AI assistant
Brondby IF — Interim / Quarterly Report 2007
Aug 3, 2007
3423_ir_2007-08-03_495289d3-3f8b-45b5-b9d0-bf6af995c438.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S
CVR. NR. 83 93 34 10
Brøndby, den 3. august 2007
FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 12/2007
Delårsrapport 1. halvår 2007 for perioden 1. januar 2007 – 30. juni 2007
Indholdsfortegnelse
| Ledelsespåtegning | 2 |
|---|---|
| Hovedpunkter i 1. halvår 2007 | 2 |
| Hoved- og nøgletal | 3 |
| Beretning | 4 |
| Resultatopgørelse | 7 |
| Balance | 8 |
| Egenkapitalforklaring | 9 |
| Note | 9 |
Kontaktperson
Adm. direktør Per Bjerregaard tlf. 43 63 08 10
Ledelsespåtegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar 2007 – 30. juni 2007 for Brøndbyernes IF Fodbold A/S.
Delårsrapporten, som er urevideret, er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at delårsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 30. juni 2007 samt resultatet af selskabets aktiviteter i perioden 1. januar 2007 – 30. juni 2007.
Direktion
| Per Bjerregaard (adm. direktør) | Ole Palmå (komm. direktør) |
|---|---|
| --------------------------------- | ---------------------------- |
Bestyrelse
| Ejvind Sandal (Formand) | Finn Andersen | Per Bjerregaard |
|---|---|---|
| Frank Buch-Andersen | Torben Hjort | Niels Roth |
Hovedpunkter i 1. halvår 2007:
Periodens resultat:
- Nettoomsætningen udgør 70,1 mio. kr. i 1. halvår 2007 mod 65,1 mio. kr. i 1. halvår 2006
- Resultat før transferaktiviteter, finansielle poster og skat udgør +5,6 mio. kr. mod +9,3 mio. kr. i 2006
- Resultat før skat udgør -8,7 mio. kr. (heraf transfer -10,1 mio. kr.) mod +66,4 mio. kr. (heraf transfer +60,6 mio. kr.) i 2006
Forventninger:
- Forventningerne til resultatet før transferaktiviteter, finansielle poster og skat for hele 2007 er +14 til +18 mio. kr. mod et resultat på +7,8 mio. kr. i 2006
- Forventningerne til årets resultat før skat for 2007 er ændret fra +2 til +5 mio. kr. til -9 til -13 mio. kr.
- Hovedårsagen til nedjusteringen er de forøgede omkostninger til den sportslige oprustning, der dels omfatter spillerkøb, dels lønninger til spillere, der er planlagt solgt.
Sportsligt:
- Brøndby IF har i årets første måneder forstærket sig med Stephan Andersen, Mikkel Bischoff og Christopher Katongo. Derudover har Brøndby IF hentet følgende spillere inden starten på sæsonen 2007/2008: Peter Madsen, Stefan Gislason og Tobias Mikkelsen
- Truppen er yderligere forstærket med David Williams og Marc Olsen, der er rykket op fra U-truppen. Endvidere er Anders Randrup og Nicolaj Agger rykket op inden starten på den nye sæson
- Brøndby IF vandt Royal League turneringen med en finalesejr over FC København
- Brøndby IF var i sæsonen 2006/2007 det suverænt bedste hjemmehold, og i foråret blev det kun til en enkelt kamp med pointtab
- Efter det vanskelige efterår lykkedes det holdet at avancere dog kun til en sjetteplads i SAS Ligaen
