Board/Management Information • Jan 3, 2008
Board/Management Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10
Brøndby, den 3. januar 2008
Som led i forberedelserne til forårets afslutning på SAS Liga-sæsonen 2007/2008, har Brøndby IF forstærket truppen med en forsvarsspiller.
Der er således i dag indgået aftale med den Belgiske klub RSC Anderlecht om transfer af den svenske landsholdsspiller Max von Schlebrügge, som med omgående virkning tiltræder i Brøndby IF på en 4-årig kontrakt.
30-årige Max von Schleebrügge har spillet 8 landskampe for det svenske landshold og var bl.a. med i den svenske trup, da Danmark og Sverige spillede 3-3 i Parken 2. juni 2007. Han fik spilletid i svenskernes efterfølgende landskamp mod Island, der blev vundet 5-0.
Max von Schlebrügge har ud over RSC Anderlecht blandt andet spillet for svenske Hammarby og AIK Stockholm.
Vi har fulgt Max meget tæt og han har stået øverst på ønskesedlen de sidste par transfervinduer. Derfor er det naturligvis en stor tilfredsstillelse, at vi nu kan præsentere ham som ny Brøndby-spiller, og vi forventer at han går direkte ind og forstærker holdet, udtaler sportschef Anders Bjerregaard.
Max er en dygtig forsvarsspiller, der kan spille centralt og fungere som gardering på venstre back, hvor han bl.a. har optrådt for det svenske landshold. Han er venstrebenet, hurtig, og en meget forudseende forsvarsspiller, der også bidrager til spillet frem ad banen, beskriver sportschefen den nye spiller.
Det er aftalt med RSC Anderlecht, at de økonomiske forhold i aftalen ikke offentliggøres. Aftalen påvirker ikke selskabets forventninger til et resultat for 2008 på mellem –6 til +2 mio. kr. før skat, som tidligere meddelt i prospekt ved fortegningsemission af 26. november 2007.
Med venlig hilsen
Brøndby IF Per Bjerregaard Bestyrelsesformand
Information om denne meddelelse kan fås hos bestyrelsesformand Per Bjerregaard på telefon 43 63 08 10.
Side
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.