Annual Report • Mar 17, 2011
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Kort om Hartmann
I 2010 opnåede Hartmann en omsætning på 1.483 mio. kr. (2009: 1.380 mio. kr.), et driftsresultat* på 73 mio. kr. (2009: 79 mio. kr.) og en overskudsgrad* på 4,9% (2009: 5,7%).
* I denne rapport refererer driftsresultat til resultat af primær drift før særlige poster og overskudsgrad til overskudsgrad før særlige poster, med mindre andet er anført.
2010 var præget af store forandringer i Hartmann – både hvad angår den daglige drift og ledelsen af virksomheden.
Der blev i årets løb gennemført en række forbedringer i produktionen, som medvirkede til at styrke Hartmanns underliggende drift og kompensere for effekten af de markant højere råvarepriser i 2010. Optimering af produktionen står fortsat højt på dagsordenen, og vi vil i de kommende år arbejde målrettet på at styrke Hartmanns produktionseffektivitet.
Der er sket væsentlige ledelsesmæssige ændringer, og i 2. halvår tiltrådte vores nye bestyrelsesformand efter den tidligere bestyrelsesformands død i maj 2010. I sidste del af 2010 etablerede vi en mere effektiv ledelsesstruktur med kortere beslutningsgange og en slankere direktion. Samtidig tilpassede vi organisationen for at styrke konkurrence- og indtjeningsevnen og tog således endnu et vigtigt skridt på vejen mod at skabe et stærkere Hartmann.
I forbindelse med tilpasningen af organisationen reviderede vi vores forventninger til 2010, og med en omsætning på 1.483 mio. kr. (2009: 1.380 mio. kr.), et driftsresultat på 73 mio. kr. (2009: 79 mio. kr.) og en overskudsgrad på 4,9% (2009: 5,7%) indfriede vi disse.
Udviklingen i 2010 afspejler, at vi solgte flere æggebakker og samtidig formåede at øge andelen af højværdiemballage på butikkernes hylder. Den udvikling skal vi fortsætte i de kommende år, så vores kunder opnår de bedst mulige resultater med markedsføring af deres produkter, og vi kan øge vores indtjening.
Årets resultat blev også hjulpet på vej af en gunstig valutakursudvikling, hvorimod de højere råvare- og energipriser samt omkostninger i forbindelse med strategiske tiltag og tilpasning af organisationen påvirkede indtjeningen negativt.
I løbet af efteråret 2010 har vi fastlagt nye rammer for Hartmanns strategi i de kommende fem år. Strategien "Competitive edge – driving growth" følger to sideløbende spor, som skal sikre den positive udvikling i Hartmann frem til 2016.
I perioden 2011-2012 vil vi først og fremmest fokusere på at skabe et mere konkurrencedygtigt Hartmann. Det skal ske ved at effektivisere det interne samarbejde og den interne koordination med udgangspunkt i en fortsættelse af den igangværende proces under overskriften "One Company". Vi vil samtidig standardisere vores arbejdsprocesser og skærpe vores kompetencer, så vi løbende kan udnytte Hartmanns konkurrencemæssige fordele og styrke vores markedsposition. I perioden 2013-2015 vil vi yderligere styrke indsatsen for at skabe lønsom vækst ved at øge vores markedsandel i udvalgte vækstmarkeder.
Kundefokus og kvalitet vil også fremover være blandt Hartmanns væsentligste konkurrencemæssige prioriteter og hjørnestene i strategiarbejdet. Vi vil arbejde intensivt på at levere markedets bedste produkter på baggrund af en standardiseret og omkostningseffektiv produktionsproces. Samtidig vil vi selvfølgelig fortsætte med at tilbyde vores kunder skræddersyede serviceydelser og værdiskabende rådgivning med udgangspunkt i Hartmanns kernekompetencer. På den måde kan vi imødegå den effekt, som svingende råvare- og energipriser samt valutakurser uvægerligt vil have på en global, råvareintensiv virksomhed som Hartmann – og ruste os til at forfølge ekspansions- og opkøbsmuligheder på mellemlangt sigt.
Arbejdet med at skabe et stærkere Hartmann er godt undervejs, og med udgangspunkt i vores førende position inden for udvikling, fremstilling og salg af ægemballage i støbepap vil Hartmann hurtigt være rustet til vækst. Allerede i 2011 forventer vi at kunne løfte driftsresultatet til 105-125 mio. kr., og på lidt længere sigt vil vi forbedre Hartmanns indtjening gennem vækst og sikre en overskudsgrad i intervallet 7-10%.
Med kombinationen af vores kompetente medarbejdere, stærke markedsposition og evnen til at finjustere såvel produktion som salg er vi overbeviste om, at Hartmann kan udvikle sig positivt i de kommende år til gavn for aktionærer, kunder og medarbejdere.
Michael Rohde Pedersen, CEO
| 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Totalindkomstopgørelse | |||||
| Nettoomsætning | 1.483 | 1.380 | 1.491 | 1.492 | 1.475 |
| Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EBITDA) | 168 | 154 | 193 | 106 | 168 |
| Resultat af primær drift før særlige poster | 73 | 79 | 91 | 53 | 17 |
| Særlige poster | 0 | (12) | (25) | (199) | 45 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 73 | 67 | 66 | (146) | 62 |
| Finansielle poster, netto | (11) | (19) | (77) | (52) | (20) |
| Resultat før skat (EBT) | 62 | 49 | (11) | (198) | 42 |
| Årets resultat for fortsættende aktiviteter | 50 | 36 | (3) | (271) | 38 |
| Årets resultat for ophørte aktiviteter | 0 | 0 | 0 | (242) | (115) |
| Årets resultat (EAT) | 50 | 36 | (3) | (513) | (77) |
| Totalindkomst | 53 | 51 | (16) | (324) | (95) |
| Pengestrømme | |||||
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 144 | 76 | 101 | 56 | 39 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | (55) | (94) | (83) | (141) | 11 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | (32) | (22) | 122 | 74 | (70) |
| Pengestrømme fra fortsættende aktiviteter | 58 | (40) | 140 | (12) | (20) |
| Pengestrømme fra ophørte aktiviteter | 0 | 0 | 0 | (64) | (2) |
| Pengestrømme i alt | 58 | (40) | 140 | (76) | (22) |
| Balance | |||||
| Aktiver | 1.225 | 1.216 | 1.189 | 1.220 | 1.438 |
| Investeret kapital (IC) | 733 | 786 | 725 | 799 | 920 |
| Nettoarbejdskapital (NWC) | 128 | 151 | 100 | 112 | 144 |
| Rentebærende gæld (netto) | 275 | 345 | 317 | 592 | 338 |
| Egenkapit al | 549 | 508 | 456 | 220 | 544 |
| Nøgletal i % | |||||
| Overskudsgrad (EBITDA) | 11,3 | 11,2 | 12,9 | 7,1 | 11,4 |
| Overskudsgrad før særlige poster | 4,9 | 5,7 | 6,1 | 3,6 | 1,2 |
| Overskudsgrad (EBIT) | 4,9 | 4,9 | 4,4 | (9,8) | 4,2 |
| Afkast af gennemsnitligt investeret kapital (ROIC) | 9,6 | 8,9 | 8,7 | (17,0) | 6,1 |
| Egenkapitalforrentning | 9,4 | 7,4 | (0,8) | (134,9) | (12,9) |
| Egenkapitalandel | 44,8 | 41,7 | 38,4 | 18,0 | 37,9 |
| Gearing | 50,0 | 68,0 | 69,5 | 269,0 | 62,2 |
| Aktierelaterede nøgletal* | |||||
| Antal aktier, stk. (ultimo, ekskl. egne aktier) | 6.915.090 | 6.915.090 | 6.915.090 | 3.407.545 | 3.407.545 |
| Antal aktier, stk. (gennemsnitligt, ekskl. egne aktier) | 6.915.090 | 6.915.090 | 5.732.568 | 4.483.612 | 4.483.612 |
| Resultat pr. aktie, kr. (EPS) | 7,2 | 5,2 | (0,5) | (113,7) | (13,9) |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie, kr. | 20,8 | 11,0 | 17,6 | 12,5 | 8,7 |
| Udbytte pr. aktie, kr. (foreslået) | 2,3 | 1,5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Indre værdi pr. aktie, kr. | 79,4 | 73,4 | 79,6 | 49,1 | 120,6 |
| Børskurs pr. aktie, kr. | 76,0 | 95,0 | 70,5 | 112,5 | 172,5 |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | 1,0 | 1,3 | 0,9 | 2,3 | 1,4 |
| Price/earnings | 10,5 | 18,3 | (145,5) | (1,3) | (16,3) |
| Udbytteandel, % | 31,6 | 29,4 | - | - | - |
| Markedsværdi | 525,5 | 656,9 | 487,5 | 504,3 | 773,5 |
| Medarbejdere | |||||
| Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede | 1.543 | 1.553 | 1.629 | 1.946 | 1.929 |
* Justeret for favørelementet i forbindelse med aktieemission i juni 2008, i overensstemmelse med IAS 33, med undtagelse af antal aktier ultimo.
Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens 'Anbefalinger & Nøgletal 2010', jf. note 39.
Hartmanns ledelse har fastlagt strategien frem til 2016 under overskriften "Competitive edge – driving growth". Hartmann skal udvikles til en mere fokuseret virksomhed på baggrund af effektive processer og stærke kompetencer. Udviklingen skal ske med udgangspunkt i Hartmanns indsigt i og mangeårige erfaring med teknologi til fremstilling af støbepap samt markedsføring af ægemballage. På det grundlag kan Hartmann forfølge attraktive muligheder og opnå vækst samt en førende position i udvalgte markeder. "Competitive edge – driving growth"-strategien følger to sideløbende spor, som fokuserer på at forbedre konkurrenceevnen og udbygge Hartmanns markedsposition.
Hartmanns overordnede forretningsmodel med fokus på ægemballage i støbepap fastholdes, og på baggrund af yderligere forbedring af konkurrenceevnen i de kommende år vil Hartmann skabe et stærkt fundament for lønsom vækst. De strategiske fokusområder frem til 2016 præsenteres i hovedtræk i denne årsrapport, og de enkelte elementer i "Competitive edge – driving growth"-strategien udvikles og tilpasses løbende på baggrund af en intern strategiproces, som forventes afsluttet i sommeren 2011.
Hartmann vil skabe en stærkere virksomhed ved at effektivisere det interne samarbejde, optimere driften yderligere og accelerere kompetenceudviklingen. På den baggrund vil Hartmann opnå en mere stabil underliggende drift i de kommende år, hvor virksomhedens processer, produktion og salgsindsats vil blive systematiseret yderligere og forberedt til vækst.
I 2011-2012 vil der primært være fokus på optimering af den eksisterende forretning, mens forfølgelse af attraktive opkøbsmuligheder eller indgåelse af strategiske partnerskaber, som understøtter Hartmanns overordnede strategiske målsætninger, ikke udelukkes.
Indsatsen for at styrke Hartmanns konkurrenceevne i de kommende år skal tage afsæt i en stærk, fælles virksomhedskultur, som knytter forretningsområderne tættere sammen. Arbejdsopgaverne skal løses ud fra standardiserede, veldefinerede retningslinjer, og den interne kommunikation skal forbedres, så der kan træffes strategiske beslutninger på et fælles grundlag på tværs af organisationen. Det nuværende arbejde med at skabe en One Company-kultur vil fortsætte og blive intensiveret, da det spiller en vigtig strategisk rolle i bestræbelserne på at skabe et mere konkurrencedygtigt Hartmann.
Der vil blive skabt en mere handlekraftig virksomhed baseret på klart definerede roller og en tydeligere ansvarsfordeling på alle niveauer i organisationen. Det vil blandt andet komme til udtryk ved en styrkelse af de centrale salgs- og produktionsorganisationer og etableringen af ét centralt profitcenter, så fokus på fabrikkerne kan fastholdes på at styre og optimere produktionen. Hartmanns it-systemer skal understøtte denne udvikling og sikre, at Hartmann kan øge fleksibiliteten og realisere de stordriftsfordele, der er forbundet med en øget centralisering og funktionsopdeling af virksomhedens ledelse.
Som et led i strategien for de kommende år vil der blive arbejdet struktureret med balanced scorecard. Indsatsen skal bidrage til at sikre, at alle medarbejdere er motiverede for at nå deres individuelle mål for derved at bidrage til at realisere Hartmanns overordnede forretningsmæssige mål.
Produktkvalitet er en afgørende konkurrenceparameter, og i de kommende år vil der derfor blive fokuseret på at forbedre kvaliteten yderligere og optimere produktionsprocesserne ved at implementere en række innovative driftsforbedringer. Disse driftsforbedringer skal primært opnås gennem en styrkelse af Hartmanns centrale salgs- og driftsplanlægning, så kunderne kan tilbydes højere kvalitet samt mere stabil og fleksibel levering. Den centrale planlægning skal øge kapacitetsudnyttelsen på og optimere allokeringen af opgaver mellem fabrikkerne og dermed styrke Hartmanns underliggende drift og indtjeningsevne.
Indsatsen for at styrke Hartmanns underliggende drift understøttes af udarbejdelsen af en række performancemål og succeskriterier, som sikrer, at fremskridt kan måles, og at medarbejderne kan motiveres til at samarbejde om at nå virksomhedens forretningsmæssige mål.
"Produktkvalitet er en afgørende konkurrenceparameter, og i de kommende år vil der derfor blive fokuseret på at forbedre kvaliteten yderligere og optimere produktionsprocesserne ved at implementere en række innovative driftsforbedringer"
Driftsforbedringerne består primært i optimering af arbejdsprocesser i de enkelte forretningsområder og på tværs af organisationen. Der vil fortsat blive investeret i opgradering af driftsmateriel, i det omfang sådanne investeringer kan bidrage til at øge Hartmanns konkurrenceevne og indtjening på kort og mellemlangt sigt.
Kompetente medarbejdere er grundlaget for en forbedring af Hartmanns konkurrenceevne i de kommende år. Hartmann vil derfor investere i fortsat at kunne tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere, som kan bidrage til at realisere virksomhedens mål.
Der vil blive arbejdet målrettet med at sikre, at medarbejderne besidder de nødvendige faglige kompetencer inden for blandt andet produktion, marketing og salg, så Hartmann kan fastholde og udbygge sin førende position på markedet for ægemballage i støbepap. Hartmann vil således løse flest mulige forretningskritiske opgaver internt med henblik på at opbygge og forankre væsentlige kompetencer i organisationen. Medarbejdernes præstationer vil løbende blive vurderet, og der vil blive fokuseret på at udbygge Hartmanns teknologiske og markedsføringsmæssige kompetencer, så virksomheden klargøres til vækst.
Hartmann har styrket ledelsen med ansættelse af to Vice Presidents med ansvar for henholdsvis produktion samt salg og marketing, som bidrager med omfattende erfaring fra papirindustrien og stærke kompetencer inden for salg til og forhandling med store aktører i detailhandlen. De to tiltræder i april 2011 og vil få ansvaret for at optimere produktionsprocesser og sikre videndeling på tværs af Hartmanns forretningsområder samt opbygge og styrke kunderelationer i detailhandelssektoren, som er et strategisk fokusområde for Hartmann i de kommende år. Forholdet til Hartmanns kunder vil således blive styrket med fokus på kvalitet og service samt rådgivning af større kunder inden for markedsføring og bæredygtighed inden for ægemballage.
Med udgangspunkt i indsatsen i de kommende år vil Hartmann drage fordel af den styrkede konkurrenceevne og etablere virksomheden som en klar markedsleder i modne markeder og øge markedsandelen betydeligt i udvalgte vækstmarkeder.
I 2013-2015 vil Hartmann accelerere væksten yderligere gennem fastholdelse og udbygning af markedsandele i eksisterende markeder samt udvidelse af kapaciteten i nye vækstmarkeder gennem etablering af produktion, indgåelse af strategiske partnerskaber eller opkøb.
Hartmann vil udnytte virksomhedens konkurrencemæssige fordele til at fastholde og øge sine markedsandele i de modne vesteuropæiske markeder. Udviklingen skal drives af effektiv produktion, stærke kundeforhold og høj produktkvalitet.
Der vil fortsat være fokus på at positionere Hartmann som en førende producent af ægemballage i støbepap, og vækstpotentialet i de modne europæiske markeder vurderes primært at ligge i højværdisegmentet.
Det sydlige og østlige Europa er et strategisk vækstmarked, der drives af udbredelsen af moderne detailhandel og et øget forbrug af æg. Hartmann vil accelerere væksten i regionen på baggrund af virksomhedens stærke position i de øvrige europæiske markeder. Væksten skal skabes ved en intensiveret salgsindsats i Sydeuropa og eventuelt erhvervelse af produktionsfaciliteter i Østeuropa.
Hartmann producerer i forvejen ægemballage i Kroatien og Ungarn og er stærkt positioneret til at forfølge mulighederne i regionen gennem bedre udnyttelse af produktionskapaciteten som følge af driftsforbedringer og procesoptimering i de kommende år samt udbygning af produktionskapaciteten på mellemlangt sigt.
Det nordamerikanske marked har et betydeligt vækstpotentiale, og Hartmann kan ikke på sigt opnå fuldt udbytte af denne vækst med én fabrik i Canada. Hartmann vil derfor undersøge muligheden for at opnå en stærkere markedsposition ved at øge produktionskapaciteten på det nordamerikanske marked gennem indgåelse af strategiske partnerskaber, akkvisitiv vækst eller erhvervelse af produktionsfaciliteter.
Hartmann har opnået betydelig salgserfaring og opbygget et stærkt netværk med leverandører, kunder og detailhandelskæder på det nordamerikanske marked. Disse strategiske fordele vil indgå i Hartmanns overvejelser om ekspansion på dette marked.
Udvikling, fremstilling og salg af ægemballage i støbepap er Hartmanns væsentligste forretningsområde og udgjorde 92% af omsætningen i 2010. Forretningen for ægemballage dækker de to geografiske områder Europa og Nordamerika, og produktporteføljen spænder fra højværdiprodukter til discountprodukter og transportbakker.
Hartmanns viden om udvikling og produktion af emballage i støbepap udnyttes også i forretningsenheden Andre forretningsområder, hvor Hartmann Technology er førende inden for udvikling, produktion og salg af maskiner og teknologi til produktion af støbepapemballage uden for Hartmanns markeder. Andre forretningsområder udgøres desuden af kraftvarmeværket på Hartmanns fabrik i Danmark, der forsyner både fabrikken og eksterne kunder.
Efterspørgslen efter Hartmanns væsentligste produkt – ægemballage i støbepap – afspejler i vid udstrækning efterspørgslen efter æg, som er relativt stabil og kun i begrænset omfang konjunkturfølsom. Den globale økonomiske krise har derfor ikke påvirket Hartmanns omsætning negativt gennem de seneste år.
Konjunkturudviklingens begrænsede indflydelse på forbrugernes valg af æg som en sund og billig kilde til protein medfører, at Hartmann forventer en fortsættelse af den nuværende moderate markedsvækst i de kommende år.
Forbrugerne på Hartmanns væsentligste markeder træffer i stigende grad bevidste beslutninger om, hvilke typer æg de foretrækker – og mulighederne varierer fra en række forskellige specialæg som æg fra økologiske eller fritgående høns til discountæg. Detailhandlens udbud udvikles løbende for at imødekomme forbrugernes efterspørgsel, og i den forbindelse er det afgørende for ægpakkerier, ægproducenter og detailhandelskæder, at æg med forskellige egenskaber og priser også markedsføres og præsenteres forskelligt. Hartmann samarbejder med flere store kunder i detailhandlen, som efterspørger erfaring med og viden om markedsføring af æg. Dette samarbejde udgør en god platform for markedsføringen af Hartmanns produkter.
Markedet for ægemballage i støbepap er opdelt i fire produktgrupper inden for henholdsvis detail- og transportemballage. Detailemballage udgør den største del af markedet og omfatter produktgrupperne Højværdi, Standard og Discount. Priserne på disse produkter varierer betydeligt, mens der for produktgruppen Transportemballage primært er fokus på at producere standardiserede produkter billigst muligt.
Det øgede udbud af specialæg i detailhandlen og behovet for at differentiere disse fra standardæg medfører en fortsat stigende interesse for ægemballage i højværdisegmentet på Hartmanns markeder. Hartmann arbejder målrettet med at øge salget af højværdiemballage, som giver kunderne en bedre markedsføringsplatform og medfører en hø-
"Hartmann arbejder målrettet med at øge salget af højværdiemballage, som giver kunderne en bedre markedsføringsplatform og medfører en højere indtjening pr. produkt for Hartmann"
jere indtjening pr. produkt for Hartmann. Det er dog fortsat væsentligt for Hartmann at udvikle produkterne i de øvrige kategorier, da Hartmanns store kunder foretrækker at samle deres køb af emballage på tværs af kategorierne hos én leverandør. Derfor lancerede Hartmann i 4. kvartal 2010 det nye produkt, Hartmann Basic®, med henblik på at fastholde markedsandelen inden for standardemballage og tilbyde markedet et endnu stærkere alternativ til konkurrenternes støbepapog plasticprodukter.
Hartmann indgår i direkte samarbejde med en række store detailhandelskæder om fastlæggelse af indfarvning, tryk, etikettering og markedstiltag. Erfaringerne fra dette samarbejde viser, at detailhandlen har øget indflydelse på valg af emballageleverandør på en stor del af markedet, selvom størstedelen af emballagen fortsat faktureres direkte til ægproducenter og ægpakkerier. Hartmanns ekspertviden inden for markedsføring og bæredygtighed bidrager til at sikre virksomhedens position som en foretrukken leverandør til de større kunder på både det europæiske og nordamerikanske marked.
Hartmanns kunder er typisk ægproducenter og -pakkerier, som leverer færdigpakkede æg til detailhandlen. I både Europa og Nordamerika er dette marked relativt velkonsolideret med få store og mange mellemstore aktører. Emballageproducenterne forventes at levere produkter og services, der skal bidrage til at optimere ægproducenternes og ægpakkeriernes produktion. Derfor er kvalitet, produktudvalg og pris væsentlige konkurrenceparametre for Hartmann. Det øgede, direkte samarbejde med de større detailkæder betyder endvidere, at viden om forbrugeradfærd samt markedsføring af ægemballage i støbepap spiller en betydelig rolle.
Både det europæiske og det nordamerikanske marked for detailemballage i støbepap er ligeledes relativt velkonsoliderede og betjenes af få store aktører, mens et antal mindre lokale og regionale aktører primært producerer discount- og transportemballage. Hartmann er blandt de største producenter af detailemballage i støbepap på det europæiske marked og en af de mindre producenter på det nordamerikanske marked.
Det nordamerikanske marked har et betydeligt vækstpotentiale som følge af substitution fra oliebaseret skumemballage og discountemballage i støbepap mod støbepapemballage i standardsegmentet. På det nordamerikanske marked betragtes produkterne fra den øvre del af Hartmanns europæiske standardsortiment som højværdiprodukter. Substitutionen fra skum- og discount- til standardsegmentet drives af en øget bevidsthed blandt forbrugerne om specialægs sunde egenskaber og detailhandlens øgede fokus på at anvende markedsføringstiltag til differentiering af forskellige typer æg samt de miljø- og sundhedsmæssige fordele ved anvendelse af emballage i støbepap. Hartmann er
| Højværdi N | ye designs og muligheder for differentiering ved indfarvning, designetiket og flerfarvetryk. |
|---|---|
| Primært til specialæg som æg fra økologiske eller fritgående høns. | |
| Standard | Traditionelle, veletablerede designs med mulighed for differentiering ved indfarvning, designetiket og flerfarvetryk. |
| Primært til standardæg. | |
| Discount | Traditionelle, veletablerede designs i et begrænset antal farver med flerfarvetryk og uden mulighed for kundespecifik |
| indfarvning eller designetiket. Primært til standardæg. | |
| Transport | Større, ufarvede bakker til transport mellem ægproducenter og deres kunder. |
"Hartmanns ekspertviden inden for markedsføring og bæredygtighed bidrager til at sikre virksomhedens position som en foretrukken leverandør til de større kunder på både det europæiske og nordamerikanske marked"
godt positioneret til at imødekomme kundernes behov og fokuserer på at tilbyde relevante serviceydelser og levere støbepapemballage i høj kvalitet inden for alle produktgrupper.
De samme tendenser gør sig gældende på de vesteuropæiske markeder, hvor støbepapemballage dog som udgangspunkt er mere udbredt end i Nordamerika.
I Central- og Østeuropa er markederne generelt mindre modne, og detailemballage anvendes i mindre udstrækning end i Vesteuropa. I takt med, at detailhandlen i regionen professionaliseres yderligere, bliver detailemballage mere udbredt. Der er i disse år en pæn vækst i de central- og østeuropæiske markeder, og Hartmann arbejder derfor løbende på at fastholde og udbygge sin førende position og øge omsætningen og indtjeningen på disse markeder.
En række aktører tilbyder oliebaseret plastic- og skumemballage som billigere alternativer til ægemballage i støbepap. På Hartmanns markeder er disse alternativer mest udbredt i Sydeuropa og Nordamerika, hvor forbrugerne fortsat forventes at substituere mod emballage i støbepap som følge af materialets miljøvenlige profil og beskyttende egenskaber.