Hoved-og nøgletal
| tkr. | 2. kvartal 2007 |
2. kvartal 2006 |
1. halvår 2007 |
1. halvår 2006 |
2006 |
|---|---|---|---|---|---|
| Hovedtal | |||||
| Nettoomsætning i alt | 36.897 | 34.213 | 70.089 | 65.111 | 130.331 |
| Afskrivninger | 4.427 | 2.843 | 7.744 | 5.777 | 12.205 |
| Øvrige omkostninger | 29.960 | 25.318 | 56.772 | 50.046 | 110.294 |
| Resultat før transfer & fin. poster | 2.510 | 6.052 | 5.573 | 9.288 | 7.832 |
| Resultat af transferaktiviteter | -4.114 | -4.547 | -10.063 | 60.560 | 70.408 |
| Resultat før finansielle poster | -1.604 | 1.505 | -4.490 | 69.848 | 78.240 |
| Finansielle poster, netto | -2.778 | -1.903 | -4.256 | -3.445 | -6.300 |
| Ordinært resultat | -4.382 | -398 | -8.746 | 66.403 | 71.940 |
| Skat | 1.227 | 111 | 2.449 | -18.593 | -17.017 |
| Resultat efter skat | -3.155 | -287 | -6.297 | 47.810 | 54.923 |
| Immaterielle aktiver | 57.468 | 55.749 | 57.468 | 55.749 | 55.871 |
| Materielle aktiver | 493.831 | 401.781 | 493.831 | 401.781 | 466.918 |
| Værdipapirer | 96 | 85 | 96 | 85 | 96 |
| Andre kortfristede aktiver | 61.423 | 65.800 | 61.423 | 65.800 | 85.624 |
| Aktiver i alt | 612.818 | 523.415 | 612.818 | 523.415 | 608.509 |
| Aktiekapital | 77.100 | 77.100 | 77.100 | 77.100 | 77.100 |
| Egenkapital | 321.388 | 317.967 | 321.388 | 317.967 | 325.388 |
| Langfristede forpligtelser | 166.150 | 133.649 | 166.150 | 133.649 | 175.590 |
| Kortfristede forpligtelser | 125.280 | 71.799 | 125.280 | 71.799 | 107.531 |
| Forpligtigelser i alt | 291.430 | 205.448 | 291.430 | 205.448 | 283.121 |
| Passiver i alt | 612.818 | 523.415 | 612.818 | 523.415 | 608.509 |
| Nøgletal | |||||
| Overskudsgrad (EBIT-margin) | 4,9% | 96,5% | -7,5% | 96,5% | 39,0% |
| Afkast af investeret kapital (ROIC) | -0,3% | 13,4% | -0,7% | 13,4% | 12,9% |
| Likviditetsgrad i % | 49,0% | 91,6% | 49,0% | 91,6% | 79,6% |
| Egenkapitalandel (soliditet) | 52,4% | 60,7% | 52,4% | 60,7% | 53,5% |
| Egenkapitalens forrentning (ROE) | -1,0% | 15,0% | -2,0% | 15,0% | 16,9% |
| Aktie- og udbyttenøgletal | |||||
| Gennemsnitlig antal aktier à 20 kr. | 3.855.000 | 3.855.000 | 3.855.000 | 3.855.000 | 3.855.000 |
| Resultat pr. aktie à 20 kr. (EPS), kr. | -0,8 | 12,4 | -1,6 | 12,4 | 14,3 |
| Udbytte pr. aktie à 20 kr. | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Indre værdi pr. aktie à 20 kr. (BVPS) | 83 | 82 | 83 | 82 | 84 |
| Børskurs pr. aktie à 20 kr., pr. 30. juni | 86 | 71 | 86 | 71 | 68 |
| Kurs/indre værdi (P/BV) | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 0,9 | 0,8 |
Beretning
Kommentarer til den økonomiske udvikling:
Brøndby IF er fortsat inde i en positiv økonomisk udvikling af selskabets primære forretningsområder og med færdiggørelsen af den nye bygning med forbedrede faciliteter, herunder Michael Laudrup loungen, forventes denne udvikling at kunne fortsætte i de kommende år.
