Related Party Transaction • Nov 7, 2007
Related Party Transaction
Open in ViewerOpens in native device viewer
Meddelelse nr. 18 – 2007 Til OMX Den Nordiske Børs København A/S
Betinget aktieoverdragelsesaftale og afholdelse af ekstraordinær generalforsamling
Bestyrelsen i Brødrene A&O Johansen A/S er blevet informeret om, at der mellem J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S og Evoleska Holding AG samt Niels A. Johansen og Jens Johansen er indgået en betinget aktieoverdragelsesaftale, i henhold til hvilken J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S erhverver 5.640 stk. stamaktier à nominelt DKK 1.000 og 24.604 stk. præferenceaktier à nominelt DKK 100 i Brødrene A&O Johansen A/S. Købet er betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse samt godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling i Brødrene A&O Johansen A/S. Prisen pr. stamaktie er aftalt til DKK 3.750, pr. nominelt kr. 100 mens prisen pr. præferenceaktie, som er den aktieklasse, der er noteret på OMX Den Nordiske Børs København, er aftalt til DKK 2.500 pr. aktie af kr. 100.
De aktier, der er omfattet af den betingede aftale repræsenterer 14,21% af aktiekapitalen og 54,62% af stemmerne i Brødrene A&O Johansen A/S og repræsenterer således en kontrollerende aktiepost i selskabet. Såfremt aftalen gennemføres, vil J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S inden fire uger efter gennemførelsen være forpligtet til at fremsætte et pligtmæssigt købstilbud til de resterende aktionærer i Brødrene A&O Johansen A/S.
Bestyrelsen vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling som vil finde sted torsdag den 22. november 2007 kl. 11.00 på selskabets hovedkontor Rørvang 3 i Albertslund, hvor det eneste punkt på dagsordenen vil være en anmodning fra stamaktionærerne om generalforsamlingens godkendelse i henhold til vedtægternes § 3 af overdragelsen af den samlede beholdning af stamaktier i overensstemmelse med den betingede aktieoverdragelsesaftale indgået med J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S.
Forslaget kan på generalforsamlingen vedtages med simpelt stemmeflertal, og de nuværende stamaktionærer vil stemme for forslaget.
Med venlig hilsen
BRØDRENE A&O JOHANSEN A/S
Niels A. Johansen Adm. direktør
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.