Der er generelt en vis overskudskapacitet inden for produktion af ægemballage på Hartmanns markeder. Overskudskapaciteten anvendes typisk i forbindelse med den øgede efterspørgsel efter æg i påsken, julen og ved Thanksgiving. I disse perioder efterspørger kunderne i særlig grad stabilitet og kvalitet, så der kan leveres rettidigt og i den ønskede kvalitet til detailhandlen.
Hartmann arbejder målrettet med at opretholde virksomhedens position som en anerkendt kvalitetsproducent af ægemballage i støbepap med henblik på at sikre konkurrenceevnen inden for såvel transportsom detailemballage.
På markedet for detailemballage lægger Hartmann vægt på at videreudvikle virksomhedens unikke markedsføringskoncepter og tilbud til kunderne om at levere kvalitetsemballage og bidrage med viden om forbrugeradfærd på markedet for æg.
Som følge af den eksisterende overskudskapacitet og tekniske samt økonomiske adgangsbarrierer forventer Hartmann, at tilgangen af kapacitet til produktion af ægemballage i støbepap vil være meget begrænset.
Detailhandlens øgede fokus på bæredygtighed og markedsføring af æg styrker Hartmanns position som leverandør og sparringspartner inden for disse områder.
Hartmanns produkter afsættes primært til ægproducenter og ægpakkerier, men der indgås i stigende omfang partnerskaber med detailhandelskæder om blandt andet emballageudvikling og in-store marketing af æg.
Hartmann konsoliderede forretningen og styrkede konkurrenceevnen i 2010 gennem fortsat fokus på driftsforbedringer, tilpasning og forenkling af organisationen samt etablering af et tættere samarbejde med en række større kunder. Nettoomsætningen udviklede sig stabilt, og driftsresultatet faldt moderat som følge af de omkostninger, der blev afholdt for at styrke Hartmanns konkurrence- og indtjeningsevne. Hartmann justerede forventningerne til 2010 i løbet af året og indfriede forventningerne som senest offentliggjort i delårsrapporten for de første tre kvartaler 2010.
I 2. halvår 2010 fik Hartmann ny bestyrelsesformand og direktion, som iværksatte en række initiativer, der vil skabe et stærkere og mere ensartet Hartmann i de kommende år. Indsatsen blev påbegyndt i 3. kvartal 2010 og er baseret på systematisering af arbejdsgange, yderligere effektivisering af produktionen, etablering af kortere beslutningsgange og fastlæggelse af en klarere ansvarsfordeling og ledelsesstruktur. Derudover fortsatte Hartmann det allerede iværksatte arbejde med at styrke de tværgående forretningsprocesser.
Som følge af detailhandlens øgede indflydelse på Hartmanns markeder blev der i 2010 arbejdet målrettet med at udbygge forholdet til en række større kunder i dette segment. Arbejdet har styrket Hartmanns position i forhold til kunderne og etableret Hartmann som en kompetent sparringspartner inden for markedsføring af æg. På den baggrund lykkedes det i 2010 at øge andelen af højværdiemballage og sikre en øget kapacitetsudnyttelse på Hartmanns fabrikker.
Hartmann opnåede i 2010 en nettoomsætning på 1.483 mio. kr. (2009: 1.380 mio. kr.) svarende til en stigning på 7%. Markedsudviklingen var stabil i 2010, og stigningen i nettoomsætningen kan primært henføres til en fremgang i salget af ægemballage (32 mio. kr.), et øget salg af maskiner i Hartmann Technology (17 mio. kr.) og en gunstig valutakursudvikling (78 mio. kr.) for blandt andet den amerikanske dollar (USD). Aktivitetsnedgang inden for salg af industriemballage påvirkede udviklingen negativt (-34 mio. kr.).
I 4. kvartal 2010 blev Hartmanns nettoomsætning 438 mio. kr. (2009: 380 mio. kr.).
Hartmanns europæiske forretning omsatte for 1.167 mio. kr. i 2010 (2009: 1.148 mio. kr.), hvilket svarer til en stigning på 2%. Et lavere aktivitetsniveau inden for industriemballage bidrog negativt til udviklingen, mens fremgangen i salget af ægemballage og en øget andel af højværdiprodukter bidrog positivt til væksten.
| A Mio. kr. |
Europa N | ordamerika | ndre forretnings områder |
|---|---|---|---|
| Driftsresultat for 2009 | 119 | (7) | (34) |
| Valutakurseffekt | 26 | 13 | 0 |
| Driftsforbedringer, øget volumen samt ændret produkt- og prismiks | 23 | 8 | 5 |
| Aktivitetsnedgang* | (6) | 0 | 0 |
| Effekt af højere papirpriser | (26) | (7) | 0 |
| Meromkostninger, bl.a. til strategiske tiltag samt rekruttering af ny ledelse | (10) | 0 | (16) |
| Omkostninger i forbindelse med tilpasning af organisationen i 4. kvt. 2010 | (10) | (6) | (6) |
| Driftsresultat for 2010 | 116 | 1 | (51) |
* Vedrører aktivitetsnedgang inden for industriemballage.
I den nordamerikanske forretning steg nettoomsætningen med 34% til 218 mio. kr. (2009: 163 mio. kr.). En væsentlig del af væksten var drevet af en gunstig valutakursudvikling, ligesom det i større omfang lykkedes Hartmann at sælge højværdiemballage og opretholde en høj kapacitetsudnyttelse året igennem.
Nettoomsætningen i Andre forretningsområder blev på 98 mio. kr. i 2010 (2009: 69 mio. kr.) svarende til en stigning på 42%. Den positive udvikling skyldes først og fremmest en væsentlig fremgang i salget af maskiner i Hartmann Technology i forhold til i 2009, hvor aktivitetsniveauet var negativt påvirket af den globale økonomiske krise og tilbageholdenhed med hensyn til investeringer blandt forretningsområdets kunder.
Årets bruttoresultat udgjorde 392 mio. kr. (2009: 378 mio. kr.), og Hartmann opnåede dermed en bruttomargin på 26% (2009: 27%) trods betydeligt højere papirpriser i 2010 i forhold til 2009. Mens de højere papirpriser påvirkede bruttoresultatet negativt, bidrog en række effektiviseringstiltag på tværs af Hartmanns forretningsområder samt en gunstig valutakursudvikling positivt til resultatet. På Hartmanns danske fabrik blev automatiseringsgraden eksempelvis øget, så et omkostningstungt weekendskift kunne nedlægges.
Hartmanns driftsresultat blev 73 mio. kr. i 2010 (2009: 79 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 4,9% (2009: 5,7%). Driftsresultatet var generelt positivt påvirket af effekterne af en række driftsforbedringer på Hartmanns fabrikker, som har reduceret produktionsspild og øget energieffektiviteten samt produktiviteten. Derudover bidrog en generel fremgang i salget af æggebakker, en øget andel af højværdiemballage og en gunstig valutakursudvikling positivt til driftsresultatet i 2010. Driftsresultatet var samtidig negativt påvirket af højere papirpriser (-33 mio. kr.), omkostninger forbundet med en række strategiske tiltag og ændringer i ledelsen i de første tre kvartaler 2010 (-26 mio. kr.) samt tilpasningen af organisationen i 4. kvartal (-22 mio. kr.).
Hartmanns driftsresultat for 4. kvartal 2010 blev 22 mio. kr. (2009: 39 mio. kr.).
Driftsresultatet i Hartmanns europæiske forretning blev 116 mio. kr. (2009: 119 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 10,0% (2009: 10,3%). Implementeringen af organisatoriske og teknologiske tiltag, som blandt andet skal kompensere for de højere papirpriser, bidrog positivt til den europæiske forretnings driftsresultat i 2010. Det faldende aktivitetsniveau inden for industriemballage (-6 mio. kr.), højere papirpriser (-26 mio. kr.) og omkostninger forbundet med strategiske tiltag og ændringer i ledelsen (-10 mio. kr.) samt tilpasning af organisationen (-10 mio. kr.) bidrog negativt.
I Nordamerika realiserede Hartmann et driftsresultat på 1 mio. kr. i 2010 (2009: -7 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 0,5% (2009: -4,4%). Hartmann bestræber sig løbende på at øge andelen af højværdiemballage på det nordamerikanske marked, og i 2010 påvirkede indsatsen driftsresultatet positivt. Derudover bidrog en fremgang i salget af ægemballage og en høj kapacitetsudnyttelse på den nordamerikanske fabrik positivt til udviklingen, ligesom en gunstig valutakursudvikling havde en betydelig positiv effekt. Højere papirpriser (-7 mio. kr.) og omkostninger forbundet med tilpasning af organisationen (-6 mio. kr.) bidrog negativt til udviklingen.
Andre forretningsområder opnåede et driftsresultat på -51 mio. kr. (2009: -34 mio. kr.). Andre forretningsområder omfatter blandt andet omkostninger forbundet med koncernfunktioner, og udviklingen i 2010 kan primært henføres til omkostninger forbundet med en række strategiske tiltag og rekruttering af ny ledelse (-16 mio. kr.) samt tilpasning af organisationen (-6 mio. kr.).
2010 var ikke påvirket af særlige poster (2009: -12 mio. kr.).
I 2010 udgjorde finansielle poster netto -11 mio. kr. (2009: -19 mio. kr.). I forhold til 2009 var de finansielle poster positivt påvirket med 14 mio. kr. af renteeffekten vedrørende langfristede tilgodehavender, som delvist blev opvejet af en negativ udvikling i valutakursreguleringer på -10 mio. kr. i 2010.
Resultat før skat udgjorde 62 mio. kr. (2009: 49 mio. kr.). Skat af årets resultat udgjorde -12 mio. kr. svarende til en effektiv skatteprocent på 20%, jf. note 12.
Årets resultat blev 50 mio. kr. (2009: 36 mio. kr.).
Årets totalindkomst blev 53 mio. kr. (2009: 51 mio. kr.).
Pr. 31. december 2010 udgjorde Hartmanns immaterielle og materielle aktiver 620 mio. kr. (2009: 658 mio. kr.). Der er i 2010 foretaget samlede investeringer for 60 mio. kr. (2009: 101 mio. kr.) og afskrivninger på 94 mio. kr. (2009: 87 mio. kr.). Det lavere investeringsniveau i 2010
I 2010 steg prisen på returpapir markant, og udviklingen påvirkede Hartmanns driftsresultat negativt.
I de kommende år vil Hartmann standardisere og effektivisere produktionen med henblik på at imødegå den effekt, som svingende råvare- og energipriser uvægerligt vil have på en global, råvareintensiv virksomhed som Hartmann.
"Udviklingen i 2010 var generelt positivt påvirket af effekterne af en række driftsforbedringer på Hartmanns fabrikker, som har reduceret produktionsspild, forbedret produktkvaliteten og øget energieffektiviteten samt produktiviteten"
afspejler, at de væsentligste automatiserings- og effektiviseringstiltag på Hartmanns fabrikker er gennemført, og at der således primært har været fokus på vedligeholdelse og tilpasning af det eksisterende produktionsapparat frem for omkostningstunge, nye investeringer.
Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde i alt 144 mio. kr. i 2010 (2009: 76 mio. kr.). Stigningen skyldes primært en markant positiv ændring i driftskapitalen.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde -55 mio. kr. i 2010 (2009: -94 mio. kr.). Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet udgjorde således 89 mio. kr. (2009: -18 mio. kr.).
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet var -32 mio. kr. (2009: -22 mio. kr.). Udviklingen skyldes udbetaling af udbytte.
Den nettorentebærende gæld udgjorde 275 mio. kr. pr. 31. december 2010 svarende til et fald på 70 mio. kr. i forhold til 31. december 2009. Ledelsen finder det finansielle beredskab, som pr. 31. december 2010 udgjorde 228 mio. kr. (2009: 181 mio. kr.), tilfredsstillende. Det finansielle beredskab er opgjort uden hensyntagen til finansielle covenants.
Pr. 31. december 2010 udgjorde Hartmanns samlede aktiver 1.225 mio. kr. (2009: 1.216 mio. kr.).
Afkastet af den gennemsnitligt investerede kapital (ROIC) udgjorde 9,6% (2009:8,9%).
Pr. 31. december 2010 udgjorde egenkapitalen 549 mio. kr. (2009: 508 mio. kr.).
Egenkapitalandelen udgjorde pr. 31. december 2010 45% (2009: 42%), og gearingen faldt til 50% (2009: 68%).
Resultat pr. aktie blev 7,2 kr. i 2010 (2009: 5,2 kr.). Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 26. april 2011 foreslå en udbyttebetaling på 2,25 kr. pr. aktie (2009: 1,50 kr.) svarende til en udbytteandel på 32%.
Der er ikke indtrådt væsentlige begivenheder efter balancedagen.
Hartmann forventer, at den moderate vækst på koncernens markeder for ægemballage i støbepap fortsætter i de kommende år i takt med den fortsatte udbredelse af internationale detailhandelskæder på mindre modne markeder og substitution mod bæredygtig støbepap- frem for oliebaseret plastic- og skumemballage.
Med udgangspunkt i "Competitive edge – driving growth"-strategien vil Hartmann i de kommende år fokusere på at styrke konkurrenceevnen og øge markedsandelen i udvalgte vækstmarkeder. På den baggrund vil Hartmann arbejde målrettet på løbende at opnå en overskudsgrad i intervallet 7-10% afhængigt af udsving i råvare- og energipriser samt valutakurser.
Det er hensigten at sikre Hartmanns aktionærer et attraktivt afkast på den investerede kapital (ROIC >15%) og udbetale overskydende kapital i form af udbytte eller aktietilbagekøb, så Hartmanns egenkapitalandel som udgangspunkt udgør maksimalt 45%.
I 2011 vil der være fokus på at styrke Hartmanns konkurrence- og indtjeningsevne yderligere. Det skal ske ved at:
Der vil blive fokuseret på at styrke det interne samarbejde samt sikre effektiv kompetenceudvikling og videndeling som grundlag for standardisering på tværs af Hartmanns forretningsområder. På den måde vil Hartmann øge produktions- og energieffektiviteten samt reducere råvareforbruget.
Hartmann vil udbygge sin førende position inden for rådgivning af detailhandelskæder om markedsføring af æg og bæredygtige emballageløsninger med henblik på at skabe en stærkere tilknytning til væsentlige beslutningstagere og kunder i dette segment.
Der vil blive arbejdet aktivt med at tilbyde kunderne de bedste og mest innovative løsninger på markedet og opnå en højere indtjening pr. solgt produkt ved salg af højværdi- frem for standard- eller discountemballage.
Nettoomsætningen for 2011 forventes at være på niveau med 2010 som følge af den forventede markedsudvikling.
Driftsresultatet for 2011 forventes at udgøre 105-125 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 7-8,5% på baggrund af generelle omkostningsreduktioner på tværs af Hartmanns forretningsområder og arbejdet med ovenstående indsatsområder. Alle Hartmanns forretningsområder forventes at bidrage positivt til stigningen i driftsresultatet.
Hartmanns driftsresultat er normalt højere i 1. og 4. kvartal end i 2. og 3. kvartal som følge af sæsonudsving.
Hartmanns forventninger til udviklingen i driftsresultatet i 2011 er baseret på den nuværende sammensætning af koncernens aktiviteter. Derudover forudsættes det, at de samlede omkostninger til energi og råvarer samt salgspriserne forbliver relativt stabile på niveauet ved indgangen til 2011. Afvigelser i forhold til disse forudsætninger kan få indflydelse på resultatet i 2011.
Driftsresultatet er primært eksponeret mod amerikanske dollar (USD), canadiske dollar (CAD), engelske pund (GBP), euro (EUR), schweiziske franc (CHF), polske zloty (PLN), svenske kroner (SEK) og ungarsk forint (HUF). Der er indgået afdækning for de første ni måneder af 2011 for Hartmanns primære valutaeksponering.
Udsagnene om fremtiden i denne årsrapport afspejler Hartmanns nuværende forventninger til fremtidige begivenheder og økonomiske resultater. Udsagnene er i sagens natur forbundet med usikkerhed, og de opnåede resultater kan derfor afvige fra forventningerne. Forhold, som kan medføre, at de opnåede resultater afviger fra forventningerne, er blandt andet – men ikke begrænset til – udviklingen i konjunkturerne og de finansielle markeder, ændringer i love og regler på Hartmanns markeder, udvikling i efterspørgsel efter produkter, konkurrenceforhold samt råvarepriser. Se i øvrigt afsnittet om risikoforhold og note 35.
| 2011 M | ellemlangt sigt | |
|---|---|---|
| Vækst i omsætning | 0-2% | 4-7% |
| Overskudsgrad | 7-8,5% | 7-10% |
| ROIC | >15% | >15% |
I 2011 vil der være fokus på at styrke Hartmanns konkurrence- og indtjeningsevne yderligere.På den baggrund forventes en nettoomsætning på niveau med 2010, et driftsresultat på 105-125 mio. kr. og en overskudsgrad på 7-8,5%.
Det er et centralt mål for ledelsen at sikre, at Hartmanns risikoforhold til enhver tid er tilfredsstillende belyst, og at der er etableret politikker og procedurer, som sikrer en effektiv styring af identificerede risici.
Hartmann er i forbindelse med driften udsat for en række kommercielle og finansielle risici. Hartmann forholder sig løbende aktivt til disse risici, og herudover gennemgår bestyrelsen sammen med direktionen koncernens risici. Her identificeres og vurderes væsentlige risici, som kan påvirke Hartmanns operationelle og finansielle mål. Formålet med risikostyringen er at identificere de forskellige risikoområder, fastlægge håndteringen af risici samt sikre en optimal balance mellem risiko og afkast.
Hartmanns salg er fordelt på et relativt begrænset antal store kunder samt et større antal mindre kunder. Kontrakterne med kunderne indgås typisk for en 12 måneders periode. Det vurderes, at kundeporteføljen vil udvikle sig mod færre og større kunder, og at Hartmann derfor i fremtiden vil blive mere afhængig af denne kundegruppe.
Hartmanns kerneforretning består i salg af ægemballage, og derfor er Hartmann afhængig af efterspørgslen efter æg. Forbruget af æg kan påvirkes af en lang række faktorer, der er uden for Hartmanns kontrol, herunder forbrugernes sundhedsopfattelser, frygt for potentielle helbredsmæssige effekter af sygdomme blandt læggehøns mv. Derimod har den seneste periodes lavkonjunktur bekræftet, at forbruget af æg og dermed efterspørgslen efter Hartmanns produkter har været robust over for nedgang i den økonomiske vækst.
Hartmann anvender en række leverandører af returpapir, energi og andre råvarer, som anvendes i produktionen. Såfremt aftalerne med en eller flere af disse leverandører ophæves eller misligholdes, eller leverandørerne af andre årsager undlader at leve op til deres forpligtelser, kan det betyde, at Hartmann enten ikke får leveret de nødvendige råvarer eller bliver nødt til at foretage køb fra alternative leverandører, hvilket ikke nødvendigvis kan ske på samme vilkår.
Hartmann har indgået aftaler med flere forskellige leverandører af returpapir, energi og andre råvarer, og desuden er spredningen af produktionen på en række forskellige lokationer i Europa medvirkende til at sikre fleksibilitet i forhold til leverandørerne.
Hartmann er afhængig af indkøbspriserne på de råvarer, som indgår i produktionen. I særdeleshed er Hartmann eksponeret for udsving i indkøbspriserne på returpapir og energi (elektricitet og gas), som er de væsentligste råvarer i produktionen.
Muligheden for at begrænse Hartmanns resultatfølsomhed i forhold til prisudviklingen på returpapir er begrænset, hvis leverancerne af de fornødne mængder skal sikres og fastholdes. Hartmann anvender andre typer papir i produktionen og substituerer i et vist omfang mellem papirtyperne, når det er prismæssigt fordelagtigt. En prisstigning på 5% på samtlige af de papirtyper, som indgår i Hartmanns produktion, vil isoleret set påvirke driftsresultatet negativt med ca. 5 mio. kr.
Hartmann indgår løbende fastprisaftaler med energileverandører for typisk 12 måneder for en væsentlig del af energiforbruget. Det er dog ikke muligt at indgå fastprisaftaler med energileverandører i alle de lande, hvor Hartmann opererer. En generel prisstigning på 5% på Hartmanns køb af energi vil isoleret set påvirke driftsresultatet negativt med ca. 3 mio. kr.
Hartmann arbejder desuden målrettet på at nedbringe følsomheden over for udsving i råvare- og energipriser gennem løbende implementering af teknologiske forbedringer og optimering af arbejdsprocesser.
Hartmanns aktiviteter, herunder produktion, salg, anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af produkter, er underlagt en række miljømæssige love og regler. De miljømæssige risici overvåges både lokalt og fra Hartmanns hovedkontor. Hartmanns ledelsesmodel for miljø STEP® Environment sikrer effektivt og professionelt, at belastninger af det eksterne miljø enten forebygges, afhjælpes eller nedbringes til et minimum. Hartmann afholder og forventer også fremover at skulle afholde betydelige omkostninger og ressourcer på at efterleve og overholde miljømæssige love og regler i de lande, hvor virksomheden har aktiviteter. Læs mere om bæredygtig udvikling under 'Samfundsansvar' og på www.csr2010.hartmann-packaging.com.
Hartmann er blandt andet omfattet af regler om begrænsning af støj, regler for udledning af spildevand, bortskaffelse af affald samt underlagt EU's CO2 -kvoteordning. Det er Hartmanns politik at drive alle produktionsanlæg på en miljømæssigt forsvarlig måde og i overensstemmelse med koncernens bæredygtighedsprincipper og ledelsesmodel for miljø. De europæiske produktionsanlæg er alle ISO 14001-certificerede.
Sikring af medarbejderes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, beskyttelse af menneskelige værdier i det omgivende samfund samt beskyttelse af de mennesker, der er i kontakt med Hartmann eller med Hartmanns produkter, har høj prioritet. Hartmanns ledelsesmodel STEP® Human sikrer, at sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen lever op til koncernens krav. Ledelsesmodellen medfører endvidere, at Hartmann håndterer sit sociale ansvar på en effektiv måde og optræder som en ansvarlig virksomhed i alle de lande, hvor Hartmann opererer.
Hartmann har et omfattende forsikringsprogram, der afspejler omfanget af koncernens aktiviteter samt disses geografiske placering. En gang årligt gennemgås forsikringsprogrammet med en global rådgivningsvirksomhed, så der løbende foretages tilpasninger, som understøtter Hartmanns udvikling.
Hartmanns største enkeltstående risiko er totalskade på en fabrik som følge af brand, idet reetablering af produktionsfaciliteterne vil være tidskrævende og dermed indebære risiko for tab af markedsandele samt driftstab. Hartmann har derfor tegnet en all risk-forsikring for alle produktionsanlæg, som blandt andet omfatter brandskade og driftstab. Herudover arbejdes der systematisk med forebyggelse af skader, og der er i samarbejde med en forsikringsmægler implementeret et Risk Management-program. Hartmanns forsikringsprogram omfatter erhvervs- og produktansvar, ejendom og løsøre, driftstab, arbejdsskade, personskade samt miljøansvar.
Udviklingen i Hartmanns resultat og egenkapital er påvirket af en række finansielle risici, herunder rente-, valuta-, likviditets- og kreditrisici.
Hartmann har centraliseret styringen af finansielle risici i koncernfinansfunktionen, der samtidig fungerer som servicecenter for alle dattervirksomheder.
Hartmann anvender renteswaps og terminskontrakter til afdækning af en række af de finansielle risici, der kan henføres til de kommercielle aktiviteter. Hartmann foretager ikke spekulative dispositioner.
De finansielle risici og styringen heraf er uddybet i note 35.
Hartmann ønsker at holde aktionærerne løbende orienteret om selskabets udvikling og styrke interessen for selskabet i aktiemarkedet. Hartmann lægger derfor vægt på at levere rettidig og fyldestgørende information om forretningsaktiviteterne og udviklingen på selskabets markeder.
Hartmann har én aktieklasse, og hver aktie har én stemme. Alle aktionærer har derfor lige adgang til at stille forslag, deltage, ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Aktierne er omsætningspapirer uden indskrænkninger i omsættelighed og udstedes til ihændehaver.
Der er ikke sket ændringer i aktiekapitalen i 2010.
Selskabets bestyrelse er af generalforsamlingen bemyndiget til i tiden indtil 20. oktober 2011 at lade Hartmann erhverve selskabets egne aktier med en pålydende værdi på højst DKK 14.030.180 til den til enhver tid gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10%.
Hartmann-aktien begyndte året i kurs 95,0 og sluttede året i kurs 76,0 svarende til et fald på 20%. Aktiens gennemsnitlige daglige omsætning på NASDAQ OMX Copenhagen A/S beløb sig til 0,7 mio. kr. i 2010 mod 0,3 mio. kr. i 2009.
Hartmann har en prisstillerordning med Danske Bank A/S, som sikrer, at der til stadighed stilles købs- og salgspriser i Hartmann-aktien.
Ved årets udgang havde Hartmann knapt 2.200 navnenoterede aktionærer, som tilsammen repræsenterede 5,9 mio. aktier svarende til 84% af Hartmanns aktiekapital. 59% af Hartmanns aktiekapital var ved årets udgang ejet af selskabets fire største aktionærer.
Følgende aktionærer har over for Hartmann oplyst at besidde 5% eller derover af aktiekapitalen:
Pr. 31. december 2010 havde Hartmann en beholdning af egne aktier på 1,4% af aktiekapitalen.