Selskabets nettoomsætning var i 2. kvartal 2007 på 36,9 mio. kr. mod 34,2 mio. kr. i 2. kvartal 2006, en stigning på 7,8%. For 1. halvår 2007 udgør nettoomsætningen 70,1 mio. kr. mod 65,1 mio. kr. i 2006, svarende til en stigning på 7,6%.
Væksten i omsætningen skyldes blandt andet øgede indtægter i forbindelse med finalesejren i Royal League, som dog modsvares af et fald i danske TV-indtægter på grund af placeringen i SAS Ligaen.
Endvidere er der efter færdiggørelsen af den nye bygning ved Østtribunen opnået en stigning i lejeindtægter fra udlejede lokaler samt indtægter fra arrangementer m.v. i den nye Michael Laudrup Lounge og Sportscafé 1964.
Stigningen i omkostningerne skyldes primært en stigning i lønudgifter til A-truppen, idet truppen endnu ikke er tilpasset til de ønskede 24 spillere. Derudover har færdiggørelsen af byggeriet ved Østtribunen medført en stigning i omkostninger til drift af ejendomme, som skal ses i sammenhæng med de tilsvarende stigende indtægter.
Resultatet før transferaktiviteter, finansielle poster og skat er +2,5 mio. kr. i 2. kvartal 2007 mod +6,1 mio. kr. i 2006, mens de tilsvarende tal for 1. halvår er +5,6 mio. kr. (2007) og +9,3 mio. kr. (2006). Selskabets primære drift anses derfor for fortsat at give et tilfredsstillende overskud og en yderligere forbedring heraf forventes at kunne opnås, når den planlagte tilpasning af A-truppen er fuldført.
Resultatet af transferaktiviteter har i 1. halvår været negativt med -10,1 mio. kr., hvilket primært skyldes tab som følge af engangsafskrivninger i forbindelse med ophævelse af kontrakter ved salg af spillere mv.
Der er i transferaftalerne ved salgene af henholdsvis Hannes Sigurdsson og Asbjørn Sennels indsat performancebaserede klausuler, som sammen med besparelse på personaleomkostninger kan bevirke, at en stor del af disse engangstab vil blive elimineret i løbet af andet halvår 2007.
Stigningen i de finansielle udgifter skyldes en kortfristet finansiering i forbindelse med udvidelse af Brøndby Stadion ved Østtribunen. Disse udgifter vil blive reduceret i løbet 2007 og 2008, som følge af afdrag i forbindelse med modtagelsen af tilgodehavende transferindbetalinger i andet halvår 2007 samt primo 2008.
Resultatet før skat i 2. kvartal 2007 og for 1. halvår 2007 på henholdsvis -4,4 mio. kr. og -8,7 mio. kr. skyldes udelukkende den sportslige oprustning og følgende øgede omkostninger i lønudgifter til spillere, samt en udskydelse af spillersalg.
Kommentarer til den sportslige udvikling:
Brøndby IF har i de første måneder af 2007 forstærket sig med målmanden Stephan Andersen, som er hentet i Charlton på en 5-årig kontrakt, forsvarsspilleren Mikkel Bischoff, som er hentet i Coventry på en 4½-årig kontrakt samt den zambianske landsholdsspiller Christopher Katongo, som er hentet i Jomo Cosmos på en 4 årig kontrakt.
Endvidere har Brøndby IF valgt at styrke truppen yderligere ved at rykke den australske ungdomslandsholdsspiller David Williams og Marc Olsen op fra klubbens U-trup.
I Royal League vandt Brøndby IF finalen på et mål af Royal Leagues topscorer Martin Ericsson. Brøndby IF kunne herefter kåres til nordiske mestre for første gang i klubbens historie.
Brøndby IF har i hele sæsonen 2006/2007 været det suverænt bedste hjemmehold og har kun sat 11 point til i holdets 17 hjemmekampe. I forårets 8 hjemmekampe har holdet kun sat point til i en enkelt kamp.
Holdet viste desværre ikke den samme styrke på udebane, og placeringen som nummer seks er en direkte konsekvens af de svigtende udebaneresultater.
