Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Brdr. Hartmann Interim / Quarterly Report 2017

Nov 14, 2017

3403_iss_2017-11-14_1ca362d2-39d8-4a3f-8cd4-b083ab4a4714.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Delårsrapport 3. kvartal 2017

Indholdsfortegnelse

Ledelsesberetning

Regnskab

Kort fortalt

Højere omsætning og indtjening i 3. kvartal

Hartmann løftede omsætningen og driftsresultatet i 3. kvartal, hvor både kerneforretningen og Hartmann Technology bidrog til den positive udvikling. Den igangværende indkøring af koncernens nye produktionskapacitet dannede grundlag for det højere emballagesalg i kvartalet, mens den udvidede produktionsplatform samtidig medførte højere produktionsomkostninger og afskrivninger.

I Nordamerika medførte fortsat lave priser på standardæg en midlertidig afmatning af væksten i salget af emballage til de dyrere specialæg, ligesom indkøringen af den nye produktionskapacitet forløb langsommere end oprindeligt forventet. Fra udgangen af 3. kvartal blev Hartmann endvidere på enkelte europæiske markeder påvirket af fund af fipronil i æg i sommeren 2017. I forlængelse af disse udviklinger justerede Hartmann forventningerne til 2017 og offentliggjorde nye forventninger til 2018 den 25. oktober 2017.

Administrerende direktør Ulrik Kolding Hartvig siger: "Vi havde et godt 3. kvartal, hvor vi skabte fremgang i emballagesalget drevet af vores udvidede produktionskapacitet. Nu arbejder vi målrettet på at afsætte den nye kapacitet, så den positive udvikling kan videreføres i årets sidste kvartal og det kommende regnskabsår."

3. kvartal 2017

  • Omsætningen steg til 557 mio. kr. (2016: 482 mio. kr.), og driftsresultatet var 69 mio. kr. (2016: 47 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 12,4% (2016: 9,7%). Fremgangen var drevet af øget teknologisalg og den igangværende indkøring af ny produktionskapacitet.
  • I Europa steg omsætningen til 340 mio. kr. (2016: 282 mio. kr.) og driftsresultatet til 52 mio. kr. (2016: 30 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 15,2% (2016: 10,6%). Den positive udvikling skyldes højere omsætning og indtjening fra teknologisalg i Hartmann Technology og fremgang i emballagesalget.
  • Den amerikanske forretnings omsætning steg til 217 mio. kr. (2016: 200 mio. kr.) efter fremgang i emballagesalget. Driftsresultatet udgjorde 23 mio. kr. (2016: 29 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 10,5% (2016: 14,4%) som følge af en lavere gennemsnitlig salgspris samt højere produktionsomkostninger og afskrivninger efter udvidelsen af produktionskapaciteten.

9 måneder 2017

  • Koncernens samlede omsætning steg til 1.643 mio. kr. (2016: 1.573 mio. kr.), og driftsresultatet udgjorde 162 mio. kr. (2016: 190 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 9,8% (2016: 12,0%).
  • Den europæiske forretnings omsætning udgjorde 941 mio. kr. (2016: 945 mio. kr.) med et driftsresultat på 106 mio. kr. (2016: 114 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 11,3% (2016: 12,0%).
  • Omsætningen fra den amerikanske forretning steg til 702 mio. kr. (2016: 629 mio. kr.) med et driftsresultat på 78 mio. kr. (2016: 103 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 11,1% (2016: 16,3%).
  • Afkastet af den investerede kapital udgjorde 16% (2016: 24%).

Forventninger til 2017

  • Hartmann fastholder de reviderede forventninger som udmeldt i selskabsmeddelelse nr. 12/2017 den 25. oktober 2017 om en omsætning i niveauet 2,2 mia. kr. og en overskudsgrad i niveauet 11% samt et afkast på den investerede kapital i niveauet 16%.
  • De samlede anlægsinvesteringer forventes fortsat at udgøre i niveauet 200 mio. kr.

* Driftsresultat refererer til resultat af primær drift.

Hoved- og nøgletal for koncernen

mio. kr. 3. kvartal
2017
3. kvartal
2016
Akk.
2017
Akk.
2016
Totalindkomstopgørelse
Nettoomsætning 557 482 1.643 1.573
Driftsresultat 69 47 162 190
Finansielle poster, netto (12) (1) (45) (15)
Resultat før skat 57 46 117 174
Periodens resultat 48 35 93 131
Totalindkomst 38 24 42 175
Pengestrømme
Pengestrømme fra driftsaktivitet 43 30 135 167
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (39) (82) (174) (227)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (2) (1) (20) (24)
Pengestrømme i alt 2 (54) (60) (84)
Balance
Aktiver - - 1.987 1.842
Investeringer i materielle aktiver 39 82 173 227
Nettoarbejdskapital - - 351 307
Investeret kapital - - 1.413 1.252
Nettorentebærende gæld - - 737 612
Egenkapital - - 747 707
mio. kr. 3. kvartal
2017
3. kvartal
2016
Akk.
2017
Akk.
2016
Nøgletal i %
Overskudsgrad 12,4 9,7 9,8 12,0
Afkast af investeret kapital (ROIC), løbende 12 mdr. - - 16,2 23,7
Egenkapitalforrentning, løbende 12 mdr. - - 18,2 32,0
Egenkapitalandel - - 37,6 38,4
Gearing - - 98,8 86,6
Aktierelaterede nøgletal
Antal aktier, stk. - - 6.915.090 6.915.090
Resultat pr. aktie, kr. (EPS) 7,0 5,0 13,4 18,9
Pengestrømme pr. aktie, kr. 6,2 4,3 19,5 24,2
Indre værdi pr. aktie, kr. - - 108,0 102,2
Børskurs, kr. - - 371,5 310,0
Børskurs/indre værdi pr. aktie - - 3,4 3,0
Børskurs/indtjening (P/E), løbende 12 mdr. - - 18,8 10,1

For nøgletalsdefinitioner henvises til note 1 i årsrapporten for 2016.