Pr. 31. december 2010 ejede Hartmanns bestyrelse og direktion 0,2% af aktiekapitalen. Bestyrelsen og direktionen er registreret på Hartmanns insiderliste og har kun mulighed for at handle Hartmann-aktier i en periode på fire uger efter offentliggørelse af regnskabsmeddelelser eller andre tilsvarende finansielle meddelelser, jf. Hartmanns interne regler. Aktiehandler er underlagt indberetningspligt.
| Fondsbørs | NASDAQ OMX Copenhagen A/S |
|---|---|
| Indeks | SmallCap |
| Fondskode D | K0010256197 |
| Kortnavn | HART |
| Nominel aktiekapital | 140.301.800 kr. |
| Nominel stykstørrelse pr. aktie | 20 kr. |
| Antal aktier | 7.015.090 |
| Bloomberg-kode | HART DC |
Bestyrelsen har revideret Hartmanns udbyttepolitik, der hidtil har været baseret på udbetaling af udbytte til aktionærerne på minimum 30% af årets resultat. Det er bestyrelsens generelle indstilling fremover at udbetale overskydende kapital i form af udbytte eller aktietilbagekøb, så Hartmanns egenkapitalandel som udgangspunkt udgør maksimalt 45%. Udlodning af udbytte vil dog altid ske under hensyntagen til Hartmanns planer for vækst og selskabets likviditetsbehov.
Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 26. april 2011 foreslå, at der som følge af årets resultat udbetales et udbytte for 2010 på 2,25 kr. pr. aktie, hvilket svarer til 32% af årets resultat.
Hartmann-aktien dækkes af:
Hartmanns mål er at give investorer og analytikere bedst mulig indsigt i de forhold, der vurderes at være relevante for at sikre en effektiv og fair kursdannelse på Hartmann-aktien. Kontakten til analytikere og investorer varetages af direktionen og IR-funktionen og sker under hensyntagen til de lovgivningsmæssige krav og med udgangspunkt i Hartmanns standarder for god selskabsledelse.
Hartmanns investor relations- og pressepolitik findes på www.hartmann-packaging.com/investor.
Hartmann opfordrer interesserede til at tilmelde sig den gratis nyhedstjeneste og via e-mail eller RSS feed få tilsendt finansielle rapporter og selskabsmeddelelser samtidig med offentliggørelse til markedet. Tilmelding kan ske på www.hartmann-packaging.com/investor.
Michael Rohde Pedersen, CEO [email protected] Telefon: 45 97 00 00
Claus Frees Sørensen, CFO [email protected] Telefon: 45 97 00 00
Aske Hougaard, IR Manager [email protected] Telefon: 45 97 00 00 eller 31 21 68 72
Ruth Pedersen, executive secretary [email protected] Telefon: 45 97 00 00 eller 21 20 60 28
| 5. januar 2010 | CFO Tom Wrensted har fået nyt job som CFO i GEA Process Engineering og forlader derfor Hartmann senest pr. 30. april 2010 |
|---|---|
| 3. februar 2010 | CCO Magali Depras og COO Søren Tolstrup udnævnt til direktionsmedlemmer i Brødrene Hartmann A/S |
| 15. marts 2010 | Claus Frees Sørensen tiltræder som CFO i Brødrene Hartmann A/S |
| 17. marts 2010 Å | rsrapport 2009: Hartmann indfrier forventningerne |
| 23. marts 2010 | Indkaldelse til ordinær generalforsamling |
| 20. april 2010 | Forløb af generalforsamling |
| 27. april 2010 | Vedtægter for Brødrene Hartmann A/S |
| 5. maj 2010 | Vedtægter for Brødrene Hartmann A/S |
| 19. maj 2010 | Brødrene Hartmanns bestyrelsesformand er afgået ved døden |
| 27. maj 2010 | Adm. direktør Peter Arndrup Poulsen har fået nyt job som administrerende direktør i Tvilum-Scanbirk |
| 27. maj 2010 G | odt 1. kvartal 2010 |
| 30. juni 2010 | Forslag til nyt bestyrelsesmedlem i Brødrene Hartmann A/S |
| 28. juli 2010 | Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling |
| 17. august 2010 N | edjustering af forventningerne til overskudsgraden i 2010 |
| 24. august 2010 | Forløb af ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. august 2010 |
| 25. august 2010 D | elårsrapport for 1. halvår 2010 |
| 7. september 2010 | Michael Rohde Pedersen tiltræder som CEO i Brødrene Hartmann A/S |
| 14. september 2010 | Magali Depras fratræder som CCO i Brødrene Hartmann A/S |
| 24. november 2010 | Delårsrapport for de første 3 kvartaler 2010 |
| 17. marts 2011 Å | rsrapport 2010 |
|---|---|
| 26. april 2011 O | rdinær generalforsamling 2011 |
| 25. maj 2011 D | elårsrapport 1. kvartal 2011 |
| 25. august 2011 D | elårsrapport 1. halvår 2011 |
| 24. november 2011 | Delårsrapport 3 kvartaler 2011 |
Aktionærerne kan udøve deres ret på generalforsamlingen, som er selskabets øverste organ. Alle aktionærer har ret til at deltage og stemme på generalforsamlingen ved fremmøde eller via fuldmagt. Beslutninger på generalforsamlingen vedtages generelt med simpelt stemmeflertal, mens beslutninger om blandt andet ændringer af selskabets vedtægter kræver, at 2/3 af såvel de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital stemmer for.
Hartmanns bestyrelse varetager selskabets overordnede ledelse og træffer beslutninger om Hartmanns overordnede strategiske udvikling, budgetter, risikoforhold, køb og salg af virksomheder samt større udviklings- og investeringsprojekter. Derudover fører bestyrelsen tilsyn med direktionen.
Bestyrelsen består af seks medlemmer, hvoraf fire er aktionærvalgte og to er valgt af medarbejderne. De aktionærvalgte medlemmer vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen med mulighed for genvalg og skal fratræde senest på den førstkommende ordinære generalforsamling, der afholdes efter den pågældendes 70 års fødselsdag. Medarbejderrepræsentanternes valgperiode er fire år og er fastsat i overensstemmelse med selskabslovens regler.
Bestyrelsesmedlemmer opstilles til valg på generalforsamlingen ud fra en samlet bedømmelse af individuelle kompetencer og medlemmets bidrag til at sikre en fornuftig sammensætning af bestyrelsens kollektive kompetencer og profil. Der lægges vægt på, at bestyrelsen besidder kompetencer inden for områderne international ledelse, procesindustri og emballagevirksomhed, business-to-business salg og markedsføring, international produktion og supply chain management samt økonomi, finans og jura. I forbindelse med indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlinger udsendes information om de nye medlemmers kompetencer og øvrige ledelseshverv samt bestyrelsens kriterier for indstillingen.
Bestyrelsens arbejde er reguleret af en forretningsorden, som er udarbejdet i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser og revideres en gang om året. Bestyrelsen holdt syv møder i 2010, og der var i alt to afbud til møderne. Rekruttering af ny bestyrelsesformand og direktion har været blandt de væsentligste arbejdsopgaver i det forløbne regnskabsår. Bestyrelsen foretog i 2010 en selvevaluering i forlængelse af de ledelsesmæssige ændringer i Hartmann. Formanden for bestyrelsen forestod evalueringen i en intern proces, som ikke gav anledning til ændringer i bestyrelsens arbejde eller sammensætning.
For at sikre, at bestyrelsen er velinformeret om selskabets drift, deltager direktionens medlemmer i bestyrelsesmøderne. Direktionen har taleret, men ikke stemmeret, og deltager ikke under punkter, der er forbeholdt bestyrelsens interne drøftelser.
Hartmanns direktion ansættes af bestyrelsen og har ansvaret for selskabets daglige ledelse, herunder den driftsmæssige udvikling, resultater og intern udvikling. Direktionen er ansvarlig for at gennemføre Hartmanns strategi og de overordnede beslutninger, som er godkendt af bestyrelsen.
Hartmann søger at sikre, at vederlaget til bestyrelse og direktion er fastlagt på et konkurrencedygtigt og rimeligt niveau for selskaber af Hartmanns størrelse og kompleksitet med henblik på at sikre, at Hartmann kan tiltrække og fastholde kompetente personer.
Selskabets bestyrelse aflønnes med et fast honorar, som godkendes af generalforsamlingen. Bestyrelsen er ikke omfattet af incitamentsafhængig aflønning.
Direktionens løn og ansættelsesvilkår fastsættes af bestyrelsen, som også evaluerer direktionens indsats. Direktionens løn består af en fast årlig gage og en kontant præstationsrelateret bonus, som afhænger af de opnåede resultater.
Hartmanns vederlagspolitik er tilgængelig på www.hartmann-packaging.com, og vederlag for 2010 er anført i note 7.
Der er i 2010 sket en række ændringer i Hartmanns ledelse.
Endvidere afgik daværende formand for bestyrelsen, Erik Højsholt, ved døden i maj.
"2010 var præget af en række ændringer i Hartmanns ledelse. Hartmann har fået ny bestyrelsesformand og direktion, og der er etableret en enklere og mere effektiv ledelsesstruktur baseret på kortere beslutningsgange og en klar ansvarsfordeling"
I 4. kvartal 2010 blev det besluttet at forenkle organisations- og ledelsesstrukturen. Hartmanns direktion blev reduceret og udgøres nu af CEO Michael Rohde Pedersen og CFO Claus Frees Sørensen. Reduktionen af antallet af medlemmer af Hartmanns direktion var et væsentligt led i at skabe en effektiv ledelsesstruktur med en klar ansvarsfordeling. I 1. kvartal 2011 har Hartmann ansat to Vice Presidents med ansvar for henholdsvis salg og marketing samt produktion. Begge tiltræder i april 2011 og vil referere direkte til direktionen.
Yderligere information om Hartmanns ledelse findes i afsnittet "Bestyrelse og direktion".
Bestyrelsen tager løbende stilling til NASDAQ OMX Copenhagen A/S' anbefalinger vedrørende god selskabsledelse, som senest er revideret af Komitéen for god Selskabsledelse i april 2010 og implementeret i NASDAQ OMX Copenhagen A/S' "Regler for udstedere af aktier" i juli 2010. Anbefalingerne er offentligt tilgængelige på corporategovernance.dk. Hartmann efterlever langt de fleste anbefalinger, men har i 2010 afveget fra disse på følgende områder:
Grundlaget for Hartmanns virke er endvidere selskabsloven, årsregnskabsloven, IFRS, værdipapirhandelsloven, Hartmans vedtægter samt god praksis for virksomheder af samme størrelsesorden og med samme internationale rækkevidde som Hartmann.
Den samlede, detaljerede gennemgang af Hartmanns praksis for god selskabsledelse findes på www.corporategovernance2010.hartmannpackaging.com.
Hartmann har i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen etableret en række interne kontroller for at sikre, at den finansielle rapportering giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation. De interne kontroller og risikostyringen sikrer samtidig, at den finansielle rapportering udarbejdes i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarder.
Bestyrelsen vurderer løbende, om der er behov for at etablere intern revision. På baggrund af Hartmanns begrænsede størrelse samt regnskabs- og revisionsmæssige kompleksitet varetages opgaverne af koncernfinansfunktionen og de enkelte datterselskaber.
Hartmann forbedrer løbende de etablerede kontrol- og risikostyringssystemer, som skal mindske risikoen for, at fejl og uregelmæssigheder ikke identificeres og korrigeres i tide. Systemerne kan opdeles i:
Bestyrelsen vurderer løbende Hartmanns overordnede organisationsstruktur og organisering samt bemanding af de funktioner, som har betydning for de interne kontroller og risikostyringen.
Det overordnede operationelle ansvar for risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen ligger hos direktionen, som i samarbejde med den lokale ledelse i de respektive selskaber vurderer, om der eksisterer et hensigtsmæssigt og effektivt kontrolmiljø. Direktionen rapporterer løbende til bestyrelsen om den driftsmæssige og økonomiske udvikling samt Hartmanns risikostilling.
Risikostyring og intern kontrol af regnskabsaflæggelsen varetages af Hartmanns centrale finansfunktion, som udarbejder koncernpolitikker og manualer på regnskabsområdet og sikrer faste procedurer for regnskabsudarbejdelse, herunder vurdering af ny regnskabsregulering og præsentation af den finansielle rapportering til Hartmanns interessenter.
Der sker en løbende, systematisk vurdering af regnskabsaflæggelsesprocessen i samarbejde med revisionsudvalget, hvis opgaver varetages af den samlede bestyrelse. Revisionsudvalgets arbejde og fokusområder opdateres årligt i form af en årsplan. Årsplanen er tilrettelagt således, at revisionsudvalget blandt andet overvåger regnskabsaflæggelsesprocessen i forbindelse med offentliggørelse af årsrapport og delårsrapporter, herunder en gennemgang af den anvendte regnskabspraksis samt væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger.
Bestyrelsen vurderer løbende de væsentligste risici, som Hartmann er eksponeret for. Vurderingen baseres på løbende rapportering fra direktionen samt rapportering i forbindelse med væsentlige eksterne eller interne hændelser. Derudover indgår en formaliseret vurdering af risici i alle væsentlige beslutninger, som træffes vedrørende f.eks. større investeringer mv.
Direktionen vurderer løbende risici, som direkte eller indirekte påvirker regnskabsaflæggelsen. Sådanne risici omfatter blandt andet it-relaterede risici og risici relateret til svig og uregelmæssigheder.
Efterlevelsen af reglerne for intern kontrol og risikostyring kontrolleres lokalt og i forbindelse med controlling af selskaber og aktiviteter. Hartmanns kontrolaktiviteter har til formål at sikre, at de fastlagte regler og procedurer følges, at fejl, afvigelser eller mangler minimeres, og at regler og procedurer udvikles.
Den generalforsamlingsvalgte revision rapporterer eventuelle væsentlige svagheder i de interne kontroller og risikostyringen til bestyrelsen samt mindre væsentlige forhold til direktionen. Bestyrelsen og direktionen har i sådanne tilfælde ansvaret for, at der reageres på eventuelle påpegede svagheder.
Hartmanns bogføringsregler og -procedurer for regnskabsaflæggelsen fremgår af rapporteringsinstrukser, som opdateres efter behov. Instrukserne skal bidrage til at sikre, at Hartmann efterlever sine oplysningsforpligtelser i overensstemmelse med love, bekendtgørelser og andre forskrifter. Hartmann bestræber sig på at opretholde et højt informations- og kommunikationsniveau med henblik på at sikre en høj kvalitet i den løbende rapportering, som er grundlaget for selskabets regnskabsaflæggelse og økonomistyring.
Hartmann overvåger og indsamler regnskabsrapportering gennem et integreret økonomi- og informationssystem, som sikrer, at finansfunktionen opnår en høj grad af gennemsigtighed i forhold til de enkelte forretningsenheder. Finansfunktionen kan derved analysere rapporteringen for fejl og uregelmæssigheder og identificere eventuelle svagheder i de interne kontroller samt manglende overholdelse af procedurer og politikker mv.
Direktionen og bestyrelsen modtager fast månedlig rapportering.
Agnete Raaschou-Nielsen (1957) Valgt første gang i 2010 (formand siden 2010)
Frem til 2011 direktør i Aalborg Portland A/S. Tidligere administrerende direktør i Zacco Denmark A/S, administrerende direktør for Coca-Cola Tapperierne A/S og underdirektør i Carlsberg A/S.
Særlige kompetencer inden for international procesindustri, produktion, salg, ledelse og økonomi.
Formand: Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Næstformand: Investeringsforeningen Danske Invest. Medlem: Dalhoff Larsen & Horneman A/S, Danske Invest Management A/S og Novozymes A/S.
Antal aktier: 2.000 (købt 2.000 stk. i 2010)
Valgt første gang i 2005 (næstformand siden 2005)
Frem til 2000 koncerndirektør og medlem af direktionen i Carslberg A/S. Beskæftiger sig i dag udelukkende med bestyrelsesarbejde o.l.
Særlige kompetencer inden for generel ledelse samt økonomi og finans.
Formand: Hotel Koldingfjord A/S. Næstformand: C.W. Obel A/S. Medlem: Investeringsforeningen Danske Invest, Dan-Ejendomme A/S, Dan-Ejendomme Holding A/S, Dan-Ejendomsinvestering A/S, Det Obelske Familiefond, Sanistål A/S, Arkil A/S og Arkil Holding A/S.
Antal aktier: 0 (uændret i 2010)
Jan Peter Antonisen* (1965) Valgt første gang i 2008
Teamlederafløser hos Brødrene Hartmann A/S i Tønder, Danmark, siden 1993.
Antal aktier: 0 (uændret i 2010)
Niels Christian Petersen* (1954) Valgt første gang i 2010
Servicemedarbejder hos Brødrene Hartmann A/S i Tønder, Danmark, siden 1988.
Antal aktier: 72 (uændret i 2010)
Niels Hermansen (1953) Valgt første gang i 2006
Direktør i Stjerneskansen Holding ApS. Frem til 2005 administrerende direktør i emballagevirksomheden Neoplex/Mondi Packaging Nyborg A/S og forinden i Fritz Hansen A/S. Beskæftiger sig i dag udelukkende med bestyrelsesarbejde o.l.
Særlige kompetencer inden for generel virksomhedsledelse i procesog emballageindustrien.
Formand: Fredericia Furniture A/S, R. Færch Plast A/S, 1508 DK Holding A/S, Royal Copenhagen A/S og Signal Clothing A/S. Næstformand: VIKAN A/S og Vissingfonden. Medlem: Færch Holding ApS.
Antal aktier: 0 (uændret i 2010)
Peter-Ulrik Plesner* (1946)
Valgt første gang i 1982
Siden 1974 advokat og fra 1978 partner i PLESNER Advokatfirma.
Særlige kompetencer inden for jura og generel virksomhedsledelse.
Formand: EVA SOLO A/S, Johan Mangor A/S, Piet Hein A/S, Triumph International Textil A/S, Brødrene Hartmanns Fond og B.H.F. Invest A/S. Medlem: Ida Løfbergs Fond.
Formand for Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse og medlem af en række juridiske foreninger i Danmark og udlandet.
Antal aktier: 570 (uændret i 2010)
CEO i Brødrene Hartmann A/S siden 15. september 2010. Har i mange år arbejdet i papirindustrien og har bred ledelsesmæssig erfaring med internationale procesindustrielle virksomheders aktiviteter. Tidligere blandt andet General Manager i Georgia-Pacific, et amerikansk selskab med aktiviteter inden for byggematerialer og papir-
virksomhed, og General Manager i SCA Hygiene Products' polske virksomhed.
Antal aktier: 2.000 (købt 2.000 stk. i 2010)
CFO i Brødrene Hartmann A/S siden 1. august 2010. Har omfattende international ledelseserfaring fra en række industrivirksomheder og stærke kompetencer inden for it og finans. Tidligere blandt andet CFO i Fritz Hansens A/S. Uddannet statsautoriseret revisor.
Antal aktier: 10.000 (købt 9.053 stk. i 2010)
* Peter-Ulrik Plesner er ikke uafhængig, jf. NASDAQ OMX Copenhagen A/S' anbefalinger for god selskabsledelse, grundet sin rolle som professionel rådgiver for selskabet, og idet han har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år.
Hartmann har altid haft fokus på ansvarlig og værdiskabende virksomhedsdrift, og systematisk arbejde med bæredygtighed er fortsat en integreret del af forretningsmodellen, som sikrer Hartmann en stærk konkurrenceevne og anerkendelse blandt leverandører og kunder. Holdningen til bæredygtighed har indflydelse på såvel udviklingen og fremstillingen af Hartmanns produkter som måden at drive virksomheden på.
Hartmann tilsluttede sig FN's Global Compact i 2003, og på baggrund af principperne i Global Compact har Hartmann formuleret ti principper, som sætter den overordnede ramme for virksomhedens arbejde med bæredygtighed inden for områderne Menneskerettigheder, Social ansvarlighed, Arbejdstagerrettigheder, Antikorruption og Miljø. Der skabes løbende fremdrift inden for de forskellige områder ved hjælp af blandt andet STEP®-modeller, som Hartmann har udviklet over mere end ti år. Hartmann fokuserer særligt på indsatsen på miljøområdet, hvor virksomheden har identificeret det største potentiale for forbedringer i form af blandt andet yderligere energibesparelser og brug af mere miljøvenlige materialer.
Driften på Hartmanns fabrikker optimeres løbende med henblik på at øge lønsomheden og reducere energiforbruget samt CO2 -udledningen fra produktionen. Hartmann tilsluttede sig i 2007 FN's "Caring for Climate"-charter og fastsatte et mål om at opnå et 20% lavere energiforbrug pr. kilo produkt i 2011 i forhold til niveauet i 2007. I 2010 reducerede Hartmann energiforbruget med 8%, og siden tilslutningen til charteret er energiforbruget samlet reduceret med godt 17% ved at fokusere på seks områder:
Hartmann har en europæisk energiansvarlig, som leder de forskellige initiativer på tværs af fabrikkerne. Hver fabrik har desuden en energiansvarlig, der varetager implementeringen af initiativerne og medvirker til erfaringsudveksling i Hartmann.
Hartmann lancerede i 2008 en salgs- og markedsføringskampagne under sloganet "Choose Fibre. Save Nature.®" med fokus på de miljømæssige fordele ved at anvende emballage af støbepap. I 2010 fulgte Hartmann op på kampagnen ved at indgå i et samarbejde om bæredygtighedsinitiativer med en række af virksomhedens kunder. Initiativerne har omfattet træningsprogrammer og workshops med fokus på bæredygtighed i produkternes livscyklus.
Hartmanns arbejde med samfundsansvar og resultaterne heraf er beskrevet i Hartmanns Global Compact-fremskridtsrapport for 2010, som kan findes på www.csr2010.hartmann-packaging.com.
Oplysningerne i denne årsrapport er en frivillig beskrivelse af de væsentligste indsatsområder og resultater af Hartmanns arbejde med samfundsansvar i 2010.
"I 2010 nedbragte Hartmann energiforbruget med 8% og styrkede samarbejdet med en række større kunder om bæredygtighed"
Hartmanns viden om bæredygtighed og tilbuddet til kunderne om at samarbejde om bedre løsninger på området giver Hartmann en konkurrencemæssig fordel. Kundernes interesse og deres resultater i arbejdet med bæredygtig emballage viser, at Hartmann er i stand til at tilbyde kompetent og værdiskabende rådgivning.
Hartmann vandt i 2000 EU Kommissionens Management Award for Sustainable Developments for udviklingen af en livscyklus-baseret ledelsesmodel for miljømæssige tiltag i virksomheden – den såkaldte STEP®-model (STEP®: Systematic Tool for Environmental Progress). Hartmann har siden udviklet endnu en STEP®-model, så der i dag arbejdes målrettet med STEP® Environment og STEP® Human.
STEP®-modellerne sikrer en systematisk og struktureret tilgang til arbejdet med samfundsansvar, og i 2010 var resultaterne blandt andet:
Læs mere om Hartmanns STEP®-modeller på www.hartmann-packaging.com.
Der gennemføres løbende evalueringer af leverandører på både koncernniveau og på de enkelte fabrikker for at sikre, at disse lever op til virksomhedens krav og principper for bæredygtighed. På baggrund af disse evalueringer kan Hartmann vælge de rigtige leverandører – og leverandørerne tilskyndes samtidig til at forbedre deres indsats på de områder, som evalueringerne dækker.
I 2010 gennemførte Hartmann en række leverandørevalueringer, og det medførte blandt andet, at en leverandør af hjælpestoffer til Hartmanns produktion blev fravalgt, fordi leverandøren ikke umiddelbart kunne dokumentere, at produktionen kunne leve op til Hartmanns bæredygtighedsprincipper.
Hartmann arbejder målrettet med en række One Company-tiltag, som sikrer, at Hartmanns værdier forankres overalt i virksomheden. I 2010 blev der iværksat en proces for at indarbejde Hartmanns bæredygtighedsprincipper i One Company-arbejdet, så principperne fremover udbredes gennem dette. Indsatsen omfatter blandt andet en opdatering af Hartmanns One Company-værktøjer, som udfordrer virksomhedens medarbejdere på deres viden om Hartmann og deres forståelse af virksomhedens værdier. Processen fortsættes i 2011, og de opdaterede værktøjer vil forbedre medarbejdernes forståelse for og engagement i Hartmanns bæredygtighedsindsats på tværs af organisationen.
