AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Brondby IF

Earnings Release Oct 24, 2016

3423_iss_2016-10-24_931674bd-ae6a-4c35-bc0f-dd50d403133d.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S Cvr.nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 24. oktober 2016

SELSKABSMEDDELELSE NR. 23/2016

Brøndby IF – Opgørelse af resultat og egenkapital for 3. kvartal 2016 samt præcisering af forventninger til 2016

Brøndby IF's drift er i 3. kvartal 2016 forløbet som forventet, og selskabet har i forbindelse med forberedelsen af den planlagte fortegningsemission opgjort sin egenkapital per 30. september 2016 til 52,7 mio. kr., baseret på et resultat før skat for 3. kvartal 2016 på plus 19,2 mio. kr. Brøndby IF har opgjort resultatet før skat for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2016 til minus 11,7 mio. kr. Brøndby IF har i årets første ni måneder et positivt transferresultat, blandt andet som følge af salget af Riza Durmisi til Real Betis per 1. juli 2016.

Baseret herpå udgjorde Brøndby IF's kapitalressourcer per 30. september 2016 følgende:

Kapitalressourcer per 30. september 2016 (mio. kr.)
Rentebærende gæld med en restløbetid på mindre end 12 måneder 8,2
Rentebærende gæld med en restløbetid på over et år til og med fem år 26,1
Rentebærende gæld med en restløbetid på mere end fem år 14,3
Træk på kassekredit 0,0
Gæld til Jan Bech Andersen (hovedstol) inkl. transferfinansiering og renter 29,8
Egenkapital 52,7
Kapitalressourcer i alt 131,1

Ovenstående opgørelse af kapitalressourcer er et udtryk for, hvorledes Brøndby IF er finansieret per 30. september 2016. Gælden til Jan Bech Andersen forfalder, bortset fra transferfinansieringen på 3,3 mio. kr., den 31. juli 2017.

Brøndby IF havde endvidere per 30. september 2016 en likvid beholdning på 2,2 mio. kr., og en ej benyttet trækningsfacilitet på 6,5 mio. kr.

På baggrund af opgørelsen af resultatet for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2016, præciserer Brøndby IF forventningen til årets resultat, der nu forventes at udgøre et underskud før skat på mellem 21 og 25 mio. kr., uden den planlagte fortegningsemission. Brøndby IF forventer et positivt transferresultat for 2016 i niveauet 0- 5 mio. kr.

I forbindelse med den planlagte fortegningsemission er der opnået bindende tilsagn om tegning af aktier, således at der med sikkerhed opnås et provenu på minimum 100 mio. kr., hvilket vil gøre Brøndby IF i stand til at indfri selskabets rentebærende gæld. På baggrund af dette, har Brøndby IF besluttet, at såfremt emissionen gennemføres, vil Brøndby IF indfri hovedparten af sin rentebærende gæld.

Brøndby IF førtidsindløste og afregnede tidligere i regnskabsåret en renteswap på 6,8 mio. kr. Idet Brøndby IF ikke indløste det relaterede lån, blev indløsningsbeløbet regnskabsmæssigt ført via egenkapitalen og udgiftsføres i takt med, at lånet afdrages. Da Brøndby IF – såfremt emissionen gennemføres – vil indfri lånet fuldt ud i regnskabsåret 2016, vil de resterende regnskabsmæssige omkostninger vedrørende renteswappen på 6,6 mio. kr. blive indregnet i resultatopgørelsen i samme forbindelse. Da renteswap-omkostningen allerede er indregnet på egenkapitalen, har denne omkostning ingen påvirkning på egenkapitalen. Da indregning af

renteswap-omkostningen i resultatopgørelsen udelukkende er af regnskabsmæssig karakter, har indregningen ligeledes ingen likviditetsmæssig påvirkning.

Denne indløsning har hidtil ikke været indregnet i forventningerne til årets resultat, og på den baggrund justerer Brøndby IF forventningerne til årets resultat til et underskud på mellem 28 mio. kr. og 32 mio. kr.

Indregnet i forventningerne til årets resultat før skat i 2016 er, at Brøndby IF slutter minimum på en 5. plads ved afslutningen af efterårssæsonen i december måned 2016, at emissionen gennemføres med et bruttoprovenu på minimum 100 mio. kr., samt at Brøndby IF efterfølgende i 2016 indfrier det lån, som omkostningerne vedrørende indløsning af renteswappen vedrører.

Brøndby IF planlægger at iværksætte den planlagte fortegningsemission senere i dag og forventer i henhold til sin finanskalender at offentliggøre delårsrapporten for 3. kvartal 2016 den 22. november 2016.

Brøndby IF Jesper Jørgensen Administrerende direktør

Information

Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Jesper Jørgensen på telefon 43 63 08 10.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.