Selskabet har under cheftræner Tom Køhlerts ledelse i første halvår påbegyndt en genopbygning og fremtidssikring af holdet og truppen, således at der fremover igen skal spilles underholdende og chanceskabende fodbold. Det er selskabets forventning, at holdet allerede fra den nye sæson vil kunne blande sig i topstriden.
I slutningen af juni er der indgået en aftale med Viborg FF om, at de køber Asbjørn Sennels tilbage, idet Asbjørn Sennels blev hentet i netop Viborg FF tilbage i januar 2004.
Begivenheder efter 1. halvår 2007 udløb
Inden opstarten på den nye sæson har Brøndby IF investeret i nye spillere, der skal være med til at sikre, at holdet igen spiller en afgørende rolle i kampen om det danske mesterskab.
Den tidligere Brøndby spiller Peter Madsen er hentet hjem fra FC Köln på en 5-årig kontrakt. Den Islandske landsholdspiller Stefan Gislason er hentet i norske FC Lyn på en 5-årig kontrakt, og det danske stortalent Tobias Mikkelsen er hentet i Lyngby på en 4-årig kontrakt.
Der har yderligere været tilgang til A-truppen af to af Brøndby IF's egne talenter, idet Anders Randrup og Nicolaj Agger begge er blevet rykket op fra klubbens U-trup. De to spillere har allerede i løbet af sidste sæson været inde omkring 1. holdet og vist at de kan begå sig på højeste niveau.
Inden sæsonstarten har der været afgang af yderligere en spiller fra A-truppen, idet Henrik Kildentoft er blevet solgt til FC Nordsjælland.
Forventninger til 2007
Selskabets forventninger til årets resultat før skat for 2007 er ændret fra +2 til +5 mio. kr. til -9 til -13 mio. kr., som skal ses i sammenhæng med den sportslige oprustning i form af betydelige investeringer i nye spillere, hvorfor lønudgifter og afskrivninger på kontraktrettigheder samlet set vil stige med ca. 15 mio. kr. i forhold til budgettet.
Målsætningen er en trup på 24 spillere, hvor der i dag er 31 spillere på kontrakt i A-truppen.
Efter investeringen i nye spillere op til den nye sæson er det selskabets forventning, at Brøndby IF igen vil være med til at præge toppen af dansk fodbold og være med i kampen om det danske mesterskab, selvom holdet med de mange nye spillere vil være i en indkøringsfase i de første måneder.
Øvrige forhold
Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2006.
Delårsrapporten er ikke revideret af selskabets eksterne revisor.
Resultatopgørelse
| tkr. | 1. halvår 2007 |
1. halvår 2006 |
2006 |
|---|---|---|---|
| Indtægter | |||
| Nettoomsætning | 70.089 | 65.111 | 130.331 |
| Indtægter i alt | 70.089 | 65.111 | 130.331 |
| Omkostninger | |||
| Eksterne omkostninger | 26.517 | 23.652 | 56.192 |
| Personaleomkostninger | 30.255 | 26.394 | 54.102 |
| Afskrivninger | 7.744 | 5.777 | 12.205 |
| Omkostninger i alt | 64.516 | 55.823 | 122.499 |
| Resultat før transferaktiviteter, fin. poster og skat | 5.573 | 9.288 | 7.832 |
| Transferaktiviteter | |||
| Resultat af transferaktiviteter | -10.063 | 60.560 | 70.408 |
| Transferaktiviteter i alt | -10.063 | 60.560 | 70.408 |
| Resultat før finansielle poster og skat | -4.490 | 69.848 | 78.240 |