Hartmann vil fortsætte arbejdet med samfundsansvar i 2011 med særligt fokus på at reducere virksomhedens energiforbrug og CO2 udledning yderligere samt styrke indsatsen inden for design af miljøvenlig emballage (EU's ECO-design) og samarbejdet med kunderne på bæredygtighedsområdet.
| K | oncern | Moderselskab | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Note | 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | ||
| 5 N | ettoomsætning | 1.482,7 | 1.379,6 | 545,6 | 510,3 | |
| 6, 7 | Produktionsomkostninger | (1.090,9) | (1.001,8) | (472,3) | (476,7) | |
| Bruttoresultat | 391,8 | 377,8 | 73,3 | 33,6 | ||
| 7 | Salgs- og distributionsomkostninger | (231,0) | (230,1) | (61,4) | (50,5) | |
| 7, 8 | Administrationsomkostninger | (80,9) | (71,7) | (61,4) | (59,7) | |
| 9 | Andre driftsindtægter | 2,0 | 3,1 | 2,1 | 3,1 | |
| 9 | Andre driftsomkostninger | (8,7) | (0,1) | (6,5) | 0,0 | |
| R | esultat af primær drift før særlige poster | 73,2 | 79,0 | (53,9) | (73,5) | |
| 10 | Særlige poster | 0,0 | (11,7) | 0,0 | 0,0 | |
| R | esultat af primær drift (EBIT) | 73,2 | 67,3 | (53,9) | (73,5) | |
| Resultat efter skat i associerede virksomheder | 0,2 | 0,1 | - | - | ||
| 11 | Finansielle indtægter | 9,3 | 15,5 | 89,4 | 57,1 | |
| 11 | Finansielle omkostninger | (20,5) | (34,2) | (28,4) | (26,0) | |
| R | esultat før skat (EBT) | 62,2 | 48,7 | 7,1 | (42,4) | |
| 12 | Skat af årets resultat | (12,3) | (12,9) | 18,6 | 23,2 | |
| Årets resultat (EAT ) |
49,9 | 35,8 | 25,7 | (19,2) | ||
| Valutakursregulering, udenlandske dattervirksomheder | 13,0 | 8,9 | - | - | ||
| Regnskabsmæssig sikring af nettoinvesteringer | (11,4) | (10,9) | - | - | ||
| Valutakursregulering, egenkapitallignende lån til dattervirksomheder | 8,8 | (0,9) | - | - | ||
| Værdiregulering af sikringsinstrumenter overført til nettoomsætning | (15,3) | 10,2 | 3,5 | (0,9) | ||
| Værdiregulering af sikringsinstrumenter overført til finansielle poster | 1,5 | 8,7 | 1,5 | 7,6 | ||
| Værdiregulering af sikringsinstrumenter | (0,2) | 7,4 | (3,9) | (4,7) | ||
| 26 | Pensionsforpligtelser | 2,2 | (5,1) | 0,0 | 0,0 | |
| 12 | Skat af anden totalindkomst | 4,1 | (2,9) | (0,3) | (0,5) | |
| A | nden totalindkomst | 2,7 | 15,4 | 0,8 | 1,5 | |
| Totalindkomst i alt | 52,6 | 51,2 | 26,5 | (17,7) | ||
| 13 | Resultat pr. aktie i kr. (EPS) | 7,2 | 5,2 | - | - | |
| 13 | Resultat pr. aktie i kr., udvandet (EPS-D) | 7,2 | 5,2 | - | - |
| K | oncern | Moderselskab | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Note | 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Resultat af primær drift før særlige poster | 73,2 | 79,0 | (53,9) | (73,5) | |
| Afskrivninger | 94,3 | 86,8 | 39,7 | 37,1 | |
| 14 | Regulering for andre ikke-kontante poster | 8,2 | (1,1) | 5,9 | (1,2) |
| 14 Æ | ndring i driftskapital | 15,9 | (36,3) | (4,0) | (35,7) |
| P | engestrømme fra primær drift | 191,6 | 128,4 | (12,3) | (73,3) |
| Indbetalinger af renter mv. | 2,0 | 3,7 | 1,7 | 2,7 | |
| Udbetaling af renter mv. | (19,8) | (19,7) | (14,7) | (16,2) | |
| Betalte restruktureringsomkostninger mv., netto | 0,0 | (6,1) | 0,0 | 0,0 | |
| Betalt selskabsskat, netto | (29,9) | (30,1) | (1,4) | 0,1 | |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 143,9 | 76,2 | (26,7) | (86,7) | |
| Salg af immaterielle aktiver | 0,0 | 0,7 | 0,0 | 0,7 | |
| Salg af materielle aktiver | 0,7 | 2,9 | 9,3 | 1,8 | |
| Køb af immaterielle aktiver | (1,2) | (10,7) | (1,2) | (10,7) | |
| Køb af materielle aktiver | (58,7) | (90,3) | (15,4) | (26,9) | |
| Modtaget udbytte fra associerede virksomheder | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | |
| Modtaget udbytte fra dattervirksomheder | - | - | 87,4 | 38,2 | |
| Modtaget offentlige tilskud | 4,3 | 3,1 | 0,0 | 0,0 | |
| Kapitalindskud i dattervirksomheder | - | - | (0,1) | (0,1) | |
| P | engestrømme fra investeringsaktivitet | (54,7) | (94,1) | 80,2 | 3,2 |
| P | engestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet | 89,2 | (17,9) | 53,5 | (83,5) |
| Afdrag på langfristede gældsforpligtelser | (21,3) | (22,3) | (20,0) | (20,0) | |
| Æ | ndring i langfristede tilgodehavender hos dattervirksomheder | - | - | 16,0 | 44,3 |
| Udbetalt udbytte | (10,4) | 0,0 | (10,4) | 0,0 | |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | (31,7) | (22,3) | (14,4) | 24,3 | |
| P | engestrømme i alt | 57,5 | (40,2) | 39,1 | (59,2) |
| Likvide beholdninger og bankgæld 1. januar | (39,1) | 8,8 | (89,6) | (23,1) | |
| Valutakursregulering | (12,3) | (7,7) | (12,4) | (7,3) | |
| L | ikvide beholdninger og bankgæld 31. december | 6,1 | (39,1) | (62,9) | (89,6) |
| L | ikvide beholdninger og bankgæld 31. december indregnes således: | ||||
| Likvide beholdninger | 69,1 | 53,4 | 0,1 | 0,1 | |
| Kreditinstitutter (kortfristede forpligtelser) | (63,0) | (92,5) | (63,0) | (89,7) | |
| L | ikvide beholdninger og bankgæld i alt | 6,1 | (39,1) | (62,9) | (89,6) |
Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte regnskabsmateriale.
| K | oncern | Moderselskab | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Note | 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | ||
| L | angfristede aktiver | |||||
| Immaterielle aktiver | ||||||
| G | oodwill | 10,7 | 10,7 | 10,7 | 10,7 | |
| Ø | vrige immaterielle aktiver | 8,8 | 10,1 | 8,8 | 10,1 | |
| 15 I | mmaterielle aktiver i alt | 19,5 | 20,8 | 19,5 | 20,8 | |
| Materielle aktiver | ||||||
| Grunde og bygninger | 171,4 | 163,6 | 31,4 | 33,6 | ||
| Produktionsanlæg og maskiner | 405,7 | 443,1 | 128,6 | 155,6 | ||
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 10,3 | 14,1 | 4,6 | 6,2 | ||
| Produktionsanlæg under opførelse | 13,4 | 16,4 | 1,9 | 9,3 | ||
| 16 M | aterielle aktiver i alt | 600,8 | 637,2 | 166,5 | 204,7 | |
| Andre langfristede aktiver | ||||||
| 17 | Kapitalandele i dattervirksomheder | - | - | 337,3 | 347,0 | |
| 18 T | ilgodehavender hos dattervirksomheder | - | - | 81,7 | 71,1 | |
| 19 | Kapitalandele i associerede virksomheder | 3,8 | 3,8 | 0,3 | 0,3 | |
| 20 | Andre tilgodehavender | 8,8 | 30,2 | 0,0 | 0,0 | |
| 21 | Udskudt skat | 95,6 | 73,5 | 52,8 | 33,5 | |
| A | ndre langfristede aktiver i alt | 108,2 | 107,5 | 472,1 | 451,9 | |
| L | angfristede aktiver i alt | 728,5 | 765,5 | 658,1 | 677,4 | |
| Kortfristede aktiver | ||||||
| 22 | Varebeholdninger | 108,8 | 114,0 | 41,5 | 44,1 | |
| 23 T | ilgodehavender fra salg | 266,8 | 225,0 | 65,7 | 35,7 | |
| 24 | Entreprisekontrakter | 0,0 | 1,3 | 0,0 | 1,7 | |
| T | ilgodehavender hos dattervirksomheder | - | - | 76,4 | 71,5 | |
| Tilgodehavende selskabsskat | 6,5 | 7,1 | 0,0 | 0,0 | ||
| Andre tilgodehavender | 39,9 | 42,6 | 20,0 | 11,9 | ||
| Periodeafgrænsningsposter | 5,3 | 7,5 | 1,9 | 3,0 | ||
| Likvide beholdninger | 69,1 | 53,4 | 0,1 | 0,1 | ||
| K | ortfristede aktiver i alt | 496,4 | 450,9 | 205,6 | 168,0 | |
| A | ktiver i alt | 1.224,9 | 1.216,4 | 863,7 | 845,4 |
| K | oncern | Moderselskab | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Note | 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | ||
| E | genkapital | |||||
| 25 | Aktiekapital | 140,3 | 140,3 | 140,3 | 140,3 | |
| Reserve for sikringstransaktioner | 0,2 | 10,2 | (0,3) | (1,1) | ||
| Reserve for valutakursreguleringer | (22,3) | (33,3) | - | - | ||
| Foreslået udbytte | 15,6 | 10,5 | 15,6 | 10,5 | ||
| O | verført resultat | 415,6 | 379,8 | 76,7 | 66,8 | |
| E | genkapital i alt | 549,4 | 507,5 | 232,3 | 216,5 | |
| Langfristede forpligtelser | ||||||
| 21 | Udskudt skat | 14,1 | 13,6 | 0,0 | 0,0 | |
| 26 | Pensionsforpligtelser | 25,1 | 28,0 | 0,0 | 0,0 | |
| 27 L | ån | 118,3 | 283,6 | 118,3 | 283,6 | |
| 28 O | ffentlige tilskud | 21,5 | 47,9 | 5,6 | 6,4 | |
| L | angfristede forpligtelser i alt | 179,0 | 373,1 | 123,9 | 290,0 | |
| Kortfristede forpligtelser | ||||||
| 27 | Kortfristet del af lån | 162,4 | 22,0 | 162,4 | 20,0 | |
| Kortfristet del af offentlige tilskud | 2,4 | 4,8 | 0,8 | 0,9 | ||
| 27 | Kreditinstitutter | 63,0 | 92,5 | 63,0 | 89,7 | |
| Forudbetalinger fra kunder | 5,0 | 0,5 | 4,7 | 0,5 | ||
| L | everandørgæld | 127,7 | 99,7 | 67,5 | 49,9 | |
| G | æld til dattervirksomheder | - | - | 142,0 | 122,3 | |
| G | æld til associerede virksomheder | 3,2 | 1,8 | 3,2 | 1,8 | |
| Selskabsskat | 0,8 | 5,0 | 0,1 | 0,5 | ||
| 29 | Hensatte forpligtelser | 1,1 | 1,3 | 1,3 | 1,6 | |
| 30 | Anden gæld | 130,9 | 108,2 | 62,5 | 51,7 | |
| K | ortfristede forpligtelser i alt | 496,5 | 335,8 | 507,5 | 338,9 | |
| F | orpligtelser i alt | 675,5 | 708,9 | 631,4 | 628,9 | |
| P | assiver i alt | 1.224,9 | 1.216,4 | 863,7 | 845,4 |
| Reserve for | Reserve for | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| sikrings- | valutakurs- | Foreslået O | verført | Egenkapital | ||
| Koncern | Aktiekapital | transaktioner | reguleringer | udbytte* | resultat | i alt |
| Egenkapital 1. januar 2010 | 140,3 | 10,2 | (33,3) | 10,5 | 379,8 | 507,5 |
| Årets resultat | - | - | - | 15,6 | 34,3 | 49,9 |
| Anden totalindkomst for regnskabsåret | - | (10,0) | 11,0 | - | 1,7 | 2,7 |
| Årets totalindkomst | 0,0 | (10,0) | 11,0 | 15,6 | 36,0 | 52,6 |
| Udbetalt udbytte | - | - | - | (10,5) | 0,1 | (10,4) |
| Aktieoptioner | - | - | - | - | (0,3) | (0,3) |
| Egenkapitalbevægelser i alt | 0,0 | (10,0) | 11,0 | 5,1 | 35,8 | 41,9 |
| Egenkapital 31. december 2010 | 140,3 | 0,2 | (22,3) | 15,6 | 415,6 | 549,4 |
| Egenkapital 1. januar 2009 | 140,3 | (8,9) | (33,4) | 0,0 | 358,2 | 456,2 |
| Årets resultat | - | - | - | 10,5 | 25,3 | 35,8 |
| Anden totalindkomst for regnskabsåret | - | 19,1 | 0,1 | - | (3,8) | 15,4 |
| Årets totalindkomst | 0,0 | 19,1 | 0,1 | 10,5 | 21,5 | 51,2 |
| Aktieoptioner | - | - | - | - | 0,1 | 0,1 |
| Egenkapitalbevægelser i alt | 0,0 | 19,1 | 0,1 | 10,5 | 21,6 | 51,3 |
| Egenkapital 31. december 2009 | 140,3 | 10,2 | (33,3) | 10,5 | 379,8 | 507,5 |
| Reserve for | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| sikrings- | Foreslået O | verført | Egenkapital | ||||
| Moderselskab | Aktiekapital | transaktioner | udbytte* | resultat | i alt | ||
| Egenkapital 1. januar 2010 | 140,3 | (1,1) | 10,5 | 66,8 | 216,5 | ||
| Årets resultat | - | - | 15,6 | 10,1 | 25,7 | ||
| Anden totalindkomst for regnskabsåret | - | 0,8 | - | 0,0 | 0,8 | ||
| Årets totalindkomst | 0,0 | 0,8 | 15,6 | 10,1 | 26,5 | ||
| Udbetalt udbytte | - | - | (10,5) | 0,1 | (10,4) | ||
| Aktieoptioner | - | - | - | (0,3) | (0,3) | ||
| Egenkapitalbevægelser i alt | 0,0 | 0,8 | 5,1 | 9,9 | 15,8 | ||
| Egenkapital 31. december 2010 | 140,3 | (0,3) | 15,6 | 76,7 | 232,3 | ||
| Egenkapital 1. januar 2009 | 140,3 | (2,6) | 0,0 | 96,4 | 234,1 | ||
| Årets resultat | - | - | 10,5 | (29,7) | (19,2) | ||
| Anden totalindkomst for regnskabsåret | - | 1,5 | - | 0,0 | 1,5 | ||
| Årets totalindkomst | 0,0 | 1,5 | 10,5 | (29,7) | (17,7) | ||
| Aktieoptioner | - | - | - | 0,1 | 0,1 | ||
| Egenkapitalbevægelser i alt | 0,0 | 1,5 | 10,5 | (29,6) | (17,6) | ||
| Egenkapital 31. december 2009 | 140,3 | (1,1) | 10,5 | 66,8 | 216,5 |
* For regnskabsåret 2010 har bestyrelsen foreslået et udbytte på 15,6 mio. kr. svarende til 2,25 kr. pr. aktie, der vil blive udbetalt til aktionærerne umiddelbart efter afholdelse af selskabets ordinære generalforsamling den 26. april 2011, forudsat at generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag. Da udbyttet er betinget af generalforsamlingens godkendelse, er dette ikke indregnet som en forpligtelse i balancen pr. 31. december 2010. Der udloddes ikke udbytte på egne aktier.
| 1 Regnskabsgrundlag |
38 |
|---|---|
| 2 Regnskabsregulering |
38 |
| 3 Væsentlige regnskabsmæssige |
|
| skøn og vurderinger | 39 |
| 4 Segmentoplysninger |
40 |
| 5 N | ettoomsætning | 44 |
|---|---|---|
| 6 | Vareforbrug | 44 |
| 7 | Personaleomkostninger | 44 |
| 8 | Aktiebaseret vederlæggelse | 46 |
| 9 | Andre driftsindtægter og driftsomkostninger | 46 |
| 10 | Særlige poster | 47 |
| 11 | Finansielle indtægter og omkostninger | 47 |
| 12 | Skat af årets resultat | 48 |
| 13 | Resultat pr. aktie | 49 |
| 14 | Pengestrømme | 49 |
|---|---|---|
| 15 | Immaterielle aktiver | 50 |
|---|---|---|
| 16 | Materielle aktiver | 51 |
| 17 | Kapitalandele i dattervirksomheder | 53 |
| 18 T | ilgodehavender hos dattervirksomheder | 54 |
| 19 | Kapitalandele i associerede virksomheder | 54 |
| 20 | Andre tilgodehavender | 55 |
| 21 | Udskudt skat | 56 |
| 22 | Varebeholdninger | 57 |
| 23 T | ilgodehavender fra salg | 58 |
| 24 | Entreprisekontrakter | 58 |
| 25 | Aktiekapital | 59 |
| 26 | Pensionsforpligtelser | 59 |
| 27 | Kort- og langfristede forpligtelser | 63 |
| 28 O | ffentlige tilskud | 65 |
| 29 | Hensatte forpligtelser | 66 |
| 30 | Anden gæld | 66 |
| 31 | Honorar til revisorer | 67 |
|---|---|---|
| 32 | Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser | 67 |
| 33 O | perationel leasing | 67 |
| 34 Ø | vrige kontraktlige forpligtelser | 67 |
| 35 | Finansielle risici | 68 |
| 36 | Afledte finansielle instrumenter | 71 |
| 37 N | ærtstående parter | 75 |
| 38 | Efterfølgende begivenheder | 75 |
| 39 | Anvendt regnskabspraksis | 76 |
Koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet for 2010 for henholdsvis koncernen og Brødrene Hartmann A/S er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber, jf. IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.
Koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet opfylder tillige International Financial Reporting Standards (IFRS) udstedt af International Accounting Standards Board (IASB).
Koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet aflægges i danske kroner (DKK), der er præsentationsvaluta for koncernens aktiviteter og den funktionelle valuta for moderselskabet.
Koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet aflægges på basis af historiske kostpriser, bortset fra afledte finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi.
Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet i note 39, er anvendt konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene.
Hartmann har implementeret alle nye og reviderede regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, der er godkendt af EU, og som har virkning for regnskabsår, der begyndte 1. januar 2010 eller senere. Hartmann har vurderet, at de nye og reviderede standarder og fortolkningsbidrag, der har virkning fra 2010, enten ikke er relevante for koncernen og moderselskabet eller ikke har nogen væsentlig betydning.
Harmann har valgt at førtidsimplementere en ændring til IAS 1, 'Præsentation af årsregnskabet', der træder i kraft pr. 1. januar 2011. Totalindkomstopgørelsen og egenkapitalopgørelsen er tilpasset de nye krav til præsentationen.
I 2010 udstedte IASB en række regnskabsstandarder, ændringer og fortolkningsbidrag, som er godkendt af EU pr. 31. december 2010 og derfor obligatorisk for koncernen og moderselskabet for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2011 og fremover.
Betydningen af de regnskabsstandarder, ændringer og fortolkningsbidrag, der endnu ikke er trådt i kraft, vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på koncernregnskabet og moderselskabet fremover.
Den organisatoriske sammenlægning af aktiviteterne har medført en sammenlægning af rapporteringssegmenterne Ægemballage Europa og Industriemballage fra og med regnskabsåret 2010. Denne sammenlægning er også sket i den interne økonomistyring og ledelsesrapportering. Segmentet Ægemballage Europa har ændret navn til Europa, mens segmentet Ægemballage Nordamerika har ændret navn til Nordamerika. Sammenligningstal er tilpasset.
Ved anvendelsen af koncernens og moderselskabets regnskabspraksis er det nødvendigt, at ledelsen foretager vurderinger og skøn af samt opstiller forudsætninger for den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser, som ikke umiddelbart kan udledes fra andre kilder.
De foretagne vurderinger, skøn og forudsætninger baseres på historiske erfaringer og andre relevante faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige.
De foretagne skøn og de underliggende forudsætninger vurderes løbende. Ændringer til de foretagne regnskabsmæssige skøn indregnes i den regnskabsperiode, hvori ændringen finder sted samt fremtidige regnskabsperioder, hvis ændringen både påvirker den periode, hvori ændringen finder sted og efterfølgende regnskabsperioder.
Indregning og måling af aktiver og forpligtelser er ofte afhængig af fremtidige begivenheder, hvorom der hersker en vis usikkerhed. I den forbindelse er det nødvendigt at forudsætte et hændelsesforløb, der afspejler ledelsens vurdering af det mest sandsynlige. I koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet for 2010 er særligt følgende forudsætninger og usikkerheder væsentlige at bemærke, idet de har haft betydelig indflydelse på de i koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet indregnede aktiver og forpligtelser og kan nødvendiggøre korrektioner i efterfølgende regnskabsår, såfremt de forudsatte hændelsesforløb ikke realiseres som forventet:
Fastlæggelse af nedskrivningsbehov på indregnede goodwillbeløb kræver opgørelse af kapitalværdier for de pengestrømsfrembringende enheder, hvortil goodwillbeløbene er fordelt. Opgørelse af kapitalværdien fordrer et skøn over forventede fremtidige pengestrømme i den enkelte pengestrømsfrembringende enhed samt fastlæggelse af diskonteringsfaktor. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill i koncernregnskabet udgør pr. 31. december 2010 10,7 mio. kr. For nærmere beskrivelse af diskonteringsfaktorer mv. se note 15.
Fastlæggelse af nedskrivningsbehov på indregnede materielle aktiver og udskudte skatteaktiver kræver opgørelse af kapitalværdier for de nordamerikanske aktiviteter. Opgørelse af kapitalværdien fordrer et skøn over forventede fremtidige pengestrømme i udenlandsk valuta samt fastlæggelse af diskonteringsfaktor. Den regnskabsmæssige værdi af materielle aktiver pr. 31. december 2010 i segmentet Nordamerika udgør 111,2 mio. kr.
Ved målingen af udskudte skatteaktiver vurderes det, om de kommende års indtjening baseret på budgetter og driftsplaner vil gøre det muligt at anvende de midlertidige forskelle mellem skatte- og regnskabsmæssige værdier og skattemæssigt fremførbare underskud. Den regnskabsmæssige værdi (netto) af udskudte skatteaktiver udgør pr. 31. december 2010 81,5 mio. kr. For nærmere beskrivelse af udnyttelsesperiode mv. se note 21.
Fastlæggelse af nedskrivningsbehov på indregnede langfristede andre tilgodehavender, som vedrører endnu ikke modtagne offentlige tilskud, beror på en række skøn og vurderinger. Den regnskabsmæssige værdi af langfristede andre tilgodehavender udgør pr. 31. december 2010 8,8 mio. kr. For nærmere beskrivelse af tilskudsvilkår mv. se note 20 og 28.
Hartmanns forretning er opdelt i tre rapporteringspligtige segmenter, som afspejler koncernens produkter samt marked. Denne opdeling svarer til koncernens interne økonomistyring og ledelsesrapportering. Der tilgår løbende segmentinformation til den øverste ledelse med henblik på dennes ressourceallokering og resultatevaluering.
Ingen operative driftssegmenter er sammenlagt for at udgøre de rapporterede segmenter.
Segmentet omfatter produktion og salg af emballage i støbepap. Produkterne produceres på de europæiske fabrikker og afsættes primært til ægproducenter, ægpakkerier og detailkæder samt aftagere af industriemballage. Det europæiske salg koordineres fra salgskontoret i Tyskland.
Segmentet omfatter produktion og salg af emballage i støbepap. Produkterne produceres primært på den nordamerikanske fabrik og afsættes til ægproducenter, ægpakkerier og detailkæder.
Segmentet omfatter kraftvarmeværket, Hartmann Technology samt koncernfunktioner.
Ledelsen vurderer 'resultat af primær drift' for de rapporteringspligtige segmenter separat for at kunne træffe beslutninger i relation til ressourceallokering og resultatevaluering. Resultat af primær drift for de rapporteringspligtige segmenter opgøres efter samme regnskabspraksis som i koncernregnskabet. Koncernfinansiering (inklusiv finansielle indtægter og omkostninger) samt selskabsskat er håndteret på koncernniveau og allokeres ikke ud på de rapporteringspligtige segmenter.
Segmentaktiverne og segmentforpligtelserne omfatter varebeholdninger, tilgodehavender fra salg samt leverandørgæld, som er direkte tilknyttet det enkelte segment.
I andre segmentoplysninger indgår investeringer i immaterielle og materielle aktiver.
Omsætningen allokeres på de geografiske områder på basis af kundens geografiske placering. Immaterielle og materielle aktiver er baseret på aktivernes geografiske placering.
Ingen enkeltstående kunde udgør mere end 10% af den eksterne omsætning.