Udviklingen i 3. kvartal 2017

Hartmann fastholdt den positive udvikling i emballagesalget i 3. kvartal og løftede omsætningen og driftsresultatet, selvom en højere andel af transportemballage på både de amerikanske markeder og i Europa medførte lavere gennemsnitlige salgspriser. Væksten i emballagesalget blev realiseret med afsæt i koncernens nye produktionskapacitet, som samtidig medførte højere produktionsomkostninger og afskrivninger. Derudover var koncernens teknologisalg højere i kvartalet, og det bidrog til den samlede fremgang i omsætning og indtjening.

I Europa var udviklingen i emballagesalget og produktionen positiv, og udvidelsen af koncernens produktionskapacitet fortsatte, ligesom indkøringen af nyligt tilføjet produktionskapacitet forløb planmæssigt. Ved kvartalets udgang blev Hartmann på enkelte

europæiske markeder påvirket af effekterne af fund af fipronil i æg i sommeren 2017. Udviklingen forventes midlertidigt at medføre moderat lavere vækstrater i Europa.

Den amerikanske forretning løftede emballagesalget og omsætningen med afsæt i den igangværende indkøring af Hartmanns nye produktionskapacitet i USA, som dog forløb langsommere end oprindeligt forventet. Derudover medførte lave priser på standardæg en svagere vækst i salget af emballage til de dyrere specialæg. Den sydamerikanske forretnings omsætning var stabil. Den samlede indtjening på Hartmanns amerikanske markeder var lavere som følge af en lavere gennemsnitlig salgspris og højere produktionsomkostninger og afskrivninger.

Nettoomsætning

Hartmanns samlede omsætning steg til 557 mio. kr. (2016: 482 mio. kr.) i 3. kvartal og 1.643 mio. kr. (2016: 1.573 mio. kr.) i de første 9 måneder af 2017. Den positive udvikling var drevet af den igangværende indkøring af ny produktionskapacitet i Nordamerika og Europa samt levering af flere ordrer i Hartmann Technology.

Europe

I den europæiske forretning steg den samlede omsætning til 340 mio. kr. (2016: 282 mio. kr.) i 3. kvartal. Omsætningen fra et øget emballagesalg udgjorde 279 mio. kr. (2016: 277 mio. kr.), selvom den gennemsnitlige salgspris var lavere som følge af en øget andel af transportemballage. I Hartmann Technology steg omsætningen til 61 mio. kr. (2016: 5 mio. kr.).

Omsætning og overskudsgrad

Udviklingen i 3. kvartal 2017

I de første 9 måneder af 2017 udgjorde den samlede europæiske omsætning 941 mio. kr. (2016: 945 mio. kr.). Omsætningen fra emballagesalg steg til 856 mio. kr. (2016: 840 mio. kr.), mens omsætningen i Hartmann Technology udgjorde 85 mio. kr. (2016: 105 mio. kr.).

Americas

Den samlede omsætning på de amerikanske markeder steg til 217 mio. kr. (2016: 200 mio. kr.) i 3. kvartal.

Den nordamerikanske forretning skabte fremgang i emballagesalget og øgede omsætningen med afsæt i den igangværende indkøring af Hartmanns nye fabrik i USA. Den gennemsnitlige salgspris faldt, da lave ægpriser medførte en lavere vækst i salget af premiumemballage end standardemballage.

I Sydamerika var omsætningen stabil efter fortsat fremgang i salget af transportemballage i Brasilien og lavere salg af frugtemballage i Argentina.

Hartmanns omsætning på de amerikanske markeder steg til 702 mio. kr. (2016: 629 mio. kr.) i de første 9 måneder af 2017.

Driftsresultat

I 3. kvartal steg driftsresultatet til 69 mio. kr. (2016: 47 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 12,4% (2016: 9,7%). Fremgangen skyldes et større bidrag fra Hartmann Technology og en positiv udvikling i den europæiske forretning i kvartalet, mens indtjeningen på de amerikanske markeder var påvirket af højere afskrivninger.

I de første 9 måneder af 2017 udgjorde driftsresultatet 162 mio. kr. (2016: 190 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 9,8% (2016: 12,0%).

Europe

Driftsresultatet i Europa steg til 52 mio. kr. (2016: 30 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 15,2% (2016: 10,6%). Den positive udvikling var drevet af det højere teknologisalg i Hartmann Technology og fremgang i emballagesalget samt øget effektivitet. Driftsresultatet var negativt påvirket af valutakursudviklinger og højere papirpriser samt den lavere gennemsnitlige salgspris.

I de første 9 måneder af 2017 udgjorde driftsresultatet 106 mio. kr. (2016: 114 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 11,3% (2016: 12,0%).

Americas

De amerikanske aktiviteters driftsresultat udgjorde 23 mio. kr. (2016: 29 mio. kr.) i 3. kvartal 2017 svarende til en overskudsgrad på 10,5% (2016: 14,4%).