| Finansielle poster | |||
| Finansielle indtægter | 58 | 108 | 941 |
| Finansielle omkostninger | 4.314 | 3.553 | 7.241 |
| Finansielle poster i alt | -4.256 | -3.445 | -6.300 |
| Resultat før skat | -8.746 | 66.403 | 71.940 |
| Skat af ordinært resultat | 2.449 | -18.593 | -17.017 |
| Resultat efter skat | -6.297 | 47.810 | 54.923 |
Balance 30. juni
| tkr. | 1. halvår 2007 |
1. halvår 2006 |
2006 |
|---|---|---|---|
| AKTIVER Langfristede aktiver |
|||
| Immaterielle aktiver | |||
| Kontraktrettigheder, spillere Andre rettigheder |
55.873 1.595 |
53.543 2.206 |
54.084 1.787 |
| Immaterielle aktiver i alt | 57.468 | 55.749 | 55.871 |
| Materielle aktiver | |||
| Grunde og bygninger | 475.653 | 396.335 | 375.234 |
| Anlæg under udførsel | 0 | 0 | 85.185 |
| Driftsmateriel og inventar | 18.178 | 5.446 | 6.499 |
| Materielle aktiver i alt | 493.831 | 401.781 | 466.918 |
| Langfristede aktiver i alt | 551.299 | 457.530 | 522.789 |
| Kortfristede aktiver | |||
| Varebeholdninger | 6.939 | 5.222 | 5.665 |
| Tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter |
51.704 1.599 |
58.402 1.689 |
79.382 163 |
| Værdipapirer | 96 | 85 | 96 |
| Likvide beholdninger | 1.181 | 487 | 414 |
| Kortfristede aktiver i alt | 61.519 | 65.885 | 85.720 |
| AKTIVER I ALT | 612.818 | 523.415 | 608.509 |
| PASSIVER | |||
| Egenkapital | |||
| Aktiekapital | 77.100 | 77.100 | 77.100 |
| Reserve for sikringstransaktioner | 1.408 | -734 | -362 |
| Overført resultat Egenkapital i alt |
242.880 321.388 |
241.601 317.967 |
248.650 325.388 |
| Forpligtelser | |||
| Langfristede forpligtelser | |||
| Udskudt skat | 18.122 | 21.109 | 19.678 |
| Kreditinstitutter Langfristede forpligtelser i alt |
148.028 166.150 |
112.540 133.649 |
155.912 175.590 |
| Kortfristede forpligtelser | |||
| Kreditinstitutter | 52.010 | 12.523 | 14.351 |
| Bankgæld | 38.431 | 34.212 | 49.407 |
| Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser | 28.126 | 20.550 | 37.179 |
| Periodeafgrænsningsposter | 6.713 | 4.514 | 6.594 |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 125.280 | 71.799 | 107.531 |
| Forpligtelser i alt | 291.430 | 205.448 | 283.121 |
| PASSIVER I ALT | 612.818 | 523.415 | 608.509 |
Egenkapitalforklaring
| tkr. | 1. halvår 2007 |
1. halvår 2006 |
2006 |
|---|---|---|---|
| Egenkapital primo | 325.388 | 269.259 | 269.259 |
| Værdiregulering af sikringsinstrumenter Aktiebaseret vederlæggelse Årets resultat |
2.297 0 -6.297 |
898 0 47.810 |
1.270 -64 54.923 |
| Egenkapital ultimo | 321.388 | 317.967 | 325.388 |
Note
| 1. halvår | 1. halvår | ||
|---|---|---|---|
| tkr. | 2007 | 2006 | 2006 |
| Nettoomsætning | |||
| Entré-, TV- og præmieindtægter | 19.739 | 17.606 | 35.768 |
| Indtægter fra samarbejdspartnere | 29.038 | 30.671 | 55.161 |
| F&B og arrangementer m.v. | 9.505 | 7.285 | 16.516 |
| Udlejning erhvervsejendom m.v. | 4.404 | 2.506 | 5.475 |
| Merchandise m.v. | 5.505 | 5.720 | 15.383 |
| Andre indtægter | 1.898 | 1.323 | 2.028 |
| Nettoomsætning i alt | 70.089 | 65.111 | 130.331 |