AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Brondby IF

AGM Information Apr 14, 2015

Preview not available for this file type.

Download Source File

Den 14. april 2015, kl. 16.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i
Brøndbyernes IF Fodbold A/S på selskabets adresse, Brøndby Stadion 28, 2605
Brøndby.

Dagsordenen var som følger:

  1. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt
    årsberetning
  2. Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
    godkendte årsrapport
  3. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår
  4. Forslag fra bestyrelsen

  5. Forslag om ændring af vedtægternes § 3b.

Bestyrelsen foreslår, at muligheden for at udstede tegningsoptioner (warrants)
til bestyrelsesmedlemmer udgår, således at warrants udelukkende kan udstedes
til medarbejdere og direktion i selskabet.

  1. Forslag om bemyndigelse til at erhverve egne aktier

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til i tiden indtil næste
ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve op til nom. 10 % af
Selskabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs med tillæg eller
fradrag af indtil 10 %.

  1. Valg af bestyrelse
  2. Valg af én statsautoriseret revisor
  3. Bemyndigelse til dirigenten
  4. Eventuelt

Bestyrelsen havde udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent. Dirigenten
konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.

Der var fremmødt 256 aktionærer på generalforsamlingen, som samlet, inklusive
fuldmagter og brevstemmer, repræsenterede 29.439.599 stemmer ud af i alt
102.022.902 stemmer.

Ad 1 Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til
godkendelse samt årsberetning

Bestyrelsesformand Jan Bech Andersen forelagde bestyrelsens beretning.

Administrerende direktør Jesper Jørgensen gennemgik årsrapporten 2014.

Der fremkom en række kommentarer og spørgsmål til bestyrelsens beretning og
årsrapporten, som blev besvaret af ledelsen. Beretningen blev herefter taget
til efterretning og årsrapporten godkendt.

Ad 2 Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i
henhold til den godkendte årsrapport

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til dækning af tab i henhold
til den godkendte årsrapport.

Ad 3 Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende
regnskabsår

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens vederlag for det igangværende
regnskabsår.

Ad 4 Forslag fremsat af bestyrelsen

  1. Forslag om ændring af vedtægternes § 3b.

Bestyrelsen foreslår, at muligheden for at udstede tegningsoptioner (warrants)
til bestyrelsesmedlemmer udgår, således at warrants udelukkende kan udstedes
til medarbejdere og direktion i selskabet.

                  Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag.

b. Forslag om bemyndigelse til at erhverve egne aktier

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til i tiden indtil næste
ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve op til nom. 10 % af
Selskabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs med tillæg eller
fradrag af indtil 10 %.

                  Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag.

Ad 5 Valg af bestyrelse

Bestyrelsen foreslog genvalg til bestyrelsen af:

-- Morten Albæk
-- Jan Bech Andersen
-- Sune Blom
-- Jim Stjerne Hansen
-- Thorleif Krarup
-- Jesper Møller

De opstillede kandidater havde alle ønsket genvalg.

Der fremkom ikke andre kandidater.

Herudover havde Brøndbyernes Idrætsforening genudpeget Christian Barrett og
Sten Lerche til bestyrelsen.

Bestyrelsen udgøres herefter af følgende personer indtil næste ordinære
generalforsamling:

-- Morten Albæk
-- Jan Bech Andersen
-- Sune Blom
-- Jim Stjerne Hansen
-- Thorleif Krarup
-- Jesper Møller
-- Christian Barrett
-- Sten Lerche

Ad 6 Valg af én statsautoriseret revisor

Bestyrelsen foreslog genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab.

Generalforsamlingen genvalgte PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab indtil næste ordinære generalforsamling.

Ad 7 Bemyndigelse til dirigenten

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til med substitutionsret at anmelde
det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre
myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for
registrering eller godkendelse.

Ad 8 Eventuelt

Der var ingen bemærkninger under eventuelt.

                                _________

Jan Bech Andersen takkede for det store fremmøde. Generalforsamlingen blev
hævet kl. ca. 16.58.

     Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende

direktør Jesper Jørgensen på telefon 43 63 08 10.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.