Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Pharma Equity Group A/S Interim / Quarterly Report 2022

Aug 31, 2022

3425_ir_2022-08-31_d6a87240-02e8-41be-bed3-b24059bf959f.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Blue Vision A/S

Strandgade 24C, st.tv. 1401 København K CVR.nr.: 26 79 14 13

Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022

Selskabsmeddelelse nr. 19 af 31. august 2022

LEDELSESBERETNING 3
LEDELSESPÅTEGNING 8
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING 9
REGNSKAB 1. JANUAR - 30. JUNI 2022 12
Resultatopgørelse 12
Balance 13
Egenkapitalopgørelse 15
Pengestrømsopgørelse 16
Noter 17
SELSKABSOPLYSNINGER 20

Ledelsesberetning

Selskabsmeddelelse nr. 19 – 31. august 2022

Bestyrelsen for Blue Vision A/S har den 31. august 2022 behandlet og godkendt den reviderede delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2022. Sammenligningstallene for 1. januar – 30. juni 2021 er hverken revideret eller reviewet.

Blue Vision A/S' aktivitet i perioden har bestået i at forvalte Portinho tilgodehavendet med en hovedstol på 73,2 mio.kr. inkl. tilskrevne renter samt at klargøre gennemførelsen af erhvervelsen af Reponex Pharmaceuticals A/S. Se yderligere omtale nedenfor.

Resume

Resultatet efter skat udgør 1.792 t.kr. for perioden 1. januar – 30. juni 2022 (1. januar – 30. juni 2021: -667 t.kr.). Selskabets egenkapital pr. 30. juni 2022 udgør 44.358 t.kr. (30. juni 2021: 33.614 t.kr.).

Resultatet er påvirket af positiv regulering med 3.025 t.kr. vedr. det tilgodehavende som Blue Vision A/S har hos Portinho S.A. Der er i perioden afholdt driftsomkostninger for 1.932 t.kr. (1. januar – 30. juni 2021: 813 t.kr.). Stigningen i omkostninger skyldes især omkostninger forbundet med det af Selskabet fremsatte købstilbud af 5. april 2022 på erhvervelse af selskabskapitalen i Reponex Pharmaceuticals A/S.

Hovedpunkter (1. halvår 2022)

Transaktionen med Reponex Pharmaceuticals A/S

Bestyrelsen for Blue Vision A/S kan meddele, at due diligence i forbindelse med akkvisition af selskabskapitalen i Reponex Pharmaceuticals A/S (Reponex) CVR-nr. 30082346 er afsluttet.

Blue Vision A/S' betingelser overfor Reponex jf. det fremsatte købstilbud er opfyldt.

Reponex har ligeledes afsluttet deres due diligence af Blue Vision A/S. Bestyrelsen i Reponex har haft særlig fokus på det tilgodehavende stort 9,55 mio.EUR, som Blue Vision A/S har i Portinho S.A., der udgør langt den overvejende del af aktiverne i Blue Vision A/S. Tilgodehavendet er indregnet med 67,3 mio. kr. pr. 30. juni 2022 inkl. tilskrevne renter (30. juni 2021: 57,9 mio.kr.).

Bestyrelsen i Reponex har helt overvejende haft de reviderede og offentliggjorte årsrapporter 2017-2021 samt revideret halvårsrapport pr. 30.06.2022 og de heri afgivne erklæringer ("Årsrapporterne") som grundlag for verifikationen af fordringen. Årsrapporterne er således tillagt afgørende vægt.

Selskabets tilgodehavende hos Portinho S.A.

Selskabets tilgodehavende hos Portinho S.A er indregnet med en værdi på 67,3 mio. kr. pr. 30. juni 2022 (30. juni 2021: 57,9 mio.kr.) baseret på, at tilgodehavendet udgør 9,55 mio.EUR med tillæg af renter, og med aftalt forfald senest 1. juli 2023. I lighed med tidligere år er tilgodehavendet værdiansat til nutidsværdi baseret på en risikovurderet diskonteringsfaktor, hvorved tilgodehavendet er nedskrevet med ca. 8% i forhold til hovedstolen inkl. tilskrevne renter.