Omsætning fra eksterne kunder, der kan henføres til et enkelt fremmed land, er ikke væsentlig.
| 4. Segmentoplysninger, fortsat A 2010 E |
uropa N | ordamerika | ndre forretnings- områder |
Sum af rap- porterings- pligtige segmenter |
|---|---|---|---|---|
| Ekstern omsætning | 1.166,9 | 218,1 | 97,7 | 1.482,7 |
| Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger samt før særlige poster | 188,5 | 19,0 | (40,0) | 167,5 |
| Afskrivninger | (72,2) | (18,0) | (10,8) | (101,0) |
| Resultat af primær drift før særlige poster | 116,3 | 1,0 | (50,8) | 66,5 |
| Særlige poster | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Resultat af primær drift | 116,3 | 1,0 | (50,8) | 66,5 |
| Balance | ||||
| Varebeholdninger | 68,5 | 25,4 | 14,9 | 108,8 |
| Tilgodehavender fra salg | 203,4 | 21,0 | 42,4 | 266,8 |
| Leverandørgæld | 63,6 | 19,1 | 45,0 | 127,7 |
| Andre segmentoplysninger | ||||
| Investeringer immaterielle og materielle aktiver | 47,5 | 8,2 | 3,0 | 58,7 |
| A 2009 E |
uropa N | ordamerika | ndre forretnings- områder |
Sum af rap- porterings- pligtige segmenter |
|---|---|---|---|---|
| Ekstern omsætning | 1.147,5 | 163,2 | 68,9 | 1.379,6 |
| Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger samt før særlige poster | 201,1 | 3,6 | (27,0) | 177,7 |
| Afskrivninger | (82,5) | (10,7) | (7,3) | (100,5) |
| Resultat af primær drift før særlige poster | 118,6 | (7,1) | (34,3) | 77,2 |
| Særlige poster | (11,7) | 0,0 | 0,0 | (11,7) |
| Resultat af primær drift | 106,9 | (7,1) | (34,3) | 65,5 |
| Balance | ||||
| Varebeholdninger | 75,5 | 27,6 | 10,9 | 114,0 |
| Tilgodehavender fra salg | 195,6 | 15,7 | 13,7 | 225,0 |
| Leverandørgæld | 59,0 | 16,7 | 24,0 | 99,7 |
| Andre segmentoplysninger | ||||
| Investeringer immaterielle og materielle aktiver | 70,9 | 18,4 | 11,7 | 101,0 |
| K | oncern | |
|---|---|---|
| Eksternt salg | 2010 | 2009 |
| Danmark | 100,1 | 98,4 |
| Øvrige Europa | 1.067,8 | 1.048,5 |
| Nordamerika | 219,3 | 168,9 |
| Øvrige verden | 95,5 | 63,8 |
| Eksternt salg, jf. årsregnskab | 1.482,7 | 1.379,6 |
| K | oncern | |
|---|---|---|
| Immaterielle og materielle aktiver | 2010 | 2009 |
| Danmark | 186,0 | 225,5 |
| Øvrige Europa* | 343,5 | 350,7 |
| Nordamerika | 111,2 | 108,6 |
| Øvrige verden | 12,7 | 13,2 |
| 653,4 | 698,0 | |
| Eliminering af investeringer i dattervirksomheder | (33,1) | (40,0) |
| Immaterielle og materielle aktiver, jf. årsregnskab | 620,3 | 658,0 |
* Heraf udgør immaterielle og materielle aktiver i Ungarn 225,8 mio. kr. (2009: 228,7 mio. kr.).
| 2010 | 2009 | |
|---|---|---|
| Nettoomsætning | ||
| Ekstern omsætning for rapporteringspligtige segmenter | 1.482,7 | 1.379,6 |
| Nettoomsætning i alt jf. årsregnskab | 1.482,7 | 1.379,6 |
| Resultatmål | ||
| Resultat af primær drift før særlige poster for rapporteringspligtige segmenter | 66,5 | 77,2 |
| Elimineringer | 6,7 | 1,8 |
| Resultat af primær drift før særlige poster, jf. årsregnskab | 73,2 | 79,0 |
| Særlige poster for rapporteringspligtige segmenter | 0,0 | (11,7) |
| Elimineringer | 0,0 | 0,0 |
| Resultat af primær drift jf. årsregnskab | 73,2 | 67,3 |
| Resultat efter skat i associerede virksomheder | 0,2 | 0,1 |
| Finansielle indtægter | 9,3 | 15,5 |
| Finansielle omkostninger | (20,5) | (34,2) |
| Resultat før skat, jf. årsregnskab | 62,2 | 48,7 |
| Aktiver | ||
| Varebeholdninger for rapporteringspligtige segmenter | 108,8 | 114,0 |
| Tilgodehavender fra salg for rapporteringspligtige segmenter | 266,8 | 225,0 |
| Langfristede aktiver, jf. årsregnskab | 728,5 | 765,5 |
| Øvrige kortfristede aktiver, jf. årsregnskab | 120,8 | 111,9 |
| Elimineringer | 0,0 | 0,0 |
| Aktiver i alt, jf. årsregnskab | 1.224,9 | 1.216,4 |
| Forpligtelser | ||
| Leverandørgæld for rapporteringspligtige segmenter | 127,7 | 99,7 |
| Langfristede forpligtelser, jf. årsregnskab | 179,0 | 373,1 |
| Øvrige kortfristet forpligtelser, jf. årsregnskab | 368,8 | 236,1 |
| Forpligtelser i alt, jf. årsregnskab | 675,5 | 708,9 |
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Salg af varer | 1.454,4 | 1.370,6 | 516,4 | 482,4 |
| Salgsværdi af årets produktion på entreprisekontrakter | 28,3 | 9,0 | 28,5 | 26,7 |
| Salg af tjenesteydelser til dattervirksomheder | - | - | 0,7 | 1,2 |
| Nettoomsætning i alt | 1.482,7 | 1.379,6 | 545,6 | 510,3 |
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Årets vareforbrug | 702,4 | 648,7 | 307,8 | 308,2 |
| Årets nedskrivninger af varebeholdninger | 2,2 | 0,1 | 2,2 | 0,1 |
| Tilbageførte nedskrivninger på varebeholdninger | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Vareforbrug i alt | 704,6 | 648,8 | 310,0 | 308,3 |
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Personaleomkostninger fordeler sig således: | ||||
| Lønninger og vederlag | 397,4 | 380,6 | 203,1 | 192,3 |
| Pensionsomkostninger, ydelsesbaserede ordninger | 2,6 | 1,6 | 0,0 | 0,0 |
| Pensionsbidrag, bidragsbaserede ordninger | 33,9 | 35,2 | 16,7 | 16,0 |
| Andre udgifter til social sikring | 21,3 | 20,9 | 4,8 | 2,6 |
| Personaleomkostninger i alt | 455,2 | 438,3 | 224,6 | 210,9 |
| Personaleomkostninger indregnes således i regnskabet: | ||||
| Produktionsomkostninger | 342,8 | 334,9 | 160,2 | 162,8 |
| Salgs- og distributionsomkostninger | 47,7 | 46,1 | 5,9 | 8,3 |
| Administrationsomkostninger | 64,7 | 45,8 | 58,5 | 39,8 |
| Særlige omkostninger | 0,0 | 11,5 | 0,0 | 0,0 |
| Personaleomkostninger i alt | 455,2 | 438,3 | 224,6 | 210,9 |
| Antal medarbejdere | ||||
| Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede | 1.543 | 1.553 | 446 | 447 |
Pensionsforpligtelser fremgår af note 26.
Aflønning af koncerndirektionen er baseret på en fast gage, pension, bonus samt øvrige goder i form af fri bil og telefon. Bonus tildeles individuelt efter en konkret målopfyldelse.
Medlemmer af koncerndirektionen har et opsigelsesvarsel på 12 måneder i tilfælde af opsigelse fra Hartmanns side. Hvis en kontrollerende andel af aktierne i selskabet skifter ejer, forlænges dette opsigelsesvarsel til 24 måneder med virkning fra den dag, hvor aktierne sælges. Det forlængede varsel gælder indtil 18 måneder efter overdragelsen.
For 2009 indgår CCO Magali Depras og COO Søren Tolstrup under posten 'nøglemedarbejdere'.
| Ø | vrige | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| Vederlag til koncerndirektion og nøglemedarbejdere L | øn | Bonus P | ension | goder T | otal |
| 2010 | |||||
| Michael Rohde Pedersen (indtrådt 15.09.2010) | 0,9 | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 1,1 |
| Claus Frees Sørensen (indtrådt 01.08.2010) | 0,7 | 0,3 | 0,1 | 0,1 | 1,2 |
| Peter Arndrup Poulsen (fratrådt 14.09.2010) | 2,2 | 0,3 | 0,3 | 0,2 | 3,0 |
| Tom Wrensted (fratrådt 03.05.2010) | 1,1 | 0,2 | 0,1 | 0,1 | 1,5 |
| Magali Depras (fratrådt 17.12.2010)* | 1,9 | 0,3 | 0,2 | 1,2 | 3,6 |
| Søren Tolstrup (fratrådt 24.11.2010)** | 1,8 | 0,0 | 0,3 | 2,5 | 4,6 |
| Vederlag til koncerndirektion | 8,6 | 1,1 | 1,1 | 4,2 | 15,0 |
| Nøglemedarbejdere | 2,1 | 0,5 | 0,5 | 0,2 | 3,3 |
| Vederlag til koncerndirektion og nøglemedarbejdere i alt | 10,7 | 1,6 | 1,6 | 4,4 | 18,3 |
| 2009 | |||||
| Peter Arndrup Poulsen | 3,4 | 0,6 | 0,3 | 0,2 | 4,5 |
| Tom Wrensted | 2,4 | 0,4 | 0,2 | 0,2 | 3,2 |
| Vederlag til koncerndirektion | 5,8 | 1,0 | 0,5 | 0,4 | 7,7 |
| Nøglemedarbejdere | 14,4 | 1,0 | 0,9 | 0,4 | 16,7 |
| Vederlag i alt | 20,2 | 2,0 | 1,4 | 0,8 | 24,4 |
* I øvrige goder indgår betaling for konkurrenceklausul på 1,0 mio. kr.
** I øvrige goder indgår godtgørelse i forbindelse med fratrædelse på 2,3 mio. kr.
Vederlaget til bestyrelsen er et fast honorar, der godkendes på selskabets ordinære generalforsamling. Menige medlemmer honoreres med et årligt honorar på 150.000 kr. pr. medlem. Næstformanden modtager to gange menigt honorar og bestyrelsesformanden tre gange menigt honorar.
| Vederlag til bestyrelsen | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| Bestyrelsesformand | 0,4 | 0,5 |
| Næstformand | 0,4 | 0,3 |
| Menige medlemmer | 0,7 | 0,8 |
| Vederlag til bestyrelsen i alt | 1,5 | 1,6 |
Hartmanns forhenværende bestyrelsesformand, Erik Højsholt, afgik ved døden i maj 2010, og Agnete Raaschou-Nielsen blev valgt som formand for bestyrelsen i august 2010. I den mellemliggende periode har Walter Vishof Paulsen og Peter-Ulrik Plesner været konstituret som henholdsvis formand og næstformand.
Som det fremgår af selskabsmeddelelse nr. 6/2009, er selskabets aktieoptionsprogram fra og med 2009 annulleret, og der er således ikke foretaget tildelinger af aktieoptioner i 2009 og 2010.
Allerede tildelte aktieoptioner er tildelt med et antal styk, der modsvarede en værdi op til halvdelen af den årlige faste gage. 50% heraf tildeltes uden resultatmæssige betingelser, og op til yderligere 50% tildeltes i forhold til opfyldelsesgraden af bonusmål.
Hver option giver optionsejeren ret til erhvervelse af en eksisterende aktie a 20 kr. i selskabet. Optionerne kan udelukkende afregnes i aktier (egenkapitalbaseret ordning). Aktieoptionsprogrammet afdækkes af selskabets beholdning af egne aktier.
Aktieoptionerne optjenes løbende fra tildelingstidspunktet og frem til udnyttelsestidspunktet. Aktieoptionerne kan udnyttes i en periode fra tre til fem år efter tildelingen. Til aktieoptionerne er knyttet forskellige betingelser i forbindelse med død, fratrædelse mv.
Som følge af Peter Arndrup Poulsens og Tom Wrensteds fratrædelse i 2010, optjenes de aktieoptioner, som de fik tildelt i 2007 og 2008, ikke. I forbindelse med deres fratrædelse er tidligere omkostningsførte aktieoptioner tilbageført. Den samlede indtægt i forbindelse med tilbageførslen er opgjort til 0,3 mio. kr. (2009: omkostning på 0,1 mio. kr.).
| U | dnyttelsesperiode A | ntal | Udnyttelses | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Tildelt | startår | slutår | 01.01.2010 U | dløbet E | j optjent U | dnyttet | 31.12.2010 | kurs | |
| Direktionsmedlemmer | |||||||||
| 2007 | 2010 | 2012 | 5.504 | 0 | (5.504) | 0 | 0 | 158,08 | |
| 2008 | 2011 | 2013 | 9.875 | 0 | (9.875) | 0 | 0 | 107,92 | |
| Total | 15.379 | 0 | (15.379) | 0 | 0 |
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Andre driftsindtægter | ||||
| Gevinst ved salg af immaterielle og materielle aktiver | 0,2 | 1,3 | 0,3 | 1,3 |
| Licensindtægter | 1,8 | 1,8 | 1,8 | 1,8 |
| Andre driftsindtægter i alt | 2,0 | 3,1 | 2,1 | 3,1 |
| Andre driftsomkostninger | ||||
| Tab ved afhændelser af materielle aktiver | 8,7 | 0,1 | 6,5 | 0,0 |
| Andre driftsomkostninger i alt | 8,7 | 0,1 | 6,5 | 0,0 |
| K | oncern | Moderselskab | |||
|---|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | ||
| Særlige omkostninger | |||||
| Fratrædelsesgodtgørelser mv. i forbindelse med strukturelle ændringer* | 0,0 | 11,7 | 0,0 | 0,0 | |
| Særlige omkostninger i alt | 0,0 | 11,7 | 0,0 | 0,0 | |
| Særlige poster i alt | 0,0 | (11,7) | 0,0 | 0,0 | |
| Havde særlige poster været indregnet i resultat af primær drift før særlige | |||||
| poster, ville de have indgået i følgende poster i totalindkomstopgørelsen: | |||||
| Produktionsomkostninger | 0,0 | 6,1 | 0,0 | 0,0 | |
| Salgs- og distributionsomkostninger | 0,0 | 5,6 | 0,0 | 0,0 | |
| Særlige poster i alt | 0,0 | 11,7 | 0,0 | 0,0 |
* Hartmann har i 2010 afholdt 0,0 mio. kr. (2009: 11,7 mio. kr.) i omkostninger, som har særlig karakter i forhold til koncernens indtjeningsskabende driftsaktiviteter. Disse omkostninger er præsenteret som særlige poster af hensyn til sammenligneligheden i totalindkomstopgørelsen og for at give et bedre billede af driftsresultatet.
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Finansielle indtægter | ||||
| Udbytte fra dattervirksomheder | - | - | 87,4 | 38,2 |
| Udbytte fra associerede virksomheder | - | - | 0,2 | 0,2 |
| Tilbageførsel af nedskrivning på koncerninterne mellemværender | - | - | 0,0 | 11,6 |
| Renteindtægter dattervirksomheder | - | - | 1,4 | 4,2 |
| Renteindtægter, likvider mv. | 0,0 | 3,2 | 0,4 | 1,2 |
| Kalkuleret forventet afkast på aktiver i | ||||
| ydelsesbaserede pensionsordninger, jf. note 26 | 2,7 | 2,0 | 0,0 | 0,0 |
| Valutakursgevinst, netto | 0,0 | 9,6 | 0,0 | 1,7 |
| Renteeffekt ved diskontering af langfristede tilgodehavender | 6,6 | 0,7 | 0,0 | 0,0 |
| Finansielle indtægter i alt | 9,3 | 15,5 | 89,4 | 57,1 |
| Finansielle omkostninger | ||||
| Renteomkostninger, dattervirksomheder | - | - | 0,0 | 2,4 |
| Nedskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder | - | - | 9,8 | 0,1 |
| Renteomkostninger, lån og kreditinstitutter | 15,0 | 17,8 | 14,4 | 16,8 |
| Valutakurstab, netto | 0,0 | 0,0 | 3,9 | 0,0 |
| Kalkuleret rente på forpligtelser i | ||||
| ydelsesbaserede pensionsordninger, jf. note 26 | 3,9 | 3,3 | 0,0 | 0,0 |
| Renteeffekt ved diskontering af langfristede tilgodehavender | 0,0 | 7,4 | 0,0 | 0,0 |
| Øvrige renteomkostninger | 1,6 | 5,7 | 0,3 | 6,7 |
| Finansielle omkostninger i alt | 20,5 | 34,2 | 28,4 | 26,0 |
| Finansielle indtægter og omkostninger i alt | (11,2) | (18,7) | 61,0 | 31,1 |
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Årets skat kan opdeles således: | ||||
| Skat af årets resultat | 12,3 | 12,9 | (18,6) | (23,2) |
| Skat af anden totalindkomst | (4,1) | 2,9 | 0,3 | 0,5 |
| Skat i alt | 8,2 | 15,8 | (18,3) | (22,7) |
| Skat af årets resultat fremkommer således: | ||||
| Aktuel skat | 26,0 | 26,7 | 0,9 | 0,1 |
| Ændring i udskudt skat | (11,7) | (17,0) | (18,5) | (21,9) |
| Ændring af selskabsskatteprocent | (1,0) | 4,3 | 0,0 | 0,0 |
| Skat vedrørende tidligere år | (1,0) | (1,1) | (1,0) | (1,4) |
| Skat af årets resultat | 12,3 | 12,9 | (18,6) | (23,2) |
| Skat af årets resultat kan forklares således: | ||||
| Resultat før skat | 62,2 | 48,7 | 7,1 | (42,4) |
| Udbytte fra dattervirksomheder og associerede virksomheder | - | - | (87,4) | (38,2) |
| Resultat efter skat i associerede virksomheder | (0,2) | (0,2) | (0,2) | (0,2) |
| 62,0 | 48,5 | (80,5) | (80,8) | |
| Beregnet 25% skat heraf | 15,5 | 12,1 | (20,1) | (20,2) |
| Regulering af beregnet skat i udenlandske dattervirksomheder i forhold til 25% | (3,2) | (0,6) | - | - |
| Skatteeffekt af: | ||||
| Ændring af selskabsskatteprocent | (1,0) | 4,3 | 0,0 | 0,0 |
| Ikke-fradragsberettiget nedskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder | - | - | 2,5 | 0,0 |
| Ikke-indregnede udskudte skatteaktiver i udenlandske dattervirksomheder | 3,5 | (3,4) | 0,0 | 0,0 |
| Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede omkostninger | (1,5) | 1,6 | 0,0 | (1,6) |
| Skat vedrørende tidligere år | (1,0) | (1,1) | (1,0) | (1,4) |
| 12,3 | 12,9 | (18,6) | (23,2) | |
| Effektiv skatteprocent | 20 | 27 | 23 | 29 |
| Skat af anden totalindkomst: | ||||
| Valutakursregulering, egenkapitallignende lån til dattervirksomheder | (0,6) | (3,0) | 0,0 | 0,0 |
| Værdiregulering af sikringsinstrumenter | (4,0) | 7,2 | 0,3 | 0,5 |
| Pensionsforpligtelser | 0,5 | (1,3) | 0,0 | 0,0 |
| (4,1) | 2,9 | 0,3 | 0,5 |
| K | oncern | |
|---|---|---|
| 2010 | 2009 | |
| Gennemsnitligt antal aktier | 7.015.090 | 7.015.090 |
| Gennemsnitligt antal egne aktier | (100.000) | (100.000) |
| Gennemsnitligt antal aktier i omløb | 6.915.090 | 6.915.090 |
| Udestående aktieoptioners gennemsnitlige udvandingseffekt | 0 | 0 |
| Gennemsnitligt antal aktier, udvandet | 6.915.090 | 6.915.090 |
| Årets resultat for aktionærerne i Brødrene Hartmann A/S | 49,9 | 35,8 |
| Resultat pr. aktie i kr. (EPS) | 7,2 | 5,2 |
| Resultat pr. aktie i kr., udvandet (EPS-D) | 7,2 | 5,2 |
| K | oncern | Moderselskab | |||
|---|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | ||
| Regulering for andre ikke-kontante poster | |||||
| Gevinst og tab ved salg af immaterielle og materielle aktiver | 8,5 | (1,2) | 6,2 | (1,3) | |
| Årets regulering af aktieoptioner | (0,3) | 0,1 | (0,3) | 0,1 | |
| I alt | 8,2 | (1,1) | 5,9 | (1,2) | |
| Ændring i driftskapital | |||||
| Varebeholdninger og entreprisekontrakter | 11,2 | (5,0) | 4,3 | (2,4) | |
| Tilgodehavender | (44,8) | 11,4 | (41,9) | 7,1 | |
| Leverandørgæld | 25,6 | (36,3) | 17,6 | (27,6) | |
| Forudbetalinger fra kunder | 4,5 | (0,6) | 4,2 | (0,6) | |
| Anden gæld mv. | 23,1 | (4,1) | 11,8 | (12,2) | |
| Pensionsforpligtelser vedrørende primær drift | (3,7) | (1,7) | 0,0 | 0,0 | |
| I alt | 15,9 | (36,3) | (4,0) | (35,7) |
| Ø | vrige | ||
|---|---|---|---|
| Koncern og moderselskab G |
oodwill | immaterielle aktiver I |
alt |
| Anskaffelsessum 1. januar 2010 | 22,8 | 11,7 | 34,5 |
| Tilgang | 0,0 | 1,2 | 1,2 |
| Anskaffelsessum 31. december 2010 | 22,8 | 12,9 | 35,7 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2010 | 12,1 | 1,6 | 13,7 |
| Afskrivninger | 0,0 | 2,5 | 2,5 |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2010 | 12,1 | 4,1 | 16,2 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 | 10,7 | 8,8 | 19,5 |
| Anskaffelsessum 1. januar 2009 | 22,8 | 1,0 | 23,8 |
| Tilgang | 0,0 | 10,7 | 10,7 |
| Anskaffelsessum 31. december 2009 | 22,8 | 11,7 | 34,5 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 | 12,1 | 0,9 | 13,0 |
| Afskrivninger | 0,0 | 0,7 | 0,7 |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2009 | 12,1 | 1,6 | 13,7 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009 | 10,7 | 10,1 | 20,8 |
| K | oncern og moderselskab | |
|---|---|---|
| 2010 | 2009 | |
| Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen i følgende poster: | ||
| Administrationsomkostninger | 2,5 | 0,7 |
| Afskrivninger i alt | 2,5 | 0,7 |
Goodwill er allokeret til Ægemballage Europa.
Ledelsen vurderer, at forventningerne til de fremtidige nettopengestrømme medfører, at den regnskabsmæssige værdi af goodwill ikke forventes at overstige genindvindingsværdien. Vurderingen er baseret på de resultater, som er opnået, samt de forventninger, der er til den fremtidige indtjening.
Genindvindingsværdien er baseret på kapitalværdien, som er fastlagt ved anvendelse af forventede nettopengestrømme på basis af godkendte budgetter og prognoser for årene 2011-2015 og ved brug af en diskonteringsfaktor på 10% før skat (2009: 10%), som tager hensyn til de specifikke risici, som kendetegner det europæiske marked. Beregningen er ikke baseret på væsentlige vækstforudsætninger.
Afskrivninger på udviklingsprojekter indregnes i totalindkomstopgørelsen under produktionsomkostninger.
