Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Pharma Equity Group A/S Interim / Quarterly Report 2017

Aug 25, 2017

3425_rns_2017-08-25_31bf453d-4c5d-4de8-900e-97f16edf8dd5.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

BLUE VISION

Dato: 25. august 2017

Selskabsmeddelelse nr.: 17

Delårsrapportering 1. halvår 2017

Blue Vision koncernen realiserede i perioden 1. januar – 30. juni 2017 et resultat efter skat på -187 tkr. (1. januar – 30. juni 2016: -581 tkr.). Koncernens egenkapital pr. 30. juni 2017 udgjorde 96.698 tkr. (30. juni 2016: 98.951 tkr.). Resultatet følger de stillede forventninger til perioden.

Hovedpunkter (1. halvår 2017)

Blue Vision eneste aktivitet består af et ejerskab af 79,3 % af selskabet Portinho S.A. Portinho S.A.’ aktivitet er at eje og udvikle et grundstykke på 31.123 m² på ferieøen Madeira i Portugal.

Selskabet har i 1. halvår 2017 primært fokuseret på værdiforædling af Selskabets investering i Portinho S.A. samt at forfølge et helt eller delvist salg af aktierne/aktiverne heri.

Værdiforædlingen er, udover en generel positiv udvikling på det portugisiske ejendomsmarkedet, sket i form af justeringer på den oprindelige projekterede størrelse, heraf antal hotelværelser samt opjustering af antallet lejligheder og reducering i antallet af planlagte parkeringspladser m.v. Herudover er etablering af infrastrukturen igangsat.

Blandt andet som følge heraf, indgik Blue Vision i 1. kvartal et Memorandum of Understanding (Hensigtserklæring) med en potentiel investor, med henblik på et gennemførelse af helt eller delvist salg, af aktierne i Portinho S.A. Den potentielle investor har gennemført en tilfredsstillende due diligence. Selskabet fortsætter forhandlingerne med den pågældende investor.

Efterfølgende har Blue Vision valgt at afdække andre salgsmuligheder.

Den 21. august 2017 gav Blue Vision meddelelse om, at Portinho S.A. havde indgået en overordnet aftale med en portugisisk hotelkæde, med det formål, at der inden for en korttidshorisont indgås en 15-årige garanteret lejeaftale for så vidt angår hoteldelen, samt at der indgås en særskilt administrationsaftale vedrørende hotelkædens administration af lejlighederne.

Ligeledes er Blue Vision i forhandling med en international investeringsfond med henblik på salg af hoteldelen.

Blue Vision A/S • Rosenvængets Hovedvej 14,2 • DK-2100 København

Telefon: +45 4075 4434 • Mail: [email protected] • www.blue-vision.dk • CVR-nr: 26 79 14 13


Blue Vision A/S • Rosenvængets Hovedvej 14,2 • DK-2100 København
Telefon: +45 4075 4434 • Mail: [email protected] • www.blue-vision.dk • CVR-nr: 26 79 14 13

BLUE VISION

Overordnet har ledelsen besluttet, at i det omfang det er muligt, at afhænde aktierne/aktiverne i Portinho S.A. på et tidspunkt, hvor det findes mest opportunt i forhold til, at Blue Vision A/S ikke ønsker at påtage sig en egentlig udviklerrolle i projektet.

Blue Vision fortsætter sideløbende forhandlingerne med den potentielle investor, med hvem der er indgået hensigtserklæring.

Blue Vision A/S oplyste endvidere at der er taget beslutning om ad en eller flere omgange at udlodde det forventede nettoprovenu fra salget af aktierne/aktiverne i Portinho S.A. til aktionærerne, forventelig i form af et tilbagekøbsprogram af egne aktier.

Ligeledes planlægger Blue Vision at gennemføre en rettet emission med et nettoprovenu på DKK 8 - 10 mio. inden udgangen af august 2017.

Provenuet skal blandt andet anvendes til at tilbagebetale samtlige lån i Selskabet samt at finansiere den løbende drift de kommende 12-18 måneder.

Den af Blue Vision tidligere udmeldte strategi med fokus på investeringer i Russiske ejendom er skrinlagt permanent.

Begivenheder efter delårsperiodens udløb

Der er ikke indtruffet begivenheder efter delårsperiodens udløb.

Kontakt

Adm. direktør Henning Borg på telefon +45 4075 4434 eller pr. e-mail: [email protected].

Med venlig hilsen

Bestyrelsen