Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Brondby IF Remuneration Information 2017

Mar 7, 2017

3423_rns_2017-03-07_bf69690c-07d2-4ab4-90d1-b733b75934b4.pdf

Remuneration Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Side 1 af 2

VEDERLAGSPOLITIK FOR BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S

1. Indledning

Vederlagspolitikken omfatter bestyrelse og direktion i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S ("Selskabet"). Ved "direktion" forstås de(n) direktør(er), som er anmeldt til Erhvervsstyrelsen som direktør(er) i Selskabet.

Vederlagspolitikken er baseret på Anbefalinger for God Selskabsledelse, der er udarbejdet af den danske Komité for God Selskabsledelse.

Vederlagspolitikken suppleres af Selskabets Overordnede Retningslinjer for Incitamentsaflønning for Direktion og Bestyrelse, som kan findes på Selskabets hjemmeside (www.brondby.com) under fanen Investor Relations.

2. Generelle principper

Den samlede vederlæggelse af Selskabets bestyrelse og direktion skal på den ene side være forsvarlig set i relation til Selskabets situation og på den anden side være konkurrencedygtig og medvirke til at sikre, at Selskabet kan tiltrække og fastholde kvalificerede bestyrelsesmedlemmer og direktører. Vederlagets sammensætning skal fastsættes med henblik på et passende sammenfald mellem ledelsens og aktionærernes interesser og skal medvirke til at fremme værdiskabelsen i Selskabet og understøtte Selskabets kort- og langsigtede strategi og målsætninger.

3. Bestyrelsens aflønning

Vederlag til bestyrelsen fastsættes efter følgende retningslinjer:

  • Bestyrelsesformanden modtager et fast honorar, der er på niveau med sammenlignelige børsnoterede virksomheder.
  • Bestyrelsesmedlemmer kan tildeles warrants med godkendelse fra generalforsamlingen.

Den faste aflønning af bestyrelsesformanden skal sikre, at bestyrelsesformanden honoreres for den kvalificerede arbejdsindsats som der forventes af vedkommende.

Bestyrelsen foretager årligt en vurdering af honorarets størrelse, hvorefter dette indstilles til godkendelse på den ordinære generalforsamling for den kommende valgperiode.

Udgifter forbundet med bestyrelsesmøder, herunder rejseomkostninger, dækkes af Selskabet.

Bestyrelsen kan tildeles incitamentsaflønning i overensstemmelse med de Overordnede Retningslinjer for Incitamentsaflønning af Direktion og Bestyrelse som godkendt af Selskabets generalforsamling.

Det er væsentligt, at incitamentsaflønning skal være relateret til afgørende værdiskabende forhold for Selskabet, herunder Selskabets økonomiske resultater.

Den variable løndel til bestyrelsen tildeles for at sikre et passende sammenfald mellem ledelsens og aktionærernes interesser og skal medvirke til at fremme værdiskabelsen i Selskabet og understøtte Selskabets kort- og langsigtede strategi og målsætninger.

Den variable løndel tildeles af generalforsamlingen efter forslag fra vederlagsudvalget.

Brøndbyernes IF Fodbold A/S
Brøndby Stadion 30
DK-2605 Brøndby
CVR: 83 95 34 10
Tlf. +45 4363 0810
Fax +45 4343 2627
[email protected]
www.brondby.com
Arbejdernes Landsbank
hummel
Carlsberg
1964


Side 2 af 2

4. Direktionens aflønning

Direktionens medlemmer aflønnes med en fast grundløn, eventuel pension, sædvanlige personalegoder samt kort- og langsigtet incitamentsaflønning. Ved fastsættelsen af den samlede aflønning af direktionen skal bestyrelsen tage hensyn til Selskabets status og finansielle situation både på kort og mellemlangt sigt, den enkelte direktørs kompetencer og arbejdsindsats, opgavernes omfang og karakter samt Selskabets interesse i at kunne tiltrække og fastholde en kvalificeret direktion.

4.1 Fast løn, pension og goder

Direktionens faste grundløn fastsættes efter individuel forhandling med bestyrelsen hvert år. En eventuel pensionsordning skal være en del af Selskabets generelle pensionsordning.

Direktionens medlemmer kan endvidere tildeles sædvanlige personalegoder, f.eks. firmabil, forsikring, avis, fri telefon og internetadgang.

Bestyrelsen fastsætter vilkår for direktionens fratræden. Det almindelige opsigelsesvarsel fra Selskabets side kan være mellem seks og 12 måneder. Det almindelige opsigelsesvarsel fra direktørens side kan ikke overstige seks måneder. Der kan laves ordninger med fratrædelsesgodtgørelse, dog maksimalt svarende til 12 måneders løn.

I tilfælde af direktørens død kan Selskabet udbetale et beløb til direktørens efterladte. Der er ikke særskilt vederlag i tilfælde af kontrolskifte.

Den faste aflønning af direktionsmedlemmer skal sikre, at Selskabet kan tiltrække og fastholde kvalificerede direktionsmedlemmer og sikre, at Selskabets direktører ikke er afhængige af eventuelle variable lønedele.

4.2 Incitamentsaflønning

Direktionen kan tildeles incitamentsaflønning i overensstemmelse med de Overordnede Retningslinjer for Incitamentsaflønning af Direktion og Bestyrelse som godkendt af Selskabets generalforsamling.

Det er væsentligt, at incitamentsaflønning skal være relateret til afgørende værdiskabende forhold for Selskabet, herunder Selskabets økonomiske resultater, sportslige resultater, såsom placering i Superligaen, deltagelse i europæiske gruppespil og placering i DBU-pokalen, og individuelle præstationer inden for de enkelte direktørers ressortområde.

Den variable lønedele til direktionen tildeles for at sikre et passende sammenfald mellem ledelsens og aktionærernes interesser og skal medvirke til at fremme værdiskabelsen i Selskabet og understøtte Selskabets kort- og langsigtede strategi og målsætninger.

5. Vedtagelse og offentliggørelse

Vederlagspolitikken er behandlet og godkendt af Selskabets generalforsamling den 30. marts 2017.

Vederlagspolitikken omtales i Selskabets årsrapport og offentliggøres på hjemmesiden (www.brondby.com) under fanen Investor Relations.


Brøndbyernes IF Fodbold A/S
Brøndby Stadion 30
DK-2605 Brøndby
CVR: 83953410
Tlf. +45 4363 8810
Fax +45 4343 3627
[email protected]
www.brondby.com
Arbejdernes Landsbank
hummel
Carlsberg
1964