Der er i 2010 afholdt 2,3 mio. kr. (2009: 1,3 mio. kr.) i udviklingsomkostninger, som er indregnet i totalindkomstopgørelsen under produktionsomkostninger.
| P G Koncern |
runde og bygninger |
roduktions- A anlæg og maskiner |
ndre anlæg, P driftsmateriel og inventar |
roduktions- anlæg under opførelse I |
alt |
|---|---|---|---|---|---|
| Anskaffelsessum 1. januar 2010 | 357,6 | 1.656,8 | 128,3 | 16,4 | 2.159,1 |
| Valutakursregulering | 5,2 | 30,0 | 1,8 | 0,0 | 37,0 |
| Overførsel | 0,0 | 16,4 | 0,0 | (16,4) | 0,0 |
| Tilgang | 14,4 | 27,3 | 3,6 | 13,4 | 58,7 |
| Afgang | (1,2) | (43,8) | (42,1) | 0,0 | (87,1) |
| Anskaffelsessum 31. december 2010 | 376,0 | 1.686,7 | 91,6 | 13,4 | 2.167,7 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2010 | 194,0 | 1.213,7 | 114,2 | 0,0 | 1.521,9 |
| Valutakursregulering | 1,1 | 24,8 | 0,4 | 0,0 | 26,3 |
| Afskrivninger | 10,0 | 81,5 | 5,1 | 0,0 | 96,6 |
| Afgang | (0,5) | (39,0) | (38,4) | 0,0 | (77,9) |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2010 | 204,6 | 1.281,0 | 81,3 | 0,0 | 1.566,9 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 | 171,4 | 405,7 | 10,3 | 13,4 | 600,8 |
| Anskaffelsessum 1. januar 2009 | 340,1 | 1.556,0 | 128,5 | 23,9 | 2.048,5 |
| Valutakursregulering | 5,1 | 25,1 | 0,8 | 0,0 | 31,0 |
| Overførsel | 0,0 | 23,9 | 0,0 | (23,9) | 0,0 |
| Tilgang | 13,3 | 53,4 | 7,2 | 16,4 | 90,3 |
| Afgang | (0,9) | (1,6) | (8,2) | 0,0 | (10,7) |
| Anskaffelsessum 31. december 2009 | 357,6 | 1.656,8 | 128,3 | 16,4 | 2.159,1 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 | 182,0 | 1.120,5 | 114,2 | 0,0 | 1.416,7 |
| Valutakursregulering | 1,0 | 21,2 | 0,5 | 0,0 | 22,7 |
| Afskrivninger | 11,0 | 73,4 | 7,2 | 0,0 | 91,6 |
| Afgang | 0,0 | (1,4) | (7,7) | 0,0 | (9,1) |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2009 | 194,0 | 1.213,7 | 114,2 | 0,0 | 1.521,9 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009 | 163,6 | 443,1 | 14,1 | 16,4 | 637,2 |
| K | oncern | |
|---|---|---|
| 2010 | 2009 | |
| Afskrivningerne kan specificeres således: | ||
| Afskrivninger | 96,6 | 91,6 |
| Indtægtsført andel af offentlige tilskud | (4,8) | (5,5) |
| Afskrivninger i alt | 91,8 | 86,1 |
| Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen i følgende poster: | ||
| Produktionsomkostninger | 89,5 | 83,8 |
| Salgs- og distributionsomkostninger | 0,6 | 0,7 |
| Administrationsomkostninger | 1,7 | 1,6 |
| Afskrivninger i alt | 91,8 | 86,1 |
| P G Moderselskab |
runde og bygninger |
roduktions- A anlæg og maskiner |
ndre anlæg, P driftsmateriel og inventar |
roduktions- anlæg under opførelse I |
alt |
|---|---|---|---|---|---|
| Anskaffelsessum 1. januar 2010 | 166,9 | 825,0 | 92,9 | 9,3 | 1.094,1 |
| Overførsel | 0,0 | 9,3 | 0,0 | (9,3) | 0,0 |
| Tilgang | 0,5 | 12,9 | 0,1 | 1,9 | 15,4 |
| Afgang | (1,2) | (46,3) | (30,3) | 0,0 | (77,8) |
| Anskaffelsessum 31. december 2010 | 166,2 | 800,9 | 62,7 | 1,9 | 1.031,7 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2010 | 133,3 | 669,4 | 86,7 | 0,0 | 889,4 |
| Afskrivninger | 2,1 | 34,5 | 1,5 | 0,0 | 38,1 |
| Afgang | (0,6) | (31,6) | (30,1) | 0,0 | (62,3) |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2010 | 134,8 | 672,3 | 58,1 | 0,0 | 865,2 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 | 31,4 | 128,6 | 4,6 | 1,9 | 166,5 |
| Anskaffelsessum 1. januar 2009 | 166,8 | 800,4 | 96,3 | 11,3 | 1.074,8 |
| Overførsel | 0,0 | 11,3 | 0,0 | (11,3) | 0,0 |
| Tilgang | 1,0 | 13,5 | 3,1 | 9,3 | 26,9 |
| Afgang | (0,9) | (0,2) | (6,5) | 0,0 | (7,6) |
| Anskaffelsessum 31. december 2009 | 166,9 | 825,0 | 92,9 | 9,3 | 1.094,1 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 | 129,5 | 639,4 | 89,8 | 0,0 | 858,7 |
| Afskrivninger | 3,8 | 30,1 | 3,4 | 0,0 | 37,3 |
| Afgang | 0,0 | (0,1) | (6,5) | 0,0 | (6,6) |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2009 | 133,3 | 669,4 | 86,7 | 0,0 | 889,4 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009 | 33,6 | 155,6 | 6,2 | 9,3 | 204,7 |
| M | oderselskab | |
|---|---|---|
| 2010 | 2009 | |
| Afskrivningerne kan specificeres således: | ||
| Afskrivninger | 38,1 | 37,3 |
| Indtægtsført andel af offentlige tilskud | (0,9) | (0,9) |
| Afskrivninger i alt | 37,2 | 36,4 |
| Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen i følgende poster: | ||
| Produktionsomkostninger | 35,3 | 34,7 |
| Administrationsomkostninger | 1,9 | 1,7 |
| Afskrivninger i alt | 37,2 | 36,4 |
| M | oderselskab | |
|---|---|---|
| 2010 | 2009 | |
| Anskaffelsessum 1. januar | 882,1 | 882,0 |
| Årets tilgang | 0,1 | 0,1 |
| Anskaffelsessum 31. december | 882,2 | 882,1 |
| Nedskrivninger 1. januar | 535,1 | 535,0 |
| Årets nedskrivninger | 9,8 | 0,1 |
| Nedskrivninger 31. december | 544,9 | 535,1 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december | 337,3 | 347,0 |
Årets tilgang på 0,1 mio. kr. (2009: 0,1 mio. kr.) vedrører kontant kapitalindskud i den 100% ejede dattervirksomhed Hartmann Italiana S.r.l., som på tidspunktet for kapitalindskuddet havde negativ egenkapital.
Årets nedskrivning på 9,8 mio. kr. (2009: 0,1 mio. kr.) vedrører nedskrivning til genindvindingsværdi af kapitalandele i den 100% ejede dattervirksomhed Hartmann-Varkaus Oy.
| Navn H |
jemsted E | jerandel |
|---|---|---|
| Hartmann (UK) Ltd. | England | 100% |
| Hartmann France S.a.r.l. | Frankrig | 100% |
| Hartmann Verpackung AG | Schweiz | 100% |
| Hartmann Italiana S.r.l. (under afvikling) | Italien | 100% |
| Hartmann-Schwedt GmbH | Tyskland | 100% |
| Hartmann Verpackung GmbH (dattervirksomhed i Hartmann Schwedt GmbH) | Tyskland | 100% |
| Hartmann-Hungary Kft. | Ungarn | 100% |
| Hartmann Pólska Sp. z o.o. | Polen | 100% |
| Brødrene Hartmann Invest ApS | D anmark |
100% |
| Hartmann Finance A/S (tidligere Hartmann China Holding A/S) | D anmark |
100% |
| Hartmann Papirna Ambalaža d.o.o. | Kroatien | 100% |
| Hartmann-Mai Ltd. | Israel | 100% |
| Hartmann-Varkaus Oy | Finland | 100% |
| Hartmann d.o.o. | Serbien | 100% |
| Hartmann Canada Inc. | Canada | 100% |
| Hartmann Dominion Inc. (dattervirksomhed i Hartmann Canada Inc.) | Canada | 100% |
| Hartmann USA Inc. (dattervirksomhed i Hartmann Canada Inc.) | USA | 100% |
| M | oderselskab | |
|---|---|---|
| 2010 | 2009 | |
| Regnskabsmæssig værdi 1. januar | 71,1 | 67,3 |
| Valutakursregulering | 9,1 | 3,9 |
| Tilgang | 1,5 | 22,3 |
| Afgang | 0,0 | (22,4) |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december | 81,7 | 71,1 |
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Anskaffelsessum 1. januar | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 |
| Anskaffelsessum 31. december | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 |
| Værdireguleringer 1. januar | 3,5 | 3,6 | - | - |
| Udbytte | (0,2) | (0,2) | - | - |
| Andel af årets resultat | 0,2 | 0,1 | - | - |
| Værdireguleringer 31. december | 3,5 | 3,5 | - | - |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december | 3,8 | 3,8 | 0,3 | 0,3 |
| 2010 | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Navn H | jemsted E | jerandel | Bruttoresultat Å | rets resultat A | ktiver F | orpligtelser E | genkapital |
| DanFiber A/S | Søborg | 33,4% | 6,6 | 0,6 | 40,3 | 28,8 | 11,5 |
| 2009 | |||||||
| Navn H | jemsted E | jerandel | Bruttoresultat Å | rets resultat A | ktiver F | orpligtelser E | genkapital |
| DanFiber A/S | Søborg | 33,4% | 6,8 | 0,7 | 32,6 | 21,1 | 11,5 |
Kapitalandele i associerede virksomheder måles i koncernens balance efter den indre værdis metode. I moderselskabets balance måles kapitalandele i associerede virksomheder til historisk kostpris.
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Regnskabsmæssig værdi 1. januar | 30,2 | 47,2 | 0,0 | 0,0 |
| Valutakursregulering | (0,7) | (0,5) | 0,0 | 0,0 |
| Afgang | (4,1) | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Renteeffekt ved diskontering | 6,6 | (7,8) | 0,0 | 0,0 |
| Nedskrivning* | (23,2) | (8,7) | 0,0 | 0,0 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december | 8,8 | 30,2 | 0,0 | 0,0 |
| Andre langfristede tilgodehavender forventes at forfalde således: | ||||
| Forfalder inden 1 år | 2,0 | 3,7 | 0,0 | 0,0 |
| Forfalder 1-5 år | 4,9 | 15,7 | 0,0 | 0,0 |
| Forfalder efter 5 år | 1,9 | 10,8 | 0,0 | 0,0 |
| 8,8 | 30,2 | 0,0 | 0,0 |
* En revurdering af skattetilskuddet i det ungarske produktionsselskab har medført en nedskrivning på 23,2 mio. kr. (2009: 8,7 mio. kr.), jf. tillige note 28.
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Udskudt skat 1. januar | (59,9) | (44,4) | (33,5) | (9,6) |
| Valutakursregulering | (3,7) | (3,6) | - | - |
| Årets udskudte skat indregnet i årets resultat | (11,7) | (17,0) | (18,5) | (21,9) |
| Ændring af selskabsskatteprocent indregnet i årets resultat | (1,0) | 4,3 | 0,0 | 0,0 |
| Udskudt skat af valutakursregulering indregnet under anden totalindkomst | (0,6) | (3,0) | 0,0 | 0,0 |
| Udskudt skat af sikringsinstrumenter indregnet under anden totalindkomst | (4,0) | 7,3 | 0,3 | 0,5 |
| Udskudt skat af pensionsforpligtelser | 0,5 | (1,4) | 0,0 | 0,0 |
| Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år | (1,1) | (2,1) | (1,1) | (2,5) |
| Udskudt skat 31. december | (81,5) | (59,9) | (52,8) | (33,5) |
| Udskudt skat kan specificeres således: | ||||
| Immaterielle aktiver | 3,4 | 1,1 | 3,4 | 1,1 |
| Materielle aktiver | 14,2 | 18,9 | 12,8 | 16,4 |
| Kortfristede aktiver | 1,1 | 1,1 | 0,9 | 1,3 |
| Forpligtelser | (5,4) | (3,7) | (5,7) | (2,2) |
| Øvrige | 1,5 | 0,3 | 0,0 | 0,0 |
| Fremført skattemæssigt underskud | (96,3) | (77,6) | (64,2) | (50,1) |
| Udskudt skat 31. december | (81,5) | (59,9) | (52,8) | (33,5) |
| Udskudt skat indregnes i balancen således: | ||||
| Andre langfristede aktiver | (95,6) | (73,5) | (52,8) | (33,5) |
| Langfristede forpligtelser | 14,1 | 13,6 | 0,0 | 0,0 |
| (81,5) | (59,9) | (52,8) | (33,5) | |
| Skatteværdi af udskudte skatteaktiver, der ikke indregnes | 100,5 | 94,9 | 0,0 | 0,0 |
Der indregnes ikke udskudte skatteaktiver, der ikke forventes at kunne realiseres, eller som på anden måde er påvirket af væsentlige risici for ikke at kunne udnyttes.
Udskudte skatteaktiver vedrørende fremførbare, skattemæssige underskud er indregnet i det omfang, underskuddene forventes at kunne realiseres i form af fremtidige skattemæssige overskud inden for en periode på maksimalt syv år.
Den regnskabsmæssige værdi af fremførbare, skattemæssige underskud pr. 31. december 2010 vedrører Hartmann Nordamerika samt det danske moderselskab Brødrene Hartmann A/S.
Stigningen i skatteværdien af udskudte skatteaktiver der ikke indregnes, skyldes positiv kursregulering på CAD/DKK.
| F K |
ort- | remført skattemæssigt |
|||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| I Koncern |
mmaterielle M aktiver |
aterielle aktiver |
fristede F aktiver |
orplig- telser Ø |
vrige | under skud mv. T |
otal |
| Udskudt skat 1. januar 2010 | 1,1 | 18,9 | 1,1 | (3,7) | 0,3 | (77,6) | (59,9) |
| Valutakursregulering | 0,0 | (0,3) | 0,0 | 0,0 | 0,0 | (3,4) | (3,7) |
| Indregnet i årets resultat, netto | 2,3 | (4,4) | 0,0 | (2,2) | 5,2 | (14,7) | (13,8) |
| Indregnet under anden totalindkomst, netto | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,5 | (4,0) | (0,6) | (4,1) |
| Udskudt skat 31. december 2010 | 3,4 | 14,2 | 1,1 | (5,4) | 1,5 | (96,3) | (81,5) |
| Udskudt skat 1. januar 2009 | 1,1 | 4,5 | 0,3 | (2,8) | (0,1) | (47,4) | (44,4) |
| Valutakursregulering | 0,0 | (0,6) | 0,0 | 0,0 | 0,0 | (3,0) | (3,6) |
| Indregnet i årets resultat, netto | 0,0 | 15,0 | 0,8 | 0,5 | (6,9) | (24,2) | (14,8) |
| Indregnet under anden totalindkomst, netto | 0,0 | 0,0 | 0,0 | (1,4) | 7,3 | (3,0) | 2,9 |
| Udskudt skat 31. december 2009 | 1,1 | 18,9 | 1,1 | (3,7) | 0,3 | (77,6) | (59,9) |
| F K |
|||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| I Moderselskab |
mmaterielle M aktiver |
aterielle aktiver |
fristede F aktiver |
orplig- telser Ø |
vrige | under skud mv. T |
otal |
| Udskudt skat 1. januar 2010 | 1,1 | 16,4 | 1,3 | (2,2) | 0,0 | (50,1) | (33,5) |
| Indregnet i årets resultat, netto | 2,3 | (3,6) | (0,4) | (3,5) | 0,0 | (14,4) | (19,6) |
| Indregnet under anden totalindkomst, netto | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,3 | 0,3 |
| Udskudt skat 31. december 2010 | 3,4 | 12,8 | 0,9 | (5,7) | 0,0 | (64,2) | (52,8) |
| Udskudt skat 1. januar 2009 | 1,1 | 14,9 | 1,1 | (2,2) | 0,0 | (24,5) | (9,6) |
| Indregnet i årets resultat, netto | 0,0 | 1,5 | 0,2 | 0,0 | 0,0 | (26,1) | (24,4) |
| Indregnet under anden totalindkomst, netto | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,5 | 0,5 |
| Udskudt skat 31. december 2009 | 1,1 | 16,4 | 1,3 | (2,2) | 0,0 | (50,1) | (33,5) |
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Råvarer og hjælpematerialer | 51,8 | 50,0 | 27,3 | 24,9 |
| Varer under fremstilling | 13,8 | 13,7 | 0,2 | 1,9 |
| Fremstillede færdigvarer og handelsvarer | 43,2 | 50,3 | 14,0 | 17,3 |
| Varebeholdninger 31. december | 108,8 | 114,0 | 41,5 | 44,1 |
| Varebeholdninger optaget til nettorealisationsværdi | 5,5 | 3,0 | 5,5 | 3,0 |
Koncernen har ikke stillet varebeholdninger til sikkerhed for tredjemand.
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Tilgodehavender fra salg (brutto) | 273,0 | 232,0 | 65,7 | 36,0 |
| Nedskrivning til imødegåelse af tab på dubiøse debitorer: | ||||
| Nedskrivning 1. januar | 7,0 | 7,4 | 0,4 | 0,4 |
| Årets nedskrivning | 1,0 | 0,1 | (0,1) | (0,4) |
| Realiserede tab i året | (1,8) | (0,5) | (0,3) | 0,3 |
| Nedskrivning 31. december | 6,2 | 7,0 | 0,0 | 0,3 |
| Tilgodehavender fra salg i alt | 266,8 | 225,0 | 65,7 | 35,7 |
| Tilgodehavender fra salg (netto) svarer til en gennemsnitskredittid på (dage) | 66 | 60 | 44 | 26 |
| Tilgodehavender fra salg kan specificeres som følger: | ||||
| Ej forfaldne | 223,6 | 181,4 | 55,2 | 24,3 |
| Forfaldne med: | ||||
| Mellem 1 og 30 dage | 29,4 | 34,8 | 7,5 | 11,4 |
| Mellem 31 og 60 dage | 7,4 | 7,6 | 0,8 | 0,0 |
| Mere end 60 dage | 6,4 | 1,2 | 2,2 | 0,0 |
| 266,8 | 225,0 | 65,7 | 35,7 |
Koncernens nedskrivning på debitorer pr. 31. december 2010 er nedskrivninger, som alle kan henføres til specifikke kunder.
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Salgsværdi af entreprisekontrakter | 0,0 | 1,3 | 0,0 | 1,7 |
| Acontofaktureringer | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Entreprisekontrakter i alt | 0,0 | 1,3 | 0,0 | 1,7 |
| der indregnes således: | ||||
| Entreprisekontrakter (aktiver) | 0,0 | 1,3 | 0,0 | 1,7 |
| Entreprisekontrakter i alt | 0,0 | 1,3 | 0,0 | 1,7 |
| 25. Aktiekapital | ||
|---|---|---|
| M | oderselskab | |
| Aktiekapital 1. januar 2006 | 70,2 | |
| Tilgang 24.06.2008 | 70,1 | |
| Aktiekapital 31. december 2010 | 7.015.090 stk. a 20 kr. | 140,3 |
Ingen aktier har særlige rettigheder.
I juni 2008 blev der gennemført en emission med fortegningsret for de eksisterende aktionærer. I den forbindelse blev aktiekapitalen forhøjet med 70,1 mio. kr. Samtidig blev de tre aktieklasser slået sammen.
Hartmanns beholdning af egne aktier udgør uændret 100.000 stk. aktier med en nominel værdi på 2 mio. kr., som svarer til 1,4% af den samlede aktiekapital.
Aktiernes værdi pr. 31. december 2010 udgør 7,6 mio. kr. (2009: 9,5 mio. kr.). Aktierne er erhvervet for at afdække forpligtelser i forbindelse med aktiebaseret vederlæggelse.
Brødrene Hartmann A/S kan i henhold til bemyndigelse fra generalforsamlingen erhverve maksimalt 10% af selskabets egne aktier. Bemyndigelsen gælder frem til 20. oktober 2011.
For regnskabsåret 2010 har bestyrelsen foreslået udbytte på 15,6 mio. kr. (2009: 10,5 mio. kr.) svarende til 2,25 kr. (2009: 1,5 kr.) pr. aktie, der vil blive udbetalt til aktionærerne umiddelbart efter afholdelse af selskabets ordinære generalforsamling den 26. april 2011, forudsat at generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag. Da udbyttet er betinget af generalforsamlingens godkendelse, er dette ikke indregnet som en forpligtelse i balancen pr. 31. december 2010. Foreslået udbytte er eksklusiv udbytte på egne aktier.
Hartmann har pensionsordninger, som omfatter visse grupper af medarbejdere i Danmark og i udlandet. Pensionsordninger er som hovedregel bidragsbaserede ordninger. Hartmann udgiftsfører løbende præmieindbetalinger til uafhængige forsikringsselskaber, som er ansvarlige for pensionsforpligtelserne (f.eks. et fast beløb eller en fast procent af lønnen). I bidragsbaserede ordninger har koncernen ikke risikoen med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed og invaliditet. Når pensionsbidrag for bidragsbaserede ordninger er indbetalt, har Hartmann i disse ordninger ingen yderligere pensionsforpligtelser over for ansatte eller fratrådte medarbejdere.
I ydelsesbaserede ordninger er Hartmann forpligtet til at betale en bestemt ydelse (f.eks. alderspension som et fast beløb af slutlønnen). I de ydelsesbaserede ordninger er det Hartmann, der bærer risikoen med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed mv. Ved en ændring af beregningsforudsætningerne fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi.
Ved en ændring i beregningsforudsætningerne for de ydelsesbaserede ordninger, der vedrører nuværende og tidligere ansættelser, indregnes aktuarmæssige gevinster og tab under anden totalindkomst.
De samlede pensionsforpligtelser vedrører afdækkede ordninger i dattervirksomheden i Canada og uafdækkede ordninger i dattervirksomheden i Tyskland.
| K | oncern | |
|---|---|---|
| 2010 | 2009 | |
| Forpligtelsen for de ydelsesbaserede ordninger indgår i balancen således: | ||
| Pensionsforpligtelser og lignende forpligtelser | 25,1 | 28,0 |
| Pensionsaktiver | 0,0 | 0,0 |
| Netto pensionsforpligtelser | 25,1 | 28,0 |
| Opgørelse af nettoforpligtelse | ||
| Nutidsværdi af ordning med tilknyttede aktiver | 50,9 | 37,8 |
| Markedsværdi af tilknyttede aktiver | (50,9) | (39,8) |
| Nettoforpligtelse for ordninger med tilknyttede aktiver | 0,0 | (2,0) |
| Nutidsværdi af ordning uden tilknyttede aktiver | 24,0 | 22,8 |
| Ikke indregnede aktiver som følge af begrænsning ved aktivloft | 1,1 | 7,2 |
| Indregnet nettoforpligtelse | 25,1 | 28,0 |
| Opgørelse af den totale forpligtelse | ||
| Nutidsværdi af ordning med tilknyttede aktiver | 50,9 | 37,8 |
| Nutidsværdi af ordning uden tilknyttede aktiver | 24,0 | 22,8 |
| Pensionsforpligtelser i alt | 74,9 | 60,6 |
| Udvikling i forpligtelser | ||
| Pensionsforpligtelser 1. januar | 60,6 | 47,6 |
| Periodens pensionsomkostninger | 2,6 | 1,6 |
| Medarbejderbidrag | 0,6 | 0,5 |
| Kalkulerede renteomkostninger | 3,9 | 3,3 |
| Aktuarmæssig gevinst/(tab) | 5,3 | 6,1 |
| Udbetalte ydelser | (3,5) | (2,7) |
| Valutakursregulering | 5,4 | 4,2 |
| Pensionsforpligtelser i alt 31. december | 74,9 | 60,6 |
| Udvikling i tilknyttede aktiver | ||
| Markedsværdi af aktiver 1. januar | 39,8 | 29,0 |
| Kalkuleret forventet afkast | 2,7 | 2,0 |
| Aktuarmæssig gevinst/(tab) | 0,6 | 2,0 |
| Indbetaling til ordningerne | 4,6 | 3,9 |
| Udbetalte ydelser | (2,4) | (1,6) |
| Valutakursregulering | 5,6 | 4,5 |
| Markedsværdi af aktiver 31. december | 50,9 | 39,8 |
| Faktisk afkast på aktiverne kan opgøres således: | ||
| Forventet afkast på ordningernes aktiver | 2,7 | 2,0 |
| Aktuarmæssige gevinster/(tab) | 0,6 | 2,0 |
| Faktisk afkast på ordningernes aktiver | 3,3 | 4,0 |
| 2010 | 2009 | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| Fordeling af tilknyttede aktiver | mio. kr. | % | mio. kr. | % | |
| Aktier og investeringsforeninger | 38,1 | 74,9 | 30,4 | 76,4 | |
| Obligationer og andre værdipapirer | 11,1 | 21,8 | 8,7 | 21,8 | |
| Likvider | 1,7 | 3,3 | 0,7 | 1,8 | |
| I alt | 50,9 | 100,0 | 39,8 | 100,0 | |
| K | oncern | ||||
| 2010 | 2009 | ||||
| Anvendte forudsætninger: | |||||
| Diskonteringssats | 5,2-5,5% | 5,6-7,0% | |||
| Forventet afkast på ordningernes aktiver | 6,0% | 6,0% | |||
| Fremtidig stigningstakt i løn | 2,2% | 2,2-3,0% | |||
| Fremtidig stigningstakt i pension | 2,0-2,5% | 2,3-2,5% | |||
| Resultatført | |||||
| Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår | 2,6 | 1,6 | |||
| Kalkuleret forventet afkast på aktiver | (2,7) | (2,0) | |||
| Kalkulerede renteomkostninger på forpligtelser | 3,9 | 3,3 | |||
| Indregnet i alt for ydelsesbaserede ordninger | 3,8 | 2,9 | |||
| Indregnet i alt for bidragsbaserede ordninger | 33,9 | 35,2 | |||
| Resultatført i alt | 37,7 | 38,1 | |||
| Omkostningerne er indregnet i følgende regnskabsposter i totalindkomstopgørelsen: | |||||
| Produktionsomkostninger | 30,5 | 28,8 | |||
| Salgs- og distributionsomkostninger | 1,9 | 2,4 | |||
| Administrationsomkostninger | 4,1 | 3,3 | |||
| Særlige omkostninger | 0,0 | 2,3 | |||
| Personaleomkostninger i alt, jf. note 7 | 36,5 | 36,8 | |||
| Finansielle indtægter | (2,7) | (2,0) | |||
| Finansielle omkostninger | 3,9 | 3,3 | |||
| I alt | 37,7 | 38,1 | |||
| Indregnet under anden totalindkomst | |||||
| Indregnet pr. 1. januar | (8,2) | (2,3) | |||
| Effekt af begrænsning ved aktivloft | 7,0 | (1,0) | |||
| Aktuarmæssige gevinster/(tab) i perioden | (4,8) | (4,1) | |||
| Valutakursregulering | (1,2) | (0,8) | |||
| Indregnet pr. 31. december | (7,2) | (8,2) | |||
| Udskudt skat Indregnet pr. 1. januar |
(2,2) | (0,7) | |||
| Udskudt skat for perioden | 0,5 | (1,3) | |||
| Valutakursregulering mv. | (0,3) | (0,2) | |||
| Udskudt skat vedrørende bevægelser indregnet under anden totalindkomst | (2,0) | (2,2) | |||
| Femårsoversigt | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 |
|---|---|---|---|---|---|
| Forpligtelser | 74,9 | 60,6 | 47,6 | 60,0 | 68,8 |
| Tilknyttede aktiver | (50,9) | (39,8) | (29,0) | (41,6) | (50,4) |
| Uafdækket | 24,0 | 20,8 | 18,6 | 18,4 | 18,4 |
| Erfaringsregulering på forpligtelser | 5,3 | 6,1 | (9,4) | (2,9) | 0,1 |
| Erfaringsregulering på tilknyttede aktiver | 0,6 | 2,0 | (4,8) | (1,4) | 2,2 |
Pensionerne forfalder i al væsentlighed mere end et år efter balancedagen.
