AI assistant
Brondby IF — Board/Management Information 2008
Mar 13, 2008
3423_iss_2008-03-13_43b0415f-3ba3-4ba0-9def-04cc696fe71e.pdf
Board/Management Information
Open in viewerOpens in your device viewer
BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10
Brøndby, den 13. marts 2008
FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 9/2008
Brøndbyernes IF Fodbold A/S – Ny administrerende direktør, Lægeklinik og Brøndby Hallen
Ny administrerende direktør
Brøndbyernes IF Fodbold A/S har i dag indgået kontrakt med ny administrerende direktør.
På et pressemøde senere i dag præsenterer selskabet sin nye administrerende direktør, den 42 årige Hermann Haraldsson.
Hermann Haraldsson kommer fra reklame-branchen, hvor han de seneste 10 -12 år har besat ledende stillinger. Senest som administrerende direktør for win win agency og før dette som CEO Nordic & Denmark for Omnicom Media Group.
Hermann Haraldsson tiltræder i Brøndbyernes IF Fodbold A/S pr. 1.april 2008.
Ole Palmå, der fungerer som konstitueret adm. dir., fortsætter herefter som kommerciel direktør og medlem af direktionen.
Lægeklinik på Brøndby Stadion
Som et led i selskabets overordnede strategiske planer om, at gøre området omkring Brøndby Stadion til centrum for Idræt, uddannelse og sundhed åbnes pr 1.juli 2008 en lægeklinik - Amadeus Speciallægeklinik - på Brøndby Stadion.
Hovedaktionær i klinikken bliver Brøndbyernes IF Fodbold A/S. De øvrige aktionærer bliver speciallæge i ortopædkirurgi Eilif Larsen, speciallæge i almen medicin, Leif Skive og kiropraktor Johannes Breum. Fremadrettet forventes flere læger at blive medejere af klinikken.
Amadeus Speciallægeklinik starter i eksisterende lokaler på Brøndby Stadion og vil i begyndelsen primært fokusere på helbredsforebyggende aktiviteter herunder en indsats mod det stigende antal livsstilssygdomme.
Forhandlinger om Brøndby Hallen
På et kommunalbestyrelsesmøde onsdag d. 12. marts besluttede kommunalbestyrelsen i Brøndby, at bemyndige borgmester Ib Terp til at indlede forhandlinger med Brøndbyernes IF Fodbold A/S om overtagelse af Brøndby Hallen.
Brøndbyernes IF Fodbold A/S er indstillet på, at deltage i sådanne forhandlinger med henblik på at opnå en aftale om overtagelse af Brøndby Hallen.
Side
Ovennævnte giver ikke anledning til ændringer i selskabets forventninger til årsresultatet, der fortsat er, at Brøndbyernes IF Fodbold A/S opnår et resultat før transferaktiviteter, finansielle poster og skat på 25 til 33 mio. kr., mens forventningerne til årets resultat før skat er et resultat i størrelsesordenen -6 til + 2 mio. kr.
Med venlig hilsen
Brøndby IF Per Bjerregaard Bestyrelsesformand
Information
Yderligere oplysninger om denne meddelelse kan fås hos bestyrelsesformand Per Bjerregaard på tlf. 43 63 08 10
Side