Blue Vision A/S har ført forhandlinger med ledelsen i Portinho S.A., repræsenteret ved formand for bestyrelsen i Portinho S.A. Henning Borg, om eventuel afgivelse af en dekort i niveauet 10% af tilgodehavendet mod en tidligere indfrielse ved betaling pr. 30. september 2022 mod aftalt forfald pr. 1. juli 2023. Skulle der blive modtaget førtidig betaling senest 30. september 2022, vil effekt af dekort blive indregnet på betalingstidspunktet.

Baseret på dialog med Portinho S.A er det fortsat forventningen, at tilgodehavendet vil blive afviklet i henhold til de indgåede aftaler.

Kapitalforhold

Selskabet har til en række kreditorer herunder Sparekassen Sjælland-Fyn A/S, Nykredit A/S m.fl. afgivet sikkerhed i tilgodehavendet hos Portinho S.A. Sikkerheden er meddelt ledelsen i Portinho S.A. Endvidere er forfaldstidspunkterne for de gældsposter, der har sikkerhed i Portinho tilgodehavendet afstemt og aftalt til at følge selskabets forventede modtagelse af betaling af tilgodehavendet.

De indgåede aftaler medfører, at en betydende del af selskabets gæld enten først forfalder efter 30. juni 2023, og dermed 12 måneder efter balancedagen, eller samtidigt med modtagelse af betaling af Portinho tilgodehavendet. Selskabet har opnået tilkendegivelse om finansiering af transaktionsomkostninger fra en af selskabets långivere. Herudover forventer selskabet at øvrige driftsomkostninger kan holdes på absolut minimum frem til at Reponex transaktionen gennemføres.

Resultatmål 2022

Som følge af selskabets særlige forhold udmeldes der ikke resultatmål for 2022.

Begivenheder efter delårsperiodens udløb

Se note 8 i delårsregnskabet.

Kontaktperson – Investor Relations

På Blue Vision A/S' hjemmeside www.blue-vision.dk findes yderligere informationer og samtlige offentliggjorte meddelelser.

Forespørgsler vedrørende relationer til investorer og aktiemarkedet kan desuden rettes til:

Peter Ole Jensen Telefon: +45 21220681 E-mail: [email protected]

Ledelsesberetning fort.

Hoved- og nøgletal
1. halvår 1. halvår 1. halvår
2022 2021 2020
Hovedtal
Resultat af primær drift
Resultat af finansielle
-1.932 -813 -1.235
poster 3.724 146 -11.006
Totalindkomst 1.792 -667 -12.241
Langfristede aktiver 67.250 57.936 71.344
Aktiver i alt 67.436 58.124 72.375
Aktiekapital 18.655 15.909 83.092
Egenkapital
Langfristede
44.358 33.614 55.243
gældsforpligtelser
Kortfristede
6.746 2.903 0
gældsforpligtelser 16.332 21.607 17.132
Pengestrømme fra driften
Pengestrømme fra
-1.430 -198 -2.476
finansiering 1.504 198 2.475
Pengestrømme i alt 74 0 -1
Nøgletal
Soliditetsgrad
Resultat pr. aktie (EPS
65,78 57,83 76,33
Basic), kr. 0,10 -0,04 -0,15
Udvandet resultat pr. aktie
(EPS D), kr.
0,08 -0,04 -0,15
Antal aktier (angivet i
stk.)
Udestående antal aktier
ultimo
Udestående antal aktier
18.654.837 15.909.227 83.092.270
ekskl egne aktier ultimo
Gns. antal udestående
18.654.837 15.909.227 83.092.270
aktier ekskl. egne aktier 18.654.837 15.909.227 83.092.270
Pr. aktie á nom. 100 kr.
(angivet i kr.)
Indre værdi pr. aktie 2,38 2,11 0,66
Børskurs (seneste handel) 0,78 1,17 2,00
Børskurs / indre værdi 0,33 0,55 3,01

Udsendte selskabsmeddelelser i del-årsperioden

Blue Vision A/S har i 1. halvår 2022 udsendt følgende selskabsmeddelelser:

