Regulatory Filings • Aug 31, 2008
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S Cvr.nr. 83 93 34 10
Brøndby, den 31. august 2008
FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 21/2008
Brøndby IF har indgået kontrakt med den 19-årige angriber Ousman Jallow. Angriberen skifter fra Al Ain, en af de førende klubber i Asien, til Brøndby IF på en 3-årig kontrakt. Ousman Jallow har spillet flere landskampe for Gambia, hvor det bl.a. er blevet til topscorertitlen i de afrikanske mesterskaber for U20-hold.
Ousman Jallow tiltræder omgående.
Det er aftalt mellem klubberne at de økonomiske detaljer ikke offentliggøres.
Brøndbyernes IF Fodbold A/S har stiftet et delvist ejet datterselskab med en aktiekapital på 750.000 kr. "Amadeus Speciallægecenter A/S" starter sine aktiviteter 1. september 2008. Indtil videre vil Amadeus' aktiviteter udføres fra eksisterende lokaler på Brøndby Stadion, men efter planerne flytter lægeklinikken ind i en nyopført bygning på Brøndby Stadion i 2009.
Lægeklinikkens aktiviteter omfatter bl.a. helbredsundersøgelser, kiropraktik & rehabilitering, akupunktur samt almindelige lægekonsultationer, rådgivning og behandling. Klinikken har desuden tilknyttet en række lægelige specialister.
Ejerforholdet er ved stiftelsen således: Brøndbyernes IF Fodbold A/S ejer 63,4% og Overlæge Dr.med Eilif Larsen, Speciallæge i Almen Medicin Leif Skive samt Kiropraktor Johannes Breum ejer hver 12,2 %. Speciallæge i Almen Medicin Leif Skive bliver selskabets direktør og læge Per Bjerregaard bestyrelsesformand for selskabet.
Forventningerne for regnskabsåret 2008 er uændret fra -6 til +2 mio. kr. før skat
Med venlig hilsen
Brøndby IF Hermann Haraldsson Administrerende direktør
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Hermann Haraldsson eller hos bestyrelsesformand Per Bjerregaard på telefon 43 63 08 10.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.