AGM Information • Mar 7, 2017
Preview not available for this file type.
Download Source FileDer indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Brøndbyernes I.F. Fodbold
A/S, CVR-nr. 83 93 34 10:
Generalforsamlingen afholdes torsdag den 30. marts 2017, kl. 17.30, på adressen
Brøndby Stadion 28, Michael Laudrup Lounge, 2605 Brøndby
Dagsorden
Forslag fra bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår, at vedtægternes § 3b, stk. 1, ændres, således at
bestyrelsen frem til 30. marts 2022 bemyndiges til at beslutte at forhøje
Selskabets kapital med 10 % ved en rettet kapitalforhøjelse til
markedskurs. Bemyndigelsen skal gælde ved siden af den under § 3a anførte
bemyndigelse, og anvendelse af den ene af de to bemyndigelser begrænser
ikke anvendelsen af den anden bemyndigelse.
Der stilles således forslag om at § 3b, stk. 1, bliver sålydende.
”Bestyrelsen er indtil 30. marts 2022 bemyndiget til at beslutte at forhøje
Selskabets aktiekapital til markedskurs ad én eller flere gange ved tegning af
op til nominelt 28.384.108 stk. aktier a nominelt 0,50 kr. (i alt op til
nominelt 14.192.054 kr.) uden fortegningsret for Selskabets aktionærer.”
Der stilles forslag om, at § 3c, stk. 2, bliver sålydende:
”Warrants kan udstedes til medarbejdere, direktion og bestyrelse i Brøndbyernes
I.F. Fodbold A/S.”
Der stilles således forslag om, at § 14, stk. 1, bliver sålydende:
”Selskabets bestyrelse består af tre til otte medlemmer, der vælges af
generalforsamlingen for ét år ad gangen, og som kan genvælges. Derudover har
Brøndbyernes Idrætsforening, så længe Selskabet har brugsret til Brøndbyernes
Idrætsforenings licens under DBU til at drive professionel fodbold, ret til at
udpege én til to medlemmer til Selskabets bestyrelse for ét år ad gangen med
mulighed for genudpegning. Brøndbyernes Idrætsforening skal senest seks uger
før Selskabets ordinære generalforsamling oplyse de udpegede personers navn og
ledelseshverv, således at Selskabet kan oplyse dette i indkaldelsen til
Selskabets ordinære generalforsamling. Den eller de udpegede medlemmer
indtræder i bestyrelsen umiddelbart efter Selskabets ordinære
generalforsamling. Den eller de udpegede medlemmer kan ikke udpeges til formand
for Selskabets bestyrelse.”
Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til i tiden indtil næste
ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve op til nominelt 10 % af
Selskabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs med tillæg eller
fradrag af indtil 10 %.
Bestyrelsen foreslår, at Selskabets program om incitamentsaflønning og
vederlagspolitik opdateres.
*****
Vedtagelseskrav
Vedtagelse af forslagene under dagsordenens pkt. 1, 2, 3, 4d, 4e, 5, 6, og 7
kræver simpelt stemmeflertal, jf. vedtægternes § 13, stk. 3, og selskabslovens
§ 105.
Vedtagelse af forslagene under dagsordenens pkt. 4a-4c kræver tiltrædelse af
mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. vedtægternes § 13, stk. 3, og
selskabslovens § 106, stk.1.
Aktionæroplysninger
Selskabets aktiekapital udgør på tidspunktet for indkaldelsen til
generalforsamlingen 141.920.542 kr.
Adgang til generalforsamlingen
Adgangskort og/eller fuldmagt til generalforsamlingen kan bestilles via
Selskabets kontor, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby, telefon 43 63 08 10,
mandag til fredag i tidsrummet 10.00 til 14.00, eller via www.brondby.com
(Investor) i dagene til og med fredag den 24. marts 2017, kl. 23.59. Bemærk
venligst, at kontoret er lukket for personlige henvendelser lørdag og søndag.
Aktionærer kan deltage på generalforsamlingen i tilknytning til de aktier, som
aktionærerne ejer på registreringsdatoen, der ligger en uge før
generalforsamlingens afholdelse, dvs. torsdag den 23. marts 2017, kl. 23.59.
Der kan gives fuldmagt til bestyrelsen eller en navngiven tredjemand, der
senest fredag den 24. marts 2017, kl. 23.59, skal have anmodet om adgangskort.
Fuldmagt til bestyrelsen skal være modtaget inden samme tidspunkt.
Fuldmagtsformular findes på www.brondby.com (Investor).
Stemmeretten kan endvidere udøves ved brevstemme. Formular hertil forefindes på
www.brondby.com (Investor).
Indkaldelsen, en oversigt over det samlede antal aktier og stemmerettigheder på
datoen for indkaldelsen, de dokumenter, der skal fremlægges på
generalforsamlingen, herunder den senest reviderede årsrapport og dagsorden med
de fuldstændige forslag, vil blive fremlagt til eftersyn på Selskabets kontor
og på Selskabets hjemmeside fra den 8. marts 2017 samt sendt til enhver noteret
aktionær, der har fremsat anmodning derom.
De samme dokumenter, inklusive de formularer, der skal anvendes ved
stemmeafgivelse ved fuldmagt, vil samtidig blive gjort tilgængelige på
www.brondby.com (Investor).
På generalforsamlingen har aktionærerne adgang til at opstille kandidater til
valg til bestyrelsen og stille spørgsmål til bestyrelsen, og aktionærernes
spørgsmål til bestyrelse og direktion vil blive besvaret, i det omfang dette er
muligt.
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende
direktør Jesper Jørgensen på telefon 43 63 08 10.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.