6. januar Optagelse af konvertibelt lån
Selskabsmeddelelse nr. 1
18. januar KORREKTION –
finanskalender for 2022
Selskabsmeddelelse nr. 2
18. januar Ændring til finanskalender og oplysning om købstilbudsproces
Selskabsmeddelelse nr. 3
8. februar KORREKTION II –
finanskalender for 2022
Selskabsmeddelelse nr. 4
8.
februar
bankgæld
Ændring til finanskalender og oplysning om købstilbudsproces og prolongering af
Selskabsmeddelelse nr. 5
15. februar Prolongering af bankgæld
Selskabsmeddelelse nr. 6
8. marts Frist for indlevering af emner, som ønskes optaget på dagsorden for ordinær
generalforsamling den 25. april
Selskabsmeddelelse nr. 7
22. marts Ændring til finanskalender
Selskabsmeddelelse nr. 8
22. marts KORREKTION III –
finanskalender for 2022
Selskabsmeddelelse nr. 9
30. marts Opsigelse
Selskabsmeddelelse nr. 10

Ledelsesberetning fort.

31. marts Resumé af årsrapport 2021
Selskabsmeddelelse nr. 11
1. april Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Blue Vision A/S mandag den 25. april
2022
Selskabsmeddelelse nr. 12
5. april Blue Vision A/S afgiver betinget købstilbud på Reponex Pharmaceuticals A/S
Selskabsmeddelelse nr. 13
25. april Referat af ordinær generalforsamling 2021
Selskabsmeddelelse nr. 14
27. april Konstituering af Bestyrelse
Selskabsmeddelelse nr. 15
27. april Direktørskifte
Selskabsmeddelelse nr. 16
4. maj Positivt svar fra Reponex Pharmaceuticals A/S på betinget købstilbud
Selskabsmeddelelse nr. 17
2. juni Storaktionærmeddelelse
Selskabsmeddelelse nr. 18

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt den reviderede delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2022 for Blue Vision A/S. Sammenligningstallene for 1. januar – 30. juni 2021 er ikke revideret eller reviewet.

Delårsregnskabet aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2022 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar – 30. juni 2022.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

København, den 31. august 2022

Direktion:

Peter Ole Jensen Direktør

Bestyrelse:

Claus Abildstrøm Formand

Peter Mørch Eriksen

Peter Ole Jensen

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i Blue Vision A/S

Konklusion

Vi har revideret delårsregnskabet for Blue Vision A/S for regnskabsperioden 1. januar – 30. juni 2022, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og udvalgte noter, for selskabet. Delårsregnskabet aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2022 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsperioden 1. januar – 30. juni 2022 i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen

Vi skal fremhæve, at sammenligningstallene for 1. halvår 2021 i resultat-, egenkapital- og pengestrømsopgørelse samt sammenligningstallene pr. 30. juni 2021 i balancen ikke er revideret. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold."

Ledelsens ansvar for delårsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et delårsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et delårsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af delårsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere virksomhedens evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde delårsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af delårsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om delårsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af delårsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover

  • identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i delårsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol
  • opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol
  • tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige
  • konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af delårsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig sikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften
  • tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af delårsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om delårsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af delårsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentlig inkonsistent med delårsregnskabet, eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder de påkrævede oplysninger i henhold til danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med delårsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

København, den 31. august 2022

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33963556

Kim Tataka Mücke Statsautoriseret revisor mne10944

Resultatopgørelse

1. halvår 1. halvår
t.kr. Note 2022 2021
Administrationsomkostninger -1.032 -813
Personaleomkostninger -900 0
Resultat af primær drift -1.932 -813
Værdiregulering
Portinho SA
tilgodehavende
Værdiregulering
3.025 0
hensættelser 500 0
Finansielle indtægter 725 436
Finansielle omkostninger -526 -290
Resultat før skat 1.792 -667
Skat af periodens resultat 0 0
Periodens resultat/totalindkomst 1.792 -667
Resultat pr. aktie
Resultat pr. aktie (EPS Basic) 0,10 -0,04
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) 0,08 -0,04