I Nordamerika havde salgsfremgangen en positiv effekt på driftsresultatet, der dog var lavere i kvartalet som følge af højere produktionsomkostninger og afskrivninger i forlængelse af etableringen af fabrikken i USA og den lavere gennemsnitlige salgspris.

Den underliggende udvikling i indtjeningen i Sydamerika var positiv i 3. kvartal, men driftsresultatet faldt som følge af en forskydning af faste omkostninger i sammenligningsperioden. Derudover var driftsresultatet påvirket af nedgangen i salg af frugtemballage i Argentina, mens effektiviseringstiltag i Argentina og øget salg af transportemballage i Brasilien havde en positiv effekt.

De amerikanske aktiviteters driftsresultat udgjorde 78 mio. kr. (2016: 103 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 11,1% (2016: 16,3%) i de første 9 måneder af 2017.

Koncernfunktioner

Omkostningerne til koncernfunktioner faldt til 6 mio. kr. (2016: 9 mio. kr.) i 3. kvartal og udgjorde 24 mio. kr. (2016: 24 mio. kr.) i de første 9 måneder af 2017.

Finansielle poster

I 3. kvartal udgjorde finansielle poster -12 mio. kr. (2016: -1 mio. kr.), og i årets første 9 måneder var finansielle poster -45 mio. kr. (2016: -15 mio. kr.). Udviklingen var drevet af valutakursreguleringer af finansieringen af Hartmanns amerikanske forretning.

Periodens resultat

Hartmanns resultat før skat steg til 57 mio. kr. (2016: 46 mio. kr.), og skat af periodens resultat udgjorde -9 mio. kr. (2016: -12 mio. kr.). Periodens resultat efter skat udgjorde således 48 mio. kr. (2016: 35 mio. kr.). I de første 9 måneder af 2017 var resultatet før skat 117 mio. kr. (2016: 174 mio. kr.), og skat af resultatet udgjorde -25 mio. kr. (2016: -44 mio. kr.). Resultatet efter skat udgjorde således 93 mio. kr. (2016: 131 mio. kr.) i årets første 9 måneder.

Totalindkomst

Totalindkomsten steg til 38 mio. kr. (2016: 24 mio. kr.) i 3. kvartal og kan henføres til fremgangen i periodens resultat. I årets første 9 måneder udgjorde totalindkomsten 42 mio. kr. (2016: 175 mio. kr.).

Udviklingen i 3. kvartal 2017

Pengestrømme

De samlede pengestrømme fra driftsaktivitet steg til 43 mio. kr. (2016: 30 mio. kr.) i 3. kvartal og var positivt påvirkede af det højere driftsresultat, mens ændringer i koncernens driftskapital havde en negativ effekt. Derudover var sammenligningsperioden påvirket af afholdelse af væsentlige restruktureringsomkostninger. I de første 9 måneder af 2017 udgjorde pengestrømme fra driftsaktivitet 135 mio. kr. (2016: 167 mio. kr.). Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde -39 mio. kr. (2016: -82 mio. kr.) i 3. kvartal, og udviklingen kan henføres til de betydelige investeringer i ekspansionen af koncernens produktionsplatform i sammenligningsperioden. I årets første 9 måneder udgjorde pengestrømme fra investeringsaktivitet -174 mio. kr. (2016: -227 mio. kr.).

De samlede pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet var således 4 mio. kr. (2016: -53 mio. kr.) i 3. kvartal og -40 mio. kr. (2016: -60 mio. kr.) i de første 9 måneder af 2017.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet var -2 mio. kr. (2016: -1 mio. kr.) i 3. kvartal og -20 mio. kr. (2016: -24 mio. kr.) i årets første 9 måneder.

Den nettorentebærende gæld steg til 737 mio. kr. (2016: 612 mio. kr.) ved kvartalets udgang som følge af finansieringen af det høje investeringsniveau i den mellemliggende periode.

Det finansielle beredskab udgjorde 200 mio. kr. ved kvartalets udgang og udgøres af likvide beholdninger og uudnyttede trækningsfaciliteter på lån og kassekreditter. Hartmanns lån er underlagt sædvanlige finansielle covenants, jf. note 33 i årsrapporten for 2016.

ROIC

Afkastet af den investerede kapital udgjorde 16% (2016: 24%) i 3. kvartal 2017.

Egenkapital

Hartmanns egenkapital steg til 747 mio. kr. (2016: 707 mio. kr.) ved udgangen af 3. kvartal, og egenkapitalandelen udgjorde således 38% (2016: 38%). Gearingen var 99% (2016: 87%) ved kvartalets udgang.

Begivenheder efter balancedagen

Den 5. oktober 2017 meddelte Hartmann, at bestyrelsen har besluttet at stille forslag til aktionærerne om at vælge Jan Klarskov Henriksen som nyt medlem af bestyrelsen i forbindelse med generalforsamlingen den 18. april 2018, hvor næstformand for bestyrelsen, Niels Hermansen, ikke genopstiller.

Den 25. oktober 2017 justerede Hartmann forventningerne til 2017 til en omsætning i niveauet 2,2 mia. kr. og en overskudsgrad i niveauet 11% samt et afkast på den investerede kapital i niveauet 16% mod tidligere udmeldte forventninger om en omsætning på 2,2-2,3 mia. kr. og en overskudsgrad på 11-12,5% samt et afkast på den investerede kapital i niveauet 18%. Hartmann offentliggjorde samtidig forventninger til 2018 om en omsætning på 2,2-2,3 mia. kr. og en overskudsgrad på 11,5-13% samt et afkast på den investerede kapital i niveauet 18% sammenlignet med koncernens hidtidige finansielle målsætninger for 2018 om en omsætning på 2,2-2,4 mia. kr. og en overskudsgrad på 12-14% samt et afkast på den investerede kapital i niveauet 20%.