Hartmann forventer at indbetale 4,6 mio. kr. (2009: 3,9 mio. kr.) til de tilknyttede aktiver i 2011.
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Langfristede lån: | ||||
| Kreditinstitutter | 118,3 | 277,5 | 118,3 | 277,5 |
| Anden gæld (renteswap) | 0,0 | 6,1 | 0,0 | 6,1 |
| Langfristede lån i alt | 118,3 | 283,6 | 118,3 | 283,6 |
| Kortfristede lån: | ||||
| Kortfristet del af lån | 162,4 | 22,0 | 162,4 | 20,0 |
| Kreditinstitutter | 63,0 | 92,5 | 63,0 | 89,7 |
| Kortfristede lån i alt | 225,4 | 114,5 | 225,4 | 109,7 |
| Kort- og langfristede forpligtelser i alt | 343,7 | 398,1 | 343,7 | 393,3 |
| 2010 | 2009 | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| I | ndenfor M | ellem O | ver I | ndenfor M | ellem O | ver | ||
| Langfristede lån forfalder således: | 1 år | 1-5 år | 5 år I | alt | 1 år | 1-5 år | 5 år I | alt |
| Koncern | ||||||||
| Kreditinstitutter | - | 118,3 | 0,0 | 118,3 | - | 277,5 | 0,0 | 277,5 |
| Anden gæld (renteswap) | - | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - | 6,1 | 0,0 | 6,1 |
| I alt | 0,0 | 118,3 | 0,0 | 118,3 | 0,0 | 283,6 | 0,0 | 283,6 |
| Moderselskab | ||||||||
| Kreditinstitutter | - | 118,3 | 0,0 | 118,3 | - | 277,5 | 0,0 | 277,5 |
| Anden gæld (renteswap) | - | 0,0 | 0,0 | 0,0 | - | 6,1 | 0,0 | 6,1 |
| I alt | 0,0 | 118,3 | 0,0 | 118,3 | 0,0 | 283,6 | 0,0 | 283,6 |
| 2010 | 2009 | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kort- og langfristede forpligtelser I | ndenfor M | ellem O | ver I | ndenfor M | ellem O | ver | ||
| fordelt på valuta: | 1 år | 1-5 år | 5 år I | alt | 1 år | 1-5 år | 5 år I | alt |
| Koncern | ||||||||
| DKK | 42,0 | 9,0 | 0,0 | 51,0 | 26,9 | 39,2 | 0,0 | 66,1 |
| CAD | 90,8 | 0,0 | 0,0 | 90,8 | 83,6 | 0,0 | 0,0 | 83,6 |
| EUR | 88,5 | 109,3 | 0,0 | 197,8 | 0,3 | 244,4 | 0,0 | 244,7 |
| Øvrige | 4,1 | 0,0 | 0,0 | 4,1 | 3,7 | 0,0 | 0,0 | 3,7 |
| I alt | 225,4 | 118,3 | 0,0 | 343,7 | 114,5 | 283,6 | 0,0 | 398,1 |
| Moderselskab | ||||||||
| DKK | 42,0 | 9,0 | 0,0 | 51,0 | 26,9 | 39,2 | 0,0 | 66,1 |
| CAD | 90,8 | 0,0 | 0,0 | 90,8 | 80,8 | 0,0 | 0,0 | 80,8 |
| EUR | 88,5 | 109,3 | 0,0 | 197,8 | 0,0 | 244,4 | 0,0 | 244,4 |
| Øvrige | 4,1 | 0,0 | 0,0 | 4,1 | 2,0 | 0,0 | 0,0 | 2,0 |
| I alt | 225,4 | 118,3 | 0,0 | 343,7 | 109,7 | 283,6 | 0,0 | 393,3 |
| G Koncern R |
entetype | ennemsnitlig R effektiv rente |
egnskabs mæssig værdi R |
enterisiko |
|---|---|---|---|---|
| 2010 | ||||
| Variabelt forrentede | Variabel | 1,60% | 161,6 | Pengestrøm |
| Fastforrentede* | Fast | 2,05% og 6,25% | 179,2 D | agsværdi |
| Lån fra kreditinstitutter i alt | 340,8 | |||
| 2009 | ||||
| Fastforrentede | Fast | 4,5% | 1,3 D | agsværdi |
| Lån fra realkreditinstitutter i alt | 1,3 | |||
| Variabelt forrentede | Variabel | 1,88% | 201,7 | Pengestrøm |
| Fastforrentede* | Fast | 2,05% og 6,25% | 189,0 D | agsværdi |
| Lån fra kreditinstitutter i alt | 390,7 |
| G | ennemsnitlig R | egnskabs | ||
|---|---|---|---|---|
| Moderselskab | R entetype |
effektiv rente | mæssig værdi R | enterisiko |
| 2010 | ||||
| Variabelt forrentede | Variabel | 1,60% | 161,6 | Pengestrøm |
| Fastforrentede* | Fast | 2,05% og 6,25% | 179,2 D | agsværdi |
| Lån fra kreditinstitutter i alt | 340,8 | |||
| 2009 | ||||
| Variabelt forrentede | Variabel | 1,88% | 198,2 | Pengestrøm |
| Fastforrentede* | Fast | 2,05% og 6,25% | 189,0 D | agsværdi |
| Lån fra kreditinstitutter i alt | 387,2 |
* Der er i 2008 optaget et variabelt kreditinstitutlån, hvor renten er omlagt til fast rente ved renteswaps. Fastforrentede lån har en løbetid på under et år.
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Offentlige tilskud 1. januar | 52,7 | 64,7 | 7,3 | 8,2 |
| Valutakursregulering | (1,0) | (0,8) | - | - |
| Tilgang | 0,2 | 3,0 | 0,0 | 0,0 |
| Afgang* | (23,2) | (8,7) | 0,0 | 0,0 |
| Indregnet i totalindkomstopgørelsen | (4,8) | (5,5) | (0,9) | (0,9) |
| Regnskabsmæssig værdi af offentlige tilskud 31. december | 23,9 | 52,7 | 6,4 | 7,3 |
| Heraf indregnet som langfristede forpligtelser | 21,5 | 47,9 | 5,6 | 6,4 |
| Heraf indregnet som kortfristede forpligtelser | 2,4 | 4,8 | 0,8 | 0,9 |
| 23,9 | 52,7 | 6,4 | 7,3 |
* En revurdering af udnyttelsesmuligheden af skattetilskuddet i produktionsselskabet i Ungarn har medført en afgang på 23,2 mio. kr. (2009: 8,7 mio. kr.), jf. tillige note 20.
Brødrene Hartmann A/S modtager løbende offentlige tilskud til udviklingsrelaterede og energibesparende projekter og modtog i 1995 et større tilskud til opførelsen af kraftvarmeværket. Der er ingen aktuelle tilbagebetalingsforpligtelser relateret til tilskuddene.
Ud over de offentlige tilskud i moderselskabet har Hartmann modtaget offentlige tilskud vedrørende produktionsselskaber i Tyskland og Ungarn.
I tilfælde af, at de tilskudsberettigede aktiver i den tyske dattervirksomhed ikke benyttes i overensstemmelse med tilskudsvilkårene, udgør tilbagebetalingsforpligtelsen pr. 31. december 2010 i alt 0,5 mio. kr. (2009: 1,7 mio. kr.). Tilbagebetalingsforpligtelsen reduceres gradvist i perioden frem mod 2012.
Den ungarske dattervirksomhed har modtaget offentlige tilskud i form af direkte tilskud samt tilskud i form af reduktion i fremtidige skattebetalinger. Tilskuddene er begrænset til 50% af den foretagne investering svarende til nominelt 72,3 mio. kr., hvoraf de direkte tilskud udgør nominelt 9,0 mio. kr. Såfremt tilskudsvilkårene ikke opretholdes, vil der kunne ske reduktion eller bortfald af de fremtidige tilskud, som modtages i form af reduktion af skattebetalinger.
Tilskudsvilkårene for tilskuddene modtaget i henholdsvis Tyskland og Ungarn forventes opfyldt.
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Garantiforpligtelser 1. januar | 1,3 | 1,8 | 1,6 | 1,8 |
| Tilgang | 1,0 | 0,5 | 0,9 | 0,8 |
| Afgang | (1,2) | (1,0) | (1,2) | (1,0) |
| Garantiforpligtelser 31. december | 1,1 | 1,3 | 1,3 | 1,6 |
| Hensatte forpligtelser 31. december | 1,1 | 1,3 | 1,3 | 1,6 |
Garantiforpligtelser er hensat til dækning af kontraktrelaterede garantireklamationer på varer og ydelser, hvor levering har fundet sted. Forpligtelsen er opgjort med udgangspunkt i historiske garantiomkostninger.
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 2009 |
2010 | 2009 | ||
| Løn og feriepenge mv. | 52,4 | 52,9 | 36,2 | 37,8 |
| Moms og andre afgifter | 13,4 | 10,2 | 0,0 | 0,0 |
| Øvrige gældsforpligtelser | 65,1 | 45,1 | 26,3 | 13,9 |
| Anden gæld | 130,9 | 108,2 | 62,5 | 51,7 |
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Deloitte | 5,8 | 4,1 | 4,2 | 2,7 |
| Øvrige | 0,0 | 2,4 | 0,0 | 0,8 |
| Honorar i alt | 5,8 | 6,5 | 4,2 | 3,5 |
| Specifikation: | ||||
| Lovpligtig revision | 2,3 | 2,5 | 0,9 | 0,7 |
| Andre erklæringsopgaver med sikkerhed | 0,1 | 0,3 | 0,1 | 0,1 |
| Skatte- og momsmæssig rådgivning | 2,5 | 2,0 | 2,3 | 1,3 |
| Andre ydelser | 0,9 | 1,7 | 0,9 | 1,4 |
| Honorar i alt | 5,8 | 6,5 | 4,2 | 3,5 |
Koncernen er part i enkelte retssager og tvister. Det er ledelsens opfattelse, at disse sager ikke vil have væsentlig påvirkning på koncernens og moderselskabets finansielle stilling. Forholdet er uændret i forhold til sidste år.
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Leje- og leasingforpligtelse (operationel) | ||||
| Forfalder inden for 1 år | 12,9 | 12,8 | 7,0 | 7,2 |
| Forfalder mellem 1-5 år | 35,3 | 37,2 | 18,6 | 20,6 |
| Forfalder efter 5 år | 17,4 | 21,5 | 6,6 | 9,4 |
| Leje- og leasingforpligtelser i alt | 65,6 | 71,5 | 32,2 | 37,2 |
| Årets leje- og leasingomkostning (operationel) | 12,8 | 11,6 | 7,2 | 7,6 |
Af de samlede leje- og leasingforpligtelser vedrører 21,3 mio. kr. lejeforpligtelse vedrørende lejemålet Ørnegårdsvej 18, 2820 Gentofte.
Moderselskabet har indgået en femårig (2007-2012) vedligeholdelsesaftale vedrørende selskabets kraftvarmeværk. Aftalen påfører selskabet en årlig omkostning på op til 3,2 mio. kr.
Udviklingen i Hartmanns resultat og egenkapital er påvirket af en række finansielle risici, herunder rente-, valuta-, likviditets- og kreditrisici.
Hartmann anvender finansielle instrumenter til afdækning af en række af de finansielle risici, der kan henføres til koncernens kommercielle aktiviteter. Koncernen foretager ikke spekulative dispositioner.
Hartmann har centraliseret styringen af finansielle risici i koncernens finansfunktion, der samtidig fungerer som servicecenter for alle dattervirksomheder.
Hartmanns renterisiko relaterer sig i al væsentlighed til den rentebærende gæld til kreditinstitutter. En specifikation af koncernens kort- og langfristede forpligtelser findes i note 27.
Hartmanns renteafdækning udgør ca. 52% (2009: 48%) af den rentebærende gæld.
Såfremt renten ændrer sig med 1%, vil det medføre en ændring i årets resultat på 1 mio. kr., forudsat renteafdækning på 52%.
Pr. 31. december 2010 udgjorde lån med lang løbetid 36% (2009: 76%) af den rentebærende gæld. Gælden indregnes til amortiseret kostpris. Nutidsværdien af den rentebærende gæld pr. 31. december 2010 var 15 mio. kr. (2009: 20 mio. kr.) lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Det er Hartmanns politik gennem styring af renterisikoen at begrænse de negative virkninger af renteudsving på indtjening og balance.
Hartmann finansierer sig hovedsageligt ved optagelse af langfristede og kommitterende kreditfaciliteter i en af koncernens hovedvalutaer DKK eller EUR. Til styring af renterisikoen anvendes renteswaps.
Det vurderes løbende, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at afdække den langsigtede renterisiko. Det skønnes, at ændringer i renteniveauet ikke vil få væsentlig indflydelse på resultat før skat, og koncernens renterisiko anses som beskeden på 2-3 års sigt.
Hartmanns valutaeksponering følger dels af, at der ikke er valutarisk balance mellem koncernens indtægter og udgifter (transaktionsrisiko), som følge af Hartmanns internationale forretningsprofil med udenlandske dattervirksomheder (translationsrisiko), samt af, at en del af koncernens nettoaktiver er denomineret i udenlandsk valuta.
Hartmann er udsat for transaktionsrisiko som følge af transaktioner på tværs af landegrænser, hvorved der opstår kontraktuelle pengestrømme i udenlandsk valuta.
Valutaeksponeringen i USD/CAD repræsenterer en af koncernens største enkeltstående transaktionsrisici. Eksponeringen er en følge af, at Hartmanns omsætning i Nordamerika er denomineret i USD, mens omkostningerne er denomineret i CAD. Et fald i USD mod CAD på 5% i forhold til balancedagens valutakurs vil alt andet lige reducere det primære resultat og egenkapitalen i Hartmann Canada med, hvad der svarer til ca. 5 mio. kr. i 2011, hvis der ikke foretages terminsafdækning vedr. USD/CAD. Som følge af den indgåede terminsafdækning forventes der således ingen større effekt af kursbevægelser i 2011 (forudsat en 100% effektiv terminsafdækning).
Det primære driftsresultat er endvidere eksponeret mod transaktionsrisici i valutaerne EUR, GBP, HUF, PLN og SEK.
Hartmann er som følge af udenlandske dattervirksomheder udsat for valutarisici i form af translationsrisici, idet en stor del af indtjeningen stammer fra disse udenlandske dattervirksomheder, der omregnes og indgår i koncernens resultat målt i DKK. Den største translationseksponering har Hartmann over for udenlandske dattervirksomheder, der aflægger regnskab i valutaerne CAD, EUR, GBP, HRK, HUF og PLN.
Det er Hartmanns politik i videst muligt omfang at begrænse effekten af valutakursfluktuationer på koncernens resultat og finansielle stilling.
Forventede betalinger i forbindelse med eksempelvis køb og salg i anden valuta vurderes således løbende og afdækkes med afledte finansielle instrumenter, normalt når budgettet for det efterfølgende år er blevet lagt og med en løbetid på 12 måneder, dog i nogle tilfælde op til 24 måneder. Gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter resultatføres i takt med, at de sikrede transaktioner realiseres. Sikringens effektivitet vurderes løbende.
De væsentligste valutaer, hvor Hartmann pr. 31. december 2010 havde indgået valutaterminsforretninger, fremgår af note 36. Det kan desuden oplyses, at Hartmann har indgået valutaterminsforretninger for de første ni måneder af 2011 for koncernens nettoeksponeringer.
Translationsrisikoen afdækkes ikke, da den ikke har nogen umiddelbar likviditetsmæssig effekt og således ikke påvirker de underliggende pengestrømme direkte.
Valutarisikoen på investeringerne i udenlandske dattervirksomheder afdækkes delvist i det omfang, det vurderes at være hensigtsmæssigt. Afdækningen gennemføres primært gennem optagelse af valutalån. Af investeringen i Canada på i alt 93 mio. kr. var ca. 100% af nettoeksponeringen pr. 31. december 2010 afdækket med lån i CAD (2009: 97 mio. kr., hvoraf 85% var afdækket).
Likviditetsrisiko er risikoen for, at Hartmann ikke er i stand til løbende at opfylde forpligtelser som følge af en manglende evne til at realisere aktiver eller opnå tilstrækkelig finansiering.
Brødrene Hartmann A/S' to primære bankforbindelser har ydet en kombination af lån (kommitterende kreditfaciliteter), efterfølgende omtalt 'lånet', og en tilsagt trækningsrettighed (ikke kommitterende kreditfacilitet).
Lånet er betinget af sædvanlige vilkår (covenants), som Hartmann skal overholde for at opretholde lånet, herunder særlige finansielle covenants, som medfører, at nøgletallene 'Solvens' og 'Rentebærende gæld (netto)' i forhold til 'Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger' (EBITDA) til stadighed skal overholdes og certificeres kvartalsvis.
Aftalen om lånet indeholder bestemmelser der medfører, at væsentlige kreditfaciliteter kan tilbagekaldes såfremt kontrollen med selskabet ændres.
Rentemarginalen på lånet er variabel og fastsættes kvartalsvis baseret på et rentegitter ('margin pricing grid'). Lånets løbetid er tre år med udløb medio 2011 og med årlige afdrag på i alt 20 mio. kr.
Hartmann har i slutningen af 2010 genforhandlet rammer og vilkår for refinansiering af kommitterende kreditfaciliteter med Nordea, der har afgivet bindende lånetilsagn i december 2010.
Koncernens kortsigtede likviditet styres primært ved, at forretningsenhedernes likviditet overføres til koncernens finansfunktion, som udligner likviditetstræk i enheder med likviditetsbehov.
Hartmanns dattervirksomheder finansierer sig primært gennem koncernens finansfunktion, men lokale forhold kan medføre, at finansiering sker gennem en af koncernens udenlandske banker.
Det er ledelsens vurdering, at koncernen råder over et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til løbende finansiering af den nuværende og planlagte drift.
Hartmann følger løbende de særlige vilkår (covenants), som skal overholdes for at opretholde lånet. Koncernen har i 2010 overholdt de særlige vilkår.
Trækningsrettighederne er kortfristede kreditfaciliteter, som koncernen kan trække på, og som til enhver tid kan opsiges af bankerne. Aftalerne om henholdsvis lånet og trækningsrettighederne indeholder cross-default klausuler.
Koncernens nettorentebærende gæld pr. 31. december 2010 var i alt 275 mio. kr. (2009: 345 mio. kr.).
Koncernens uudnyttede kreditrammer i pengeinstitutter udgør 159 mio. kr. pr. 31. december 2010 (2009: 128 mio. kr.). Likvide beholdninger udgør 69 mio. kr. pr. 31. december 2010 (2009: 53 mio. kr.). Koncernens samlede likviditet til rådighed udgør således 228 mio. kr. pr. 31 december 2010 (2009: 181 mio. kr.). Det finansielle beredskab er opgjort uden hensyntagen til finansielle covenants.
Hartmanns kreditrisiko opstår i relation til risikoen for tab på tilgodehavender, finansielle instrumenter med positiv dagsværdi og likvide beholdninger.
Hartmanns tilgodehavender fra salg kreditforsikres i stort omfang. Tilgodehavender fra kunder med meget høj kreditværdighed forsikres ikke. Endvidere kan der være tilfælde, hvor lokale forhold ikke muliggør kreditforsikring. I disse tilfælde skærpes den interne kreditvurdering gennem søgning af forskellige informationskilder vedrørende virksomheders kreditværdighed.
Nedskrivning af debitorer foretages på individuelt niveau. Kreditrisikoen på tilgodehavender vurderes derfor at være medtaget i de regnskabsmæssige værdier.
Kreditrisici på finansielle modparter i forbindelse med handel med afledte finansielle instrumenter og likviditetsplaceringer begrænses til pengeinstitutter, der har en tilfredsstillende kreditvurdering fra et eller flere kreditvurderingsbureauer i henhold til koncernens finanspolitik. Der er ingen væsentlig kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter og likvide beholdninger.
Den maksimale kreditrisiko svarer til den regnskabsmæssige værdi af de finansielle aktiver.
Det er koncernens målsætning at skabe den nødvendige fleksibilitet til at kunne gennemføre og opfylde de strategiske mål samt kunne opnå et konkurrencedygtigt afkast til virksomhedens aktionærer. Det er desuden et mål at sikre finansiel stabilitet med henblik på at reducere virksomhedens kapitalomkostninger.
Det er bestyrelsens generelle indstilling at udbetale et årligt udbytte til aktionærerne på ca. 30% af årets resultat efter skat. Udlodning af udbytte vil dog altid ske under hensyntagen til kapitalberedskab og koncernens planer for vækst. Aftalen om lånet indeholder desuden begrænsninger i Brødrene Hartmann A/S' mulighed for at udbetale udbytte, idet ændringer i den generelle udbyttepolitik kræver samtykke fra bankerne.
Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 26. april 2011 foreslå, at der som følge af årets resultat udbetales udbytte for 2010.
Dagsværdien af finansielle instrumenter er baseret på observerbare markedsdata (level 2).
Hartmanns væsentligste valutaeksponering relaterer sig til salg i en anden valuta end de enkelte koncernvirksomheders funktionelle valuta. Renteeksponering relaterer sig til ændringer i markedsrenten vedrørende koncernens rentebærende gæld.
Til sikring af fremtidige pengestrømme anvendes valutaterminskontrakter samt renteswaps. Dagsværdien af finansielle instrumenter er, i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis, indregnet i tilgodehavender og gæld pr. 31. december 2010. Ændringer i dagsværdien af finansielle instrumenter, der opfylder betingelser for sikring af fremtidige pengestrømme, indregnes i anden totalindkomst.
I anden totalindkomst er der indregnet ændring i dagsværdi på gældsinstrumenter, der anvendes til sikring af valutarisikoen på nettoinvesteringer i udenlandske dattervirksomheder. I det omfang dagsværdireguleringeren ikke overstiger kursreguleringen af nettoinvesteringen, indregnes reguleringen af gældsinstrumentet i anden totalindkomst.