Balance

30/6 31/12 30/6
t.kr. Note 2022 2021 2021
AKTIVER
Langfristede aktiver
Tilgodehavender fra salg af Portinho S.A 67.250 63.500 57.936
Langfristede aktiver i alt 67.250 63.500 57.936
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender 104 137 188
Periodeafgrænsningsposter 8 8 0
Likvide beholdninger 74 0 0
Kortfristede aktiver i alt 186 145 188
Aktiver i alt 67.436 63.645 58.124

Balance

30/6 31/12 30/6
t.kr.
Note
2022 2021 2021
PASSIVER
Egenkapital
Aktiekapital 18.655 18.655 15.909
Henlæggelse til særlig reserve 0 0 67.183
Overført resultat 25.703 23.911 -49.478
Egenkapital i alt 44.358 42.566 33.614
Langfristede forpligtelser
Konvertible lån 0 0 2.903
Finansielle lån 6.746 6.582 0
Langfristede forpligtelser 6.746 6.582 2.903
Kortfristede forpligtelser
Hensættelser 1.000 1.500 10.000
Bankgæld 7.537 8.533 8.277
Gæld til kapitalejere 622 622 62
Leverandørgæld 1.430 654 3.268
Efterstillet
konvertibel gæld 3.570 2.685 0
Finansielle lån 2.173 503 0
Kortfristede forpligtelser i alt 16.332 14.497 21.607
Forpligtelser i alt 23.078 21.079 24.510
Passiver i alt 67.436 63.645 58.124

Egenkapitalopgørelse

Henlæggelse Egen
Aktie- til særlig Overført kapital
t.kr. kapital reserve resultat i alt
Egenkapital 1/1 2021 83.092 0 -48.811 34.281
Egenkapitalbevægelser 1/1-30/6 2021
Kapitalnedsættelse -67.183 67.183 0 0
Periodens totalindkomst 0 0 -667 -667
Egenkapitalbevægelser 1/1-30/6 2021 i alt -67.183 67.183 -667 -667
Egenkapital 30/6 2021 15.909 67.183 -49.478 33.614
Henlæggelse Egen
Aktie- til særlig Overført kapital
t.kr. kapital reserve resultat i alt
Egenkapital 1/1 2022 18.655 0 23.911 42.566
Egenkapitalbevægelser 1/1-30/6 2022
Periodens totalindkomst 0 0 1.792 1.792
Egenkapitalbevægelser 1/1-30/6 2022 i alt 0 0 1.792 1.792
Egenkapital 30/6 2022 18.655 0 25.703 44.358

Pengestrømsopgørelse

1. halvår 1. halvår
t.kr. Note 2022 2021
Periodens resultat/totalindkomst 1.792 -667
Finansielle indtægter/omkostninger, netto -199 290
Værdireguleringer -3.525 0
Ændring i driftskapital m.v. 807 304
Pengestrømme vedrørende primær driftsaktivitet -1.125 -73
Betalte finansielle omkostninger -305 -271
Pengestrømme fra driftsaktivitet -1.430 -198
Forskydning bankgæld -996 -202
Optagelse af konvertible lån 850 400
Optagelse finansielle lån 1.650 0
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 1.504 198
Periodens pengestrømme 74 0
Likvider 1. januar 0 0
Likvider ultimo perioden 74 0

Noter

1. Anvendt regnskabspraksis

Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsregnskabet for 2021, hvortil der henvises.

Årsregnskabet for 2021 indeholder den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.

2. Skøn og estimater

Udarbejdelsen af delårsrapporter kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og estimater, som påvirker anvendelsen af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.

De væsentlige skøn, som ledelsen foretager ved anvendelsen af Selskabets regnskabspraksis, og den væsentlige skønsmæssige usikkerhed forbundet hermed, er de samme ved udarbejdelsen af delårsrapporten for 1. halvår 2022 som ved udarbejdelsen af årsregnskabet pr. 31. december 2021, jf. særligt årsregnskabet note 1.