Forventninger

Hartmann fastholder forventningerne til 2017 om en omsætning i niveauet 2,2 mia. kr. og en overskudsgrad i niveauet 11% samt et afkast af den investerede kapital i niveauet 16% som justeret i selskabsmeddelelse nr. 12/2017 den 25. oktober og gengivet i afsnittet om begivenheder efter balancedagen. De samlede anlægsinvesteringer forventes fortsat at udgøre i niveauet 200 mio. kr. i 2017.

Omsætning og driftsresultat er normalt højere i 1. og 4. kvartal end i 2. og 3. kvartal, da koncernens emballagesalg er sæsonbetonet. I 2017 forventes levering af ordrer i Hartmann Technology og indkøring af produktionskapacitet at løfte omsætning og driftsresultat yderligere i 4. kvartal.

I forlængelse af justeringen den 25. oktober 2017 forventer Hartmann nu en omsætning på 2,2-2,3 mia. kr. og en overskudsgrad på 11,5-13% samt et afkast af den investerede kapital i niveauet 18% i 2018.

Forudsætninger

Hartmanns forventninger til omsætning og overskudsgrad i 2017 er som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 12/2017 den 25. oktober baseret på en midlertidigt lavere vækst i Nordamerika og Europa end tidligere ventet. Hartmann forudsætter således en langsommere indkøring af den udvidede produktionskapacitet i disse markeder. Afvigelser i forhold til forudsætningerne kan få indflydelse på resultatet for 2017.

Forventninger
2017 2018
Omsætning I niveauet 2,2 mia. kr. 2,2-2,3 mia. kr.
Overskudsgrad I niveauet 11% 11,5-13%

Udsagn om fremtiden

Udsagnene om fremtiden i denne delårsrapport afspejler Hartmanns nuværende forventninger til fremtidige begivenheder og økonomiske resultater. Udsagnene er i sagens natur forbundet med usikkerhed, og de opnåede resultater kan derfor afvige fra forventningerne. Forhold, som kan medføre, at de opnåede resultater afviger fra forventningerne, er blandt andet udviklingen i konjunkturerne og på de finansielle markeder, ændringer i love og regler på Hartmanns markeder, udviklingen i efterspørgsel efter produkter, konkurrenceforhold samt råvarepriser. Se i øvrigt afsnittet om risikoforhold i denne delårsrapport og note 33 i årsrapporten for 2016.

Risikoforhold

Der henvises til afsnittet om risikoforhold og note 33 i årsrapporten for 2016 for en samlet beskrivelse af Hartmanns risikoforhold.

Råvarer

Hartmann er afhængig af indkøbspriserne på de råvarer, som indgår i produktionen. I særdeleshed er virksomheden eksponeret for udsving i indkøbsprisen på returpapir og energi (elektricitet og gas), som er de væsentligste råvarer i produktionen.

Muligheden for at begrænse resultatfølsomheden i forhold til prisudviklingen på returpapir er begrænset, hvis leverancerne af de fornødne mængder skal sikres og fastholdes.

Hartmann indgår løbende fastprisaftaler med energileverandører for 6 til 12 måneder for en væsentlig del af energiforbruget. Det er dog ikke muligt at indgå fastprisaftaler med energileverandører i alle de lande, hvor Hartmann opererer.

Der arbejdes målrettet på at nedbringe følsomheden over for udsving i råvarepriserne gennem løbende implementering af teknologiske forbedringer og optimering af arbejdsprocesser.

Valuta

Hartmanns valutarisiko består af henholdsvis transaktions- og translationsrisiko.

Hartmann er udsat for transaktionsrisici som følge af transaktioner på tværs af landegrænser, hvorved der opstår kontraktuelle pengestrømme i udenlandsk valuta. Valutaeksponeringen USD/ CAD repræsenterer en af koncernens største enkeltstående transaktionsrisici. Eksponeringen er en følge af, at størstedelen af den nordamerikanske forretnings omsætning faktureres i USD, mens hovedparten af omkostningerne afholdes i CAD. Øvrige væsentlige transaktionsrisici vedrører valutaerne CHF, EUR, GBP, HRK, HUF og PLN.

Hartmann foretager afdækning af koncernens transaktionsrisici, så de primære valutaer til stadighed er afdækket i en periode på mindst 9 og maksimalt 12 måneder.

Hartmann er som følge af koncernens udenlandske dattervirksomheder udsat for translationsrisici, idet en del af koncernens indtjening og nettoaktiver vedrører udenlandske dattervirksomheder og derfor omregnes og indgår i koncernregnskabet, som præsenteres i DKK. Derudover er koncernen udsat for translationsrisici i forbindelse med ydelse af koncerninterne lån til udenlandske datterselskaber. Den største translationseksponering målt på nettoposition har Hartmann over for udenlandske dattervirksomheder, der aflægger regnskab i valutaerne ARS, BRL, CAD, HRK, HUF, ILS og USD samt på koncerninterne lån ydet i USD.

Translationsrisici forbundet med omregning af indtjening og nettoaktiver i koncernens udenlandske dattervirksomheder til DKK afdækkes ikke, da disse ikke har nogen umiddelbar likviditetsmæssig effekt og således ikke påvirker de underliggende pengestrømme direkte.

