AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Brdr. A & O Johansen B

Pre-Annual General Meeting Information Mar 17, 2009

3392_iss_2009-03-17_40b5a0c8-bbe3-4144-aee4-19b187878c91.pdf

Pre-Annual General Meeting Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Meddelelse nr. 10 - 2009

til NASDAQ OMX København A/S

2009.03.17

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

Brødrene A & O Johansen A/S, CVR-nr. 58210617, indkalder herved til ordinær generalforsamling til afholdelse

FREDAG DEN 27. MARTS 2009, KL. 11.00

på følgende adresse

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S RØRVANG 3 2620 ALBERTSLUND

Dagsordenen for generalforsamlingen omfatter følgende punkter:

    1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
    1. Forelæggelse af årsrapport for 2008 til godkendelse og meddelelse af decharge til bestyrelsen.
    1. Beslutning om overskuddets fordeling eller dækning af tab.
    1. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at Erik Holm (født 1960) vælges til selskabets bestyrelse i stedet for Jens Johansen, der ikke genopstiller. Erik Holm er administrerende direktør i Dyrup A/S og medlem af bestyrelserne i SP Group A/S og Arvid Nilssons Fond samt af Investeringskomitéen LD Equity 1 K/S. Erik Holm anses for at være uafhængig af selskabet.

Bestyrelsen foreslår endvidere, at der sker genvalg af bestyrelsens øvrige medlemmer: Henning Dyremose, Michael Kjær, Preben Damgaard Nielsen (valgt af præferenceaktionærerne) og Niels A. Johansen Disse bestyrelsesmedlemmers baggrund er beskrevet i selskabets årsrapport for 2008.

  1. Valg af en statsautoriseret revisor eller et revisionsfirma.

Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

  1. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

A. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen gives bemyndigelse til i tiden indtil 1. maj 2010 at lade selskabet erhverve egne præferenceaktier op til en pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX København A/S noterede officielle kurs med mere end 10 %.

Dagsorden for generalforsamlingen, de fuldstændige forslag samt årsrapporten for 2008 er i perioden fra 17. marts til 27. marts 2009 i tidsrummet mellem kl. 10.00 til 15.00 fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor.

Det er en betingelse for afgivelse af stemmer, at aktionæren senest tirsdag den 24. marts 2009 kl. 15.00 over for selskabet har godtgjort sin stemmeret og anmodet om udlevering af adgangskort. Adgangskort kan rekvireres ved at rette henvendelse til Brødrene A & O Johansen A/S på telefon 70 28 01 80.

Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 57.000.000, hvoraf nominelt DKK 5.640.000 udgør stamaktiekapital, og nominelt DKK 51.360.000 udgør præferenceaktiekapital. Stamaktiekapitalen er fordelt på aktier á DKK 1.000 eller multipla heraf, mens præferenceaktiekapitalen er fordelt på aktier á DKK 100 eller multipla heraf. Hvert stamaktiebeløb på DKK 1.000 giver 100 stemmer, mens hvert præferenceaktiebeløb på DKK 100 giver én stemme. Af vedtægternes § 8, stk. 2, fremgår det, at en aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke kan udøve stemmeret for de pågældende aktier på generalforsamlingen, medmindre erhvervelsen er noteret i aktiebogen, eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret erhvervelsen forud for indkaldelsen til generalforsamlingen.

En stemmeberettiget aktionær kan afgive sin stemme ved fuldmægtig. Fuldmagtsblanket til afgivelse af stemmer kan rekvireres ved henvendelse til Brødrene A & O Johansen A/S på telefon 70 28 01 80.

Bestyrelsen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.