Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Brdr. Hartmann Regulatory Filings 2021

Jan 29, 2021

3403_rns_2021-01-29_292faaad-e44a-4f9e-833a-5641d94435bd.pdf

Regulatory Filings

Open in viewer

Opens in your device viewer

HARTMAN

PACK & PERFORM

Hartmann indgår forlig i rettighedstvist og modtager 78 mio. kr.

29.1.2021 15:12:01 CET | Brødrene Hartmann A/S | Intern viden

Hartmann har i dag indgået forlig i en international tvist om immaterielle rettigheder vedrørende Hartmanns imagic®-produkter. Som følge af forligsaftalen vil Hartmann modtage 78 mio. kr., der vil indgå i omsætningen og driftsresultatet som licensindtægt i 1. kvartal 2021.

Hartmann fastholder forventningerne til 2020 om en omsætning på 2,5-2,7 mia. kr., en overskudsgrad på 16-18% før justering for hyperinflation og særlige poster samt investeringer i niveauet 450 mio. kr.

Forventningerne til 2021 præsenteres i forbindelse med offentliggørelsen af Hartmanns årsrapport for 2020 den 9. marts 2021.

Kontakter

  • Torben Rosenkrantz-Theil, Adm. direktør, (+45) 31 21 68 72

Om Brødrene Hartmann A/S

Hartmann er verdens førende producent af ægemballage i støbepap, markedsleder inden for fremstilling af frugtemballage i Sydamerika og Indien samt verdens største producent af teknologi til fremstilling af emballage i støbepap. Hartmann blev stiftet i 1917, og virksomhedens markedsposition er grundlagt på baggrund af stærke teknologiske kompetencer og indgående erfaring med produktion af bæredygtig støbepap siden 1936. Hartmann sælger æg- og frugtemballage til producenter og distributører samt detailkæder, som i stigende grad efterspørger bæredygtige emballageløsninger og specialiseret markedsføringsekspertise. Den alsidige produktportefølje skræddersyes til kundernes og forbrugernes behov i hvert marked. Hartmanns maskiner og teknologi sælges til producenter af emballage i støbepap i udvalgte markeder. Hartmann har 2.500 medarbejdere og hovedsæde i Gentofte, Danmark. Hartmanns produktionsplatform består af 15 fabrikker i Europa og Israel, Nord- og Sydamerika, Indien samt Rusland.

Vedhæftninger

  • Selskabsmeddelelse.pdf