Translationsrisici relateret til koncerninterne lån afdækkes, såfremt de vurderes at kunne få en væsentlig indvirkning på koncernens resultat.

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. september 2017 for Brødrene Hartmann A/S. Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, er aflagt i overensstemmelse med IAS 34, "Præsentation af delårsregnskaber", som godkendt af EU og danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2017 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar - 30. september 2017. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisen-Direktion: Ulrik Kolding Hartvig Marianne Rørslev Bock Adm. direktør Koncernfinansdirektør Bestyrelsen:

de redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultater og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Gentofte 14. november 2017

Agnete Raaschou-Nielsen Niels Hermansen Jan Peter Antonisen Formand Næstformand Jørn Mørkeberg Nielsen Steen Parsholt Niels Christian Petersen

Andy Hansen

Totalindkomstopgørelse

mio. kr.
Koncern
3. kvartal
2017
3. kvartal
2016
Akk.
2017
Akk.
2016
Nettoomsætning 556,6 481,9 1.643,2 1.573,3
Produktionsomkostninger (382,8) (329,1) (1.154,6) (1.063,4)
Bruttoresultat 173,8 152,8 488,6 509,9
Salgs- og distributionsomkostninger (79,5) (77,1) (244,2) (240,2)
Administrationsomkostninger (25,4) (29,1) (82,7) (80,1)
Andre driftsindtægter og -omkostninger 0,0 0,1 0,1 (0,1)
Resultat af primær drift 68,9 46,7 161,8 189,5
Finansielle indtægter 0,4 3,7 3,4 4,7
Finansielle omkostninger (12,0) (4,3) (48,0) (20,0)
Resultat før skat 57,3 46,1 117,2 174,2
Skat af periodens resultat (9,0) (11,5) (24,6) (43,6)
PERIODENS RESULTAT 48,3 34,6 92,6 130,6
Resultat pr. aktie i kr. 7,0 4,3 13,4 18,9
Resultat pr. aktie i kr., udvandet 7,0 4,3 13,4 18,9
mio. kr.
Koncern
3. kvartal
2017
3. kvartal
2016
Akk.
2017
Akk.
2016
Periodens resultat 48,3 34,6 92,6 130,6
Poster som kan blive
omklassificeret til resultatet:
Valutakursregulering af:
Udenlandske dattervirksomheder (11,8) (8,3) (54,0) 34,1
Værdiregulering af sikringsinstrumenter:
Indregnet i anden totalindkomst 3,3 3,1 9,2 22,8
Overført til nettoomsætning (1,8) (5,9) (4,3) (7,9)
Overført til produktionsomkostninger (0,3) (0,7) (0,6) (1,2)
Overført til finansielle poster 0,2 0,0 (0,1) 0,0
Skat (0,3) 0,8 (1,1) (3,5)
Anden totalindkomst efter skat (10,7) (11,0) (50,9) 44,3
TOTALINDKOMST 37,6 23,6 41,7 174,9

Pengestrømsopgørelse

mio. kr.
Koncern
3. kvartal
2017
3. kvartal
2016
Akk.
2017
Akk.
2016
Resultat af primær drift 68,9 46,7 161,8 189,5
Afskrivninger 33,7 27,2 95,5 72,3
Regulering for andre ikke-kontante poster 0,0 0,1 (0,1) 0,2
Ændring i driftskapital mv. (53,6) (7,3) (96,2) (0,2)
Betalte restruktureringsomkostninger mv. 0,1 (30,6) (1,3) (63,7)
Pengestrømme fra primær drift 49,1 36,1 159,7 198,1
Modtagne renter mv. 0,8 (1,2) 1,1 1,9
Betalte renter mv. (9,4) (2,5) (21,2) (23,0)
Betalt selskabsskat, netto 2,1 (2,9) (4,8) (9,9)
Pengestrømme fra driftsaktivitet 42,6 29,5 134,8 167,1
Køb af immaterielle aktiver (0,5) 0,0 (1,5) 0,0
Køb af materielle aktiver (38,6) (82,4) (173,1) (227,1)
Salg af materielle aktiver 0,1 0,1 0,2 0,3
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (39,0) (82,3) (174,4) (226,8)
Pengestrømme fra drifts- og
investeringsaktivitet 3,6 (52,8) (39,6) (59,7)
Optagelse af langfristede gældsforpligtelser 0,0 0,0 50,0 44,5
Afdrag på langfristede gældsforpligtelser (1,6) (1,2) (4,6) (2,7)
Udbetalt udbytte 0,0 0,0 (65,7) (65,7)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (1,6) (1,2) (20,3) (23,9)
PENGESTRØMME I ALT 2,0 (54,0) (59,9) (83,6)
Likvider 1. januar (67,3) 76,1 (11,6) 104,0
Valutakursregulering 3,7 (0,3) 9,9 1,4
LIKVIDER ULTIMO (61,6) 21,8 (61,6) 21,8
mio. kr.
Koncern
3. kvartal
2017
3. kvartal
2016
Akk.
2017
Akk.
2016
Likvider ultimo indregnes således:
Likvide beholdninger 63,9 57,0 63,9 57,0
Kassekreditter (125,5) (35,2) (125,5) (35,2)
Likvider ultimo (61,6) 21,8 (61,6) 21,8

Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte regnskabsmateriale.