Derudover er lån til dattervirksomheden i Canada, klassificeret som tillæg til nettoinvesteringen. Valutakursregulering på lånet indregnes i anden totalindkomst.
| D | agsværdiregulering K | ontrakts- | ||
|---|---|---|---|---|
| indregnet i total- | beløb F | orventet | ||
| Koncern | indkomstopgørelse D | agsværdi | i valuta | indregning |
| 2010 | ||||
| Valutarelaterede instrumenter | ||||
| Valutaterminskontrakter | ||||
| PLN/DKK | (0,3) | (0,4) | 16,8 | 2011 |
| GBP/DKK | (2,6) | 0,4 | 6,3 | 2011 |
| USD/CAD | 3,4 | 1,5 | 9,9 | 2011 |
| EUR/HUF | 0,3 | - | - | udløbet |
| SEK/DKK | (1,9) | (0,6) | 31,5 | 2011 |
| NOK/DKK | (0,5) | - | - | udløbet |
| Valutaterminskontrakter i alt | (1,6) | 0,9 | ||
| Gældsinstrument, sikring af nettoinvestering (CAD) | (11,4) | (94,8) | (16,9) | - |
| Valutarelaterede instrumenter i alt | (13,0) | (93,9) | ||
| Renterelaterede instrumenter | ||||
| Renteswap, EUR/EUR | 1,4 | (0,6) | 16,0 | 2011 |
| Renteswap, DKK/DKK | 1,9 | (2,3) | 60,0 | 2011 |
| Renterelaterede instrumenter i alt | 3,3 | (2,9) | ||
| Finansielle instrumenter i alt | (9,7) | (96,8) |
| D | agsværdiregulering | K | ontrakts- | |
|---|---|---|---|---|
| indregnet i total- | beløb F | orventet | ||
| Koncern | indkomstopgørelse D | agsværdi | i valuta | indregning |
| 2009 | ||||
| Valutarelaterede instrumenter | ||||
| Valutaterminskontrakter | ||||
| PLN/DKK | (0,5) | - | - | udløbet |
| GBP/DKK | 1,6 | 0,8 | 3,4 | 2010 |
| USD/CAD | 19,0 | 15,7 | 15,8 | 2010 |
| EUR/HUF | (6,9) | (1,3) | 30,0 | 2010 |
| SEK/DKK | 0,4 | (0,1) | 17,5 | 2010 |
| NO K/DKK |
(0,6) | (0,7) | 15,0 | 2010 |
| Valutaterminskontrakter i alt | 13,0 | 14,4 | ||
| Valutaoptioner | ||||
| GBP/DKK | 0,0 | 0,0 | 2,0 | 2010 |
| PLN/DKK | (0,2) | (0,2) | 6,5 | 2010 |
| NO K/DKK |
0,0 | 0,0 | 10,0 | 2010 |
| SEK/DKK | (0,2) | (0,2) | 8,8 | 2010 |
| Valutaoptioner i alt | (0,4) | (0,4) | ||
| Gældsinstrument, sikring af nettoinvestering (CAD) | (10,9) | (81,1) | (16,4) | - |
| Valutarelaterede instrumenter i alt | 1,7 | (67,1) | ||
| Renterelaterede instrumenter | ||||
| Renteswap, EUR/EUR | (1,9) | (1,9) | 16,0 | 2011 |
| Renteswap, DKK/DKK | (0,9) | (4,2) | 70,0 | 2011 |
| Renterelaterede instrumenter i alt | (2,8) | (6,1) | ||
| Finansielle instrumenter i alt | (1,1) | (73,2) |
| D | agsværdiregulering K | ontrakts- | |||
|---|---|---|---|---|---|
| indregnet i total- | beløb F | orventet | |||
| Moderselskab | indkomstopgørelse D | agsværdi | i valuta | indregning | |
| 2010 | |||||
| Valutarelaterede instrumenter | |||||
| Valutaterminskontrakter | |||||
| PLN/DKK | (0,3) | (0,4) | 16,8 | 2011 | |
| GBP/DKK | (2,6) | 0,4 | 6,3 | 2011 | |
| SEK/DKK | (1,9) | (0,6) | 31,5 | 2011 | |
| NOK/DKK | (0,5) | - | - | udløbet | |
| Valutaterminskontrakter i alt | (5,3) | (0,6) | |||
| Valutarelaterede instrumenter i alt | (5,3) | (0,6) | |||
| Renterelaterede instrumenter | |||||
| Renteswap, EUR/EUR | 1,4 | (0,6) | 16,0 | 2011 | |
| Renteswap, DKK/DKK | 1,9 | (2,3) | 60,0 | 2011 | |
| Renterelaterede instrumenter i alt | 3,3 | (2,9) | |||
| Finansielle instrumenter i alt | (2,0) | (3,5) | |||
| 2009 | |||||
| Valutarelaterede instrumenter | |||||
| Valutaterminskontrakter | |||||
| PLN/DKK | (0,5) | - | - | udløbet | |
| GBP/DKK | 1,6 | 0,8 | 3,4 | 2010 | |
| SEK/DKK | 0,4 | (0,1) | 17,5 | 2010 | |
| NO K/DKK |
(0,6) | (0,7) | 15,0 | 2010 | |
| Valutaterminskontrakter i alt | 0,9 | 0,0 | |||
| Valutaoptioner | |||||
| GBP/DKK | 0,0 | 0,0 | 2,0 | 2010 | |
| PLN/DKK | (0,2) | (0,2) | 6,5 | 2010 | |
| NO K/DKK |
0,0 | 0,0 | 10,0 | 2010 | |
| SEK/DKK | (0,2) | (0,2) | 8,8 | 2010 | |
| Valutaoptioner i alt | (0,4) | (0,4) | |||
| Valutarelaterede instrumenter i alt | 0,5 | (0,4) | |||
| Renterelaterede instrumenter | |||||
| Renteswap, EUR/EUR | (1,9) | (1,9) | 16,0 | 2011 | |
| Renteswap, DKK/DKK | (0,9) | (4,2) | 70,0 | 2011 | |
| Renterelaterede instrumenter i alt | (2,8) | (6,1) | |||
| Finansielle instrumenter i alt | (2,3) | (6,5) |
| oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 |
| 1,9 | (4,2) | 1,9 | (4,2) |
| 13,8 | (12,3) | (5,0) | (0,1) |
| 15,7 | (16,5) | (3,1) | (4,3) |
| (14,0) | 23,0 | 1,1 | (1,3) |
| 0,0 | 3,3 | 0,0 | 3,3 |
| (11,4) | (10,9) | - | - |
| (25,4) | 15,4 | 1,1 | 2,0 |
| (9,7) | (1,1) | (2,0) | (2,3) |
* Dagsværdireguleringer der vedrører ineffektiv del af rentesikring
Brødrene Hartmann A/S' nærtstående parter udgøres af bestyrelses- og direktionsmedlemmer i Brødrene Hartmann A/S.
Endvidere omfatter de nærtstående parter dattervirksomheder og associerede virksomheder, jf. note 17 og 19, hvor Brødrene Hartmann A/S har bestemmende eller betydelig indflydelse. Brødrene Hartmann A/S har haft følgende væsentlige transaktioner med nærtstående parter:
| K | oncern | Moderselskab | ||
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 2009 | 2010 | 2009 | |
| Salg af færdigvarer til dattervirksomheder | - | - | 278,6 | 261,2 |
| Salg af maskiner samt reservedele til dattervirksomheder | - | - | 22,6 | 30,0 |
| Køb af råvarer fra associerede virksomheder | 23,6 | 15,1 | 23,6 | 15,1 |
| Salg af tjenesteydelser til dattervirksomheder | - | - | 53,9 | 14,9 |
Transaktioner med dattervirksomheder er elimineret i koncernregnskabet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis.
Salg af varer til nærtstående parter sker til normale salgspriser til kunder, der ikke er nærtstående parter.
Køb af varer er ligeledes foretaget til markedsbaserede priser med fradrag af rabatter ydet på baggrund af omfanget af aftagne mængder.
Der har i 2010 været transaktioner for i alt 0,7 mio. kr. (2009: 1,3 mio. kr.) med Advokatfirmaet PLESNER, hvor Peter-Ulrik Plesner, der er medlem af Hartmanns bestyrelse, er partner. Hartmanns gæld til Advokatfirmaet PLESNER udgjorde pr. 31. december 2010 0,3 mio. kr. (2009: 0,3 mio. kr.).
Der er ikke stillet sikkerhed eller garantier for mellemværender på balancedagen. Såvel tilgodehavender som leverandørgæld vil blive afviklet ved kontant betaling. Der er ikke realiseret tab på tilgodehavender hos nærtstående parter eller foretaget nedskrivninger af sådanne til imødegåelse af sandsynlige tab.
For information vedrørende vederlag til direktion og bestyrelse henvises til note 7.
Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet væsentlige begivenheder af betydning for koncern- og moderselskabsregnskabet, der ikke er indregnet eller omtalt i årsrapporten.
Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Brødrene Hartmann A/S samt virksomheder, hvori moderselskabet direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne eller på anden måde har kontrol over virksomhederne (dattervirksomheder). Virksomheder, hvori koncernen besidder mellem 20% og 50% af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moderselskabet og dattervirksomhederne som et sammendrag af regnskabsposter af ensartet karakter. De regnskaber, der er anvendt til brug for konsolideringen, er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis. Der foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, udbytter og mellemværender samt realiserede og urealiserede interne gevinster og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. Moderselskabets kapitalandele i de konsoliderede dattervirksomheder udlignes med moderselskabets andel af dattervirksomhedernes dagsværdi af identificerede nettoaktiver opgjort på det tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret.
For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rapporterende virksomhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta efter transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i totalindkomstopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til den funktionelle valuta til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i totalindkomstopgørelsen som en finansiel post. Ved indregning af udenlandske dattervirksomheder og associerede virksomheder med en anden funktionel valuta end danske kroner omregnes totalindkomstopgørelserne til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne inkl. goodwill omregnes til balancedagens valutakurser. Som transaktionsdagens kurs anvendes gennemsnitskurs for de enkelte måneder i det omfang, det ikke giver et væsentligt anderledes billede.
Kursforskelle, opstået ved omregning af disse virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af totalindkomstopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes i koncernregnskabet under anden totalindkomst i egenkapitalen som en særskilt reserve. Kursregulering af mellemværender med udenlandske dattervirksomheder, der anses for en del af den samlede investering i dattervirksomheder med en anden funktionel valuta end danske kroner, indregnes i koncernregnskabet under anden totalindkomst. Tilsvarende indregnes i koncernregnskabet valutakursgevinster og -tab på den del af lån og afledte finansielle instrumenter indgået til kurssikring af udenlandske dattervirksomheder, som effektivt modsvarer valutakursgevinst/-tab på investering i dattervirksomheden, under anden totalindkomst.
Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder eller ved tilbagebetaling af mellemværender, der anses for en del af nettoinvesteringen, indregnes den andel af de akkumulerede valutakursreguleringer, der er indregnet i egenkapitalen, og som kan henføres hertil, i årets resultat samtidig med eventuel gevinst eller tab ved afståelsen.
Koncernen anvender valutaterminskontrakter og renteswaps til at begrænse valuta- og renterisici. Afledte finansielle instrumenter anvendes ikke i spekulationsøjemed. Afledte finansielle instrumenter indregnes på handelsdagen til dagsværdi og efterfølgende til dagsværdi på balancedagen. Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter præsenteres i andre tilgodehavender (ved positiv værdi) og anden gæld (ved negativ værdi). Såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab på kontrakter indregnes i totalindkomstopgørelsen under finansielle poster, medmindre de afledte finansielle instrumenter er indgået til sikring af fremtidige pengestrømme. Værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, der er indgået til sikring af fremtidige pengestrømme, og som er effektive, indregnes i anden totalindkomst. Værdireguleringer af en eventuel ikke-effektiv del af de pågældende afledte finansielle instrumenter indregnes under finansielle poster. I takt med at de sikrede transaktioner realiseres, indregnes gevinst eller tab på sikringsinstrumentet i samme regnskabspost som de sikrede poster, og posteringerne i anden totalindkomst tilbageføres. Hvis en sikret transaktion ikke længere forventes at indtræffe, overføres de akkumulerede nettogevinster eller nettotab til årets resultat via anden totalindkomst. Dagsværdier af afledte finansielle instrumenter beregnes på grundlag af aktuelle markedsdata og anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Nettoomsætningen ved salg af handelsvarer og færdigvarer indregnes i årets resultat, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted på balancedagen, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætning måles til dagsværdien af det aftalte vederlag ekskl. moms. Afgivne rabatter fratrækkes i nettoomsætningen. Igangværende arbejder for fremmed regning ved produktion af formmaskiner i Hartmann Engineering indregnes i nettoomsætningen i takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Nettoomsætningen indregnes, når de samlede indtægter og omkostninger på entreprisekontrakten og færdiggørelsesgraden på balancedagen kan opgøres pålideligt, og det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, herunder betalinger, vil tilgå koncernen.
I produktionsomkostninger indregnes direkte og indirekte omkostninger, herunder afskrivninger og gager, der er afholdt for at opnå årets nettoomsætning. Under produktionsomkostninger indregnes tillige forskningsomkostninger samt de udviklingsomkostninger, der ikke opfylder kriterierne for aktivering.
Endvidere indregnes afskrivning på aktiverede udviklingsomkostninger.
I salgs- og distributionsomkostninger indregnes omkostninger til fragt, salgsmedarbejdere, reklame- og udstillingsomkostninger samt afskrivninger.
I administrationsomkostninger indregnes omkostninger til det administrative medarbejdere, ledelsen, kontorlokaler, kontoromkostninger samt afskrivninger.
I andre driftsindtægter og andre driftsomkostninger indregnes regnskabsposter af sekundær karakter, blandt andet avance og tab ved salg af materielle aktiver.
Resultat af primær drift før særlige poster er et væsentligt hovedtal til sammenligning fra år til år.
Heri indgår væsentlige indtægter og omkostninger, der har en særlig karakter i forhold til koncernens indtjeningsskabende driftsaktiviteter, såsom omkostninger til omfattende restrukturering af processer og grundlæggende strukturmæssige omlægninger. Endvidere klassificeres andre væsentlige beløb af engangskarakter under denne post, herunder nedskrivninger af materielle aktiver, nedskrivning af goodwill samt gevinster og tab ved frasalg af aktiviteter.
Posterne vises særskilt af hensyn til sammenligneligheden i totalindkomstopgørelsen og for at give et bedre billede af driftsresultatet. Særlige poster specificeres i en note.
I koncernens totalindkomstopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de associerede virksomheders resultater efter skat og efter eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/(tab).
Udbytte fra kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indregnes i årets resultat i moderselskabet i det regnskabsår, hvor udbyttet deklareres.
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer, amortisering samt tillæg og godtgørelse under acontoskatteordningen. Endvidere medtages realiserede og urealiserede gevinster og tab vedrørende afledte finansielle instrumenter, der ikke kan klassificeres som sikringsaftaler.
Moderselskabet er omfattet af de danske regler om sambeskatning af koncernens danske selskaber. Dattervirksomheder indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet og frem til det tidspunkt, hvor de udgår af konsolideringen. Moderselskabet er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af dansk selskabsskat med skattemyndighederne. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har kunnet anvende disse underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud (fuld fordeling). Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat, årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat, herunder som følge af ændring i skattesats, indregnes i henholdsvis årets resultat, anden totalindkomst eller i egenkapitalen, afhængig af hvor regnskabsposten føres.
Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres efter den indirekte metode som resultat af primær drift før særlige poster reguleret for ikke-kontante poster, ændring i driftskapital, betalte og modtagne renter, betalt selskabsskat samt betalte restruktureringsomkostninger.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger ved køb og salg af immaterielle og materielle aktiver, udbytte modtaget fra associerede og dattervirksomheder samt modtaget offentlige tilskud.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter optagelse og tilbagebetaling af lån, ændringer i størrelse eller sammensætning af aktiekapitalen, herunder køb og salg af egne kapitalandele og omkostninger forbundet hermed, samt udbyttebetaling til selskabsdeltagere.
Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristet bankgæld.
Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris. Efterfølgende måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der foretages ikke amortisering af goodwill. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens pengestrømsfrembringende enheder på overtagelsestidspunktet. Fastlæggelsen af pengestrømsfrembringende enheder følger den ledelsesmæssige struktur og interne økonomistyring.
Udviklingsprojekter omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der kan henføres til koncernens udviklingsaktiviteter. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i koncernen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes som immaterielle aktiver, såfremt kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening eller nettosalgsprisen kan dække produktions-, salgs-, distributions- og administrationsomkostninger samt udviklingsomkostningerne. Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes i årets resultat, efterhånden som omkostningerne afholdes.
Omkostninger til udvikling og implementering af større it-systemer aktiveres og afskrives over den forventede økonomiske brugstid.
Øvrige immaterielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Der afskrives liniært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:
Materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Låneomkostninger indregnes ikke, da der er tale om kortere fremstillingsperioder. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig. Efterfølgende omkostninger, f.eks. ved udskiftning af bestanddele af et materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede bestanddele ophører med indregning i balancen og overføres til årets resultat. Alle andre omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i årets resultat ved afholdelsen. Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes/komponenternes forventede brugstid, der udgør:
Grunde afskrives ikke. Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn. Afskrivninger indregnes i totalindkomstopgørelsen under henholdsvis produktions-, salgs- og distributions- samt administrationsomkostninger. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Avance og tab indregnes i totalindkomstopgørelsen i henholdsvis andre driftsindtægter og andre driftsomkostninger.
Kapitalandele i associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode. Kapitalandele i associerede virksomheder måles i balancen til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg af regnskabsmæsig værdi af goodwill.
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles til kostpris. Hvor kostprisen overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til denne lavere værdi.
Goodwill og øvrige immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid testes årligt for værdiforringelse, første gang inden udgangen af overtagelsesåret. Igangværende udviklingsprojekter testes tilsvarende årligt for værdiforringelse.
Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes minimum én gang årligt for værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver i den pengestrømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives til genindvindingsværdi i årets resultat, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere. Genindvindingsværdien opgøres til nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den virksomhed eller aktivitet (pengestrømsfrembringende enhed), som goodwill er knyttet til. Udskudte skatteaktiver vurderes årligt for værdiforringelse og nedskrives, såfremt det vurderes som sandsynligt, at
det udskudte skatteaktiv ikke kan udlignes i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Ved vurderingen lægges vægt på typen og arten af det indregnede, udskudte skatteaktiv, den forventede tidshorisont for udligningen af det udskudte skatteaktiv, skatteplanlægningsmuligheder mv. Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af et aktivs nettosalgspris eller nutidsværdien af de forventede, fremtidige nettopengestrømme. Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv eller dets pengestrømsgenererende enhed overstiger aktivets eller dets pengestrømsgenererende enheds genindvindingsværdi. Tab ved værdiforringelse indregnes i årets resultat. Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre aktiver tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskrivninger. Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabsmæssige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville have haft efter afskrivninger, såfremt aktivet ikke havde været nedskrevet.
Varebeholdninger måles til kostpris efter vejede gennemsnitspriser. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter købspris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer og direkte løn med tillæg af indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse.
Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.
Tilgodehavender (herunder endnu ikke modtagne offentlige tilskud) måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab, hvor der vurderes at være indtruffet værdiforringelse. Nedskrivning foretages individuelt og på porteføljeniveau.
Entreprisekontrakter måles til salgsværdien af det udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede, forventede indtægter på det enkelte, igangværende arbejde. Færdiggørelsesgraden fastlægges på baggrund af en vurdering af det udførte arbejde. Igangværende arbejder, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger acontofaktureringer og forventede tab, indregnes under tilgodehavender. Entreprisekontrakter, hvor acontofaktureringer og forventede tab overstiger salgsværdien, indregnes under forpligtelser. Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i årets resultat i takt med, at de afholdes.
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte om kostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Forslag til udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen. Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen.
Anskaffelses- og afståelsessummer for samt udbytte af egne kapitalandele, erhvervet af moderselskabet eller dattervirksomhederne, indregnes i egenkapitalen under overført resultat.
Reserve vedrørende valutakursregulering i koncernregnskabet omfatter kursforskelle opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske dattervirksomheder fra deres funktionelle valuta til koncernens præsentationsvaluta.
Reserve for sikringstransaktioner indeholder den akkumulerede nettoændring i dagsværdien af sikringstransaktioner, der opfylder kriterierne for sikring af fremtidige betalingsstrømme, og hvor den sikrede transaktion endnu ikke er realiseret.
Ordningerne er egenkapitalafregnede ordninger, der måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes i årets resultat under personaleomkostninger over den periode, hvor den endelige ret til optionerne optjenes. Modposten hertil indregnes i egenkapitalen. Dagsværdien af de tildelte optioner er på tildelingstidspunktet baseret på en Black-Scholes model.
Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger, hvor koncernen løbende indbetaler faste pensionsbidrag til uafhængige pensionsselskaber, indregnes i årets resultat i den periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger indregnes i balancen under anden gæld.
For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarberegning af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation
og dødelighed. Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i koncernen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi med fradrag af dagsværdien af eventuelle aktiver knyttet til ordningen indregnes i balancen under pensionsforpligtelser. I årets resultat indregnes årets pensionsomkostninger baseret på aktuarmæssige skøn og finansielle forventninger ved årets begyndelse. Forskelle mellem den forventede udvikling af pensionsaktiver og forpligtelser og de realiserede værdier betegnes aktuarmæssige gevinster eller tab og indregnes under anden totalindkomst. Såfremt en pensionsordning netto er et aktiv, indregnes aktivet alene i det omfang, det modsvarer fremtidige tilbagebetalinger fra ordningen, eller det vil føre til reducerede, fremtidige indbetalinger til ordningen.
Efter sambeskatningsreglerne overtager moderselskabet som administrationsselskab hæftelsen for danske dattervirksomheders selskabsskatter over for skattemyndighederne i takt med dattervirksomhedernes betaling af sambeskatningsbidrag. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i moderselskabets balance under mellemværender med tilknyttede virksomheder.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende skattemæssig, ikke-afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle – bortset fra virksomhedsovertagelser – er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på henholdsvis grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet og afvikling af forpligtelsen. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede, skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.
Hensatte forpligtelser omfatter garantiforpligtelser. Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielsen af forpligtelsen vil medføre et forbrug af koncernens økonomiske ressourcer. Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. Garantiforpligtelser indregnes i takt med salg af varer og tjenesteydelser, baseret på afholdte garantiomkostninger i tidligere regnskabsår.
Gæld til realkredit- og kreditinstitutter indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, hvorved forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i årets resultat over låneperioden.
Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.
Tilskud vedrørende materielle aktiver indregnes i balancen som forpligtelser. Tilskuddene indregnes i årets resultat over aktivernes brugstid.
Koncernens rapporteringspligtige segmenter:
Opdelingen i segmenter afspejler koncernens produkter samt markeder, og svarer til koncernens interne økonomistyring og ledelsesrapportering. Segmentindtægter, omkostninger samt segmentaktiver og -forpligtelser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment, samt de poster, der kan allokeres til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Koncernfinansiering (inklusiv finansielle indtægter og omkostninger) samt selskabsskat er håndteret på koncernniveau og allokeres ikke ud på det enkelte segment. Segmentaktiverne og segmentforpligtelserne omfatter varebeholdninger, tilgodehavender fra salg samt leverandørgæld. I andre segmentoplysninger indgår investeringer i immaterielle og materielle aktiver. Segmentoplysninger er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte regnskabspraksis.
Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens 'Anbefalinger & Nøgletal 2010'.
Nettoarbejdskapital + immaterielle aktiver + materielle aktiver + andre langfristede tilgodehavender - offentlige tilskud
Varebeholdninger + tilgodehavender + øvrige driftsmæssige, kortfristede aktiver - pensionsforpligtelser - leverandørgæld øvrige driftsmæssige, kortfristede forpligtelser
Rentebærende gæld (netto) Likvide beholdninger - lån - kreditinstitutter
Overskudsgrad Resultat af primær drift (EBIT) x 100 Nettoomsætning
Afkast af gennemsnitligt investeret kapital (ROIC)
Resultat af primær drift (EBIT) Gennemsnitligt investeret kapital
Egenkapitalforrentning Årets resultat x 100 Gennemsnitlig egenkapital i alt
Egenkapitalandel Egenkapital i alt, ultimo x 100 Aktiver i alt
Gearing
Rentebærende gæld (netto) x 100 Egenkapital i alt, ultimo
Årets resultat pr. aktie (EPS)
Årets resultat Gennemsnitligt antal aktier
Ved beregningen af udvandet EPS reguleres for udestående aktieoptioner
Egenkapital i alt, ultimo Antal aktier (ekskl. egne aktier), ultimo
Børskurs Resultat pr. aktie (EPS)
Samlet udbytteudbetaling x 100 Årets resultat
Pengestrømme fra driftsaktivitet Gennemsnitligt antal aktier (ekskl. egne aktier)
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 for Brødrene Hartmann A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31 december 2010 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen giver en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og koncernens og moderselskabets finansielle stilling som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står over for.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Gentofte, 17. marts 2011
| Direktion: | Michael Rohde Pedersen CEO |
Claus Frees Sørensen CFO |
|
|---|---|---|---|
| Bestyrelsen: | Agnete Raaschou-Nielsen Formand |
Walther V. Paulsen Næstformand |
Jan Peter Antonisen |
| Niels Hermansen | Niels Christian Petersen | Peter-Ulrik Plesner |
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Brødrene Hartmann A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 omfattende totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, for henholdsvis koncernen og selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet.
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet.
København, 17. marts 2011
Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Anders Dons Martin Faarborg Statsaut. revisor Statsaut. revisor
Ungarn Kroatien Polen Tyskland Tyskland Danmark Finland Danmark Frankrig Schweiz
Serbien
Israel
Produktion Produktion og salg Salg
Hartmann er blandt verdens tre største producenter af ægemballage i støbepap og leverer desuden industriemballage samt teknologi og maskiner til fremstilling af emballage i støbepap. Hartmanns markedsposition er grundlagt på baggrund af stærke teknologiske kompetencer og indgående erfaring med produktion af støbepap siden 1936.
Canada
USA
USA USA
Bæredygtighed og miljøhensyn er integrerede elementer i Hartmanns forretningsmodel og strategi. Alle Hartmanns produkter er baseret på returpapir, som er en fornybar, CO2 -neutral og biologisk nedbrydelig ressource. Hartmann arbejder tæt sammen med sine kunder for at understøtte behovet for bæredygtige produkter i detailhandlen.
Hartmanns ægemballage sælges på de fleste europæiske markeder samt i Nordamerika. Hartmann er markedsleder i Europa og har en mindre andel af det nordamerikanske marked.
England
Italien
Hartmanns kunder er ægproducenter og ægpakkerier samt supermarkedskæder, som i stigende grad efterspørger Hartmanns ekspertise inden for markedsføring af æg. Hartmann har mere end 1.500 kunder i 50 lande, og de fleste har været kunde hos Hartmann i en længere årrække. I 2010 udgjorde den samlede nettoomsætning 1,5 mia. kr.
Hartmanns produktion finder sted på egne fabrikker, heraf fem i Europa, en i Israel og en i Canada.
Koncernen har salgskontorer i 12 lande, og hovedsædet for de europæiske salgs- og marketingaktiviteter ligger i Frankfurt i Tyskland.
Hartmanns aktie har været noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S siden 1982. Der er én aktieklasse, og hver aktie har én stemme.
Brødrene Hartmann A/S Ørnegårdsvej 18 DK-2820 Gentofte Danmark Telefon: +45 97 00 00 00 Telefax: +45 97 00 00 01 e-mail: [email protected] www.hartmann-packaging.com CVR-nr. 63 04 96 11
Årsrapporten for 2010 er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder.
Årsrapporten udgives på dansk og engelsk. Såfremt der er forskel på udgaverne og ved tvivlstilfælde, er den danske årsrapport gældende.
Alle varemærker såsom handelsnavne og andre fremhævede benævnelser i denne rapport er varemærkebeskyttet af og tilhører Brødrene Hartmann A/S.
© 2011 Brødrene Hartmann A/S
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.