Selskabet har særligt vurderet,

  • 1) at selskabet med indgåede aftaler med de finansielle långivere, inkl. de to långivende banker, om yderligere prolongering af afviklingstidspunktet til at matche afvikling af Portinho tilgodehavendet, der har aftalemæssigt forfaldstidspunkt senest 1. juli 2023, hvilket kombineret med, at selskabet har opnået tilkendegivelse om finansiering fra en af selskabets nuværende långivere, mod afgivelse af sikkerhed ved udnyttelse og udvidelse ad den eksisterende finansieringsramme, til dækning af de forventede transaktionsomkostninger til at effektuere erhvervelsen af Reponex, samlet betyder, at selskabets ledelse har vurderet, at selskabet har et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til at kunne aflægge delårsrapport i henhold til going-concern princippet. Så længe Reponex transaktionen ikke er endeligt gennemført, indgår Reponex ikke i vurderingen af selskabets likviditetsberedskab, og evnen til at fortsætte driften i minimum 12 måneder fra balancedagen, er således alene baseret på en vurdering af selskabets nuværende aktiver og forpligtelser, forventede driftsomkostninger og nuværende trækningsrettigheder.
  • 2) at Portinho tilgodehavendet baseret på modtagne informationer fra Portinho S.A fortsat forventes fuldt betalt senest 1. juli 2023. Tilgodehavendet er i lighed med 30. juni 2021 og 31. december 2021 nedskrevet med en beregningsteknisk risikovægtet reservation, der udgør 5,9 mio.kr. pr. 30.6.2022 mod 9,0 mio.kr. pr. 31.12.2021 (30.06.2021: 13,8 mio.kr.) Reduktionen i reservationen skyldes, at effekten af den risikobaserede diskontering får mindre effekt frem mod det aftalte seneste forfaldstidspunkt pr. 1. juli 2023. Selskabet har ført forhandlinger om en dekort i niveau 10%, hvis tilgodehavendet afvikles senest 30.09.2022. Den beregningsmæssige risikovægtede reservation pr. 30.06.2022 udgør ca. 8% af hovedstolen inkl. tilskrevne renter, således at betaling senest 30.09.2022 – alt andet lige – vil give anledning til en yderligere regnskabsmæssig omkostning på ca. 1,3 mio.kr., men samtidigt medføre en betydelig likviditetsmæssig tilførsel, der vil medvirke til en samtidig afvikling af en væsentlig del af selskabets finansielle gæld.
  • 3) at hensættelser til kautionsforpligtelser er reduceret fra 1,5 mio.kr. pr. 31.12.2021 til 1,0 mio.kr. pr. 30.06.2022 (30.06.2021: 10 mio.kr.) baseret på, at det er vurderet, at der er

faldende risiko for, at kautionsforpligtelsen vil blive aktualiseret. Der er på nuværende tidspunkt ikke gjort krav gældende mod selskabet, og der er således ikke for nærværende nogen forventning om, at kautionsforpligtelsen vil blive aktualiseret og medføre krav om likviditetstræk.

  • 4) at omstødelseskrav rejst af konkursboet efter Contra A/S på 450 t.kr. fortsat bestrides. Selskabet har endvidere anmeldt krav i konkursboet, der overstiger omstødelseskravet. Hverken omstødelseskravet eller modkravet er indregnet i regnskabet for 1. halvår 2022 (31.12.2021: 0 t.kr.).
  • 5) at der i 1. halvår 2022 er indregnet vederlag til fratrådt direktør (Jeanette Borg) med 900 t.kr., der er meddelt at ville blive betalt samtidigt med, at der modtages betaling på Portinho tilgodehavendet. Selskabet og den fratrådte direktør er ikke enige om beløbets størrelse og forfaldstidspunktet.

3. Konvertible lån

Selskabet har i 1. halvår 2022 optaget yderligere konvertible lån for 850 t.kr.

Konvertible lån er optaget som efterstillet ansvarlig lånekapital og er således efterstillet selskabets øvrige kreditorer, bortset fra eventuel anden tilsvarende ansvarlig lånekapital.