Balance

Aktiver

mio. kr.
Koncern
30. sept.
2017
30. sept.
2016
31. dec.
2016
Goodwill 73,2 75,7 79,2
Øvrige immaterielle aktiver 32,1 34,9 36,3
Immaterielle aktiver 105,3 110,6 115,5
Grunde og bygninger 299,1 217,9 279,7
Produktionsanlæg og maskiner 668,4 455,4 529,0
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 14,6 33,1 17,0
Produktionsanlæg under opførelse 26,4 182,4 166,2
Materielle aktiver 1.008,5 888,8 991,9
Kapitalandele i associerede virksomheder 3,1 3,0 3,0
Andre tilgodehavender 1,7 5,2 1,6
Udskudt skat 93,3 110,9 99,0
Andre langfristede aktiver 98,1 119,1 103,6
Langfristede aktiver 1.211,9 1.118,5 1.211,0
Varebeholdninger 241,0 216,0 222,8
Tilgodehavender fra salg 377,3 351,7 360,3
Selskabsskat 4,6 9,9 11,7
Andre tilgodehavender 67,4 77,7 65,1
Periodeafgrænsningsposter 21,2 11,0 17,2
Likvide beholdninger 63,9 57,0 54,3
Kortfristede aktiver 775,4 723,3 731,4
AKTIVER 1.987,3 1.841,8 1.942,4

Passiver

mio. kr.
Koncern
30. sept.
2017
30. sept.
2016
31. dec.
2016
Aktiekapital 140,3 140,3 140,3
Reserve for sikringstransaktioner 3,2 5,3 0,1
Reserve for valutakursreguleringer (140,8) (113,5) (86,8)
Overført resultat 743,9 674,9 651,3
Foreslået udbytte 0,0 0,0 65,7
Egenkapital 746,6 707,0 770,6
Udskudt skat 10,6 20,4 11,0
Pensionsforpligtelser 45,0 47,7 50,8
Kreditinstitutter 669,3 626,4 624,9
Offentlige tilskud 6,8 9,8 8,2
Langfristede forpligtelser 731,7 704,3 694,9
Kreditinstitutter 6,4 7,4 7,5
Offentlige tilskud 2,0 2,4 2,0
Kassekreditter 125,5 35,2 65,9
Forudbetalinger fra kunder 30,7 26,1 41,4
Leverandørgæld 176,9 176,7 185,0
Gæld til associerede virksomheder 0,0 6,3 5,3
Selskabsskat 18,5 27,0 9,0
Hensatte forpligtelser 4,9 13,4 5,9
Anden gæld 144,1 136,0 154,9
Kortfristede forpligtelser 509,0 430,5 476,9
Forpligtelser 1.240,7 1.134,8 1.171,8
PASSIVER 1.987,3 1.841,8 1.942,4

Egenkapitalopgørelse

Koncern 2017 2016
mio. kr. Aktie-
kapital
Reserve for
sikrings-
transaktioner
Reserve for
valutakurs-
reguleringer
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
Egenkapital
i alt
Aktie-
kapital
Reserve for
sikrings-
transaktioner
Reserve for
valutakurs-
reguleringer
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
Egenkapital
i alt
Egenkapital 1. januar 140,3 0,1 (86,8) 651,3 65,7 770,6 140,3 (4,9) (147,6) 544,3 65,7 597,8
Periodens resultat - - - 92,6 0,0 92,6 - - - 130,6 0,0 130,6
Anden totalindkomst
Poster som kan omklassificeres
til resultatet
Valutakursregulering af:
Udenlandske dattervirksomheder - - (54,0) - - (54,0) - - 34,1 - - 34,1
Værdiregulering af sikringsinstrumenter:
Indregnet i anden totalindkomst - 9,2 - - - 9,2 - 22,8 - - - 22,8
Overført til nettoomsætning - (4,3) - - - (4,3) - (7,9) - - - (7,9)
Overført til produktionsomkostninger - (0,6) - - - (0,6) - (1,2) - - - (1,2)
Overført til finansielle poster - (0,1) - - - (0,1) - 0,0 - - - 0,0
Skat - (1,1) 0,0 - - (1,1) - (3,5) 0,0 - - (3,5)
0,0 3,1 (54,0) 0,0 0,0 (50,9) 0,0 10,2 34,1 0,0 0,0 44,3
Totalindkomst i alt 0,0 3,1 (54,0) 92,6 0,0 41,7 0,0 10,2 34,1 130,6 0,0 174,9
Transaktioner med ejerne
Udbetalt udbytte - - - - (65,7) (65,7) - - - - (65,7) (65,7)
Egenkapitalbevægelser i alt 0,0 3,1 (54,0) 92,6 (65,7) (24,0) 0,0 10,2 34,1 130,6 (65,7) 109,2
Egenkapital 30. september 140,3 3,2 (140,8) 743,9 0,0 746,6 140,3 5,3 (113,5) 674,9 0,0 707,0

Noter

01 Anvendt regnskabspraksis

Delårsregnskabet for koncernen aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Der er ikke udarbejdet delårsregnskab for moderselskabet. Delårsregnskabet aflægges i danske kroner (DKK), der er præsentationsvaluta for koncernens aktiviteter og funktionel valuta for moderselskabet.

Den i delårsregnskabet anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til koncernregnskabet for 2016. Den anvendte regnskabspraksis, er beskrevet i note 1 i årsrapporten for 2016, hvortil der henvises.

Nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag i 2017

Hartmann har implementeret alle nye og reviderede regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, der er godkendt af EU, og som har virkning for regnskabsår, der begyndte 1. januar 2017. Hartmann har vurderet, at de nye og reviderede standarder og fortolkningsbidrag, der har virkning fra 2017, enten ikke er relevante for koncernen eller ikke har nogen væsentlig betydning for delårsrapporten.

