawn or on which the "offer period" otherwise ends. If two or more persons act together pursuant to an agreement or understanding, whether formal or informal, to acquire an "interest" in "relevant securities" of Blue, they will be deemed to be a single person for the purpose of Rule 8.3.
Under the provisions of Rule 8.1 of the Code, all "dealings" in "relevant securities" of Blue by Red or Orange or Blue, or by any of their respective "associates", must be disclosed by no later than 12.00 noon (London time) on the London business day following the date of the relevant transaction.
A disclosure table, giving details of the companies in whose "relevant securities" "dealings" should be disclosed, and the number of such securities in issue, can be found on the Takeover Panel's website at www.thetakeoverpanel.org.uk.
"Interests in securities" arise, in summary, when a person has long economic exposure, whether conditional or absolute, to changes in the price of securities. In particular, a person will be treated as having an "interest" by virtue of the ownership or control of securities, or by virtue of any option in respect of, or derivative referenced to, securities.
Terms in quotation marks are defined in the Code, which can also be found on the Panel's website. If you are in any doubt as to whether or not you are required to disclose a "dealing" under Rule 8, you should consult the Panel.
This announcement is not intended to and does not constitute or form part of an offer or the solicitation of an offer to subscribe for or buy or an invitation to purchase or subscribe for any securities or the solicitation of any vote or approval in any jurisdiction.
Carlsberg er en af verdens betydeligste bryggerigrupper med en omfattende mærkevareportefølje inden for øl og læskedrik. Carlsberg, som er det førende ølmærke, er blandt de hurtigst voksende og mest kendte ølmærker i verden. Over 30.000 medarbejdere fordelt på 92 lokale duktionssteder i 48 lande arbejder for Carlsberg, og vores produkter sælges på mere end 150 markeder. I 2006 solgte Carlsberg mere end 100 mio. hl øl, hvilket svarer til omtrent 83 mio. flasker øl om dagen. Læs mere på www.carlsberggroup.com.