Lån er ydet 6. januar 2022 af et selskab ejet af daværende bestyrelsesformand. Långiver har ret til konvertere lånet til 50% a-aktier og 50% b-aktier til 1 kr. pr. aktie frem til 31.12.2022. Lånet er ydet som efterstillet gæld og forrentes med 2% p.a.

Långivere er forpligtet til at konvertere lånene, såfremt selskabet gennemfører en beslutning om kapitalforhøjelse, herunder ved apportindskud af anden virksomhed, emission, etc. Hvis konverteringsret henholdsvis konverteringsforpligtelse ikke aktualiseres forfalder lån til betaling 14. juli 2023.

4. Finansielle lån

Selskabet har i 1. halvår 2022 optaget yderligere finansielle lån for 1.650 t.kr. mod transport i Portinho tilgodehavendet. Lånet forrentes med 2% pr. kvartal. Lånet kan opsiges med 3 måneders varsel, men forventes afviklet samtidigt med, at der modtages betaling på Portinho tilgodehavendet.

5. Aktiekapital

Selskabet har ikke købt eller solgt egne aktier i 1. halvår 2022. Selskabet besidder 6.530 stk. egne A-aktier pr. 30. juni 2022.

6. Risici

Finansielle risici og risikostyringspolitikker er uændrede i forhold til årsregnskabet for 2021 (note 13), hvortil der henvises.

Noter (fortsat)

7. Nærtstående parter

Blue Vision A/S har ingen aktionærer med kontrollerende indflydelse.

Blue Vision A/S havde den 30. juni 2022 registreret følgende kapitalejere med 5% eller mere af aktiekapitalen:

  • Jeanette Gyldstoff Borg
  • Erhvervsinvest ApS
  • NK Invest ApS
  • Peter Ole Jensen

Selskabets transaktioner med nærtstående parter

Der er i 1. halvår 2022 indregnet vederlag til fratrådt direktør (Jeanette Borg) med 900 t.kr., der er meddelt at ville blive betalt samtidigt med, at der modtages betaling på Portinho tilgodehavendet. Jf. note 2 er selskabet og den fratrådte direktør ikke enige om beløbets størrelse og forfaldstidspunktet.

Bestyrelsen vil til den generalforsamling, hvor Reponex transaktionen forelægges til godkendelse, foreslå et honorar til bestyrelsen på 500 t.kr. betinget af gennemførelsen af Reponex transaktionen.

Der er i 2022 afholdt omkostninger til advokatfirma, hvori et bestyrelsesmedlem er partner, med 138 t.kr.

Selskabets direktør frem til 27. april 2022 har særinteresser i Portinho S.A. I henhold til betalingsudskydelsesaftalen af 10. marts 2021 bliver Portinho tilgodehavendet fremover forrentet med 2% p.a. Der i 1. halvår 2022 indtægtsført tilskrevne renter med 724 t.kr.

Jf. note 3 har selskabet i 1. halvår 2022 optaget yderligere konvertible lån for 850 t.kr. hos et selskab ejet af daværende bestyrelsesformand.

Udover ovenstående har Selskabet ikke i regnskabsperioden haft transaktioner med nærtstående parter.

8. Begivenheder efter delårsperiodens udløb

Efter 30. juni 2022 har selskabet indgået aftaler om prolongering af det endelige afviklingstidspunkt for bankgæld, der er indregnet med 7,5 mio.kr. pr. 30. juni 2022, således at gælden nu forfalder samtidigt med at Portinho tilgodehavendet måtte blive indfriet eller senest 1. august 2023. Da denne aftale er indgået efter 30. juni 2022, er gælden præsenteret som kortfristet gæld i delårsregnskabet.

Selskabsoplysninger

Blue Vision A/S

Strandgade 24C, st.tv.

1401 København K

Telefon: +45 3118 7057
Hjemmeside: www.blue-vision.dk
E-mail: [email protected]
CVR-nr.: 26791413
Stiftet: 20. september 2002
Regnskabsår: 1. januar -
31. december
Hjemstedskommune: København

Bestyrelse

Claus Abildstrøm (formand) Peter Ole Jensen Peter Mørch Eriksen

Direktion

Peter Ole Jensen

Revision

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade 6 2300 København