Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Carlsberg A/S Board/Management Information 2012

Feb 27, 2012

3355_iss_2012-02-27_43a6f973-e2d8-47f7-9195-d9658b0c888d.pdf

Board/Management Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Carlsberg A/S 100 Ny Carlsberg Vej 1799 Copenhagen V CVR.no. 61056416

Selskabsmeddelelse 2/2012 27. februar 2012 Side 1 af 2

Carlsbergs bestyrelse foreslår styrket og bredere sammensat bestyrelse

På Carlsbergs ordinære generalforsamling den 22. marts 2012 vil bestyrelsen indstille at Donna Cordner, Elisabeth Fleuriot og Søren-Peter Fuchs Olesen vælges til bestyrelsen.

"Sidste år reviderede bestyrelsen kriterierne for bestyrelsens sammensætning. Medlemmerne skal vælges ud fra deres samlede kompetencer, men bestyrelsen lægger også vægt på fordelene ved en bredt sammensat bestyrelse hvad angår erfaring, stil, kultur, international erfaring og køn", siger bestyrelsesformand Povl Krogsgaard-Larsen, Carlsberg.

Bestyrelsen har således fastlagt målsætninger for køn og international erfaring:

  • Senest i løbet af 2015 bør mindst 40% af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer være kvinder.
  • 50% eller flere af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer bør have betydelig international erfaring fra ledelsen i og af større virksomheder eller institutioner.
  • Herudover tilstræber selskabet generelt at øge antallet af kvinder i ledende stillinger i selskabet, og der vil blive udarbejdet og gennemført specifikke handlingsplaner i den henseende.

"På den forestående generalforsamling vil vi tage de første skridt i retning af at indfri nogle af disse målsætninger. De foreslåede nye bestyrelsesmedlemmer vil bidrage med mere international og FMCG erfaring såvel som styrke vores engagement i arbejdet med virksomhedens sociale ansvar", tilføjer Povl Krogsgaard-Larsen.

Søren-Peter Fuchs Olesen indstilles til bestyrelsen som afløser for Povl Krogsgaard-Larsen. De to øvrige bestyrelsesposter er nye. Efter udvidelsen med to nye medlemmer vil bestyrelsen efter generalforsamlingens godkendelse bestå af fem medlemmer fra Carlsbergfondet, fem professionelle erhvervsfolk og fire medlemmer valgt af medarbejderne.

Kontaktpersoner:

Investor Relations: Iben Steiness, +45 3327 1232 Media Relations: Jens Bekke, Danish media, +45 3327 1412 Ben Morton, International media, +45 22 78 14 17

Yderligere information om de foreslåede bestyrelseskandidater:

Donna Cordner. Født 1956. Eksternt bestyrelsesmedlem i Millicom International Cellular SA siden maj 2004 og medlem af Revisionsudvalget og CSR-udvalget. Donna Cordner var tidligere administrerende direktør og Global Head of Telecommunications and Media Structured Finance hos Citigroup. Hun har desuden haft ledende stillinger hos Société Générale og ABN Amro Bank NV i USA og Europa, herunder som direktør for ABN's Global Telecommunications Client practice. Indtil juli 2005 var Donna Cordner Chief Executive Officer hos HOFKAM Limited, som er det største landdistriktsbaserede mikrofinansieringsselskab i Uganda, og hun rådgiver fortsat HOFKAM som konsulent. Donna Cordner blev udnævnt til Executive Vice President for Corporate Finance and Treasury for Tele2AB i marts 2007 og var Market Area Director og Chief Executive Officer for Rusland fra marts 2008 til juli 2009. Donna Cordner har omfattende international ledelseserfaring, herunder fra vækstmarkeder, og stor erfaring med økonomistyring og regnskabsaflæggelsesprocesser, styring af interessentforhold og investor relations samt med vurdering og begrænsning af forretningsmæssige risici. Hun har også arbejdet meget med Performance Management, CSR og bæredygtig udvikling.

Elisabeth Fleuriot. Født 1956. Senior Vice President Emerging Markets og Vice President Kellogg Company. Elisabeth Fleuriot har opnået bred international erfaring inden for salg af forbruger mærkevarer og betydelig ledelseserfaring som følge af sin karriere på ledende poster i Kellogg Company (siden 2001) og før det i Yoplait (Soodiaal Group) og Danone Group. Elisabeth Fleuriot har omfattende erfaring med salg og marketing management, produktudvikling, og strategi fra såvel vækstmarkeder som udviklede markeder. Hun har endvidere arbejdet meget med forretningsudvikling, opkøb af virksomheder, indgåelse af partnerskaber samt forretningsmæssig risikoanalyse og risikohåndtering.

Søren-Peter Fuchs Olesen. Født 1955. Professor, dr.med. Medlem af bestyrelsen for Carlsbergfondet og bestyrelsen for Carlsberg Laboratorium. Direktør for Dansk Grundforskningsfonds Center for Hjertearytmi ved Københavns Universitet og Rigshospitalet siden 2005. Søren-Peter Fuchs Olesen har været involveret i etablering og udvikling af flere farma- og device-selskaber som medgrundlægger, adm. direktør, videnskabelig direktør og bestyrelsesmedlem. Han har stor erfaring med ledelse af videntunge organisationer, udvikling af grundforskning til nye produkter samt innovation og planlægning. Han er formand for bedømmelsesudvalget for gæsteforskere i Danmarks Nationalbank og Nordea-fonden. Søren-Peter Fuchs Olesen har endvidere arbejdet meget med finansiering og investor relations og har bred erfaring med CSR.

Carlsberg-gruppen er en af verdens betydeligste bryggerigrupper med en omfattende varemærkeportefølje inden for øl og andre drikkevarer. Carlsberg, som er vores førende ølmærke, er et af de mest kendte ølmærker i verden, og Baltika-, Carlsberg- og Tuborg-mærkerne er blandt de otte største ølmærker i Europa. Over 41.000 er ansat i Carlsberg-gruppen, og vores produkter sælges på mere end 150 markeder. I 2011 solgte Carlsberg-gruppen mere end 115 mio. hl øl, hvilket svarer til omtrent 34 mia. flasker øl.

Læs mere på www.carlsberggroup.com..