02 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Ved anvendelsen af koncernens regnskabspraksis er det nødvendigt, at ledelsen foretager vurderinger og skøn af samt opstiller forudsætninger for den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser, som ikke umiddelbart kan udledes fra andre kilder.

De foretagne vurderinger, skøn og forudsætninger baseres på historiske erfaringer og andre relevante faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige.

De foretagne skøn og de underliggende forudsætninger vurderes løbende. Ændringer til de foretagne regnskabsmæssige skøn indregnes i den regnskabsperiode, hvori ændringen finder sted, samt fremtidige regnskabsperioder, hvis ændringen både påvirker den periode, hvori ændringen finder sted, og efterfølgende regnskabsperioder.

Der henvises til note 3 i årsrapporten for 2016 for en samlet beskrivelse af væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder.

Øvrige forhold

Koncernens nettoomsætning og driftsresultat er normalt højere i 1. og 4. kvartal som følge af sæsonudsving.

03 Segmentoplysninger

Rapporteringen af forretningssegmenter er i overensstemmelse med den interne rapportering til koncerndirektion og bestyrelse. Koncerndirektion og bestyrelse udgør Hartmanns øverste operationelle ledelse (Chief Operating Decision Maker).

Hartmanns aktiviteter segmenteres med baggrund i de indrapporterende enheders geografiske placering.

Ingen operative driftssegmenter er sammenlagt for at udgøre de rapporteringspligtige segmenter.

Den interne ledelsesrapportering følger koncernens anvendte regnskabspraksis. Forretningsmæssige beslutninger i relation til ressourceallokering og resultatevaluering for de enkelte segmenter træffes på baggrund af segmentets resultat af primær drift. Finansierings- og skattemæssige beslutninger træffes ud fra oplysninger for Hartmann som helhed og allokeres ikke ud på de rapporteringspligtige segmenter. Prisfastsættelse af transaktioner mellem segmenter sker på markedsvilkår.

Segmentindtægter og -omkostninger samt segmentaktiver og -forpligtelser omfatter de poster, der i den interne ledelsesrapportering direkte er henført til det enkelte segment, samt de poster der indirekte er allokeret til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Resultat af associerede virksomheder, finansielle poster, indkomstskatter, kapitalandele i associerede virksomheder, skatteaktiver og -passiver samt likvider og bankgæld allokeres ikke til rapporteringspligtige segmenter.

De rapporteringspligtige segmenter er:

  • Europe omfatter produktion og salg af emballage i støbepap. Produkterne produceres på fabrikker i Europa (herunder Israel) og afsættes primært til ægproducenter, -pakkerier og detailkæder samt aftagere af industriemballage. Endvidere omfatter segmentet salg af teknologi til produktion af støbepapemballage og relaterede services.
  • Americas omfatter produktion og salg af emballage i støbepap. Produkterne produceres primært på de nord- og sydamerikanske fabrikker og afsættes til æg- og frugtproducenter, -pakkerier og detailkæder.

Noter

03 Segmentoplysninger – fortsat

Aktiviteter 2017 2016
Europe Americas Sum af rappor-
teringspligtige
segmenter
Europe Americas Sum af rappor-
teringspligtige
segmenter
3. kvt 9 mdr. 3. kvt 9 mdr. 3. kvt 9 mdr. 3. kvt 9 mdr. 3. kvt 9 mdr. 3. kvt 9 mdr.
Omsætning fra eksterne kunder
Støbepapemballage 278,7 855,8 216,9 702,4 495,6 1.558,2 277,0 839,5 200,0 628,6 477,0 1.468,1
Øvrig omsætning 61,0 85,0 - - 61,0 85,0 4,9 105,2 - - 4,9 105,2
Nettoomsætning, jf. totalindkomstopgørelse 339,7 940,8 216,9 702,4 556,6 1.643,2 281,9 944,7 200,0 628,6 481,9 1.573,3
Resultat af primær drift 51,8 106,3 22,9 78,0 74,7 184,3 29,9 113,8 28,7 102,5 58,6 216,3
Øvrige segmentoplysninger
Afskrivninger 15,9 48,8 18,2 48,0 15,4 43,9 11,9 28,9
Investeringer i immaterielle og materielle aktiver - 93,5 - 68,2 - 62,8 - 166,4
Nettoarbejdskapital - 191,2 - 160,0 - 131,7 - 131,3
Investeret kapital - 595,8 - 842,3 - 523,7 - 756,4
Segmentaktiver - 876,6 - 970,9 - 1.847,5 - 807,3 - 878,4 - 1.685,7
Afstemninger 2017 2016
3. kvt 9 mdr. 3. kvt 9 mdr.
Resultatmål
Resultat af primær drift for rapporteringspligtige segmenter 74,7 184,3 58,6 216,3
Ikke allokerede koncernfunktioner (6,2) (23,8) (8,5) (23,8)
Elimineringer 0,4 1,3 (3,4) (3,0)
Resultat af primær drift, jf. totalindkomstopgørelse 68,9 161,8 46,7 189,5
Finansielle indtægter 0,4 3,4 3,7 4,7
Finansielle omkostninger (12,0) (48,0) (4,3) (20,0)
Resultat før skat, jf. totalindkomstopgørelse 57,3 117,2 46,1 174,2
Aktiver 30. sep. 2017 30. sep. 2016
Aktiver for rapporteringspligtige segmenter 1.847,5 1.685,7
Ikke fordelte aktiver 164,9 180,8
Elimineringer (25,1) (24,7)
Aktiver, jf. balance 1.987,3 1.841,8

