Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Pharma Equity Group A/S Share Issue/Capital Change 2011

Oct 7, 2011

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Blue Vision A/S -Forslag til bemyndigelse af selskabets bestyrelse til at
gennemføre en fortegningsemission samt ændringer i selskabets bestyrelse

Dato: 7. oktober 2011
Årets meddelelse nr.:19

BLUE VISION A/S - MARKEDSMEDDELELSE

FORSLAG TIL BEMYNDIGELSE AF SELSKABET BESTYRELSE TIL AT GENNEMFØRE EN
FORTEGNINGSEMISSION SAMT ÆNDRINGER I SELSKABETS BESTYRELSE.

Afholdelse af ekstraordinær generalforsamling med henblik på at bemyndige
bestyrelsen i Blue Vision A/S til at gennemføre fortegningsemission.

Selskabets bestyrelse har i dag på et bestyrelsesmøde, som et resultat af det
iværksatte arbejde med at klarlægge grundlaget for en fortegningsemission i
selskabet, jfr. markedsmeddelelse nr. 17 af 19. august 2011, besluttet at
indkalde til en ekstraordinær generalforsamling til afholdelse den 4. november
2011 med henblik på at give bestyrelsen bemyndigelse til at gennemføre en
fortegningsemission. Bemyndigelsen foreslås givet til en udvidelse af
aktiekapitalen i Blue Vision A/S på op til nominelt DKK 250.000.000 B-aktier
til markeds- eller favørkurs med fortegningsret for selskabets eksisterende
aktionærer. De nye B-aktier skal kunne udstedes som ikke-fuldt indbetalte
aktier med en indbetaling over efterfølgende rater, være unoterede og
ikke-omsætningspapirer, men i øvrigt så vidt det er muligt have samme
rettigheder som de eksisterende aktier i selskabet.

Fortegningsemissionen forventes endelig gennemført i løbet af 1. halvår 2012.

Baggrunden for bestyrelsens forslag om at gennemføre fortegningsemissionen som
anført, er, at denne vil være med til at sikre selskabet og koncernen
likviditet og finansiel styrke til finansiering af den videre drift af de
bestående aktiviteter og den planlagte ekspansion koncernen står overfor.

Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling med dagorden samt den
fulde ordlyd af bestyrelsens forslag vil blive særskilt offentliggjort i
henhold til bestemmelserne i selskabets vedtægter.

Ændringer i bestyrelsen i Blue Vision A/S

Bestyrelsen fandt det på mødet hensigtsmæssigt at omstrukturere og slanke
bestyrelsen til den forestående proces. Den fremtidige bestyrelseskonstellation
er herefter Frederik Westenholz som formand, Jørgen Glistrup, Henrik Andersen
og Lars Fogh, idet Thomas Falk-Rønne og Martin Blædel ønskede at forlade
bestyrelsen. Bestyrelsen er således reduceret fra 6 til 4 medlemmer.

Det blev på bestyrelsesmødet besluttet, at, der i forbindelse med indkaldelsen
til en ekstraordinær generalforsamling, jfr. ovenfor, fremsættes forslag om at
ændre selskabets vedtægter omkring bestyrelsesrepræsentation i § 10.1 således
at antallet af bestyrelsesmedlemmer ændres fra 5-7 til 4-7 medlemmer. Samtidig
fremsættes der forslag om at bestemmelsen om, at aktionærer, der ejer eller
repræsenterer 12,5 % eller mere af selskabets aktiekapital, har ret til at
udpege ét medlem af bestyrelsen, skal bortfalde.

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til Frederik
Westenholz på telefon +45 36 94 44 17 eller per e-mail til [email protected]

Med venlig hilsen
Blue Vision A/S

Frederik Westenholz

Bestyrelsesformand