AI assistant
Brondby IF — Share Issue/Capital Change 2007
Aug 31, 2007
3423_iss_2007-08-31_acf8d6ac-4ac0-4da7-ba04-4da8d79db6dc.pdf
Share Issue/Capital Change
Open in viewerOpens in your device viewer
Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2007
Brøndby, den 31. august 2007
Tilbud om kapitaltilførsel til Brøndby IF
Bestyrelsen for Brøndbyernes IF Fodbold A/S har modtaget et tilbud fra Peter Schmeichel på vegne af en ikke nærmere angiven investorgruppe om kapitaltilførsel til selskabet på det nuværende kursniveau for selskabets aktier og et oplæg til ændringer i selskabets sportslige ledelse.
Bestyrelsen har med interesse noteret sig Peter Schmeichels og investorgruppens udtrykte interesse i Brøndbyernes IF Fodbold A/S. Tilbudet indeholder forudsætninger om forhold, som ligger uden for bestyrelsens kontrol, herunder at selskabets nuværende aktieklasser foreslås ophævet.
Bestyrelsen må konstatere en betydelig usikkerhed om, der konkret kan skabes grundlag for, at investorgruppens forudsætninger kan imødekommes, men Brøndbyernes IF Fodbold A/S vil lade henvendelsen indgå i det analysearbejde vedrørende selskabets forretningsmæssige strategi på det kommercielle, finansielle og sportslige område, der er omtalt i fondsbørsmeddelelse nr. 13 af dags dato.
Tilbudet påvirker dog ikke selskabets forventninger til et resultat for 2007 på mellem -9 til -13 mio. kr. før skat.
Med venlig hilsen
Brøndby IF Per Bjerregaard Bestyrelsesformand
Information
Information om denne meddelelse kan fås hos Bestyrelsesformand Per Bjerregaard på telefon 43 63 08 10.
Side