Noter

04 Kategorier af finansielle instrumenter

Kategorier af finansielle instrumenter

30. september 2017 30. september 2016 31. december 2016
mio. kr. Regnskabs-
mæssig værdi
Dagsværdi Regnskabs-
mæssig værdi
Dagsværdi Regnskabs
mæssig værdi
Dagsværdi
Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme 6,7 6,7 7,8 7,8 4,5 4,5
Finansielle aktiver anvendt som sikringsinstrumenter 6,7 6,7 7,8 7,8 4,5 4,5
Tilgodehavender fra salg 377,3 377,3 351,7 351,7 360,3 360,3
Øvrige tilgodehavender 65,3 65,3 79,8 79,8 72,0 72,0
Likvide beholdninger 63,9 63,9 57,0 57,0 54,3 54,3
Udlån og tilgodehavender 506,5 506,5 488,5 488,5 486,6 486,6
Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme 2,4 2,4 1,0 1,0 4,4 4,4
Finansielle forpligtelser anvendt som sikringsinstrumenter 2,4 2,4 1,0 1,0 4,4 4,4
Kreditinstitutter 801,2 801,9 669,0 669,0 698,3 699,5
Øvrige forpligtelser 338,1 338,1 354,4 354,4 352,1 352,1
Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris 1.139,3 1.140,0 1.023,4 1.023,4 1.050,4 1.051,6

Dagsværdien af afledte finansielle instrumenter til sikring af fremtidige pengestrømme er baseret på observerbare input (niveau 2).

05 Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke efter balancedagen 30. september 2017 indtruffet væsentlige begivenheder af betydning for koncernregnskabet, der ikke er indregnet eller omtalt i delårsrapporten.

Kort om Hartmann

Hartmann er verdens førende producent af ægemballage i støbepap, markedsleder inden for fremstilling af frugtemballage i Sydamerika og en af verdens største producenter af teknologi til fremstilling af emballage i støbepap. Hartmann blev stiftet i 1917, og virksomhedens markedsposition er grundlagt på baggrund af stærke teknologiske kompetencer og indgående erfaring med produktion af støbepap siden 1936.

Bæredygtighed

Bæredygtighed og miljøhensyn er integrerede elementer i Hartmanns forretningsmodel og strategi. Alle Hartmanns produkter er baseret på returpapir, som er en fornybar og biologisk nedbrydelig ressource. Hartmann arbejder tæt sammen med sine kunder for at understøtte behovet for bæredygtige produkter i detailhandlen og var den første producent til at tilbyde FSC-mærket såvel som CO2-neutral detailemballage.

Markeder

Hartmanns ægemballage sælges globalt. De væsentligste markeder er Europa, Sydamerika og Nordamerika, hvor Hartmann har stærke markedspositioner. Virksomheden er markedsleder i Europa samt i Sydamerika, hvor produktporteføljen også omfatter frugtemballage. Hartmann har en mindre, men stigende andel af det nordamerikanske marked. Virksomhedens teknologi og relaterede ydelser sælges også globalt uden for Hartmanns hovedmarkeder.

Produkter og kunder

Hartmann sælger æg- og frugtemballage til producenter og distributører samt detailkæder, som i stigende grad efterspørger specialiseret markedsføringsekspertise. Den alsidige produktportefølje skræddersys til kundernes og forbrugernes behov i hvert marked. Hartmanns teknologi og relaterede ydelser sælges til producenter af emballage i støbepap uden for Hartmanns hovedmarkeder.

Produktion

Hartmanns produktionsplatform består af 12 fabrikker i Europa og Israel samt Nord- og Sydamerika. Koncernens stærke teknologiske kompetencer og omfattende erfaring med fremstilling af støbepapemballage er udgangspunktet for etablering, udvikling og vedligeholdelse af produktionsplatformen. Koncernens 2.000 medarbejdere fremstiller hvert år flere milliarder enheder støbepapemballage.

Hartmann-aktien

Hartmanns aktie har været noteret på Nasdaq Copenhagen siden 1982. Der er en aktieklasse, og hver aktie har en stemme. Interesserede kan få tilsendt finansielle rapporter og selskabsmeddelelser ved tilmelding til Hartmanns nyhedstjeneste på investor.hartmann-packaging.com.

Finanskalender 2018

26. februar 2018 Frist for emner til ordinær generalforsamling
28. februar 2018 Årsrapport 2017
18. april 2018 Ordinær generalforsamling
24. maj 2018 Delårsrapport 1. kvartal 2018
21. august 2018 Delårsrapport 2. kvartal 2018
13. november 2018 Delårsrapport 3. kvartal 2018

Delårsrapporten er udgivet som selskabsmeddelelse nr. 14/2017 via Nasdaq Copenhagen på dansk og engelsk. Såfremt der er forskel på udgaverne og ved tvivlstilfælde, er den danske version gældende.

Alle varemærker såsom handelsnavne og andre fremhævede benævnelser i denne rapport er varemærkebeskyttet af og tilhører Brødrene Hartmann A/S.

© 2017 Brødrene Hartmann A/S

Brødrene Hartmann A/S

Ørnegårdsvej 18 DK-2820 Gentofte

Telefon: (+45) 45 97 00 00 Telefax: (+45) 45 97 00 01 e-mail: [email protected] Web: hartmann-packaging.com

CVR-nr. 63 04 96 11