AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Brdr. Hartmann

Major Shareholding Notification Dec 11, 2012

3403_iss_2012-12-11_14cb1226-6058-4f78-916f-6e249d226ebb.html

Major Shareholding Notification

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Meddelelse fra Thornico A/S

Meddelelse fra Thornico A/S

Brødrene Hartmann A/S har modtaget nedenstående meddelelse fra Thornico A/S, som hermed videreformidles. Meddelelsen er ligeledes offentliggjort på www.thornico.com.

Med venlig hilsen

Brødrene Hartmann A/S

Agnete Raaschou-Nielsen                      

Bestyrelsesformand           

Kontaktdetaljer:

Brødrene Hartmann A/S

Ann-Louise Elkjær, HR & Communications Director

Tlf. 2033 8693

________________________________________________________________________

"Lactosan-Sanovo Holding A/S, som er et 100 % ejet datterselskab af Thornico A/S, oplyser, at selskabet og nærtstående parter vil forøge deres samlede aktiepost i Brødrene Hartmann A/S til 68,5 % efter i dag at have indgået aftale med LD Equity 1 K/S og B.H.F. Invest A/S (Brødrene Hartmanns Fond) om køb af disses samlede aktieposter i Brødrene Hartmann A/S.

Der er således indgået aftale med LD Equity 1 K/S om køb af 1.446.228 stk. aktier à DKK 20 til kurs 120 pr. aktie, og der er indgået aftale med B.H.F. Invest A/S om køb af 853.300 stk. aktier à DKK 20 til kurs 120 pr. aktie. Overdragelserne forventes gennemført den 18. december 2012. Købesummen betales med 1/3 på overdragelsestidspunktet, mens 1/3 betales senest 9 måneder efter og 1/3 senest 18 måneder efter gennemførelsen af overdragelsen. De overdragne aktier pantsættes til sikkerhed for rettidig betaling af købesummen.

Indtil købesummen er betalt, har Lactosan-Sanovo Holding A/S forpligtet sig til ikke at foretage visse væsentlige dispositioner, såsom væsentlige M&A-transaktioner, udbetaling af ekstraordinært udbytte og ændring af aktiekapitalen uden panthavers samtykke.

Ejerkredsen i Thornico A/S udtrykker stor tillid til Brødrene Hartmann A/S' nuværende ledelse og de planer, som er udmeldt af ledelsen, og Thornico A/S har ingen planer om at indtræde eller lade sig repræsentere i bestyrelsen for selskabet.

Det er ligeledes Thornico A/S' hensigt, at Brødrene Hartmann A/S fortsat skal være optaget til handel og officiel notering på Nasdaq OMX Københavns Fondsbørs.

Det er endvidere Thornico A/S' hensigt at Brødrene Hartmann A/S skal fortsætte sine nuværende strategier, hvad angår beskæftigelse og geografiske placeringer. Thornico A/S forventer derfor ikke, at transaktionen på nogen måde vil resultere i personalemæssige reduktioner og/eller ændringer, hverken hos Thornico A/S eller hos Brødrene Hartmann A/S, ligesom der ikke er planer om sammenlægning af driftssteder eller hovedkontorer eller administrative funktioner i øvrigt.

Thornico A/S vil fortsat stemme for den udbyttestrategi, der er fastlagt af Brødrene Hartmann A/S' bestyrelse.

Thornico A/S finder, at Brødrene Hartmann A/S er et interessant og veldrevet selskab med et acceptabelt indtjeningsniveau og vil ikke udelukke opkøb af flere aktier i selskabet via fondsbørsen."

HUG#1663873

Attachments:

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.