AGM Information • Sep 17, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileDen 17. september 2013, kl. 16.00, blev der afholdt ekstraordinær
generalforsamling i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S på selskabets adresse,
Brøndby Stadion 28, 2605 Brøndby.
Dagsordenen var som følger:
I.a Forslag om at foretage en rettet kapitalforhøjelse ved
udstedelse af nye aktier til kr. 2,75 pr. aktie a nominelt 1 kr. ved kontant
indbetaling uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer.
I.b Forslag om at bemyndige selskabets bestyrelse til at
foretage kapitalforhøjelse ved udstedelse af nye aktier til kr. 2,75 pr. aktie
a nominelt 1 kr. ved kontant indbetaling med fortegningsret for selskabets
eksisterende aktionærer.
II.a Forslag om ændring af selskabets
vederlagspolitik.
II.b Forslag om ændring af selskabets overordnede
retningslinjer for incitamentsaflønning af direktion og bestyrelse.
III Forslag om at bemyndige selskabets bestyrelse til at
udstede warrants til medarbejdere og ledelse i selskabet.
Bestyrelsen havde udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent. Dirigenten
konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.
Der var fremmødt 258 aktionærer på generalforsamlingen, som samlet, inklusive
fuldmagter og brevstemmer, repræsenterede 16.060.771 stemmer ud af i alt
59.836.920 stemmer.
Ad 1 Forslag fra bestyrelsen
I.a Bestyrelsen stillede forslag om at foretage en rettet
kapitalforhøjelse ved udstedelse af nye aktier til kr. 2,75 pr. aktie a
nominelt 1 kr. ved kontant indbetaling uden fortegningsret for selskabets
eksisterende aktionærer.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag.
I.b Bestyrelsen stillede forslag om at
bemyndige selskabets bestyrelse til at foretage kapitalforhøjelse ved
udstedelse af nye aktier til kr. 2,75 pr. aktie a nominelt 1 kr. ved kontant
indbetaling med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag.
II.a Bestyrelsen stillede forslag om
ændring af selskabets vederlagspolitik.
Der blev stillet ændringsforslag til bestyrelsens forslag. Generalforsamlingen
vedtog ikke ændringsforslaget.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag.
II.b Bestyrelsen stillede forslag om
ændring af selskabets overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af
direktion og bestyrelse.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag.
III Bestyrelsen stillede forslag om at
bemyndige selskabets bestyrelse til at udstede warrants til medarbejdere og
ledelse i selskabet.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag.
Ad 2 Bemyndigelse til dirigenten
Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til med substitutionsret at anmelde
det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre
myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for
registrering eller godkendelse.
Aldo Petersen takkede for det store fremmøde. Generalforsamlingen blev hævet
kl. ca. 17.30.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.